Brugerværktøjer

Webstedsværktøjer


blog:hvad_skal_vi_isaer_kikke_efter

Hvad skal vi – især – kikke efter de næste 5-15 år i Rørvig

For nogen tid siden skrev jeg en lille artikel, der tog udgangspunkt i efterårskratlusk i Rørvig gennem de seneste 15-20 år. Den dokumenterede, at det bestemt kan svare sig at lede efter sjældne fugle i lokalområdet også om efteråret og resultaterne må betragtes som absolut tilfredsstillende. Artiklen kan idag læses på RF´s hjemmeside www.rfst.dk og på www.club300.dk, som også har opdateret den for den interesserede læser.

For 14 dage siden fremsendte jeg nogle såkaldte 5-års planer, hvilket jo bare laves for sjov og som rent kuriosum. Det samme blev jo gjort i 1975 og igen i 1980 – dengang tog det udgangspunkt i om det i det hele taget var muligt, at opnå magiske 300 fuglearter for vores lokalitet omkring årtusindeskiftet. Iflg JB´s indledning i Rørvig rapporten 2017, er status i dag 316 rene A-C arter for vores lokalområde. Operationen lykkedes.

Når jeg tidligere har sammenlignet med Skagen og Blåvand – for bare at tage et par eksempler, er der mange der har ”taget sig til hovedet”. Man kan naturligvis ikke sammenligne Skagen med Rørvig – eller omvendt – var meldingen. Men, man skal huske på, at vores holdning til at såkaldte ”Skagens-arter” – altså arter, der kun kan ses på Skagen og ikke andre steder - der tidligere antoges aldrig nogensinde at ville komme til at optræde i Rørvig, i de seneste år har ændret sig. Tvivlerne er gjort til skamme. Hvis man nævnte, at disse arter måske kunne komme forbi Rørvig – har folk ”grint af en” i det skjulte – men tænk over, hvad vi sammen reelt har præsteret i de seneste år af såkaldte tidligere kun-Skagens-arter: Ådselsgrib, Sortbrynet Albatros, Sortstrubet Drossel og Nonnestenpikker. Der kunne såmænd godt nævnes et par stykker mere.

Realiteterne er sådan, at ved en målrettet indsats og ved at sætte sig grundigt ind i potentialet, ihærdighed, fastgroede daglige rutiner, stædighed og høj aktivitetsniveau, focus, focus og atter focus, er det reelt muligt at skabe resultater. Ikke kun på arbejdsmarkedet, salgsbudgetter – men i aller højeste grad også indenfor ornitologien. Det er den virkelige verden. Se blot hvad Mandø er blevet til ved hjælp af – focus.

De seneste 5-års perioder har produceret følgende nye Rørvig arter:

  • 2005 – 2009: Nilgås, Amerikansk Skarveand, Middelhavsmåge, Kaspisk Måge, Hvidskægget Terne, Grønspætte, Brun Løvsanger og Ørkenstenpikker.
  • 2010 – 2014: Stribet Ryle, Steppehøne B og Sneugle B.
  • 2015 – 2019: Sortbrynet Albatros, Amerikansk Sortand, Ådselsgrib,Sortstrubet Drossel, Nonnestenpikker og Dværgværling.

Denne artikel tager udgangspunkt i, hvad det er mest realistisk at finde – hvilke arter kan det svare sig at bruge energi på at lede efter i vort lokalområdet i de kommende år. Hvor skal indsatsen sættes ind – hvor er mulighederne størst. Oversigten i 1980 viste, at flere af dem som vi troede ville kikke forbi (f.eks Rødhalset Gås, Fuglekongesanger) endnu ikke er fundet. Til gengæld har vi fået andre, som ingen havde regnet med.

Jeg har gennemgået en del SU-rapporter og dels Sällsynte Fåglar i Sverige (SOF 2003) for at se nærmere på potentialet. Der er jo størst chance for at nappe en Rødhalset Gås, der idag ses hvert år i landet fremfor en Bartramsklire, hvor der kan gå 100 år før den næste kommer forbi i Danmark. Men ellers er vort potentiale faktisk ret stort.

