Indledning

Fugleåret 1995 er gået og det fører frem til den 23'ende Rørvigrapport.

Vinter grøn og klam skred frem uden de store begivenheder. Livligst på denne tid er Korshage, hvor dykænder med 10.000’er af Ederfugle turbulerer i det nu delvis jagtfrie farvand og med indslag af Kongeederfugl også denne vinter.

Foråret kom umærkeligt og marts forløb traditionelt præget af bredfontstræk i vestenvind. Sejpineriet forsatte ind i april og det var helt klart at de senere års høje forventningsniveau til rovfugletrækket ikke kunne indfries. Selv Fiskeørnen trak tyndt og der kom tendens til mismod. Først 21/4 kom østenvinden igennem nogle dage så det hele poppede op med Dværgfalkefyrværkeri, Hedehøge på aftentræk lavt langs landskabskonturerne og fra denne periode som prikken over i'et en Korttået Lærke.

I maj er det klart - det er ikke rovfuglene, der er årets profilering. Aftenfalk ryger helt uden om landet og en enkelt rastende fugl i Hovvig redder arten en plads i rapporten. Der er vilkår til rastende fugle, men for en del arter er der bekymring. Det er ikke som dengang, der var småfuglefald til - bemærker de ældste observatører. Endnu et år med ganske få Mosehornugler.

Mod slutningen af måneden passerer nogle småfronter sydfra - imellem slipper små varmelommer op. Den 25/5 får den samlede hårdkerne af ornitologer en lys idé. I stedet for som sædvanlig at klumpe sammen under en smal rovfuglekorridor dømmes spredning i alle retninger. Ham der valgte en tur ned på det sydlige Nørrevang fandt hittet: Rosenstær, som forsvinder, men genfindes på Rørvig friskoles boldbane, hvor den samler plenum.

Den 3/6 er der igen storfund og atter off - Korshage. Fotografen hører en stemme fra slåenkrattet under Højsandet, som han kender - fra Israel. Stationens og Sjællands første Hvidskægget Sanger - en flot han der exponerer sig flere gange i dagens løb.

To fugle der forandrede mindet om dette forår. En understregning af, at aktiviteten bør spredes væk fra frimærket omkring Korshage.

Efter en kølig juni - med indlagt Vagtel i Hovvig - kom så varme -og tørkebølgen der holdt indtil ultimo august. Der slides på klitterne og den nyplantede skov på Nakkehalvøen gispede efter vand. Højtryksvejr og vadefugle er ikke en god kombination, men Hovvig klarede sig pænt bl.a. med langtidsrastende Odinshøns. Hovvig havde endnu en sæson med formidabel fugletæthed. Skarven nåede 1088 par i år - eneste trøst for Skarvehadere er, at stigningstakten i Skarveinflationen trods alt er aftagende! Skeand har også et stort år og Skægmejserne trives.

Østenvinden i september bar en del rovfugle forbi, men efteråret bød især på tre gode stormfugleperioder. Sidst i august sås årets eneste Lille Kjove og Almindelige Skråpe. Også Korshage bemærkede, at der var en del Storkjover i Kattegat. 28/9 - 30/9 rastede en Sabinemåge omkring Korshage og ved Flyndersø. Her stod den og huggede i brændingen og slog så ned til rast og overnatning blandt Hættemåger i Flyndersø. Den 30/9 smårastede en Kuhls Skråpe ud for Korshage - stationens 3’die.

Midt i oktober kommer så en af de helt rigtige lavtrykspassager og det berømte Kattegatloop kommer i gang. Den 20/10 skal være dagen - kulingen drejer til NV. Det blev Sodfarvet Skråpes dag, fulgt af en Stor Stormsvale og en vældig turbulens af alkefugle inklusiv Lunde og Søkonge. Næste dag efterlusk af endnu 2 Store Stormsvaler.

På småfuglesiden belønnes den faste observatør - efter at have endevendt flere hundrede Gran-/Løvsangere stråler juvelen op: Hvidbrynet Løvsanger. Dagen inden baskede en Hærfugl rundt. Invasioner kom i gang, Nøddekrige i oktober og Gråsisken - især i november.

Årets slutning blev kold. Det indvarslede en vinter af en helt anden dimension end det, der har været mange års standard. Ved juletid afskrives de første Gærdesmutter og ungsvanerne begynder at se pistne ud. Nytårsaftensdag fejredes med en Kongeederfugl ved Korshage.

Thomas Møller Andersen TMA, Jørgen Bech JB, Klaus Bjerre KB, Lasse Braae LB, Jørgen Hulbæk Christiansen JC, Peter Cilius Christensen PCC, Mads Danielsen MD, Svend Dybkj¾r SD, Torben Evald TE, Anders Fischer AF, Anders Hammergart AH, Erik Hansen EH, Peter Koch-Knudsen PKK, Dagny Krüger DK, Peter Ellegaard Larsen PEL, Stig Toft Madsen STM, Jan Nielsen JN, Bent Borgmand Pedersen BBP, Lars Rask LR, Birthe Rasmussen BR, Erik Vikkelsø Rasmussen EVR, Henning Vikkelsø Rasmussen HVR, Peter Rasmussen PR, Jørgen Scheel JS, Skov- og Naturstyrelsen S&N, Knud Erik Strange KES, Erik K. Thrane ET, Anders Tøttrup AT, Niels Henrik Valerius NHV, Bo Valeur BV, Jes Wilhelmsen JW, Mikkel Østergaard MØ.

