Jørgen Bech

Se disse 2 kurver. Den ene viser antallet af arter set på Rørvighalvøen per år. Det ser rigtigt godt ud - generelt har vi år for år registreret flere og flere arter. Den anden kurve er Hortulanens kurve. Hortulan er på katastrofekurs - måske på vej helt ud af faunaen. Antal arter per år fortæller os altså meget lidt om fuglenes sande status, for desværre kan en lang række arter fremvise en kurve, der ligner Hortulanens. En dybt bekymrende udvikling. Og det burde blive sværere og sværere for os at opretholde vores årsarts-niveau. Vi kan endnu kompensere - ved en højt udviklet ornitologisk effektivitet.

Hvad er så årsagerne til denne effektivitet. Næppe at nogle få arter er favoriseret af stigende temperaturer eller f.eks. bedre beskyttelse af rovfugle. Det vigtigste er VIDEN! Og i nogen grad optik og moderne kommunikationsmidler. Viden er først og fremmest hos den enkelte ornitolog. Vi har i dag inden i vores hoved en „drejebog“ over enhver tænkelig art. Hvilket tidsrum på år og dag, i hvilken vejrsituation og hvor på halvøen - undertiden ned til mindste busk. Vi hænger på efter kl. 18 24/4 - måske Steppehøg. NV-kuling den 18/9 aftagende efter den helt rigtige drejning - vi sidder til sidste lystime efter årets måske eneste Sabinemåge. Er der mange småfugle 11/9 på Flyndersø udvides til Skansehage (måske Storpiber). Mange arter giver kun én eller få chancer per år - og der er næsten altid en ornitolog, der går efter den.

Ud over den personlige erfaring kommer vores viden fra flere årtiers udforskning af halvøen og fra den generelle feltornitologiske viden - som får fart fra 60'erne. Inden for disse ti-år er en række felt kendetegn udforsket. F.eks. småfuglenes 1 k dragter til yderste pinlige detalje eller aquilaørnenes dragter, der var stort set ukendte indtil Steen Christensen med flere tog fat sidst i 60 erne. Tilmed nedfældet i stadigt mere perfektionerede felthåndbøger (sammenlign Hans Hvass, revolutionen Europas Fugle og det sidste unikum Fugle i Felten). Fuglenes forekomst i Danmark er klarlagt. De store opdagelsers tid er forbi (som f.eks. havfuglenes loop i Kattegat som denne station har en aktie i - Sodfarvet Skråpe var nærmest ukendt i 60erne). Til viden kan tilføjes optik (fra konfirmationskikkert til revolutionen Kowaen og Kakkelovnsrøret, alt nu skrottet for højavanceret optik) og moderne kommunikation. Helt ufattelig opdateret viden. Vi ved alt om, hvad der er i bevægelse, både træk/invasive fuglebevægelser og individuelle fugle (uden hvilket der f.eks. ikke ville have været Balearskråpe i 2007).

I denne udvikling kan man risikere at miste lidt af overraskelsesmomentet og umiddelbarhed i oplevelse. Vi bliver nemmere fornærmet, hvis en art glipper. Vi går ikke ud og ser på fugle og er glade for det, der kommer. Vi går ud med en ganske bestemt forventningsramme afstemt efter vejr og dato. Samme fænomen gælder i øvrigt mange udlandsrejser, hvor eventyret i det ukendte erstattes af en forventningsramme indeholdende x antal arter. Man kan næsten sige, at vi er gået fra et oplevelses-koncept til et forbrugs-koncept. Ganske velafpasset til den markedsorienterede samfundsideologi!

Modsvaret er at fastholde sin oplevelse ved at se på fugle. Dels fornøje sig med at plukke fra den dyre ende af de 244 årsarter, men også huske at glædes over en Blå Kærhøg en vinterdag. Og så holde sig helt klart, at årsarts-succes ikke siger noget om fuglenes sande (og bekymrende) tilstand.

