Brugerværktøjer

Webstedsværktøjer


nyheder

RF Blog

Fotos på hjemmesiden

Se også: Vejledning til fotografer

RF's hjemmeside består af flere delvist uafhængige dele: Observationerne findes i DOFbasen, tabellerne i Google-Docs og vores fotos i Flickr.
Her er en kort vejledning til hvordan man kan bruge vores hjemmeside i kombination med Flickr til at finde rundt blandt de mange billeder.
Bemærk: Præcist hvilke valgmuligheder man har i Flickr afhænger af om man er logget på eller ej. I denne vejledning går jeg ud fra at man ikke er logget på.

1. Fotostriben på startsiden

Når man klikker på et af billederne får man et pop-up-vindue med en noget større udgave af billedet. Udover selve billedet kan man også se billedets titel, men ikke yderligere oplysninger.
Hvis man vil se billedet i fuld størrelse og alle de oplysninger som er knyttet til billedet, skal man klikke på teksten View on Flickr i nederste højre hjørne. Man forlader så vores hjemmeside og skifter til Flickr. Billedet er nu i (næsten) fuld størrelse, (klik evt. på billedet).
Der er også mulighed for skifte frem og tilbage til de øvrige billeder med pil-knapper til højre og venstre.
Under billedet er vist alle tilgængelige oplysninger. Bl.a. er der her også et link til det arts-album som billedet er placeret i, her kan man finde alle øvrige billeder af den pågældende art.

2. Indholdsfortegnelse

Hvis man klikker på menu-punktet „Indholdsfortegnelse“ under Fotos forlader man vores hjemmeside og hopper i stedet til Flickr. Der er her fire hovedgrupper (Collections i Flickr-sprog): Fugle, Pattedyr, Insekter mm. og Diverse. Hver af disse hovedgrupper har et eller flere niveauer af undergrupper. For fuglenes vedkommende er der i nederste niveau et arts-album (Flickr-sprog) for hver enkelt art.
Man kan også i Flickr finde en komplet liste over alle „albums“, med de senest oprettede først.

3. Photostream

Dette menu-punkt linker til Flickr. Man kan her se alle uploadede fotos, med de nyeste først. Dette svarer til en stor udgave af „fotostriben“.

4. Kamerarulle/Fotoarkiv

Dette punkt er desværre kun tilgængeligt når man er logget på som fotograf.

5. Artsarkivet

Vælg først artsgruppe i RF-hjemmesidens menu, og derefter art.
Under hver enkelt art på er der en billed-stribe med alle billeder af denne art, med de nyeste først. Hvis man klikker på et af billederne, hopper man til denne arts album i Flickr. Her er de nyeste fotos desværre placeret sidst. Flickr har fået meget kritik for dette, men siger at der er tekniske grunde til at dette ikke kan ændres.

6. Flickr-søgning

Øverst i hvert Flickr-vindue er der et meget effektivt søgefelt. Prøv f.eks. med et dansk eller engelsk artsnavn…
Med „Advanced“ kan man også søge efter tags: „Nordisk Lappedykker“ rfst hovvig „Foto DO“ , skulle gerne give alle billeder af Nordisk Lappedykker med tags: rfst, hovvig og Foto DO.

Efterårs kratlusk i Rørvig

Status, resultaterne og potentialet

Rørvig halvøen er vel nok i brede kredse mest kendt for sit forårstræk og havfugletræk om efteråret. Det er veldokumenteret i mange årtier, og idag kan vi næsten læse på vejrudsigten, hvornår vi skal sidde et par timer og få registreret nogle Fiskeørne, eller et par Sodfarvede. Man kan sidde og vente på vinddrejningen, vejrændringen etc og rykke ud et par timer – så er Sodfarvet i bogen. Vores viden idag om forårstræk og efterårstræk i lokalområdet er meget stor. Desuden har vi opnået stor viden omkring, hvilke dage det kan svare sig at lede efter Hortulaner, Karmindompapper, tælle duer og andet. Jeg har selv den opfattelse, at med vores nuværende viden er målet næsten fuldt – forstået på den måde, at der givetvis ikke dukker meget nyt op i de kommende år på den front. Det meste er idag veldokumenteret via næsten 50 års feltarbejde i Rørvig og underbygget, beskrevet i rapporter år efter år. Der kan altid opnås en ny rekorddag for Ringdue, Fiskeørn eller lignende, hvis man venter længe nok, men overordnet og generelt set, er der givetvis ikke meget nyt at hente.

Atlas 3, der er løbet af stablen 2014 – 2017 er færdigt, og nu er det blot af vente på bogen, der kommer om nogle år. Vores lokale ynglefugle er der rimeligt styr på, men der kan jo altid dukke en ny ynglefugl op – og andre kan forsvinde af f.eks. klimatiske årsager, habitatforringelse, forstyrrelser eller lignende.

En vinkel lokalt, der først lige er startet og som under ingen omstændigheder er endeligt belyst og undersøgt til bunds, er de såkaldte ”tilfældige gæster” om efteråret. Vores focus har nemlig altid været at få styr på forårstrækket primært, få forårstallene og arterne på plads, efterårstrækket sekundært, men med markant focus på havfuglene. Efter at Storskråpen i 1993 og Sortbrynet Albatros i 2017 kom på plads, hvad er så den næste havfugl, som vi har mulighed for at se – altså sådan realistisk set? En disciplin der er ”understimuleret” af mange og ikke særligt højt prioriteret – er kratlusk om efteråret i lokalområdet. Og potentialet er enormt. Igennem årene 1970 – 2000 blev der sporadisk set arter som Storpiber, Hvidbrynet Løvsanger etc, men efter år 2000 er der opnået resultater lokalt, som man ikke tidligere troede var muligt på vores lokalitet – det var kun super lokaliteterne Christians Ø, Blåvands Huk og Skagen, der kunne producere sjældne arter på stribe i en årrække. Men der er vendt op og ned på dette billede de sidste 10 – 15 år. Rørvig kan sagtens være med i det fine selskab, og vi har idag adskillige arter på listen – en meget smuk buket, som ikke engang Skagen endnu har produceret.

Med denne lille artikel, der har focus på de sjældne efterårsgæster, vil jeg se på resultaterne – hvad har vi opnået, status – og hvad er vores potentiale i de kommende mange efterår.

Udgangspunktet har været at gennemgå Fugleåret for relevant information og inspiration – den ordinære årsrapport samt SU rapporterne, der giver et fingerpeg på hvad vi kan forvente, eller hvad vi især skal kigge efter i de kommende årtier ved en målrettet indsats. Også SOF 2003 er gennemgået for potentiale. Men hvis der skal vises resultater, kræver det daglig focus i lokalområdet, hvis projektet skal lykkes. Ordinær daglig kystkontrol er nødvendigt!

Resultater

Lad os se på resulaterne først – i de fleste tilfælde er kun efterårsrekorder medtaget, vel vidende, at flere arter også er set om foråret. Arter som vi har set om foråret (f.eks. Rosenbrystet Tornskade*, Citronvipstjert*, Hvidskægget Sanger* etc), er ikke medtaget her, da vi endnu ikke har efterårsrekorder af disse arter. Men de er reelt også på potentiale listen. Arts SU-godkendte fund er som altid markeret ved *.

Hvad har vi så af resultater, status – lad os kikke lidt på det:

Korttået Lærke * Calandrella brachydactyla. Arten var rimelig regelmæssig i 1980-1990´erne i Danmark, men var i de efterfølgende år på vej ud af landet. De sidste 3-5 år er arten dog dukket op igen, herunder et ynglefund på Rømø. Vi har opnået følgende efterårsfund: 6/10 1996 1 rast – trækforsøgende.

Storpiber * Anthus ricardi. Efter første fundet den 29/9 1974 har vi registreret i alt 34 fugle, heraf 3 såkaldte forårs- og vinter fund.

Fra at være en super sjælden og nærmest tilfældig gæst i Danmark i 1970´erne – som jeg husker det var fundet den 29/9 1974 nr 7 i landet, er arten blevet mere regelmæssigt forekommende og de senere år næsten årlig. Tendenslinien viser pil opad, og udviklingen er gældende for hele Danmark.

Vi har super habitater gældende for denne art. Ikke kun Korshage, der opsnapper trækkende fugle fra havet, men også hele Flyndersø engen og stranden, der ligger direkte ud til Kattegat suger enhver piber til sig. Også Skansehage har flere gange vist sig som en ret god Storpiber lokalitet.

Arten forekommer altovervejende i september måned (38 %) og oktober (59 %). Dette svarer helt til artens forekomst på landsplan. Udviklingen for denne art er tilfredsstillende og Rørvig kan også her været godt med.

Men, hvor er det lige vi ser de Storpibere. Det fremgår af nedennævnte ”lagkage”. Bemærk, at her er alle fund inclusive forårs- og vinterfund med fordelt på lokaliterne, og det skal også tilføjes, at der er gengangere (N: 38). Endelig skal tilføjes, at der er set flere Storpibere lokalt, der aldrig er registreret i DOF-Basen – så det reelle tal er højere end de officielle 34 fugle. De uregistrerede ligger på niveauet ca 3-7 fugle med forbehold for gengangere. Bedste lokaliteter er som ventet Korshage (50 %) og Flyndersø engen (16 %).


Storpiber på Skansehage (Foto: Dennis Olsen).

