I tabellen herunder kan årets resultat sammenlignes med årstotalerne fra perioden 2000 – 2011.
2000 | 2001 | 2002 | 2003 | 2004 | 2005 | 2006 | 2007 | 2008 | 2009 | 2010 | 2011 |
3 | 2 | 0 | 2 | 0 | 0 | 2 | 3 | 3 | 2 | 3 | 11 |
2011: (0, 36, 11)
Et rigtigt fint år med 23 rapporteringer fordelt på hele 5 lokaliteter. Årets første fugl lod sig høre 24/5 på en brakmark på Søndervang. Denne har mark har i de senere år vist sig at være vores suverænt bedste Vagtel lokalitet. Dækning her er fin, idet CG er nabo, men først de øvrige lokaliteter:
Nakke Nord: 26/5 og 2/6,
Nakke Syd: 1/6, 21/6 2 og 25/6 – 26/6,
Slettermosegård: 1/6 – 2/6,
Nørrevang: 5/6 1 overflyvende (syngende)
og til sidst Søndervang: 24/5, 4/6, 30/6, 6/7 – 7/7 og 9/7, 14/7, 16/7 samt 11/10.
Det skulle så give mindst 6 fugle – og dog der er lange intervaller imellem nogle af observationerne, og de fleste steder er besøgt i mellemliggende perioder uden at der er hørt Vagtel, så vurderingen lyder Nakke Nord 1 – 2, Nakke Syd 3 – 4, Slettermosegård 1, Nørrevang 1 og Søndervang 5 – 8, altså 11 – 16 fugle!
2010: (0, 33, 3)
Holder lige akkurat skansen: 4/6 2 syngende Nakke Syd (EVR) og 23/6 1 syngende Søndervang (CG, KES). I alt fald Søndervangsfuglen var helt sikkert en endagsfornøjelse. Siden 2006 har vi haft 2 - 3 fugle om året - og kun i 2008 var der tale om flerdages fugle. Spørgsmålet er, om vi nogensinde får flere. Det virker som om, det muligvis er slut med fremgangen på landsplan. 2010 var i alt fald ikke et specielt godt år. Kun 1 observation med mere end 2 fugle i Østdanmark (Amager) og i alt kun 8 iagttagelser i Vestsjælland.
2009: (0, 31, 2)
29/5 23:25 1 (KES) og 21/6 22:50 1 (CG) begge spillende Søndervang. Bedømt som to korttidsrastere – en stationær fugl burde være hørt en gang imellem af de omkringboende.
Vel som forventet. Vagtlen må stadig anses som en subhit i det Vestsjællandske, der kun bød 2 stationære fugle i år, heraf 1 i Odsherred (ved Veddinge Bakker).
2008: (0, 28, 3)
I alt 14 rapporteringer af 3 fugle: 25/5, 29/5 - 31/5 1 Nakke Nord (JHC, LB, EVR*, KES), 31/5 1 Nakke Syd (JHC) og 1/6 - 2/6 1 Nørrevang (JS) – ikke prangende, men et af de bedste år hidtil og ikke kun endags fugle.
2007: (0, 25, 3)
29/5 (16:15 – 17:45) 1 syngende Nakke Nord (EVR), 10/6 (22:30 - 23:00) 1 syngende Nakke Øst (LB, KES) – ikke hørt næste aften, der dog gav 11/6 (23:05) 1 hørt Ringholm (PG). Bedømmelsen på 3 fugle baseres på, at der rimeligvis har været influks i disse dage, således også 2 syng Klint Sø 10/6 (Gert Green).
En anelse bedre end sidste år, men langt fra stabilt – og ingen langtidsstationære fugle. I betragtning af, hvor populært natlyt er blandt de lokale ornitter, er det langt fra imponerende.
Her skal det endvidere bemærkes, at den lidt større fætter, Agerhønen, igen mangler. Sidste gang, vi have 0 Agerhøns, var i 2003. Hvis vi udvider horisonten til hele Odsherred, ser det heller ikke lovende ud. Eneste Agerhøne obs her er: 9/1 4 Ordrup Næs (DOFbasen).
De to andre morsomme hønsefugle, Plettet Rørvagtel og Engsnarre mangler ligeledes. Engsnarren er dog registreret syngende lige indenfor kommunegrænsen ved Lammefjorden 1/6 (LB).
2006: (0, 23, 2)
5/6 15:45 1 Nørrevang (MHE) og 17/6 6:45 1 Flyndersøengen (JB) - ikke et af de traditionelle steder. Begge kun hørt meget kortvarigt.
I 2003-rapporten klagede vi over den manglende eksplosive fremgang i Rørvig. Disse de første obs siden, kan vel kun understøtte klagen - er vi igen på vej mod raritetsstatus?
2003: (0, 21, 2)
Den eksplosive fremgang slår ikke igennem på vore breddegradder:
4/6 15:00 - 16:00 1 hørt spillende fra marken lige vest for obspladsen på Nørrevang (AF, JHC) - stadig tilstede 19:50 - 20:38 (EVR, KES).
