2012 havde flere dage/perioder med kuling fra nord og nordvest, men året var uden egentlige storme. Året gav 83 trækkende Mallemukker ved Korshage, hvilket er pænt over de seneste 10 års gennemsnitlige årstotal på 56.
Første halvdel af januar gav 42 V/NV trækkende Mallemukker i forbindelse med V-vinds kuling. Største dag blev 6/1 med 37 trækkende Mallemukker, hvilket gør den dag til den 4. bedste trækdag indenfor 1. halvår målt i perioden fra 1973.
De 3 bedste dage har været: 23/1-1993 280, 16/6-2004 46 og 28/2-1998 40.
Første halvår gav desuden en enkelt V trækkende Mallemuk 25/6.
Efteråret gav 40 trækkende fordelt på 6 dage: 7/9 2 NV, 15/9 5 NV, 22/9 1 NV, 8/10 7 V, 9/10 24 NV og 25/10 1 V.

Rettelse 2003: De 2 fugle fra 31/3 har ikke kunnet findes i arkiverne og er derfor slettet. Årssum justeret.
De mange dage i efteråret med hårde vinde fra V og NV og et par efterårsstorme gav generelt høje tal for stormfuglene. I alt blev det til årssum på 123 af Mallemuk, hvilket er den højeste årssum siden 2004 og det fjerde højeste årstal i perioden siden 1975. Foråret gav 5 trk fugle (EVR): 9/4 1, 25/5 1, 24/6 1 og 25/6 2. Efterårets observationer fordelte sig på 8 dage: 15/9 7 og 1 rast, 16/9 2 NV, 7/10 1 trk, 8/10 7 trk, 12/10 89 V, 20/10 2 V, 5/12 2 V og 24/12 7 V.

13/6 og 18/9 begge dage 1 trk (EVR) samt 5/11 3 NV (JHC, EVR) og 15/11 1 trk (TPA) alle Korshage. Få obs, men dog set i begge halvår. Det er tiende gang siden 1975, at det ikke er lykkedes arten at slæbe sig op på et tocifret antal.

Mallemuk er ikke en helt nem art hos os. I år gik de generelt betydelig længere ude end de Sodfarvede og opdages som regel først i NNØ retning. Totalen er antagelig noget større, idet andelen ”soloobs” – eller i det mindste fugle, som ikke alle ser – er større for denne art end for Sodfarvet. Vi burde hver dag udnævne en chiefobs, der så har pligt til også at notere fugle, som kun andre ser. En sådanne fremgangsmåde ville antagelig have produceret en 5 – 10 stykker mere i 2009.
Selv uden disse ekstra tiltag må årets serie efter lokale forhold siges at være flot: 28/5 1, 4/6 1, 13/6 2, 25/9 2, 28/9 14, 29/9 5, 1/10 42, 4/10 2, 5/10 7, 7/10 1 samt 9/10 21 trk og 1 rast alle Korshage.
En sammenligning med de fem bedste trækdage for henholdsvis 1. og 2. halvår i perioden 1973 - 2008

1. halvår	23/1 1993 280	16/6 2004 46	28/2 1998 40	21/5 1991 32	15/5 2004 18
2. halvår	19/9 1997 294	23/9 1997 113	5/10 1997 53	2/10 1997 44	22/9 1986 33

viser, at topdagen i 2009 – 1/10 42 – faktisk er bedste efterårsdag, hvis man bortser fra det rimelig ekstreme havfugleår 1997, og tilsvarende er 9/10 22 ottende (alternativt fjerde) højeste efterårs notering.
Årets total er den største siden 2004 og fjerde højeste i det hele taget. Totalen er ligesom for de øvrige havfugle hentet hjem i den blæsende periode ultimo september – primo oktober, hvorefter årets havobs stort set døde.
Et diagram over årstotalerne afslører, at havfugleåret 1997 var outstanding for denne art, og det næstbedste år 1993 skiller sig ligeledes markant ud.
- Figur 1.
Kikker vi på den årstidsmæssige fordeling af vores 1774 Mallemukker plukket hjem på 213 observationsdage
- Figur 2.
kan det igen konstateres, at de ganske få ekstreme topdage i høj grad præger diagrammet.
I gennemsnit er der set 8,3 Mallemukker per iagttagelsesdag. En umiddelbar pudsighed i materialet er, at dette tal stort set er ens for første og andet halvår – henholdsvis 8,4 og 8,3.
For at eliminere effekten af ekstremerne er de fem største dage i begge halvår fjernet, hvilket moderer diagrammet til følgende udseende
- Figur 3.
Overvægten af fugle i andet halvår bliver mere tydelig og slår også igennem på det gennemsnitlige antal fugle per iagttagelsesdag, der nu lyder på 2,7 og 4,6 for de to halvår og 3,9 for året som helhed.
Mallemukkens forekomst er i høj grad vejrbetinget, og da det jo oftere blæser om efteråret, giver dette naturligvis flere fugle. Selvom vores tal er små i forhold til andre danske lokaliteter, så viser det alligevel en del om Mallemukkens forekomst.
Hvis vi på en simpel måde forsøger at fjerne forskellene betinget af hyppigheden af blæsevejrsdage så ender vi op med dette diagram
- Figur 4.
der viser det gennemsnitlig antal fugle per iagttagelsesdag efter fjernelsen af de største dage (samme data som i figuren overfor).
Det ses, måske lidt overraskende, at Mallemukken ses nogenlunde jævnt året rundt og at træk toppene er ikke specielt markante, hvilken måske er en af årsagerne til, at vi ikke ser flere, end vi gør. I modsætning til skråperne kan vi jo ikke kalde denne for en parade art.