Ørkenstenpikker * Oenanthe deserti. Super sjælden efterårsgæst, men i Rørvig har vi skam to fund af denne eftertragtede art: den 27/10 2007 1 rst udfor Plantagen ved Dybesø og den 1/11 2010 1 rst Korshage. Der foreligger kun 4 fund i alt af Ørkenstenpikker på Sjælland, og Rørvig har taget de 2! De to øvrige er taget ved Ishøj og Gilbjerg. Danmark har i alt 19 fund af denne art, så den er fortsat en mega raritet i landet. Blåvand har dog 3 fugle og Skagen 0. Sverige har i alt min 25 fugle frem til år 2000 (SOF 2003, p. 267). Rørvig området har super habitater for Stenpikkere – vi har altid mange rastende fugle både forår og efterår. Det er kun et spørgsmål om, hvor mange år der går før Rørvig har Ørkenstenpikker nr 3 på listen – mit gæt og bedste bud er, at den sidder mellem Korshage og Dybesø nordkyst en ultimo oktober dag.

Ørkenstenpikker på Korshage, den 1. november 2010 (Foto:Dennis Olsen).


Ørkenstenpikker ved Sandflugtsplantagen udfor Dybesø, den 27. oktober 2007 (Foto: Klaus Bjerre).

Nonnestenpikker (endnu ikke godkendt af SU) Oenanthe pleschanka. Fortsat en super raritet af 1. kaliber, og i efteråret 2017 lykkedes det af finde fuglen: den 31/10 – 6/11 2017 1 rastende ved Skansehage – ny art for Sjælland og Danmark´s 10. fund. En længe ventet art er faldet på plads for Rørvig´s vedkommende. Sverige har 19 fund frem til 2000 (SOF 2003, p 263) – næsten alle svenske fund er fra ultimo oktober.
nopk.jpg
Nonnestenpikker, Skansehage, den 31/10 2017 (Foto: John Rieland).

Sortstrubet Drossel * Turdus ruficollis. Vi har foreløbigt 1 fund: 3/11 2016 1 1k hun rastende kortvarigt kun 200 m syd for Korshage´s p-plads sammen med Silkehaler, Vindrosler og Sjaggere. Sjælland har 9 fund af denne mega-sjældne drossel og det kan tilføjes, at Skagen har 2 og Blåvand 1 fugl. Sverige har 18 fugle frem til 2000, men den er mere regelmæssig i både Norge og Finland. Arten har altid været i mine tanker – vi har fine drossel habitater og ofte stort drosselfald, som vi næsten årligt oplever i april og maj, herunder super-dage med Ringdrosler, og en dag – så sidder der en Sortstrubet Drossel på Nørrevang, eller i folden ved transformatorstationen. Men, det var således lidt af en overraskelse, at det så blev et november fund.

Vandsanger * Acrocephalus paludicola. Denne art er måske den allervigtigste – og sværeste – af alle de kratluskerarter, som vi har registreret: den 5/9 2004 1 1k ved grusstien, Flyndersø ved Korshage. Folk taler stadigvæk om dette enestående fund – så sent som for 14 dage siden ved Blåvand, kom Freddy hen til mig og sagde, at han stadigvæk ærgrede sig over, at han ikke kørte på vores Vandsanger – en DK-art han formentlig aldrig får. Det var super-godt fundet af KES, der viste skarphed og agtpågivenhed på rette sted og tid, og arten er en af vores helt store stjerner efter min vurdering. Vi kan selvfølgelig prøve af finde fugl nr 2 langs Flyndersø i de kommende år, men tror aldrig at vi finder en Vandsanger til – ikke i felten. Danmark har 33 fund af denne art, men kun 2 fugle er fra Sjælland – en fra Klydesøen, den anden fra Rørvig. Blåvand og Christians Ø er formentlig de bedste lokaliteter for denne art med flere fund hver, Skagen har 0. I Sverige er der set 23 Vandsangere frem til år 2000 (SOF 2003, p. 322) – stort set alle ringmærkede fugle på Øland.
vasa1.jpg vasa2.jpg vasa3.jpg
Vandsanger, Flyndersø ved Korshage, den 5/9 2004 (Fotos: Jørgen Scheel og Knud Erik Strange).

Brun Løvsanger * Phylloscopus fuscatus. Efter vores første fund den 14-15/10 2006 ved p-pladsen på Korshage, blev der 24/10 2017 fundet en fugl mere. Denne holdt til i tæt krat af rynket rose, tjørn, brombær og små birke (dette fund er indsendt, endnu ikke behandlet af SU). Vi har altså 2 fund lige nu, og det er fremragende set med Sjællandske briller. Idag er der registreret 51 Brune Løvsangere i Danmark, hvoraf kun 7 på Sjælland (se Netfugl og SU-rapporterne). Ishøj, Gilbjerg, Klarskov, Klint og Stevns har hver 1 fugl. Men Rørvig har 2. Der er ingen tvivl om, at med en ihærdig indsats i de kommende år, er det en art vi ligger godt for, især krattene ud til Kattegatkysten er giftige, og vil formentlig producere fugl nr 3 om nogle år. Det er jeg helt sikker på.

Brun Løvsanger har optrådt hos os sidste halvdel af oktober, hvilket er kulminations tidpunktet for arten i Danmark. Næsten alle fugle i landet ses på dette tidspunkt.

brls.jpg
Brun Løvsanger på Korshage, den 14/10 2006 (Foto: Lars Jensen)

Lundsanger * Phylloscopus trochiloides. I Rørvig har vi idag registreret 11 Lundsangere, hvoraf kun 1 fund er fra efteråret: den 21/8 2004 set og hørt Hovvig. En svær art at nappe i august / september, med mindre man ringermærker, og da vi ikke gør dette for tiden, er chancen for fugl nr 2 meget svær.
lusa.jpg
Lundsanger fra Højsandet, 31/5 2013 (Foto: Dennis Olsen).

Hvidbrynet Løvsanger * Phylloscopus inornatus. Arten er i klar fremgang i disse år – en udvikling, der ikke kun ses i Danmark, men også i det øvrige Nordeuropa. Hvidbrynet har altid været svær i vores område, og den dag idag ved vi ikke hvorfor. Første fugl blev registreret som ringmærket den 28/9 1978 1 ex, og i årene efter er det med hiv og sving lykkedes os, at få i hvert fald 13 fugle på bøgerne. Efter at flere observatører har været ude at rejse og dermed fået mere erfaring med arten, herunder artens kald, kombineret med artens fremgang, har gjort det nemmere, at få fugle registreret. De 13 fugle fordeler sig således:

Artens forekomst er helt i tråd med med billedet i hele Danmark med prime time primo oktober. Men det skal også tilføjes, at det er meget underligt at vi kun har to fugle i september måned i alt. Det burde være muligt at finde nogle flere på de stille dage med småfuglefald i sidste halvdel af september. Især habitaterne ved Nakke Hage, skov og krat ved Skansehage etc er formentlig rigtig dårligt belyst. Aktiviteten her skal op!. Men som også JB udtalte i foråret da vi drøfte sjældne fugle, jamen sjældne fugle – de er jo - sjældne . En af nyopdagelserne i de senere år er, at flere fugle er nappet i sommerhusområdet mellem Dybesø og Flyndersø. Måske lidt af en tilsnigelse, idet HVR så en fugl her i efteråret 1995. Men, aktiviteten i dette område skal opprioriteres, især i september – november måned er det vigtigt. I oktober 2017 blev der også nappet en Brun Løvsanger her – så potentialet i dette område, er endnu ikke belyst ordentligt.

Tendenslinien dokumenterer udviklingen lokalt og underbygges igen af udvikling i landet som helhed.

hvls1.jpg
hvls2.jpg
Hvidbrynet Løvsanger, Rørvig lyng (Fotos: Jørgen Scheel og Dennis Olsen).

Himalayasanger * Phylloscopus humei. Arten har skiftet navn en del gange, og nogle af os kender den bedre under navnet Hume´s Sanger. Never mind, denne super-sjældne fugl har Rørvig 1 record af: den 29/10 – 2/11 2003 Hovvig – og kunne studeres fra tårnet - er også en af vores ”stjerner”. Danmark har idag 26 fund af denne art, hvoraf de 3 fugle er fra Sjælland. Gilleleje og Stevns har hver en godkendt fugl og Stevns har yderligere en, der vist endnu ikke er indsendt. Men Rørvig´s fugl i 2003 var nr 2 for Sjælland, og var dermed et superfund. Arten er fortsat meget sjælden og har ikke oplevet samme fremgang i landet, som fætteren Hvidbrynet Løvsanger. Svenskerne har kun 20 fund i alt frem til 2000, Finland kun 16 og Norge 4 (SOF 2003, p 317) – næsten alle i månedskiftet oktober / november. Det burde være muligt for os, at nappe fugl nr 2 på de stille ultimo oktober dage i de kommende år. Hvis man hører en ”Hvidbrynet” omkring 1/11, skal man udvise agtpågivenhed.

Krognæb * Pinicola enucleator. En anden type efterårshit, der er betinget af andre udløsende faktorer i forbindelse med forekomsten. Så vidt vides, skyldes artens forekomst ikke, som de øvrige nævnte arters omvendt træk i forhold til efterårets normaltrækretning, der for phylloscopussernes vedkommende er mod sydøst (Sydøstasien), men formentlig fødemangel i de normale overvintringsområder. Krognæb er en invasionsart – nogle år kommer der større mængder ned i Sverige og helt til Småland. Meget sjældent og med mange års mellemrum rammer invasionerne og influxet Danmark, således bl.a i 1998, 2004 og 2012. De to sidstnævnte år 2004 og 2012 lykkedes det for os, at få et par registreringer af arten. Den største flok i vort område var den 4/11 2012 med 4 1k/hun ved Myntestien. Med de seneste informationer, er der her i november 2017 mulighed for en gentagelse, da en invasion er i gang. Arten nappes ved at følge fuglenes udvikling – når de rammer Skåne (se Artportalen f.ex), skal man ud på de stille dage. De største muligheder er nok på Korshage, Skansehage og Plantagekysten (ved sydøstenvind).