Endvidere 13/6 7:30 1 syngende Søndervang (JS) og 1 Fjordstien, Rørvig Bugt (PEL), der formodes at være endnu en dobbelt registrering.
Antal fugle i de seneste år (1998 - 2003): 5, 2, 3, 2, 0 og 2.
Vurderingen af tallene skal tages med en vis varsomhed. Hvor stor er eftersøgningsaktiviteten på optimale tidspunkter? Selv om vores materiale er meget lille tyder det på, at det optimale tidspunkt er omkring kl. 2:00 - hvilket ikke just er det tidspunkt, hvor vor aktivitet er størst.
2001: (0, 19, 2)
Holder skansen som årlig gæst. Har efter den enlige obs i 1982 optrådt hvert år siden 1995. I modsætning til den større fætter - Engsnarren, der ikke er set i år - er Vagtelens fremgang antagelig betinget af positive faktorer. Jagttrykket i Nordafrika skulle være blevet formindsket betragteligt. Tidligere udspændtes kilometervis af net til Vagtelfangst.
Hos Engsnarren er de senere års forekomst antagelig af mere traumatisk oprindelse. Det er sandsynligvis fugle af østligt oprindelse på jagt efter nye levesteder, fordi deres oprindelige opholdsted er blevet ødelagt. Efter kommunismens fald er mange af de store kooperative landbrug opgivet, og tilgroning har betydet meget store nedgange i bestanden mange steder. Hovedparten af Engsnarrerne her i landet er i de senere år blevet registreret spredt i agerlandet. Ikke just et optimalt sted for denne art. Vores 1999 forekomst er symptomatisk, den endte om ikke sine dage, s† i alt fald vores eventyr i en grønthøster. Hvis denne teori er korrekt, så skulle Engsnarren indenfor en overskuelig årrække blive endnu sjældnere end den var tidligere (suk) - hvis du ikke har den på diverse artslister, så er det ved at være nu du skal finde den!
Årets Vagtler: 11/5 1 spillende Ringholm (EVR) og 23/5 1 spillende 5.05 - 5.45 i det høje græs ved obs-pladsen på spidsen af Korshage (EVR) - ikke tidligere set her.
2000: (0, 16, 3)
6/5 1 spillende hørt Vangen (LB), 13/5 1 spillende Nakke Skov plukket under hejreobs (JB, LB) og 20/5 1 spillende Hovvig (JW).
1999: (0, 14, 2)
18/5 og 21/5 - 23/5 hørtes flere fugle ved Brentebjerg, dog højst 2 samtidigt (22/5). Positionerne varierede noget fra dag til dag, men det kan godt være de samme fugle, der har flyttet noget rundt. Spilleaktiviteten var ikke særlig intens. Det lykkedes kun fem observatører (AF, PEL, EVR, HVR, JW) af få hørt arten. Forfatteren lyttede forgæves sammen med mange andre to aftener i den aktuelle periode. Stedet var flittigt besøgt på grund af tilstedeværelse af en lidt større fætter (ryk fire arter frem), der til tider helt overdøvede Vagtlerne.
Med femte år på stribe (se tabel 2), kan vi vel nu tillade os at betragte arten som årlig. Et af de mest bemærkelsesværdige statusskift vi har registreret, idet der kun foreligger én observation før 1995 (25/5 1982). Braklægning, mindre sprøjtning, naturgenopretning mv bidrager givetvis til fremgangen, men er næppe hele forklaringen. Forlyderner om mindre fangstindsat blandt fuglekræmmere på sydligere himmelstrøg kan være den væsentligste parameter.
1998: (0, 9, 5)
Nu ligeså "almindelig" som den forrige lidt større fætter. 1/5 - 2/5 1 Nørrevang (EVR m.fl), 10/5 1 Mårbjerg (LB), 15/5 1 Østerlyng (HVR) samt 31/5 (JW) og 22/7 1 Mårbjerg, Nakke Skov (LB, JW) alle spillende.
1997: (0, 5, 4-5)
Tilfældig gæst, 5 forekomster:
1982: 25/5 1 hørt nær Nykøbing.
1995: 26/5 1 hørt trækkende NØ, 31/5, 11/6, 12/6 og 16/6 1 hørt samtlige Hovvig, i alt 3 - 5 fugle.
1996: 6/6 1 hørt trækkende Langesømosen.
Vagtelen kan optræde invasionsartet i varme tørre somre. Forekomsten på landsplan i 1995 med 119 - 122 fugle var den største siden 1964.
1997: Vejret i 1997 var tilsyneladende også optimalt. For første gang registrerede vi mere end én fugl på en dag: 24/5 2 Nakke Nord og 1 Nørrevang (LB, JB), 25/5 1 Nakke Nord (PEL) og 31/5 2 set flyvende Nørrevang (KB).
Hvorvidt tredie år i træk med observationer udgør en tendens kan kun fremtiden vise. Det varer måske ikke længe inden Vagtelen er mere almindelig end Agerhønen på vore breddegrader!
1996: (0, 4, 1)
En enkelt opfølger på sidste års “masseforekomst”: 6/6 1 hørt trækkende (22.35) Langesømosen (HVR).