Lad os se på de primære muligheder - et par eksempler:

Rødhalset Gås Branta ruficollis. Arten behøver ingen særlig præsentation, da vi har talt om den flere gange tidligere. Arten ses idag årligt i Danmark og der er en tendens til hyppigere forekomst på øerne. Hver gang vi tæller gæs, skal der tjekkes for Rødhalset Gås. I Sverige passerede man 200 Rødhalsede ved årtusindeskiftet.

Brilleand Melanitta perspicillata. Arten har været notorisk sjælden på Sjælland gennem alle tider, men de senere år, er arten blevet mere hyppig med fund fra Asserbo, Kikhavn, Lumsås, Gniben og Vesterlyng. Af de ca 46 fund der er fra Danmark, er kun 2 fra Sjælland (SU 2016, Netfugl). Men især vintrene 2016 og 2017 / 2018 har der været flere observationer. Udviklingen for landet generelt ser således ud:

Brilleand DK
Brilleand Danmark, ikke helt opdateret med seneste fund, SU 2016, Netfugl.

Som det fremgår af tendenslinien ses en markant stigning i forekomsten og hyppighed, idet SU har taget højde for potentielle gengangere. Kun 5 % af fuglene er frem til 2015 set på Sjælland, men med ændring i forekomsten som vi har været vidne til i de senere år, er arten klart på potentiale listen for Rørvig i de kommende år.
I Sverige er der registreret 47 fugle frem til 2000 (SOF 2003) og de fleste ses i april og maj måned. Hvilket er forskelligt fra Danmark, hvor de fleste som bekendt ses under efterårs- og vintertællingerne. De fleste i Sverige ses ved kysterne om foråret når Sortand og Fløjlsand kommer retur.

Brilleand 3k, Eskebjerg Vesterlyng (Foto: Lars Andersen)
Brilleand 3k, Eskebjerg Vesterlyng (Foto: Lars Andersen).

Brilleand fordeling

Opskriften: Ved enhver andefugle tælling på de traditionelle lokaliteter, skal der kikkes grundigt efter denne art. Hannerne er nemme at opdage og bestemme. Oplagte steder er Kysten udfor Plantagen, Flyndersø nordkyst, Korshage og Skansehage. Der er kun at komme igang!

Blå Glente Elanus caeruleus. For ikke så mange år siden var denne art slet ikke set i Skandinavien, men efter førstefundet i 1998 i Skagen, er arten konstateret i stigende hyppighed i både Danmark og Sverige. Idag er der set 13 Blå Glenter i Danmark – i 2016 var der 3 fugle (SU 2016).

Blå Glente DK

Blå Glente, Gedser (Foto: Klaus Malling Olsen)
Blå Glente, Gedser (Foto: Klaus Malling Olsen).

Sjældne rovfugle ses kun uhyre sjældent i Rørvig, men efter at Ådselsgribben faldt på plads i 2017, er det på tide at kikke lidt i krystalkuglen. Hvis man skal give et bud på den næste nye rovfugleart for vores område, kunne det ad åre blive en Blå Glente, der ses stadig oftere i Danmark og Sydsverige. Tilmed er vi en god rovfuglelokalitet i forårsmånederne, hvis ellers vindforhold tillader det.
Opskriften: På dage med lun vind fra sydøst og syd fra ultimo marts, april og maj, skal vi være på mærkerne. Arten er set ved Gilbjerg for et par år siden og kom med en lunere luft og vind fra syd – sydvest. Havde der været en spids mere sydøst i vinden kunne fuglen være kommet over Korshage. Vi skal være på stikkerne i perioder” når et vindue åbner sig” med lun søndenvind. Arten kan også ses om efteråret, men det er naturligvis primært i perioder med varmluftsgennembrud i april, at vi skal nappe denne art.