Dværgværling * Emberiza pusilla. Endelig lykkedes det: den 24/10 2016 1 ex Rørvig By. En art vi har kikket efter i årtier, så den var meget ventet. Lokaliteten, derimod, højst uventet. Nemlig hjemme i en have hos JW, hvor den fløj mod en rude. Den burde kunne findes igen, især ved Flyndersø nordkyst hvor der altid raster mange Rørspurve og Gulspurve. Men, arten er meget sjælden på Sjælland.
dvvae.jpg
Dværgværlig i Rørvig By (Foto: Jes Wilhelmsen).

Det var så de største resultater vi har opnået på aktiviteten efterårs kratluskeri. Her skal man huske på, at disse observationer er kommet i hus via 1000-vis af timer i felten gennem årtier – et resultat af 50 års feltarbejde i Rørvig. Men, aktiviteterne slutter her – vi skal ikke sove på laurbærrene. Nu kommer vi nemlig til det mest spændende, der er

Potentialet:

Generelt er potentialet meget stort i vores område – enormt. Vi skal her se på de primære potentielle arter, som jeg ser det – dem der er størst chance for at vi kan finde. De lidt mindre sandsynlige ser vi på senere. Hvis drømmene skal opfyldes om efteråret, kræver det alle mand af huse, ordinær daglig kystkontrol af alle hegn, buske, haver, hybenkrat etc - altså på dage, hvor der er en reel mulighed. Følg med dagligt i den ornitologiske udvikling og resultater, det kræver dagligt focus og målrettethed – og energi. Selvom man synes, at der hele tiden kun er Gærdesmutter og Tornirisker at notere, skal man blive ved. År efter år – og lige pludseligt, som når man næsten er ved at give op – er det lønningsdag. Lad os se på, hvad der kan ligge i ”lønningsposen” næste gang:

Taigapiper Anthus hodgsoni. Danmark har i alt 12 fund af denne eksklusive art, hvoraf næsten alle er set i Sydvestjylland – Blåvand. Arten er aldrig set på Sjælland, men Rørvig har meget fine habitater og muligheder for denne art. Jeg så den selv ved Blåvand for nogle år siden og bemærkede habitaten. Vi har samme habitat i forbindelse med Flyndersø – pilekrat og spredte små birketræer med våde enge, der ligger lige ud til Kattegat kysten. Mit bedste bud er, at Taigapiper skal nappes her – kan tjekkes fra grusstien, der deler Flyndersø. Tjek dagligt alle pibere omkring månedsskiftet september / oktober. En dag napper vi den her. En anden mulighed, er Skansehage med kun lidt buskbevoksning og små strandsøer. Vær agtpågiven ved enhver sen ”Skovpiber” omkring 1/10 på Taiga-habitat de kommende år. Så napper vi den.

Blåstjert Tarsiger cyanurus. Blåstjerten er blevet mere almindelig de sidste 20-30 år i Finland og for nogle få år siden steg population til over 300 ynglepar (se SU rapporterne). I den forbindelse er efterårsfund i Nordeuropa blevet mere hyppigere. I Danmark er der foreløbigt i alt 17 fund, hvoraf de 7 er fra Nordjylland. Arten er endnu ikke set på Sjælland, men på nærliggende Omø og Saltholm. Det er en glimrende kandidat til en ny Rørvig art og samtidigt ny for det egentlige Sjælland. Prime time er her typisk i slutningen af september og primo oktober, hvor hovedbevægelsen af fugle er startet i Finland. I princippet kan arten dukke op hvorsomhelst, i hvilken som helst sommerhus have, eller lignende. Aktivitet omkring Dalstrøget, Havstokken, Soldalen, Gåsemosen mv skal op og intensiveres i områderne omkring Flyndersø og Dybesø primært.

Sibirisk Sortstrubet Bynkefugl Saxicola torquata maura / stejnegeri et vanskeligt artspar, der er ved at blive splittet yderligere. Lort, fjer og DNA er nødvendigt for endelig bestemmelse. Men med de mange Sortstrubede vi efterhånden ser og i det perspektiv, at Rørvig altid har været en rigtig god Bynk lokalitet med fine habitater, ligger det i luften at en Sibirisk absolut er en mulighed. Kik efter overgumpen – den skal være ”ren” og ustribet. Enten hvid/lysbeige, eller rustorange. Skal suppleres med fotos.

Asiatisk Ørkensanger Sylvia nana. En art vi bestemt har mulighed for at finde. I Danmark har vi 4 fund af denne eksklusive art, heraf har Sjælland 2 fugle – Stængehus, Tisvilde (1994) og Saltholm (1998). Fuglene ses altid i det yderste klitområde, hvor de huserer i bl.a rynket rose. I Sverige er der set 11 fugle frem til år 2000 (SOF 2003, p. 303). Det er en ret sent forekommende art og sidste halvdel af oktober og november måned, er tidpunktet for at nappe arten – i perioder med østenvind. To af de danske fund, er dog fra forårsmånederne, herunder har Skagen 1. Finland har 9 fugle i alt. Opskriften: ordinær daglig kystkontrol af alle hybenrose ansamlinger, der ligger lige ud til Kattegat kysten i oktober og november (nærmeste bevoksning ud til havet). Ad åre bør det give ”en enkelt”. Vi har fine habitater, ikke kun på Korshage, men hele Flyndersøkysten og ja, hele Plantagekysten kan udemærket huse en enkelt fugl. Problemet er her, at vi aldrig tjekker rynket rose-krattene udfor Plantagen.

Schwartz´ Løvsanger Phylloscopus schwarzi. Danmark har nu 22 fund af denne ekstemt skulkende phyll, hvoraf Sjælland har 1 fund. Når vi har to Brune bør vi også kunne finde en Schwartz i løbet af nogle år. Den er lige så ”umulig” af få at se som Brun, og skal findes på kaldet. Samme steder som de Brune – i krattene ud til Kattegatkysten – primo oktober. Sverige har ikke færre end 42 fugle frem til 2000 (SOF 2003, p. 320), Finland 17 fund og Norge 7. I Rørvig bør vi kunne nappe sådan en fætter.

Fuglekongesanger Phylloscopus proregulus tja, det er et kæmpe krater i vor artsliste, at vi endnu ikke har fundet denne art. Arten udgik af SU listen for snart 25 år siden, og så troede vi, at det blev nemmere alt sammen. Men, nej. Det er ikke blevet nemmere, til gengæld er det blevet et traume. Jeg har ikke lyst til at skrive mere om denne åndsvage art.

Nuvel, potentiale listen er alen lang og ovennævnte er kun nogle ganske få, som vi bør kunne nappe i det kommende årti, hvis hele mandskabet hjælper til. Kan vi bare få et par stykker på bøgerne må vi betragte det som en fortsættende stor succes.

Med feltornitologisk hilsen
Erik

Zello Walkie App

Vi er efterhånden nogle stykker der bruger Zello i stedet for en rigtig Walkie Talkie.

Der er i hvert fald to klare fordele:
- Rækkevidden er ubegrænset, men der skal selvfølgelig være mobil-dækning!
- Man skal ikke indkøbe og medbringe et ekstra elektronisk apparat!

Hvis du er interesseret kan du downloade Zello fra et af nedenstående link
- iPhone
- Android

Installation burde gå rimeligt nemt, men ellers ligger der vejledninger på Zellos hjemmeside
- iPhone App Quick Start Guide
- Android App Quick Start Guide

Jeg har fremstillet en kort vejledning, der viser hvordan man i praksis bruger Zello-app'en: Download Mini-guide som pdf.

Du kan finde vores kanal ved at søge efter „Birding Rørvig“ under Channels i Zello-app'en, eller ved på telefonen at klikke på følgende link: Birding Rørvig.


KES

TV Øst på besøg i Hovvig

Jørgen Scheel og Vagn Wendel Sørensen har haft TV Øst på besøg i tårnet i Hovvig.
Se indslaget her:
https://www.tveast.dk/nyheder/31-08-2017/1930/glaeder-sig-til-efteraret?autoplay=1#player

Solsort fanger Stålorm

Store larver og orme kan en gang imellem kræve en længere behandling før de er klar til transport. Men her til aften var virkelig gang i den! Solsortehunnen arbejde hårdt nede ved en trærod og fik endelig halet byttet frem - en Stålorm, godt nok kun en lille, men alligevel…

Efter noget tid smed Stålormen halen, og tricket var lige ved at lykkes, men uheldigvis for Stålormen dukkede endnu en Solsort op og snuppede halen, hvorefter den første Solsort kunne koncentrere sig om at gøre arbejdet færdigt!


KES

Status på Atlas

Hvordan går det med projektet i vores område?
Vi har igennem projektet haft fokus på 6 kvadrater, hvoraf de 5 ligger i vores rapportområde. Det sjette – vest for Nykøbing med Nygård Sø – har især i de første år vist sig endog yderst besøgsværdig.

