,

2010:  Mellemkjove  Stercorarius pomarinus  (0, 200, 5)
22/10 2 mellemfase NV hhv. 12:20 og 14:36 antagelig efter, at de havde været et godt smut inde i fjorden - se 2 kjove sp. kl. 09:46 (JB, JHC, KR), 5/11 13:55 2 1k Ø Korshage (JHC, EVR) og 6/11 12:50 1 1k+ NV Korshage (EVR). Alt i alt meget normalt - jævnfør tabeller nedenfor.
Sum af årstotaler opsummeret på 4-årsperioder fra de sidste 40 år fremgår af tabellen.

1970 - 73 1974 - 77 1978 - 81 1982 - 85 1986 - 89 1990 - 93 1994 - 97 1998 - 01 2002 - 05 2006 - 09
0 0 5 99 15 14 23 8 17 19

Skulle ifølge teorien være en cyklisk art med nogenlunde fire år mellem toppene. Svarer jo rimelig godt til ovenstående tabel. Ser man på de enkelte topår fås følgende tal, idet vinterfugle (jan - feb) fra det efterfølgende år er medregnet i det angivne år: 1982 (16), 1985 (79), 1988 (13), 1991 (11) 1994 (7), 1997 (7), 2005 (10) og 2007 (12). Det ses, at cyklus er smukt treårig helt fra1982 til1997, hvorefter systemet krakelerer. Man kunne fristes til at korrelere med Tjernobil, men det var som bekendt allerede i 1986, så årsagen skal findes andet steds?
Fordeling af topår på nedenstående kategorier af år

Havfugleår: 2 1985, 1997
Gnaverår: 0
Fællesår: 2 2005, 2007
Ingen af delene: 4 1982, 1988, 1991, 1994

giver et noget overraskende resultat. Åbenbart ligger ynglepladserne for Falsterbos Fjeldvåger og vores Mellemkjover så langt fra hinanden (Nordskandinavien hhv. Sibirien), at svingninger i gnaverbestandene de to steder intet har til fælles.
Lidt nostalgi til at oppebære optimismen fremover - de 10 største trækdage:

03-11-85 11-11-85 08-11-88 12-11-85 29-10-85 15-11-05 20-11-82 07-11-07 21-11-82 12-10-85
30 17 11 11 11 7 6 5 4 4

Bemærk topåret 1985, der tegner sig for de 5 af dagene (og knapt 40% af den samlede total!). Noter endvidere, at hele tre af disse dage er år, der karakteriseret som '0' år ovenfor.

DOFBasen:2010