Taigapiber Anthus hodgsoni. Danmark har i alt 12 fund af denne eksklusive art, hvoraf næsten alle er set i Sydvestjylland – Blåvand. Arten er aldrig set på Sjælland, men Rørvig har meget fine habitater og muligheder for denne art. Jeg så den selv ved Blåvand for nogle år siden og bemærkede habitaten.

Taigapiber DK

Taigapiber, Ho, Blåvand (Foto: Ib Jensen)
Taigapiber, Ho, Blåvand (Foto: Ib Jensen).

Opskriften: Vi har samme habitat i forbindelse med Flyndersø – pilekrat og spredte små birketræer med våde enge, der ligger lige ud til Kattegat kysten. Mit bedste bud er, at Taigapiper skal nappes her – kan tjekkes fra grusstien, der deler Flyndersø. Tjek dagligt alle pibere omkring månedsskiftet september / oktober. En dag napper vi den her. En anden mulighed, er Skansehage med kun lidt buskbevoksning og små strandsøer. Vær agtpågiven ved enhver sen ”Skovpiber” omkring 1/10 på Taiga-habitat de kommende år. Så napper vi den.

Alpejernspurv Prunella collaris. Denne art har vi bestemt mulighed for at finde. Populationerne i Tatra bjergene, Karpaterne og Bøhmen ankommer til ynglelokaliterne i april / maj måned og næsten hvert år, forekommer der fugle på forlænget træk i forårets nordlige normaltrækretning – de såkaldte ”forlængere”, der ryger for langt helt op til Finland, Sverige og Danmark.

Alpejernspurv DK

Ved at kikke nærmere på alle de fund, der foreligger i Danmark, kan man målrette indsatsen. Yderdatoer er 10/4 Christiansø og 11/5 Blåvandshuk. Der er en ”skævert” 21/6, som er udenfor nummer. I Sverige har de 11 Alpejernspurve frem til 2003 – i 2016 var der et influx med 3 fugle på en og sammen lokalitet – Stenshuvud, Skåne, og Sverige har nu 19 fund til og med 2016 (SU 2017). På Sjælland kan anføres, at Gilbjerg har to fugle og Spodsbjerg ligeledes to fugle. Men Rørvig - har nul.

Alpejernspurv fordeling

Opskriften lyder på: Der skal dagligt ledes efter denne art fra ca 10/4 og frem til ca 15/5 på strækningen Korshage klitterne, buskads mv omkring p-pladsen, hele nordlige kyststrækning ud til Kattegat og frem til Dybesø nordkyst. Husk at tjekke tagrygge, skorstene og tagrender på sommerhusene når man går forbi.

Alpejernspurv, Spodsbjerg (Foto: Claus Halkjær)
Alpejernspurv, Spodsbjerg (Foto: Claus Halkjær).

Asiatisk Ørkensanger Sylvia nana. En art vi bestemt har mulighed for at finde. I Danmark har vi 4 fund af denne eksklusive art, heraf har Sjælland 2 fugle – Stængehus, Tisvilde (1994) og Saltholm (1998). Fuglene ses altid i det yderste klitområde, hvor de huserer i bl.a rynket rose. I Sverige er der set 11 fugle frem til år 2000 (SOF 2003, p. 303). Det er en ret sent forekommende art og sidste halvdel af oktober og november måned, er tidpunktet for at nappe arten – i perioder med østenvind. To af de danske fund, er dog fra forårsmånederne, herunder har Skagen 1. Finland har 9 fugle i alt.

Asiatisk Ørkensanger fordeling

Asiatisk Ørkensanger forår

Asiatisk Ørkensanger efterår

Opskriften: ordinær daglig kystkontrol af alle hybenrose ansamlinger, der ligger lige ud til Kattegat kysten i maj, oktober og november (nærmeste bevoksning ud til havet). Ad åre bør det give ”en enkelt”. Vi har fine habitater, ikke kun på Korshage, men hele Flyndersøkysten og ja, hele Plantagekysten kan udemærket huse en enkelt fugl. Problemet er her, at vi aldrig tjekker rynket rose-krattene udfor Plantagen.

