Efter 8 tørke år lykkedes det: 21/5 1 sporadisk spillende Nakke Nord stort set samme sted som 1999 fuglen. Hørt første gang kl. 03:50, hvor fuglen sang aktivt hele tiden frem til ca. 04:15. Herefter sang den kun i perioder, men kunne stadigvæk høres, da stedet blev forladt ca. 4:30 (EVR). Flere besøgte stedet i de følgende timer, og kl. 10.40 hørtes den igen af en enkelt heldig observatør (CG).

20/5 1 spillende Nakke Skov (JW m.fl.) og 22/5 1 spillende Hovvig (EVR) er vel den samme - selvom lokalitetsangivelsen er "skiftet". Fuglen fra 20/5 fortjener lidt uddybende omtale. Under en af mine mange ynglefugleoptællinger i Nakke Skov, langt oppe af dagen, der i øvrigt havde været ret sløv uden noget bemærkelsesværdigt, var varmen for alvor ved at slå igennem, og jeg var ved at være godt mør, da jeg pludseligt hørte jeg et umiskendelig crex. Glad noterede jeg en Engsnarre i notesbogen. Jeg bliver stående for at nyde fuglen, men tiden gik - i dyb tavshed. Efterhånden fik jeg kølet af og min kritiske sans vågnede åbenbart op. En Engsnarre midt på dagen - og så i Nakke Skov. Den går ikke Granberg. Obsen blev streget i bogen - samme aften kom meldingen på rfnet: Engsnarre i Nakke Skov. Konklusion - kritisk observatører eller kylling?

AF blev dagens mand, da han stærkt forpustet 21/5 22.00 på vej op af bakken ved Brentebjerg fastslog, at den svagt crexende lyd hverken kom fra cyklen eller hans lunger. Via udmelding på rfnet samledes hurtigt en halv snes personer. Fuglen hørtes dagligt, bortset fra 25/5, frem til 27/5. Det gode ved denne obs var, at alle nu fik fyldt et hul på Rørviglisten, så fremtidige Engsnarre observatører kan forskånes fra spydige bemærkninger om dette og hint. Det kedelige indtraf 28/5, hvor Engsnarrens lucernemark blev udsat for hele to effektive grønthøstere, der på god landmandsmaner startede ude ved kanten og arbejdede sig ind mod centrum. Herved stiger muligheden for så meget vildt som muligt i grønthøsteren. Resultatet udeblev da heller ikke, i form af en larmende tavshed samme dags aften. Det kan undre, at der fra fuglebeskyttelsesside ikke gøres mere for at få ændret disse høstmetoder. Når det drejer sig om markafbrændinger er det sket, idet standardproceduren i dag er, at der kun sættes ild langs den ene kant. Det er nu, hvor Engsnaren atter banker på, at der skal handles, så kan vi måske atter få en fast bestand af denne meget særprægede fugl i Danmark (se tabel 2).

5/6 1 hørt Hovvig ved Galbuen (JW). Endelig dukkede arten op igen. Vi skal helt tilbage til 1975 for at finde den forrige obs.

Tilfældig gæst, 2 forekomster:
1973: 1 hørt 22/6 og 23/6 Hovvig.
1975: 1 hørt sidst i maj i Hovvig.
Engsnarren er gået kraftigt tilbage i store dele af sit udbredelsesområde. Naturplejen i Hovvig har ikke kunnet opveje dette.