Jeg har for for hvert af de 6 kvadrater forsøgt at vurdere
1 Hvilken art(er) er den mest oplagte, der mangler at blive registreret i kvadratet
2 Hvilken art(er), der pt kun er registreret som mulig, vil det være nemmest at få hævet til sandsynlig eller sikker
3 Hvilken art(er) vil det være mest oplagt at få hævet til sikkert ynglende
4 Eventuelle over regitstrerede arter

Korshage
1 Grå Fluesnapper
2 Taffeland (Dybesø?), Rørhøne. Stormmåge? Tyrkerdue? Stillits, Grønsisken
3 Fasan, Ringdue, Rødhals, Rødstjert, Gransanger, Løvsanger, Fuglekonge, Halemejse, Skovskade, Husskade, Allike, Grønirisk, Dompap, Rørspurv (Dybe/Flyndersø)
4 Råge (sikker) – vel maks mulig

Rørvig
1 Rørhøg? Musvåge? Skovhornugle, Skovpiber? Engpiber? Gul Vipstjert, Grå Fluesnapper, Råge, Grønsisken, Lille Korsnæb
2 Lille lappedykker, Taffeland? Rørhøne, Stær
3 Ringdue, Landsvale, Løvsanger, Sortmejse, Bogfinke, Grønirisk, Tornirisk, Rørspurv (Nakke Skov)
4 Havterne (sandsynlig)

Nakke Hage
1 Toppet Skallesluger, Natugle, Rørsanger, Løvsanger, Grå Fluesnapper
2 Gråand. Spurvehøg, Tyrkerdue, Rødstjert, Kærsanger, Sortmejse, Allike, Stillits, Tornirisk
3 Fasan, Ringdue, Stor Flagspætte, Bysvale, Rødhals, Sangdrossel, Tornsanger, Sumpmejse, Blåmejse, Spætmejse, Husskade, Gråkrage, Bogfinke, Grønirisk
4 Musvåge (sandsynlig) Sjagger (mulig)

Nykøbing
1 Canadagås, Tamdue, Bomlærke (Ringholm?)
2 Stormmåge? Isfugl 2016? Gul Vipstjert (Ringholm?), Træløber, Grønsisken
3 Fuglekonge
4 Ravn (sikker) – burde vi ikke have set mere til dem?

Anneberg (med Slettermosegård)
1 Gravand, Mursejler, Skovpiber? Sortstrubet Bynkefugl (2016!), Skovsanger
2 Rørsanger (Ulkerup Overdrev), Fuglekonge, Træløber, Skovskade
3 Tyrkerdue, Natugle, Hvid Vipstjert, Rødhals, Rødstjert, Sortmejse, Allike, Tornirisk

Klint Sø
1 Spurvehøg, Skovhornugle? Digesvale? Engpiber? Husrødstjert, Misteldrossel, Grå Fluespnapper, Lille Korsnæb (Sonnerup Skov østdelen)
2 Skovsneppe, Jernspurv, Sangdrossel, Rørsanger, Fuglekonge, Halemejse, Træløber, Skovskade, Husskade
3 Fasan, Ringdue, Sumpmejse, Sortmejse, Gråspurv, Grønirisk, Gulspurv
4 Hvinand (sikker)

Alle 6 kvadrater
1 Hættemåge? Bynkefugl (kun mulig Korshage)
2 Kernebider (kun mulig i alle 6 – svær art!)
3 Lille Gråsisken (kun sikker i Nykøbing)

Du finder tabellen med hvilke kriterier de enkelte arter er registreret i hvert af de 6 kvadrater i menu til venstre under ”Øvrige tabeller”

I øvrigt skal bemærkes, at pt ligger vores kvadrater placeret på følgende pladser (i Vestsjælland), når man kikker på antallet af arter registeret i de anførte katagorier

sikre sikre + mulige alle
Korshage 17 3 3
Rørvig 20 8 4
Nakke Hage 128 69 56
Nykøbing 2 2 1
Anneberg 26 15 11
Klint Sø 9 8 5

Det ses, at vi for de sikre – de vigtigste – ligger end del lavere end for de andre – der er med andre ord plads for en del forbedringer.

Ændret lokalitetskort

Se kortet HER!

Der er en enkelt større ændring i områdeinddelingen. Tidligere var Flyndersø (FS) kun angivet som et delområde indenfor Korshage (KH). Det har givet anledning til en del forvirring. Nogle obs er indrapporteret med KH som lokalitet og andre med FS, selvom der faktisk er tale om de samme fugle. For at gøre efterbehandlingen i forbindelse med årsrapporterne nemmere, vil vi derfor bede om at man fremover skelner mellem de to lokaliteter og ikke betragter Flyndersø som en del af Korshage.

Derudover er der nogle praktiske småændringer. KH-området udvides en smule, således at obs fra området N og Ø for Øretanggård og Korshagegård nu med god samvittighed kan indrapporteres under KH. Højsandet (HS) omfatter nu hele området langs stien fra Rørvig og helt frem til den sydlige P-plads ved Dybesø. Dybesø-området (DS) reduceres tilsvarende.

Endelig har vi af forskellige grunde stadig en række delområder, som man kan anvende i forbindelse med indtastning af obs i DOFBasen: Langesømosen (LSM), Rørvig Havn (RØH), Skredbjerg (SKB), Skærby Plantage (SKP) og Vangen (VAN). Husk at man i DOFbasen også kan angive den helt præcise placering, hvis dette skønnes fornuftigt.

Der er derudover tale om en teknisk opdatering således at kortet nu er i en væsentlig bedre opløsning end tidligere. Samtidig skulle det også gerne fungerer bedre på en lille skærm, som f.eks. en SmartPhone.

Endelig er det stadig muligt at downloade en pdf-version velegnet til udprintning.

p.b.v.
KES

PS: Hvis man ønsker at sammenligne med den gamle udgave, kan den downloades: HER

Boligbirding – tør du tage udfordring op?

Rørvig plejer at markere sig stærkt på det ornitologiske danmarkskort – dog ikke i dette projekt. DOF Vestsjælland kører på fjerde år et ”Boligbirding Projekt” og fra vores talstærke skare af feltornitologer har deltager antallet begrænset sig til en enkelt. Mange af jer skulle eller have en fin mulighed for at ende højt oppe på resultatlisten.

Det er en ganske underholdende og fornøjelig måde at starte fugleåret på – og så er det i forhold til mange andre ornitologiske aktiviteter ganske miljøneutralt – blot for at nævne et par grunde til at melde sig.

Projektet er kommet godt fra start og der er allerede rapporteret 61 arter. Flertallet af deltagerne har selv tastet ind i det nye rapporteringsskema, og undertegnede har suppleret med oplysninger fra de øvrige v.h.a. udtræk fra DOFbasen.

Det er givetvis alt for tidligt at spå om resultatet, men sandheden er jo, at nogle bor med mulighed for mange fugleobservationer, medens andre må arbejde mere for at få nogle arter på listen. Vores anden del af konkurrencen – hvor man primært kæmper mod sig selv – er meget mere retfærdig. Her har alle lige store chancer for at vinde.

Stillingen viser at undertegnede – der ikke delager i konkurrencen – har set flest arter, men i den relative og retfærdige konkurrence ligger jeg kun midt i feltet. Jo flere arter man plejer at se, desto mindre tæller den enkelte art. Hvis man kun plejer at se få arter tæller det derfor meget, hvis man er heldig at finde en ”ekstra” art. Denne del af konkurrencen bliver formodentlig først afgjort den 15 marts, hvor en overflyvende forårsfugl kan gøre udslaget.

Umiddelbart er de mest ”skæve” arter, der er blevet set, Sule og Ride – begge dog forbindelse med blæsevejr. Og Rød Glente må vel også anses for helt normalt nu om dage. Den relativt milde vinter afspejles i arter som Fiskehejre, Grågås, Pibeand og Rødben, medens mere forårsbebudende arter stadig mangler. Et lille influx af Silkehaler først på året gav afkast for et par odsinger. Når jeg kikker på mine egne observationer, har det mest spektakulære været Taffeland og Fuglekonge, begge nye ”boligbirding arter” for mig. Fuglekonger ser jeg normalt kun i min have i forbindelse med udprægede toppe i efterårstrækket.

Hvis mange nok melder sig, kan projektet måske også vise nogle overraskelser i forbindelse med udbredelsen af nogle af de almindeligere arter, der normalt ikke får så meget fokus.

Hvis du tør at tage dysten op bør du melde dig – se hvordan under ”Projekter/Boligbirding” i menuen til venstre på DOF Vestsjællands hjemmeside.

Forsat godt dyst til alle.

Lasse Braae

RF rapport 2016 - første status opdatering - "midt i 1. halvleg"

Godt Nyt År til alle bidragydere – og tak for god tålmodighed med diverse henvendelser i forbindelse med første gennemgang af vores datamateriale fra 2016.

Alle de præliminære tal forligger nu og de fleste er tilgængelige via hjemmesiden:

* Forårtræk

* Efterårstræk

* Rasttal Hovvig

* Rasttal Rørvig Bugt

* Rasttal Nakke Kær

Desuden er der lavet en oversigt over støre dage (flere rovfugle + trane)

* Store trækdage

De store trækdage kan være yderst vanskelige at vurdere og enkelte noteringsfejl kan give udslag – jeg vil derfor opfordre dem, der var heldige at være med, til at kikke på disse dage og se om det ser rimelig ud. Det havde nok været lettere, hvis disse tal havde været lidt før på banen, så planen er fremover, at udarbejde dem løbende (få dage efter – hvor det nok også er lidt mere interessant at kikke på).