I relation til ovenstående kan man godt udnævne 2008 til et prøvelsernes år. Der er altid opmuntringer, men vi fik bl.a. lært at et permahøjtryk i hovedtrækperioden om foråret ikke er en optimal vejrsituation . Kun én SU-art vovede sig forbi halvøen. Nu er der altid lyspunkter, og det er som altid fascinerende, at intet år er magen til tidligere år.

En kedsom vinter gik sin gang? Mørkt, mildt og ikke hverken is eller en af de rigtige vinterstorme til at skabe dynamik. I dette scenarie helt passende at halvøens første vinter-Munk ses i en have i januar i Nykøbing. Nordisk Lappedykker er på plads off Sandflugtsplantagen og en enkelt Islom fra Korshage. I februar markerer Hovvig igen, at her har vi Sjællands bedste Bjergand-lokalitet med 1160 pakket sammen i vigen.

I det absolutte tidlig-forår primo marts sker der tit noget. Således også dette år: 2/3-10/3 Sortstrubet Bynkefugl hun på Korshage, 3/3 Vandstær dumpet ned i grøft Østerlyng - en art med absolut hitstatus i Rørvig. 7/3 Lille Flagspætte på Korshage. Martstrækket kører og man kan i hvert fald tælle Ringduer - hovedparten af året 56331 er fra denne måned. Et kuldefremstød sidst på måneden dæmpede temporært forårstrækket. Måneden slutter med en Rødtoppet Fuglekonge på Korshage.

April er traditionelt den største trækmåned og tendensen er forstærket, da en hel del af det træk vi tidligere fulgte i starten af maj nu allerede topper sidst i april. Og således også i år. Korshage kogte af fugle mange dage og de op til 17500 Sortænder ud for halvøen skabte en fantastisk lydkulisse i flere uger. Nordisk Lappedykker topper med 14 nu i sommerdragt. Ny Sortstrubet Bynkefugl, denne gang han, mens det er tyndt med Ringdrossel indtil 27/4, hvor der er 26 på halvøen inklusive en flok på 19 på en god mark med tilhørende hegn på Nørrevang. Rovfugletrækket kom for alvor i gang i månedens 2. halvdel, hvor det første længerevarende højtryk indfinder sig. I starten domineret af nordlige vinde med tilhørende overarbejde på spredt trækkende, højtgående fugle. Sidst på måneden går vinden i sydøst og i denne periode falder årets bedste forårstrækdag 24/4. Dagen bl.a. karakteriseret af stort Kærhøgetræk med Blå Kærhøg 16, Steppehøg 1 ung og en flot Hedehøg han (årets eneste!). Sort Glente 2 og Fiskeørn 19 prydede en dag med 14 rovfuglearter. Mange Løvsangere var dumpet ned og der er 2 Vendehalse. I øvrigt fra april 1 Islom 23/4, årets største finkedag sene 22/4 med 110000 overvejende Bogfinker og 26/4 dukker Pungmejse op i Hovvig. Græshoppesanger samme dag - vil nu også være aprilart.

Maj! Starter pænt. 11/5 årets sidste og 4. Steppehøg - uhørt mange. Turteldue, Markpiber, Rødstrubet Piber og Hortulan overlever lige netop som årsarter - 4 arter i dyb nedgang. 11/5 årets Silkehejre i Hovvig. 10/5 - 11/5 amok-træk af Bramgås med 17500 og 9710 over Korshage. 13/5 ses en Hvid Stork over Rørvig By på vej mod nordøst. Højtrykket er nu veletableret og ligger tungt måneden ud. Et eller andet sted oppe i de svage vinde fordamper de fleste fugle væk. Det er for „godt“ vejr. Endelig sidst på måneden etablerer sig lidt sydøstenvinde. Reaktionen er prompte og Hvepsevåge retter sig lidt, flest 30/5 52. Det er vejr til Aftenfalk og i alt 5 er det bedste i årevis. Porten ligeledes åben for Karmindompap med i alt 10 fugle, flere kortvarigt stationære og syngende. Lille Fluesnapper 2 fugle 28/5 - 29/5. Det nærmeste vi i øvrigt kommer et egenligt hit er typisk nok en „højtryksart“ - 31/5 Biæder kortvarigt rastende og så østpå fra Korshage.