Årets fugle fordeltes på følgende fem dage: 19/1 2 (CGJ, AL), 27/1 7 (JHC), 2/3 1 (LB), 21/6 2 (EVR) og 5/8 4 (JHC) alle V/NV Korshage.
Sæsonfordelingen yderst skæv med 10 vinterfugle og 6 sommerfugle, mens efterårets småblæst gav et pænt rundt 0 – jævnfør nedenstående arter. Det bør bemærkes, at der kun foreligger få efterårsmeldinger fra andre lokaliteter i det sydlige Kattegat.
Antagelig den mest uforudsigelige havfugl ved vores pynt. Det var ikke et optimalt havfugle år, men vi skal blot tilbage til 2005 for at finde en tilsvarende bundskraber for denne art.
Variationen gennem årtierne:

	1973 - 1980	1981 - 1990	1991 - 2000	2001 - 2007
Minimum	0	4	7	5
Gennemsnit	10	22	104	46
Maximum	36	53	566	129

Det ses, at de rigtig gode havfugleår i nærværende årti ikke er bonet ud endnu - i.e. hvis vi skal kunne forsætte den fine opadgående tendens.

Lidt blæs på i januar kastede et par fugle af sig: 5/1 1 og 14/1 1. I april blæste det atter op fra den vestlige sektor – det gav ingen Fiskeørne, men til gengæld blev der set flere mukker: 6/4 6 og 20/4 7. Der blev helt stille omkring arten til ind i efteråret.
De første gode havfugledage kom allerede i slutningen af august, især markant influx af Lille Kjove og pæne tal for Sodfarvet Skråpe. Det blev fulgt op af flere kulingsperioder i september og oktober, og i løbet af efteråret blev der set følgende antal: 27/8 1, 28/8 1, 9/9 7 trk + 2 rst, 15/9 8, 12/10 26, 18/10 9, 3/11 2, 6/11 2, 7/11 9, 9/11 1 og endelig 26/11 1 – således i alt 69 fra efteråret. Som helhed altså et år på det jævne. Men dog både bedre end 2005 og 2006.
En æstetisk nydelse for observatørerne var det, da to fugle 9/9 kørte frem og tilbage langs med klitterne, og de kunne flere gange nærstuderes på ned til 5 meters afstand (EVR, HVR) på en iøvrigt meget fin morgenobs.

Megen vestenvind i maj og primo juni, herunder en dag med rigtig blæs på gav lidt forårsmukker: 26/5 9 og 4/6 3.
En lang, varm sommer kaster traditionelt ingen mukker af sig, men i september begyndte det at blæse op, - og så er arten på banen: 5/9 1, 8/9 9 og 9/9 1. Stormene i slutningen af oktober og i november kastede igen lidt fugle af sig: 27/10 3, 9/11 3 og 12/11 21. Samtlige fugle er set fra Korshage. Resultatet er bedre end sidste år, men det ændrer dog ikke ved den kendsgerning, at arten har rigtigt svært ved at slå igennem på vore breddegrader. Vi trænger til et par gode, solide trækdage med trecifrede antal.

Generelt meget få ”mukker” i år. Næsten alle fuglene blev set under de hyppige vinterkulinger i januar / februar og igen i november / december: 14/1 1, 21/1 8, 22/1 2, 14/2 1, 5/7 1, 19/11 3 og 12/12 1 alle Korshage.
Denne art er tilsyneladende den stormfugleart, der har den relativt svageste repræsentation ved Rørvig i forhold til de øvrige havfuglelokaliteter langs den svenske vestkyst og i forhold til Gilleleje. Der skal helt klart meget blæst til, før Mallemukken kommer helt ned til Isefjordsmundingen i større antal.

En stor del af maj og juni var præget af kraftige vestlige vinde og resulterede i en fin række iagttagelser af mukker: 13/5 10, 15/5 18, 20/5 18, 21/5 3, 22/5 4, 25/5 1, 15/6 8 og 16/6 46, hvilket giver 108 fugle i første halvår - ganske pænt på vore breddegrader.
Efteråret gav følgende: 22/9 3, 24/9 5, 6/11 5, 13/11 2, 16/11 1, 18/11 4 og 19/12 1 - i alt 21.
Det blev alt i alt det bedste år siden 1997.

Traditionen med få mukker om året holdes stadig i hævd:
31/3 2, 16/6 1, 20/6 2, 21/6 9, 22/6 2, 15/8 2, 24/8 2, 27/8 2, 12/10 2, 14/12 2 og 15/12 1 alle fra Korshage. I alt 27 fugle på et år er ikke meget. Set i forhold til et ellers fint havfugleår, herunder mange skråper og Suler, er årets resultat yderst skuffende.

Endnu et dårligt år for Mallemukken med kun 5 fugle.
28/10 4 og 20/5 1 alle trækkende Korshage.

For 3. år i træk passerede 7 fugle Korshage.
19/5 1, 30/5 1, 9/6 1, 1/11 3 og 23/11 1 alle trækkende Korshage. Fuglen 9/6 fløj i svag vind lavt over lyngheden i mange minutter, hvorefter den omsider forsvandt mod nordvest.

Sidste års beskedne høst på 7 blev gentaget i år.
30/1 5, 4/3 1 og 31/12 1 alle trækkende Korshage.

Endnu et dårligt havfugleår resulterede i beskedne 7 fugle.
6/2 2, 1/5 2 og 13/10 3 alle trækkende Korshage.

Pænt med fugle i første halvår, men efteråret desværre meget skuffende, skyldtes primært den manglende vind fra NV.
28/2 40, 1/3 3, 24/4 1, 6/8 1, 9/8 14, 19/8 1, 23/8 3 og 30/10 1 alle V/NV Korshage. Der er tidligere kun set 2 fugle i februar.