Tak til alle for de mange bidrag. Det er lige før det er overvældende – i ordets egentlige forstand! - over 53.000 obs. Det tager altså lidt tid at tygge sig igennem dette materiale. Mange oplysninger finder vej til rapporten – ikke bare i år, men også på sigt, der er dog også en del ”fyldtal” som ”bare” giver en masse arbejde og slører det væsentlige. I stedet for daglige ”upræcise” tal er det bedre med præcise tal fra fx hver tredje dag. Opfordringen er ikke at rapportere mindre, men overveje lidt mere, hvad det et man rapporterer. F.eks. vil mere detaljere oplysninger om trækket kunne generere en del større tal for mange arter.

Det er svært at få folk til at ændre vaner, men det naive håb er, at vi stadig kan bevæge os fremad (selvom det til tider gå langsomt). Der er de sædvanlige hjertesuk med Lom sp – brug Rød/Sortstrubet Lom, Alkefugl sp – brug Lomvie/Alk, en del af de ret uanvendelige OF fugle – flere har været oplagt træk (og det er blevet rettet – tak for det) og sågar vintertid spøger stadig ind imellem.

Det vil gå for vidt at kommentere de enkelte tal her, men mange fine dage og flere rekorder fik vi da (husk tallene er ikke endelig endnu – så de kan blive ændret!)

Hermed ønsket god obs med masser af spændende oplevelser ved Rørvig 2017 til alle.

8 jan 2017 LB

Erik Hansen, nekrolog

Erik Hansen – 30. oktober 1922 – 2. december 2016.

Erik Hansen blev født i København den 30. oktober 1922. Allerede som barn var han fugleinteresseret, og i 1935 – som 13-årig – blev han medlem af Dansk Ornitologisk Forening. Dengang var der ikke mange unge i puberteten, der blev medlem af DOF og havde muligheden for at se på fugle. Dengang var det især grosserere, sagførere, og ofte folk med en akademisk baggrund, der var grundstoffet i foreningen, så Erik har givetvis ofte følt sig lidt alene med fugleinteressen uden mange jævnaldrende.

I de efterfølgende år tog Erik først cyklen, senere bilen, ud til Amager, hvor Kongelunden, Sydvestpynten, Aflandshage, det Inddæmmede Areal, der dengang var militært område, Utterslev Mose etc, var de foretrukne fuglelokaliteter.

Efter skolen blev Erik ansat i det offentlige - hovedsageligt i Skat, men også i en periode på et såkaldt Rodekontor. Senere i livet blev Erik ansat på Zoologisk Museum i Ringmærkningsafdelingen, hvor han var i mere end 20 år.

Erik Hansen havde også en stor forkærlighed for det gamle danske land, i særdeleshed for de skånske landskaber, hvor der ikke mindst ved Börringesjön og på Falsterbonässet blev brugt i tusindvis af timer. Erik har således flere gange berettet om de første ture til Börringe, hvor man dengang tog færgen over til Malmö, derefter toget til Börringe Station – ja, og så gik man minsandten hele turen rundt om Börringesjön på en søndag. Hvor mange af nutidens skrappe feltornitologer har prøvet det? Men sådan var det i feltornitologiens spæde vår i 1940-50’erne.

Erik Hansen var vel i 1950’erne, 60’erne og 70’erne en af landets absolut mest aktive feltornitologer, og han blev hurtigt en af landets mest respekterede og anerkendte i felten. Dette resulterede også i, at Erik blev medlem af Sjældenhedsudvalget (SU) i en periode og fungerede som udvalgets sekretær fra og med 1972.

De første offentliggørelser af interessante iagttagelser kom drypvist i 1940’erne, eksempelvis med observation af Stor Tornskade i yngletiden nær Henne Strand (DOFT 1942, side 228) og året efter Kortnæbbet Gås ved Selsø (DOFT 1943, side 237). Sidstnævnte fugl sås i øvrigt sammen med en anden kendt ornitolog, Carl Adolph Blume.

Erik Hansen fik opså i sit lange liv skrevet flere videnskabelige artikler. Dansk Fugleforskning opstod i 1950´erne, og meddelelse nummer tre kom fra Eriks hånd. Sammen med Børge Palm beskrev han ænder og vadefugle ved Højer i vinteren 1945-1946 (DOFT 1951, side 101). Den første større afhandling skrev Erik sammen med Niels Hesselbjerg Christensen: Forårstrækket over Skagen. Hermed var den første rigtige beskrivelse af lokaliteten som træksted (DOFT 1954, side 156) en realitet. Nogle årtier senere er lokaliteten jo blevet rimelig berømt, også udenfor landets grænser. I årene herefter fulgte flere afhandlinger, blandt andet om de overvintrende Kejserørne ved Häckeberga i Skåne.

At rejse er at leve, sagde H.C. Andersen engang, og man må sige, at Erik har lyttet til dette gode råd. Adskillige fuglerejser er det blevet til gennem årene, heriblandt til Costa Rica, Florida, Kenya, Tanzania, Israel, Trinidad & Tobago, Sri Lanka, Borneo, Gambia, Indien, Nepal, Thailand, og man kunne blive ved – inklusive næsten alle lande i Europa, som gav Erik uforglemmelige oplevelser, masser af erfaring, og alle rejserne fyldte meget i Eriks liv. Erik spildte ikke tiden.

Erik Hansen havde det svært med evolutionens nyskabelser, især med alle de nye splits af gammelkendte fuglearter. En Gråkrage var en Krage, og Sortkragen var en race etc, og når jeg selv havde været ude at rejse, færdiggjort en rapport og sendt den til ham, var han flux i telefonen for at gøre opmærksom på mine fejl. Det fik vi adskillige timer til at gå med og drøfte over et glas rødvin, enten i sommerhusene på Sjællands Odde, eller i hjemmet i Holbæk.

Erik Hansen traf i 1976 Kirsten Floor. Det skete på en DOF-tur til Sri Lanka, og de havde begge to den samme interesse for naturen og fuglene. Den nye familie betød meget for Erik – Erik og Kirsten fik således 40 år sammen.

Erik Hansen døde den 2. december 2016, 94 år gammel efter et langt liv i selskab med fugle i felten. Og et uafbrudt medlemsskab af DOF på ikke mindre end 81 år – dermed formentlig det medlem, der har støttet foreningen i længst tid.

Erik Vikkelsø Rasmussen, Nykøbing Sjælland.

Store Vandrefalkedag

Den 8 september 2016 fik vi i løbet af få timer - på flotteste vis - fotodokumenteret alle de Vandrefalkedragter, som det er muligt at identificere i felten!

Her er først fotografen, Dennis Olsen's, egen historie:

Den 8. september blev en uforglemmelig dag.
Startede på Hovvig ved broen den daglige foto tur kl 09:30, det skulle vise sig at blive en tur ud over det sædvanlige.
Kl 10:40 viste den første Vandrefalk sig og den blev eksponeret i fint medlys, det var en imm. fugl.
Da jeg var færdig i vigen, besluttede jeg at prøve lykken på P-pladsen og det viste sig at være en god ide.
Kl 12:40 var der Vandrefalk i luften, eksponerede den og et øjeblik efter var der en falk igen, troede at det var den samme fugl, men det viste sig hurtigt at de var to forskellige. En ungfugl og en gammel fugl.
Tre forskellige Vandrefalke på to timer!

Billederne blev sent rundt til medlemmerne af Rørvig Fuglestations mailliste. Efter lidt diskussion frem og tilbage nåede vi frem til følgende…

Klik på billederne for at se en større version!


To fotos taget fra P-pladsen ved Hovvig kl 12:46. Dette en flot frisk juvenil fugl, altså 1k.


To fotos taget fra broen i Hovvig kl 10:41. Dette er en 2k-fugl i ikke specielt avanceret fældning. Fældning af svingfjerene starter først når fuglen er 2k. 1k-fugle kan ikke have så meget tværstribning på kroppen. Hovedet er fældet til adult type. Den gule vokshud peger også på 2k. Juvenile har blågrå vokshud, men farven skifter dog i løbet af 1. efterår til lysegul.


To fotos taget fra P-pladsen kl 12:37. Selvom der er enkelte afvigende armsvingfjer er dette med stor sandsynlighed en adult fugl.
JHC skriver: De fleste gamle fugle fælder her efter yngletiden og jeg har så sent som i dag set yngleparret på Stevns virkelig fint og begge fugle havde en tilsvarende fældning i hale og svingfjer som den her fotograferede fugl viser.

Billedteksterne er primært baseret på Jørgen Hulbæk Christiansens kommentarer, men også stor tak til Tonny Papillon og Kristian Bruus-Jensen.


KES

Rødrygget Tornskade

Rødrygget Tornskade har haft stor ynglesucces i år!

De Rødryggede Tornskader kom og etablerede sig som normalt. De udfløjne unger sås fra første halvdel af juli og frem til medio august. Sommeren har været perfekt for de Rødryggede Tornskader idet at året endte med 12 ynglepar med succes og i alt 25 - 26 unger. I 2015 var der 6 par med ynglesucces med i alt 9 unger.

Følgende ynglepar og unger er registreret.
Ved samtlige ynglefund er der set voksne fugle med føde i næbbet og udfløjne unger.