Asiatisk Ørkensanger, Skagen
Asiatisk Ørkensanger, Skagen

Fuglekongesanger Phylloscopus proregulus. Arten udgik af SU-listen for ca 25 år siden. Ses hvert år i Danmark, og Sverige har for længst passeret 1000 Fuglekongesangere i landet. Ved årtusindeskiftet havde man 968 fugle. Vi skal naturligvis stadigvæk lede efter denne phyll, især i perioden 10-25 oktober, hvor de fleste fugle ses. Formentlig mest realistisk at finde i østenvindsperioder med stille vejr og mange småfugle. Vi har ledt efter denne art årligt og i årtier siden i hvert fald 1982, hvor det første store influx i DK indfandt sig. Arten skal fortsat have stor focus.

Sibirisk Bynkefugl Saxicola maurus /stejnegeri. et vanskeligt artspar, der er ved at blive splittet yderligere. Lort, fjer og DNA er nødvendigt for endelig bestemmelse. Men med de mange Sortstrubede vi efterhånden ser og i det perspektiv, at Rørvig altid har været en rigtig god Bynk lokalitet med fine habitater, ligger det i luften at en Sibirisk absolut er en mulighed.
Opskriften: tjek alle bynk ultimo maj og sene fugle om efteråret – typisk september og oktober. Kik efter overgumpen – den skal være ”ren” og ustribet. Enten hvid/lysbeige, eller rustorange. Skal suppleres med fotos.

Pileværling Schoeniclus rusticus. Arten yngler med en rimelig bestand i Finsk, Norsk og Svensk lapland, især i det østlige Finland, er der fortsat en pæn population, men dog vigende flere steder. I Danmark er der indtil nu set 52 fugle, der fordeler sig således:

Pileværling fordeling

Det fremgår af lagkagen, at hovedparten af de danske fugle er set på Bornholm – det vil sige Christians Ø med hele 46 % af samtlige danske fund.

Pileværling periodefordeling
Som det fremgår var der større inflow i 1990´erne sammenlignet med de andre 10-års perioder. Udviklingen fra 1960 og fremefter skyldes bedre optik, bedre viden og analyse, langt bedre feltbøger, veluddannede og erfarne ornitologer, så udvilingen er givetvis reel. Desværre kan man så tilføje, at nedgangen helt sikkert også er reel, og skyldes bl.a vigende bestande i Skandinavien.
Pileværlingen er helt klart en art vi skal kikke godt og grundigt efter. Vi ligger generelt godt til småfugle i Rørvig, selvom tik-værlinger generelt er super sjældne i vort område.
Opskriften: alle rastende værlinger skal tjekkes grundigt i maj måned og ikke mindst september, der er topmåned for Pileværling. Korshage spidsen i træktiden, men ellers kan arten dukker op alle steder – Skansehage, Flyndersø, Hovvig, Slettemose etc.

Pileværling, Mandø (Foto: Henrik Pedersen)
Pileværling, Mandø (Foto: Henrik Pedersen).

Det var blot et par eksempler på arter, som vi idag mangler på vores artsliste. Der kunne nævnes mange andre. Om 10 – 15 år vil det nok vise sig, at nogle af de nye kommende arter vil være blandt de ovennævnte, men formentlig også flere, som vi aldrig havde drømt om kunne komme forbi vores lokaliteter. Tjah, her tænkes f.eks. Gåsegrib, Triel, Hætteværling med flere.
Det er jo det, der gør fugle kikkeriet så spændende. Nyt kan dukke op – alt kan ske.

Med feltornitologisk hilsen – og til inspiration :-)
Erik Vikkelsø Rasmussen.

Du kunne skrive en kommentar hvis du var logget ind.
blog/hvad_skal_vi_isaer_kikke_efter.txt · Sidst ændret: 2018/03/20 21:14 af kes