Rørvig Fuglestation gennem 25 år
En kold februardag, nærmere bestemt 16/2 1973, startede det hele. Den første observationsdag i et tre-årigt studie af morgentrækket ved Korshage. Rørvig Fuglestation var sat på landkortet. Dengang var der virkelig tale om pionerarbejde ikke kun vedrørende fuglearbejdet, men også på det administrative plan. Når man sidder og skriver på en computer, får ekspert hjælp med layout, sender manuskriptet til en professionel trykker, så virker starten med maskinskrivning og dens lyksaligheder uendelig fjern. Rettelser blev dengang lavet med klippe og klistre metoden, og vi stod selv for trykning af rapporten. Dette foregik hos Dansk Ornitologisk Forening på en avanceret "sprit duplikator" med regelmæssige nedbrud og papirjams. Jo, det var lidt af et show.
Afhængig af med hvilke øjne man ser, så kan 25 år betragtes som kort eller lang tid. Dengang først i 1970'erne betragtede man fuglebestande, som nogle stabile størrelser. Der var naturligvis variationer fra år til år, og enkelte arter gik frem og andre tilbage. Især for tilbagegangene kunne man pege på nogle meget markante enkelt faktorer. De første store miljøforureninger, DDT og kviksølv, havde sat sine meget tydelige spor i fugleverdenen allerede i 1960'erne. Hvis vi dengang skulle være kommet med et bud på, hvor mange arter der ville vise tydelige frem og tilbagegange i løbet af de næste 25 år, ja så må vi jo nok erkende, at vi havde ramt ganske betragteligt ved siden af. Når vi i dag ser tilbage, så er det faktisk flertallet af arter, der har udvist ændringer. Set i dette perspektiv er det meget vigtigt, at fugleforekomsterne dokumenteres, så vi får en basis at kunne konkludere ud fra. Rørvig er kun en lille prik på landkortet, men vi har samlet et ret unikt materiale fra stedet. Med denne rapport bliver det gjort mere tilgængeligt således, at både eksperter og almindelige fugleinteresserede kan få et indblik i områdets fugleliv igennem 25 år.
På det faunistiske område har fuglestationen bidraget med en række små nyopdagelser, der alle daterer sig til 1970'erne. Vi fik som de første konstateret, at forårstrækket for flere arter begynder for alvor allerede i februar. Vi var de første der påviste, at man også om foråret kunne se havfugle i Kattegat. Vi fik introduceret et nyt begreb indenfor rovfugletrækket - flokke af kærhøge. Endelig har vi som enhver fuglestation med respekt for sig selv fundet en ny art for landet. At vi så var lidt længe om at få den godkendt, således at en anden lokalitet løb med æren, det er en helt anden historie.
Traditionelt plejer indledningen i vores rapporter at opsummere de mere markante ornitologiske begivenheder eventuelt suppleret med at par godbidder i form af særligt spektakulære oplevelser. 1997 skal derfor have et par ord med på vejen her. Året bød på to markante begivenheder. Den første var invasionen af Hvidvinget Terne, der ikke kan sammenlignes med noget tidligere i den moderne danske ornitologis historie. Vi skal antagelig helt tilbage til invasionerne af Steppehøns i slutningen af forrige århundrede for at finde et fugle rykind af tilsvarende dimensioner. Indtil 1996 var der et halvt hundrede fund af Hvidvinget Terne med i alt knapt 75 fugle fra Danmark. Vi blev hurtig klar over, at noget helt specielt var i gære, da flere af os efter at have spejdet forgæves efter de 7 Hvidvingede, der lige var forsvundet fra Hovvig, fik en meddelelse om hele 80 ved Højby Sø. I løbet af de næste få dage, blev der set over 2000 Hvidvingede Terner i Danmark. Dagens hurtige og effektive kommunikation sikrede, at mange fik nyheden med det samme og kom ud og fik set deres terner. Hvis begivenheden havde fundet sted i stationens barndom, ville det ikke være utænkeligt, at det havde været en enkelt observatør, der havde stået helt alene med sin oplevelse, især hvis invasionens hovedryk fandt sted midt i en uge. Man kan levende forestille sig den skepsis en isoleret observation af 100 fugle foretaget af en enlig observatør ville være blevet mødt med. Moralen må være, at i fuglenes verden er intet umuligt.
Efteråret 1997 udmærkede sig ved en forrygende havfugle sæson, hvor fuglene nærmest stod i kø for at blive noteret. Flere dags- og sæsonrekorder stod for fald og egentlige rariteter optrådte som daglige indslag. De arter, der optrådte mest markant, var Mallemuk, Stor Stormsvale og Sabinemåge.
Det vil gå for langt at opsummere de øvrige 24 år, men et par klip slipper du ikke for.
Om en minderig dagsrekord fra 1994 skrevet af Erik Vikkelsø Rasmussen: " Dagene op til 19/5 var præget af overskyet køligt vejr. Som altid, når det drejer sig om Hvepsevåger, er det uforudsigeligt, uforståeligt, ulogisk - men når dét sker, er det ganske enkelt "et øjeblik af overdådig skønhed" - et koncentreret træk af over 3000 Hvepsevåger, der i enorme skruer på mange hundrede, én flok på 700 blev set, ja, så er det ganske enkelt en åbenbaring. Dette hændte 19/5 for et par observatører, der kunne nyde dette sjældne syn over Rørvig, hvor himlen i nogle formiddagstimer var formørket af tusinder af Hvepsevåger. De sidste rygter siger, at der er tale om en ny Danmarksrekord, men under alle omstændigheder et tal, der atter understreger Rørvigs ekstremt gode strategiske beliggenhed for rovfugletrækket.
En intens observation fra 1996: "Et af årets absolutte højdepunkter rent oplevelsesmæssigt, var den unge Havørn, der i et par timer huserede i skarvkolonien. Der var populært sagt gang i den. Når ørnen var på vingerne, var der vild panik. Larmen var infernalsk, Skarverne skreg som om deres sidste time var kommet. Da ørnen ind imellem holdt pause og satte sig, faldt gemytterne til ro i løbet af blot nogle få sekunder! Selvom ørnen slog sig ned midt i kolonien, lagde skarver med rede blot et par meters penge fra ørnen sig til at ruge igen! De eneste der bekymrede sig om ørnen tilstedeværelse, var kragerne, hvoraf den mest nærgående et par gange var oppe og ride på ryggen af den siddende ørn. Da ørnen atter syntes, at nu var det showtime, og gik på vingerne, så blev den mødt af et brøl på højde med, når landsholdet scorer i parken, og i løbet af nul-komma-fem var luften atter fyldt af en forvirring af sorte fugle. Ørnen gjorde ihærdige forsøg på at fange en skarv. Til sidst havde den held med sin jagt, og fik slået en - Blishøne.
En del danske fuglestationer runder i disse år de 25. De fleste af disse drives af Skov- og Naturstyrelsen eller Dansk Ornitologisk Forening. Os bekendt, er vi den eneste private station, der har været i stand til at få en rapport på gaden hvert år i en så lang tidsperiode. Det kan vi godt være lidt stolte af. Når vi kikker på rapporten igennem de 25 år, kan vi også se en ganske markant udvikling. Vi har været først på markedet med mange af de forbedringer, der er sket for fuglerapporter i denne årrække, både rent fagligt og layout mæssigt. En væsentlig årsag til, at vi har kunnet holde liv i rapporten, er en trofast læserskare. Redaktionen vil derfor sige tak for årene, der er gået, og ønske jer god fornøjelse med læsningen af denne rapport. Vi håber, at I holder ved mange år endnu.
Indholdsfortegnelse.