Korshage:
Et par nord for sydklitten. To unger set.
En han med en unge ud for Kolonien Nørrevang.
Et par med 4 unger dukkede sent op ved sydklittet.

Langesøengen:
Et par på engen ud for Gyvelbo. Min. 2 unger set.

Flyndersøengen:
I vestenden mellem asfaltvejen og stranden et par med 2 unger.

Søndervang:
Et par med 2 unger syd for skydebanen.

Nakkehage:
Et par med 4 unger i sommerhusområdet øst for P-pladsen.
Et par med 1 unge i sommerhusområdet vest for P-pladsen.

Nakke Syd:
Et par med 1 unge på Rishøjvej i området syd for vejen umiddelbart før sommerhusområdet.

Slettermosegård:
To par med henholdsvis 1 og 3 unger i den sydlige del ud mod fjorden.
Et par med 2 unger øst for den store bevoksningen nord for ovenstående.

Endvidere er der ofte set fødesøgende fugle i bevoksningen syd for Slettermosegård – så muligvis endnu et par.

Undertegnede modtager gerne meldinger om yderligere ynglefund ligesom at bemærkninger/tilføjelser til ovenstående modtages med tak.

Venlig hilsen
Peter Ellegaard Larsen

Hvor mange Musvåger kan man se på en time mellem 0845 og 0945 DNT i marts måned?

Hvis man graver i vores ret omfattende materiale kan man muligvis finde et par tal på måske 10 -20 fugle. Normalt begynder Musvågerne først at røre på sig ved 10-tiden og dagens kulmination indtræffer ofte først ved 15 - 16 tiden.
I går var der et ganske pænt træk af Musvåger, men de var ikke nemme at tælle. De kom ind mod obsposten både fra SV, V og NV. Nogle blandede sig andre krydsede over og nogle gik måske retur. Da der var som flest fugle i luften kunne en 50 - 70 fugle ses på en gang. Trækket gik i stå ud på eftermiddagen da en front med regn kom ind.
Efter en ikke alt for begivenhedsrig morgen besluttede jeg at satse på lidt andendagsgilde med rovfugle. Vinden var i syd, men skulle i løbet af formiddagen gå i SV.
Kl 09:15 var jeg på plads på „Bakken“ på Nørrevang, og selv om der havde været 35 Musvåger allerede på de to timers morgenobs, var der kun et par fugle på himlen. Valgte i stedet at tælle de mange Vipstjerter på marken lige vest for, der var ved at blive sået til. Mindst 102 - et ganske fint tal. Af uransagelige årsager valgte jeg at flytte trækobsen ned til „Gravhøjen“ i den sydlige ende af Nørrevang lidt nord for Rørvig By.
Fik hurtigt øje på lidt Musvåger ude langs kysten ved min ankomst 09:27. Så lidt småflokke, det næste kvarter gav 36.
Så l 09:45 startede festlighederne. I løbet af den næste time var der konstant Musvåger på himlen, stort set i en kontinuerlig „landevej“ med lidt småskruninger ind imellem. Fuglene kom rimelig højt, men i et ret koncentreet bælte, og til forskel fra i går, var de meget nemme at tælle. Det er mange år siden, at jeg har oplevet de mængder af Musvåger herhjemme om foråret. Husker et par af de helt store dage fra midt 70'erne, hvor vi havde en skrue på ned over 200 fugle midt på eftermiddagen - og på vores rekorddag med 4800, må der også have været godt tryk på, men da var jeg desværre i Sverige.
Nå, men tilbage til nutiden. De største klumper talte 86 og 71 fugle, og da klokken passerede 10:45 (sommertid!) havde jeg talt 693 fugle på time! Man følte sig hensat til en topdag ved Falsterbo, Bosborus eller Eilat.
Da vinden kort efter gik ned i SV sluttede eventyret - i alt fald kom der ikke flere fugle forbi, der hvor jeg sad.
Det er i de senere år blevet mere og mere udtalt med nogle pludselige og meget store træk - dette må siges at være endnu et eksempel.
Ikke bare rekord mange Musvåvger på en time, men også ekseptionelt tidligt på dagen!
Der blev også det pænt med fugle ved Hovvig. hvor trækket måske fortsatte til 11:30? Og ved Nøddebohuse blev der i løbet af et par timer talt 780 Musvåger. Passer jo meget fint med mine ialt 767 fugle. Ikke meget andet imellem, men dog en Havørn og en Vandrefalk.

Aflæsning af ringmærkede fugle

Hej,
Jeg aflæste Dværggåsen i går d 29/2, da jeg havde opdaget den, og den bar en sort ring med hvid kode med tallet 7 på det venstre ben og en rød ring over metalring på det højre ben. Disse data er tilsendt Mikkel Lausten fra ringmærkningsafdelingen på Zoologisk Museum. Jeg har også indtastet data på en Hollandsk/Tysk hjemmeside, hvor man får svar med det samme, og fuglen er tidligere aflæst 23/11 2014 ved Neukirchen i Nordfriesland i Nordtyskland og 25/4 2015 ved Vadboden mellem søerne Vänern og Vättern i Sverige. Der foreligger ikke data om ringmærkningssted på den nævnte hjemmeside, så vi afventer svar fra Lausten/Zoologisk Musem.
Mvh
Jørgen H.C.

* Følg andre Dværgæs her

Ringmærkningsdata fra Sverige:
Ring: 9182054
Species: Lesser White-fronted Goose Anser erythropus
Sex/status: Male
Age: (3) First year weight: 1380 g
Date: 2014-08-01
Place: (SV52) SWEDEN, NORRBOTTENS LÄN
Coordinates: No closer local is given here since the species needs to be protected.
Other marks: Colour ring 7 BLACK / Colour ring RED
Recovery:
Date: 2016-02-29 (14h)
Place: (DKSL) DENMARK, SJÆLLAND, NYKØBING, SLETTEMOSEGÅRD
Coordinates: 55º 55´N 11º 43´E
Finding details: (7810) Controlled in the field. Bird identified from coloured or numbered leg ring(s). Species: Anser erythropus (01600)
Other marks: Colour ring 7 LBNW
———————————————————————————————————
Time passed: 1 year 212 days
———————————————————————————————————
All reports about this bird - See next page
Bird Ringing Centre, The Swedish Museum of Natural History, P.O. Box 50007, SE-104 05 STOCKHOLM, Sweden
Tel: +46 8 5195 4080 homepage: www.nrm.se/rc e-mail: bird.ringing@nrm.se
Ref.
55º 55´N 11º 43´E (DKSL), NYKØBING, SLETTEMOSEGÅRD [1171 km / 194°] 2016-02-29[2016 / 0604 .01]*
(7810) Controlled in the field. Bird identified from coloured or numbered leg ring(s).
55º 55´N 11º 41´E (DKSL), NYKØBING, ØSTERLYNGVEJ [1171 km / 194°] 2016-03-01 [2016 / 0605 .01]
(7810) Controlled in the field. Bird identified from coloured or numbered leg ring(s).


Vi har modtaget dette fra JHC:

Jeg har i dag (7/2 2016) aflæst en farveringmærket Svartbag på Flyndersøengen. Den bar en sort ring med hvid kode JT521. På den norske ringmærkningsside har jeg rapporteret den, og følgende er de data, der er på den.
Den er mærket i Sydvestnorge 378 km mod NV 4/7 2013 på lokaliteten Nordre Katland, Farsund, Vestagder og er altså 4k.
Den er tidligere kun set en gang 22/2 2015 ved Hundested Havn af Søren Haaning. Noget kunne måske tyde på, at denne fugl har vinterkvarter ved isefjordsmundingen, så der kunne jo være en chance for at en af jer aktive ser den igen. Jeg synes, at det hører med til fuglestationsarbejde at registrere og rapportere ringmærkede fugle, så jeg vil på stærkeste opfordre til, at man deler sin oplevelse med en aflæst/fundet ringmærket fugl med de øvrige på denne liste og tast derefter også data ind i DOFbasen. Jeg har aflæst en del fugle rundt omkring i Danmark specielt gæs og måger. Så hvis nogle af jer ønsker hjælp til rapportering mm. Kan jeg måske hjælpe

En RF Forårsprognose 2016

”vejr og vind
og folkesind”

Ovenstående er jo altid afgørende for forårstrækket, der jo dels afgøres meteorologisk, dels efter folkets sind = feltornitologers evne og vilje til at være på plads i en målrettet, vedholdende indsats med at dække trækket.

Men det er jo ikke ligegyldigt, hvor mange fugle der er at tage af – og her kommer prognosen ind.

Yngleåret 2015 var uhyrligt dårligt for brede artsgrupper i Fennoskandien. Kulde og ustabilt vejr hærgede i yngletiden. Mange svenske byer registrerede årets første lokale ”sommerdøgn” inde i august. Det påvirkede insekttilgang og fouragering negativt, sammenfaldende med et dårligt udbud af frø og frugter. Nedtur over en bred kam.

Den meget store undtagelse var et pludseligt lemming-år i Nordskandinavien. Et system der ellers var helt kollapset, hvilket jo tydeligt ses på 40 års registrering af Fjeldvåger over Rørvighalvøen. Nok ledsaget også af et vist opsving af Gråsidemus.
Det slog tydeligt igennem i efterårstrækket, så vi kan forvente at arterne Fjeldvåge, Blå Kærhøg og Steppehøg kan få et godt forår med flere 2k end normalt. Mosehornugle bør også slå positivt ud, måske også Stor Tornskade, selvom der synes at være ret få denne vinter (men det er også generelt et dårligt muse-år i DK). Gode arter – en pryd for apriltrækket!
Ryperne må også have haft et godt 2015, for 2 super spektakulære arter - Kongeørn og Jagtfalk - er tilgået i en grad, vi ikke har set i årevis. Adskillige unge Kongeørne ligger derfor i position til at ramme Rørvig i det tidlige træk, og chancen for stationens Jagtfalk nr. 2 er ekstraordinær god. Potentielle godbidder til ellers hit-svage marts.