I Juni Natravn og Pirol de første dage. Ellers er energien brændt af i Majs nådesløse sol. En Odinshane. En blæsedag med Almindelig Skråpe. Nede i Hovvig tæller Skarvekolonien 974 besatte reder.

Det er tørt. I Hovvig falder vandstanden støt og blotlægger en vadeflade i yderbassinet som åbner uvante muligheder for vadefugleobservation i juli-september. Periodens uhørte mængder af Grågæs indfinder sig og deltager med Skarv i en deponering af kvælstof i 100 tons-klassen i de svindende vandmængder. Heldigt der ikke også er markvand til vigen! Det er hvidhejretid og Sølvhejre står fast 3/7 - 9/8. Vadefladen tiltrækker præstekraver - også Lille Præstekrave med ynglefund og op til 25 i sensommeren. Mange ryler, blandt disse er Sandløber ikke en normal Hovvigart, og karismatiske Kærløber viser sig 2 gange - 18/7 og 9/8. Klyde hele 19 i september, i alt 3 Odinshøns og en Pomeransfugl på kort besøg. Sidst i juli Sort Glente ved Rørvig - sommerfund af denne art helt usædvanligt. I starten af August falder årets eneste SU-art 5/8. Balearskråpe fra Korshage, roligt forbi og artstypisk meget kystfølgende, inden for én uge samtidig med fundet i 2007, en meget mørkere fugl end dette års ret lyse Balear. 8/8 ternedag med Rovterne i Hovvig og Sortterne 2 Korshage, begge arter er årets eneste observation. Det er den gamle Lille Kjove der ses 28/8 fra Korshage også.

Septembers 2. halvdel bød på nordøstlige vinde og bedste småfugleperiode i efteråret. Udpeger også potentialet på sydlige/sydvestvendte lokaliteter på halvøen i hvert fald under disse vejrforhold: 21/9 2 Blåhalse - begge årshanner - fra Skansehage og Nakke Hage var smukke og usædvanlige fund. Samme dag Rødstrubet Piber Korshage og aftenen før efterårssjældne Sortstrubet Bynkefugl Skansehage. Fra månedens start var det endvidere klart at en markant, omend ikke særlig talstærk Nøddekrige-invasion var i gang. Vi måtte vente til 13/9 med den første, siden i alt 26 dage med Nøddekrigeobservation helt frem til 28/12. Sidst på måneden kom vindene i vest. 28/9 med den rigtige drejning og straks var der Sodfarvet Skråpe 7 ved Korshage - og 1 Mellemkjove.

Oktober var uden drama. Havde det ikke været for årets bedste efterårstrækdag 17/10 nærmest kedelig, men denne blæsedag bød på det brede spekter. Årets eneste Sabinemåge smukt forbi og ligeledes eneste Thorshane som en raket i strandkanten. Sodfarvet Skråpe, Pibesvane (14), Enkeltbekkasin, Sortgrå Ryle (3), Mellemkjove, Dværgmåge (22), Søkonge (5) og Mosehornugle var på farten denne dag. Fra måneden en Islom i sommerdragt 14/10, mens Pibesvanerne havde travlt: 8 + 13 på ultrakort rast i Hovvig.

November indledes med større inflow af Silkehaler - flest 4/11 568 med storflok på 310 i Nykøbing. Ellers ny stille måned. Havfugle 20/11 og 21/11 med Stor- og Mellemkjove, Søkonge 8, og Lunde 1. Alkefugleåret slutter med beskedne 364 Alke og Lomvier og de kun 68 Lomvier i år viser at krisen i Nordatlanten kradser!

1/12 årets sidste tillæg til artslisten - en Hvidsisken vrides ud af Gråsiskenflok bag klitterne ved Telegrafvej. Og på samme vis kan en enkelt Bjergpiber pilles ud blandt Skærpibere ved Flyndersø (måske op til 3). En Yankie siger farvel? Den inventaragtige Amerikanske Skarveand rumsterer 12/1 - 21/12 helt overvejende i Hovvig. Men årets korteste dag bliver den sidste dag for denne fugls flerårige optræden.