Hovvig's historie
Med fantasiens hjælp kan du forestille dig, hvordan området omkring Hovvig har set ud før i tiden. Gå op på Mårbjerg, den høje bakke i skovrejsningen. Herfra kan du fornemme, hvorledes Nakkehalvøen for nogle tusinde år siden bestod af en lang række småøer. Hovvig, som ligger vest for Mårbjerg, var dengang ikke en lille blindtarm til Nykøbing Bugt, men et åbent farvand ud til Kattegat. Syd for Mårbjerg mod Slettemose var der også åbent vand med øer.
I dag kan du, hvis du går en tur på Nakkehalvøen, stadig erkende de gamle kystskrænter. På Slettemose kan du flere steder se, hvor vandet gik til. Hvis du går nord på mod Brentebjerg, på den anden side af byen Nakke, er området her et andet godt eksempel på en gammel kystskrænt.
De mange gravhøje på Nakkehalvøen er et andet tydeligt eksempel på, at vandet har dækket langt mere af området end i dag. Mange af disse fortidsminder ligger på de gamle kystskrænter. Området har åbenbart været et godt fiske- og jagtsted for datidens beboere.
Efterhånden som isen smeltede, og landet hævede sig, opstod det kuperede landskab, som i dag er Nakkehalvøen. Efter landhævningen var der en kraftig tilsanding af de lave områder ud mod Kattegat. Det kan tydeligt erkendes på gamle kort, at sandvoldene startede ude ved Kattegat og arbejdede sig ind mod det, der idag er den nordlige ende af Hovvig. Samtidig med at landet lukkede ud mod Kattegat, skete der en aflejring af tang og andet i bunden af fjorden. Den lavvandede fjordarm Hovvig opstod langsomt.
Næste store skridt mod det landskab, som man oplever i dag, var bygningen af Hovvig og Ringholm dæmningen.
Krigen mod tyskerne i midten af 1860`erne førte til, at man herhjemme de efterfølgende år mange steder levede op til de berømte ord: "Hvad udad tabes, skal indad vindes". Den nemmeste måde at få nyt land på var at inddæmme nogle af de mange lavvandede fjorde rundt om i landet. Staten støttede de lokale kræfter, der ville gå i gang med indvinding af land, idet der f.eks. ikke skulle betales jordskatter, førend de inddæmmede områder var dyrkningsklare.
Dæmningen fra Nakkehalvøen ind mod Nykøbing blev påbegyndt i denne periode. Nogle initiativrige borgere fra Nykøbing så muligheden for at indvinde et stort landområde og samtidig sikre baglandet mod oversvømmelse. I løbet af et par år blev dæmningen bygget fra Nakke ind over det, der dengang var øen Ringholm og ind til Nykøbing Havn. Der blev desuden bygget et mindre dige ved Lille Egenæs, det er det, der idag er skellet mellem Ringholm og Hovvig. For at pumpe vandet ud fra de inddæmmede områder blev der ude på dæmningen opstillet nogle store hollandske vindmøller. De efterfølgende år frem mod 1902 blev området mere og mere tørlagt, og det hele var snart ved at være så tørt, at det kunne dyrkes som landbrug.
Året 1902 blev vendepunktet, idet en kraftig storm i juledagene ødelagde digerne flere steder. Vindmøllerne brændte sammen, og vandet oversvømmede igen både Ringholm og Hovvig. Diget ved Ringholm blev hurtigt repareret og området tørlagt igen, hvorimod hullerne i Hovvig-dæmningen først blev lukket efter et par år. Uvist af hvilken grund besluttede man sig herefter for, at landbrug ikke skulle være det væsentligste, men jagt, fiskeri, rørskær og græsning skulle være de fremtidige indtægtskilder for Hovvig. Området blev derfor ikke tørlagt igen. Man sikrede sig dog at kunne styre vanddybden i området, idet man bevarede slusen ude på dæmningen. Den er stadig intakt og bruges jævnligt nu om dage for at regulere vandstanden i vigen.
Hovvig skiftede frem til 1979 ejer adskillige gange. I 1979 overtog staten området og den daglige administration blev henlagt til Odsherred Statsskovdistrikt.
Fredninger
Allerede for mange år siden var man klar over, at Hovvig var et særpræget og meget spændende område. Den første fredning af Hovvig skete i midten af fyrrerne, hvor den daværende ejer, lod en frivillig fredning tinglyse på det meste af ejendommen. Kun den nordligste del af området blev ikke fredet. Fredningen blev revideret i midten af tresserne, igen på frivillig foranledning af ejerne, dog var det stadig muligt at drive jagt i området.
... Resten må du se i vores trykte rapport!
Den daglige drift
...
Græsning
...
Rørhøstning
...
Nedskæring af opvækst
...
Vedligeholdelse af kanaler
...
Adgang
...
Indholdsfortegnelse.