Nogle af de øvrige rovfugle ser mere tvivlsomme ud. Hedehøg bakker ud og Duehøg gider vist ikke trække mere. Lærkefalk havde et underligt, fattigt efterårstræk. Bliver interessant at se om de kommer normalt til foråret.

Traditionelt meget cykliske arter ligger i generel nedtur. Det ser slemt ud!
Eneste undtagelsen er Fuglekonge, hvis super efterår må slå ud i foråret. Selvom den registrerer meget dårligere om foråret end om efteråret.
Derimod massiv nedtur for mejser – ekstremt få Blåmejser i efteråret. Så vi kan lige så godt aflyse vores traditionelle mejseshow i marts. Også for de øvrige mejse-arter.
En anden stor nedtur er Korsnæb, der efter de store år er i bund. Man skal næsten lede efter Lille Korsnæb, tilgange af Stor er nærmest = 0, og vi skal være heldige, hvis vi får pillet en sidste Hvidvinget fra invasionerne. Det tegner tyndt!
Selskabet af Skovskader på TF bliver meget lille – de rørte næsten ikke på sig. Og makkeren Nøddekrige slet ikke.
Gråsisken er her – men tallene er uhyre små. Det bliver de også på forårstrækket, Hvidsisken har elendig prognose. Silkehale – tyndt!
Der er dog en del Kvækerfinker på bog. Men det bliver der ikke flere trækfugle af.

Da de små ugler i de nordlige skove heller ikke rører på sig er det i sandhed et ”anti-invasionsår” og et forår der må blive delvist præget af det.

Hvad så med insektspiserne? Her er der jo mindre tendens til fluktuation.
Man må dog også forvente at den unge generation er ret lille. Efterårstrækket for småfugle forløb underligt mange steder, og generelt var det småt på stationerne rundt omkring. Tilsyneladende var en del af trækket meget tidligt – i hvert fald indtrykket fra min lyttepost ved Klarskov. F.eks. sad en dag midt i august pludseligt 21 Bynkefugle på en ret tilfældig mark. Og fremme ultimo aug – pri sep var det godt nok tyndt. Måske det billede man ser, når de gamle fugle trækker tidligt efter fejlslagen yngel og den efterfølgende 1k-gruppe så er meget lille? Det blive spændende at se hvordan foråret kommer til at se ud for disse arter. Der jo i forvejen har hovedparten af vores smertensbørn, der er i generel bestandsnedgang.

Nu er der jo stadig Ringduerne og Allikerne som man altid kan stole på! Og Havørnene og Glenterne.

Og et er at forsøge at gøre sig klog – et andet den virkelighed foråret kommer til at tegne.

Altid spændende!

/ Jørgen (B)

Kongeørne i området omkring Isefjordens munding - med fotos

Fotos : Dennis Olsen

Inspireret af en oversigt på Facebook siden * Fugle på Halsnæs har vi produceret denne lille oversigt.
Nederst kan du i appendiks se en oversigt over samtlige fund i hele området.
Det ældste fund er 7/11 1924 1 død Hesselø. Det var jo dengang øen hørte til Rørvig Sogn, så er dette den ældste observation fra vores pastorat?

Der er ingen tvivl om, at Kongeørnen var mere almindelig i de gode gamle dage – her 80’erne. I en hel del tilfælde er de samme fugle set på begge sider af mundingen – en tendens der er tiltagende i disse tider med mobiler og Bird Call. I Rørvigområdet er der som allerede nævnt registreret 31 fugle og på Hundested siden ligger de nu på 23, men hvor mange fugle er de samme og hvordan er fordelingen tidsmæssigt? Det vises i denne lille oversigt.

De 54 registreringer dækker reelt 43 fugle fordelt på 23 og 18 for- hhv efterår samt 2 fra januar. Der er 11 gengangere fordelt på 7 forår og 4 efterår. Rundt regnet kan vi altså håbe på en årlig fugl. Om foråret er der blot 3 fugle fra Hundested, der ikke allerede er taget ved Rørvig, medens efterårstotalen knapt fordobles, når de to lokaliteter betragtes under et. Der er nok større mulighed for at plukke en forårstrækker fra Rørvig ved Hundested end omvendt – dog må den bedre overensstemmelse om foråret primært hænge sammen med bedre dækning. En af de 4 gengangere fra efteråret var dog sjovt nok en øst trækkende. Nogle efterårsfugle fra Hundested trækker muligvis ned mod Hornsherred, men jeg kan dog ikke erindre, at vi har fået nogen melding, hvor vi har ventet forgæves.

Årstidsmæssig fordeling

Januar observationerne er fordelt med en på hver side: 4/1 1970 1 NØ Hovvig og 22/1 2013 1 S Sølager, så rent trækmæssigt bliver det også til en til hver side.
Forårsobservationerne ligger mellem 5/3 og 18/5 fordelt på 1/3 mdr ser det således ud:

M A R A P R M A J
Rørvig 31 4 2 5 2 5 2
Hundested 23 3 3 1 2 1
Gengangere 11 2 2 1 2
I alt 43 5 2 6 2 5 0 0 3

Materialet er lille, men det kan virke underligt med de 3 fugle medio maj (11/5, 17/5 og 18/5), når både ultimo april og primo maj er helt uden fugle – forklaring? Selv om der er flest fugle ultimo marts er kulminationen heller ikke helt entydig, således flere fugle både i primo marts og medio april end i medio marts og primo april.

Fordeling af efterårsfugle er meget mere markant:

O K T N O V
Rørvig 4 6
Hundested 4 7 1
Gengangere 1 3
I alt 0 7 10 1 0 0

Det er mellem 13 og 29 oktober, at der kan være Kongeørn i luften.

Døgnrytme

Alle har vel en ide om, hvornår ørne timen falder, men hvad siger materialet?

10001030110011301200123013001330140014301500153016001630
Forår 1 1 2 2 3 2 3 1 2 2 1
Efterår 1 1 1 2 2 2 2 1

Hvis man holder på timen mellem 12:00 og 14:00 – godt nok en meget lang time – så er man dækket nogenlunde godt ind, men der kommer altså også Kongeørne både om formiddagen og sidst på eftermiddagen. Yderpunkterne er 10:15 og 16:45. Det skal siges, at jeg har benyttet det første tidspunkt, når der er angivet et tidsinterval for observationen – g så er der det generelle forbehold – der her er helt reelt – der indgår desværre både sommer- og vintertider i disse angivelser – også indenfor ”sommertids” perioden.

Hstorik

Til sidst et overblik over den historiske udvikling, var der virkelig flere Kongeørne i gamle dage?

1961 1966 1971 1976 1981 1986 1991 1996 2001 2006 2011 I alt
Forår 1 1 2 6 2 4 4 1 1 2 24
Efterår 1 4 3 2 3 1 1 2 2 19
I alt 1 1 1 6 9 4 7 5 2 3 4 43

Konklusionen må (desværre) blive et ja. Flest forårsfugle blev set først i 80’erne godt hjulpet på vej af 1983 med 3 fugle – et antal der hverken er oplevet før eller siden. Et nogenlunde niveau blev holdt til årtusindskiftet – herefter har Kongeørnen nærmest været en raritet med kun i alt kun 4 fugle på 15 år. Hvis vi var startet i 2001 og skulle nå de ’magiske’ 20 fugle (hvor raritets statussen ryger), så skal vi med det nuværende tempo frem til 2075 før vi når dette tal!

Efterårstallene kulminerede faktisk allerede sidst i 70’erne og dampen blev holdt oppe indtil først i 90’erne. Dog måske lidt lys i mørket i de seneste år med 2 fugle i de to seneste 5-årsperioder mod kun 1 fugl i de to forudgående. Kongeørnen har i dette årtusind faktisk være mere ’almindelig’ om efteråret end om foråret. Laves en ’raritetsprognose’ nås de 20 fugle ’allerede’ 2060. ja hvis vi kan holde den nuværende kadence med 4 fugle pr årti, så bliver det allerede i 2052 – 2053!

Epilog

Man må håbe, at det bliver ligesom med metreologien – prognoserne tager ofte fejl – så også bliver til lidt Kongeørne i de kommende år.

Appendiks

Kongeørn
Ajourført 2/11 2015
Obs med kursiv findes ikke i DOFbasen.

