INDLEDNING

- om fugleåret 2006 og Hovvigs tilstand.

Af Jørgen Bech

Meteorologi og ornitologi er forbundne størrelser – ikke mindst på en træklokalitet. 2006 blev et år, der i særlig grad demonstrerede, hvor lunefulde betingelserne kan være. Et år karakteriseret af slemme prøvelser afløst af korte festfyrværkerier af fugle – især i forårsmånedernes prime-time.

Vinteren gik efterhånden hen og blev kold. Et kuldejerngreb der strakte sig langt ind i marts og først efter 20/3 kom der opbrud i Hovvigs isdække. Den egentlige vinterperiode blev ret tam, men en traditionel Kongeederfugl han blev det dog til i februar. Nordisk Lappedykker ligger igen i bugten ud for Plantagen og 1/4 nås foreløbige topnotering på hele 24 fugle. Sortstrubet Bynkefugl er en af stationens fine markører på det helt tidlige forår – i år udsat til 24/3 hvor der sidder 3 hanner på Korshage. 2/4 er der et lokalt mågehit – Hvidvinget Måge off Korshage og samme dag pumper en Kongeørn tungt gennem diset trækvejr med sidste del af Musvågernes hovedtræk.

Så var vi kørt på plads og klar. Men!! April udvikler sig til ugers vestenvinds-mareridt, værste i årevis og mange år siden der i den grad har været kollaps i hovedtrækperioden. Traner i fattig mængde og næsten ingen Fiskeørne! Først ultimo april presser det lidt på fra syd og øst, og vi skal frem til 22/4 for at finde årets første gedigne trækdag for rovfugle. Også sjældne fugle på lusk – 26/4 er en Grønspætte for 2. år i træk løs på Korshage og denne dag byder på en ny art for Rørvig Fuglestation. En Hvidskægget Terne i sommerdragt hugger sig sydøst ud for Korshage!

Fra første dage i maj brøler så et varm østenvindshøjtryk ind over landet og sender fuglene ud i den rigtige korridor over Korshage. Lærkefalk trækker helt forrygende, i alt 161 i den relativt korte periode der også bærer 90 % af årets 28 Vandrefalke, 9 (alle gamle) Hedehøge og 1Steppehøg. Stilfærdige smukke Hortulanhanner raster flere dage på traditionelle marker, en Sydlig Natergal synger en enkelt morgen Hovvig. Ugen efter pæne småfugledage – herunder Vendehals, Blåhals og Pirol. Så er det, det går helt galt igen: 2. halvdel af maj vender til iskold vestenvind, der fortsætter ind juni. Hvepsevåge bliver endnu en bundskraber med 28 forårsfugle, ufatteligt vi kan komme så langt ned – det er præcist 4748 færre end rekordåret 1994. Drømmen om forsommerhits fra de varme lande kan skrinlægges. Tilstanden aflæses bedst af at nogle observatører konverterer til havobservation – hiver Almindelig Skråpe i land både 26/5 og 4/6 og 26/5 igen i år stor forekomst af forårs-Suler med 291 fugle.

Sommeren blev varm og stillestående, 3 Rovterner og fritgående Plettede Rørvagtler i Hovvig.

Efteråret friskede op i starten af september – producerede Lille Kjove i alt 5 ved Korshage – og den traditionelle Storpiber. Herefter brydes stilheden først 14/10 af et smækkende tak-kald på Korshage og med det årets fineste fund. Brun Løvsanger holder hof resten af dagen og i mere stilfærdig udgave også 15/10 for talrige tilrejsende ornitologer. En ny art for området, men ikke dagens eneste! En han af Amerikansk Skarveand opdages i Hovvig, en invasiv amerikaner er løs på halvøen og ligger der endnu 31/12. I november er der pæne lavtrykspassager, stationens 8. Kuhls Skråpe passerer Korshage. En enkelt Stor Stormsvale, Sabinemåge og Thorshane fra denne periode. Året lukkes med en Kongeederfugl i December.

På lokalitetssiden har vi gennem de sidste 2 årtier glædet os over den gode forvaltning af Hovvig som er en af Sjællands ubetinget fuglerigeste vådområder. I fugle per kvadratmeter vandareal har stedet næppe sit lige, tætpakket som der er af skarver, svaner, gæs, svømme- og dykænder. De sidste år har vist forskydninger i vandfuglebestandene, vandkvaliteten er svingende fra år til år, men synes mest påvirkelig af naturlige forskydninger mellem artsgrupperne – f.eks. at store flokke af oversomrende svaner kan påvirke miljøet negativt for andre arter. Ophobningen af fugle er meget stor og medfører nitrat- og fosfatbelastning – et udtryk for at der er for få alternative områder til fuglenes disposition. Hvorvidt en vigende tendens for nogle arter (især ænder) skyldes svingninger eller en mere varig ubalance må de kommende år vise. Problemerne knytter sig først og fremmest til engene, der efter års god forvaltning med græsning, ophørt gødskning etc. fremviser fine resultater med opblomstrende vegetation af f.eks. kæruld og gøgeurt. Alligevel bryder størstedelen af vadefuglenes ynglecyklus sammen – f.eks. ender 20-25 yngleforsøgene vibepar med måske 2-3 overlevende kuld. Først og fremmest er engene for tørre om foråret. Det der mangler er altså ret enkelt – vandstanden skal hæves om foråret! Da man i sin tid – helt hovedløst – udstykkede Hovvigs nordlige enge til sommerhuse skabte man ikke blot en formindskning af randarealet, men også en konflikt med nogle få sommerhusejere, der modarbejder det nødvendige løft i vandstanden. På den måde er fuldendelsen af en smuk reetablering af våde enge kommet i klemme. Myndigheden der skabte problemet ved en udstykning der aldrig burde være fundet sted, må holdes ansvarlig for en løsning. Det er kommunens pligt at rydde op i fortidens synder!

Endelig er der en opgave med at mindske prædatortrykket fra mink og ræv. Rævebestanden er unaturlig stor på grund af sommerhuslandskabets mange ”byræve”.