Antallet af ture i 1995 var noget lavere i forhold til de forrige mange år. For 7. år i træk blev der afholdt DOF-lejr i Rørvigområdet, arrangeret af Dansk Ornitologisk Forening Vestsjælland. Lejren samlede omkring 25 unge, der af RF personel fik forevist ringmærkning m.m.

Fuglekig i Hovvig blev atter en succes - folk væltede frem fra nær og fjern på de i alt 6 arrangementer. Tilmed fik RF besøg af Radio Holbæk, der optog spots fra fugletårnet. Disse arrangementer er et godt samarbejde mellem Odsherreds Skovdistrikt og RF. På arrangementet i september var der over 200 deltager i løbet af formiddagen, og det var næsten for meget for det nye fugletårn.

Desuden er der afholdt nogle enkeltstående ekskursioner i samarbejde med Dansk Ornitologisk Forening og Danmarks Naturfredningsforening.

Der er modtaget aktivitetsoplysninger fra 7 personer (7 i 1994, 8 i 1993 og 12 i 1992):
LB,PKK,PEL,EVR,HVR,KES,ET.

I 1995 har der været dækning på følgende dage (ændring i forhold til 1994 er angivet i parentes):

Næsten samme flotte resultat som sidste år. I år har aktiviteten dog været mere koncentreret til højsæsonen.

Aktivitets dage de seneste 10 år:

Fordeling på de forskellige “observationstyper” fordelt på måneder:

Aktivitetsoversigten er korrigeret således, at hvis to observatører har set på fugle sammen, er kun tiden for den ene medregnet.
Alle observationer foretaget fra den yderste klit betragtes som havobs, uanset om det blæser eller ej.
Øvrige trækobservationer er kun talt med for de perioder, hvor der ikke har været dækning af trækket på Korshage. D.v.s. summen af de to trækkolonner kan bruges direkte til, at omsætte antallet af observerede fugle til antal fugle per time, d.v.s. en sammenlignelig håndgribelig størrelse.

Antal felttimer de seneste 10 år:

Systematikken følger Voous(1977).
I 1995 blev der i alt iagttaget 239 fuglearter. Af disse var tre nye for området (KorttŒet Lærke, Hvidskægget Sanger og Rosenstær). Det totale antal officielt registrerede arter er hermed 291.

For mere fåtallige arter, er der anført tre tal i parentes efter det latinske artsnavn. Det første tal angiver antal fugle set til og med 1972 (d.v.s. iagttagelser fra før Rørvig Rapportens tid). Det andet tal 1973 - 1994 inkl., og det tredje tal angiver antal fugle i 1995.

Her skal det tilføjes, at hvis man sammenligner med tidligere års parentestal, skal man være opmærksom på, at der nu og da indsendes ældre data til redaktionen, hvorved de “ældre” parentestal bliver reguleret.

For flere og flere arter præsenteres materialet i den traditionelle tre-liniede tabelform, hvor øverste linie er årets resultat, midterste linie gennemsnit af max-tallene fra de sidste 5 år (1990 - 1994) og nederste linie er den hidtil højeste notering pr. måned.

For arter som er på SU´s liste, er kun godkendte iagttagelser nævnt. Observationer der er til vurdering nævnes ikke.

I de senere år er en del arter udgået af SU´s liste, og det er nu op til de enkelte lokalrapporter, at sørge for den fornødne dokumentation af disse arter.
RF’s redaktion har besluttet, at fund af flg. arter kan kræves dokumenteret:

Islom, Hvidnæbbet Lom, Alm. Skråpe, Lille- og Stor Stormsvale, Silke- og Sølvhejre, Kongeederfugl, Stellersand, Skarveand, Urfugl, Tredækker, Lille Kjove, Sorthovedet Måge, Hvidvinget Måge, Sabinemåge, Sandterne, Lunde, Grønspætte, Storpiber, Fyrremejse, Topmejse, Korttået Træløber, Fuglekongesanger og Hvidbrynet Løvsanger.

LB har sørget for at rapporten kom på webben i okt 2016 med uundværlig hjælp fra KES.

I år er der i lighed med 1994 foretaget ret intensive ynglefugleopt¾llinger. Kommunen er delt op i 62 atlaskvadrater på 1 x 1 km. I hvert kvadrat registreres sikre, sandsynlige og mulige ynglefuglearter ligesom ved det landsdækkende atlasprojekt. I den udstrækning den enkelte tæller kan overkomme det, foretages der totaloptælling af især mere fåtallige arter. Der sammenstilles en ynglefuglerapport i løbet af efteråret, som sendes til alle projektdeltagere.
Resultaterne af årets tælling er includeret i nærværenderapport. I alt registreredes 127 arter i de 53 kvadrater,der blev dækket.
Som smagsprøve fra ynglefuglerapporten kan du nedenfor se en oversigt over de 30 mest udbredte arter. Rapporten kan rekvireres ved at indbetale 40 kr på RF's girokonto.
Hvis du er interesseret i at deltage i projektet skal henvendelse rettes til Lasse Braae.

Tabel over de 30 mest udbredte arter. Følgende er angivet: placering og antal kvadrater, hvor arten er registreret.

Ynglefuglerapporten har været tilgængelig her på hjemmesiden i flere år:

• Ynglefugletællinger 1994

Ringmærkningsresultat for 1995 i alt 330.