1 19/4   1964 1 Ø Korshage (SA)
2   4/1   1970 1 juv NØ Hovvig (EVR HVR m.fl.)						
3 21/10 1973 1 juv Ringholm Skov (TMA)
5 20/10 1976 2 (1 juv) rast -> SV Hovvig (JRA)
6  16/4  1979 16:45 1 juv Ø Dybesø (LB JB)
7 24/10 1979 13:50 - 14:30 1 juv SV -> rast Nakke Nord (EVR)
8  21/3  1980 10:15 1 NØ Rørvig By (PKK)
9 26/10 1980  13:52 1 indtrk Korshage fra Hundested (MT) 

10 17/5 1981 1 juv NØ Rørvig By (PKK)
11 7/3 1982 13:17 1 juv Ø Højsandet (KB JHC)
12 13/3 1983 14:06 1 imm tf → SV Korshage (BBP EVR PR) og 14:20 - 14:26 1 VSV Sandflugtsplantagen (JHC)
13 9/3 1984 15:30 1 imm Ø Rørvig Lyng (NB BV)
14 20/3 1984 15:30 1 Ø Korshage (ET)
15 21/3 1984 13:55 1 Ø Korshage (ET)
16 11/4 1986 13:55 - 14:21 1 tf Hovvig (EVR JW)
17 11/4 1987 12:50 - 13:01 1 tf → Ø Korshage (PEL EVR) ind Spodsbjerg 13:07 (ÅM HVR)
18 29/3 1991 12:10 - 12:30 1 2k Ø Nakke Nord (KB LB JHC PEL HVR KES* AT NVH)
19 11/5 1991 12:55 1 4 - 5k NØ Rørvig Havn (EVR)
20 26/3 1992 11:48 - 11:52 1 3k ØSØ Korshage (JHC KES) ind Spodsbjerg
21 29/10 1992 12:05 - 12:20 1 2 - 3k Hovvig (JBH)
22 9/4 1993 14:31 1 2k NØ Gravhøjen, Nørrevang (JB LB JHC PEL EVR HVR KES)
23 19/10 1994 14:22 1 1k S Østerlyng, 1 rast Hovvig, 20/10 - 24/10 1 rast Nørrevang/Korshage (LB PCC AH PKK PEL EVR HVR KES)
24 26/3 1999 10:54 1 imm Ø Korshage (EVR)
25 18/4 2000 13:45 - 13:55 1 imm Ø Nørrevang (JHC AF HVR KES JS)
26 16/10 2003 11:40 1 1k SV Hovvig (AF KES)
27 5/3 2004 11:35 - 11:50 1 2k Ø Nakke Nord (JHC AF) ind Kikhavn 12:00 ()
28 2/4 2006 12:52 1 NØ Nakke Nord (JB JHC AF CG EVR HVR KES)
29 24/10 2007 11:15 - 11:40 1 Ø Hovvig (AF EVR) ind Spodsbjerg 11:56 - 12:05 ()
30 5/3 2013 13:10 1 imm tf Korshage (JB JHC) og 13:12 - 13:15 1 V Nørrevang (AF EVR)
31 28/10 2015 13:05 - 13:25 1 SV Nakke Nord/Hovvig (LB DO PEL EVR VWS) også set 12:45 - 12:52 Nøddebohuse

Til sammenligning er her observationerne fra Hundested:
(inspireret af indlæg på facebook siden Fugle på Halsnæs) - bemærk alle obs ligger i DOFbasen.

1 26/10 1980 1 VSV Spodsbjerg (MT)
2 7/3 1982 1 2k Ø Spodsbjerg (ED MS MT)
3 7/11 1982 1 V Spodsbjerg (MT MS)
4 29/10 1983 11.02 1 1k SV Ullerup skov (ED MT)
5 14:31 1 1k SV Ullerup skov (ED MT)
6 13/10 1986 1 1k SV Ullerup skov (AaK)
7 14/10 1986 1 1k SV Ullerup skov (AaK) - genganger fra dagen inden?.
8 11/4 1987 1 2k Ø Spodsbjerg (MS MT).
9 26/3 1992 1 3k Ø Spodsbjerg (MT)
10 9/4 1993 1 2k ØNØ Lynæs Havn (FI)
11 23/10 1993 13:22 - 13:30 1 1k NØ Ullerup skov (FI MT)
12 19/10 1994 1 2k+ SV Ullerup skov (FI MKJ)
13 10/3 1996 1 2k Ø Spodsbjerg (FI AaK).
14 26/10 1996 1 1- 2k SV Ullerup skov (ED)
15 26/3 1999 10:55 1 2k Ø Spodsbjerg (FI)
16 16/5 1999 1 2k Ø Ullerup skov (Aase) - dagen inden udtrk fugl på Djursland - samme?
17 18/4 2000 1 Ø Kikhavn (FI PRJ)
18 5/3 2004 13:00 1 3k NØ Kikhavn (SM)
19 13/10 2007 12:10 - 12:38 1 1k ØNØ Kikhavn (MT)
20 24/10 2007 12:45 - 13:05 1 1k ØNØ Ullerup skov (MT)
21 26/3 2012 14:39 - 14:56 1 2k SV Ullerup skov (MT)
22 22/1 2013 10:55 - 11:06 1 2k rast → S Sølager strandeng MT
23 28/10 2015 12:45 - 12:52 1 2k SV Nødebohuse (AaK)

Hertil kommer:
7/11 1924 1 død Hesselø (Gamle SU observationer)

DOFbasen midlertidigt lukket - men du kan alligevel se observationer her

DOFBasen er desværre stadig lukket mht visninger af observationer, men hvis du ønsker at se vores Rørvig observationer her på hjemmesiden, kan du benytte følgende lille fif:
1) Først åbner du DOFbasen i et vindue og logger på
2) Herefter åbner du vores hjemmeside i endnu et nyt vindue.

Så skulle der gerne dukke en masse spændende observationer op.

Hvor mange rekords har vi egentlig i DOFbasen?

Jeg kastede mig over opgaven , og selv om det var lidt af en mundfuld, så var den overkommelig, når man først havde fundet en god metodik.
Vælg tabeller i menuen til venstre (flere) og du finder resultaterne nederst under ”Diverse oversigter”.
Da disse oversigter kun giver et øjebliksbillede, og flere glædelig nok er i gang med at indtaste ældre observationer, vil vi være taknemmelige for et praj, når man er færdig med et år, så vi kan få oversigterne ajourført.
Selv er jeg gået i gang med at indtaste de oplysninger jeg har liggende fra før Rørvigrapportens tid, dvs t.o.m 1972. Disse tal har oftest bare fremgået som udokumenterede tal i de fleste sammenhæng. Desværre ligger jeg ikke inde med alt materialet selv, men jeg håber, at også EVR og Sten Asbirk vil grave i deres arkiver.

Obs fra DOFbasen

DOFbasen har problemer med hacker-angreb.

Det betyder desværre at du på denne side kun kan se den sædvanlige liste af obs hvis du er logget på DOFbasen.

Det kan du gøre her: Log ind på DOFbasen

Hvis du ikke er oprettet som bruger af DOFbasen, så følg vejledningen her: Brugeroprettelse i DOFbasen

Opfølgning på ynglefund af Rødrygget Tornskade

På baggrund af det sene forår kom de Rødryggede Tornskader sent frem, med deraf sen redebygning og yngel. Normalt kan udfløjne unger ses fra primo juli, men i år er de først kommet frem hen over midten af måneden. Endvidere har sommerens dårlige vejr med lave temperaturer, kuling og regn nok ført til at antallet af succesfulde ynglende fugle er reduceret. Enten er yngleforsøget gået tabt eller også er der kun 1 – 2 unger.

Følgende ynglepar og unger er registreret.
Ved samtlige ynglefund er der set voksne fugle med føde i næbbet på vej til rede.

Korshage:

Et par helt oppe NØ for det nordligste sommerhus. Reden forladt, og ingen unger registreret.
Et par nord for sydklitten. To unger set.
En ungfugl er registreret umiddelbart øst for parkeringspladsen. Redested ukendt.

Langesøengen:

Et par på ”Korshagen´s” grund overfor Gyvelbo. 3 unger set

Skansehage:

Et par i sommerhusområdet syd for ”Per Henriksens hus”. Ingen unger registreret.
Et par på Skansehage. Ingen unger registreret.

Søndervang:

Et par syd for skydebanen. Ingen unger registreret.

Nakkehage:

Et par i sommerhusområdet øst for P-pladsen. Ingen unger registreret.

Nakke Syd:

Et par på Rishøjvej i området syd for vejen umiddelbart før sommerhusområdet. Ingen unger registreret.

Slettermosegård:

Et par i det sydlige del ud mod fjorden. En unge set.
Et par i hegnet langs stien syd for bevoksningen på det høje areal. (Bevoksningen hvor Aften/Lærkefalkene holder til). Ingen unger registreret.
Et par øst for den store bevoksningen nord for ovenstående. En unge set.
Et par i hegnet mellem ovenstående to sidste. En unge set.

Konklusion:

I alt 13 par som er en fremgang på 5 par i forhold til sidste år, og langt over de for få år siden 4 par. Parret på Langesøengen eller den enlige unge øst for parkeringspladsen kan stamme fra nyt yngleforsøg af parret der forlod området NØ for det nordligste sommerhus.

Der er desværre kun registreret 9 unger fordelt på 6 kuld. Men da kontrol af ynglesucces ultimo juli/primo august, på grund af vejret, har været begrænset kan der sagtens være flere par der har haft ynglesucces.

Undertegnede modtager gerne meldinger om yderligere ynglefund ligesom at bemærkninger/tilføjelser til ovenstående modtages med tak.

Venlig hilsen
Peter Ellegaard Larsen
Mail: pel@rfst.dk

Diskussion

, 2014/03/17 08:09
Denne nyhedsside er stadig under udvikling.
Desværre har det vist sig umuligt at lade den være åben for kommentarer fra alle.
Der gik kun et par timer før de første rene spam-beskeder dukkede op :-(
Du kunne skrive en kommentar hvis du var logget ind.
nyheder.txt · Sidst ændret: 2014/11/23 12:11 af kes