1997:  Rovfugletabeller

Tabel 2 Trækkende rovfugle per sæson ved Rørvig 1973 - 1996.
Første kolonne viser antal individer anden kolonne antal arter f.eks. blev der i foråret 1991 set 7207 trækkende rovfugle fordelt på 17 arter. Det gennemsnitlige antal arter om foråret er steget fra 15 i begyndelsen af 1970'erne til 17 sidst i 1990'erne.
For efterårets vedkommende har fremgangen været endnu mere markant, fra omkring 10 arter først i 1970'erne til stabilt 14 arter sidst i 1990'erne.
Tre forår udmærker sig ved at være på over 10000 fugle. Det må betragtes som en noget ekstrem pussighed, at de praktisk talt rammer det samme tal alle tre! Umiddelbart må 1979, rovfuglenes generelle fremgang taget i betragtning, fremstå som vores bedste forår. En bedre dækning i 1996 kunne have givet 2500 Musvåger mere, men der mangler immervæk 2, for at det skulle blive rekord!
1977 fremstår stadig som katastrofe foråret, medens det noget magre resultat i 1973 kan undskyldes med, at al begyndelse er svær (kun observationer fra Korshage).
1980 og 1996 er de eneste efterår, hvor vi er kommet over 2000 rovfugle. Bundskraberen er 1983 med kun 234 fugle. Det skal bemærkes, at dækningen om efteråret gennemgående er meget dårligere end om foråret.

Tabel 3. Forårstræk 1997 fordelt på 10-dages perioder.

1997:  Hvepsevåge  Pernis apivorus  (21978 / 1519)
Fænologi: (2/5) 9/5 - 14/9 (11/10)
Almindelig forårstrækgæst, sjælden sommergæst og fåtallig efterårstrækgæst.
Forårstrækket foregår koncentreret medio og ultimo maj og ofte er det en enkelt topdag, som leverer størsteparten af årstotalen. De fem største forårstrækdage: 19/5 1994 3225, 17/5 1981 1860, 18/5 1981 1015, 25/5 1994 713 og 16/5 1982 530.

Kulminationstidspunkt for forårstræk af Hvepsevåge 1975 - 1996. Antal år med over 50 henholdsvis 100 og 500 fugle på den anførte dato.

Periodemæssig fordeling efterårstræk Hvepsevåge 1973 - 1996.

Materialet indicerer muligvis en totoppet kulmination, dels midt i maj (16/5 - 19/5), dels i slutningen af maj (24/5 - 25/5). I Hvepsevåge året 1994 noteres en topdag i begge disse perioder.
Returtrækkende og omstrejfende fugle kan ses allerede fra primo juli. Efterårstræk fra primo august med hovedvægt af gamle fugle i ultimo august og af ungfugle i primo og medio september. De fem største efterårstrækdage: 12/9 1990 170, 8/9 1994 159, 27/8 1989 113, 31/8 1975 109 og 26/8 1989 107.

Gennemsnitlige træktotaler og højeste træktotal i hver femårsperiode for henholdsvis forår / efterår.

De enkelte store dage har så stor gennemslagskraft, at der ikke kan udledes nogen tendenser.

1997: Et middelmådigt år langt under gennemsnittet for arten.
Forårstrækket startede 8/5 og sluttede 30/6, i alt 527 fugle. Arten blev registreret på 28 dage og følgende dage havde mindst 15 fugle:

Efteråret startede lidt tidligt med den første fugl 2/8. Ikke de store mængder, frem til og med 5/10 blev kun 12 noteret på følgende dage: 2/8 1, 3/8 1, 5/8 1, 10/8 1, 17/8 1, 18/8 1, 20/8 3, 1/9 1, 20/9 1 og 5/10 1.

DOFBasen:1997

1997:  Sort Glente  Milvus migrans  (2, 51, 1)
Meget sjælden forårstrækgæst.
Forekommer mellem primo april og medio juni, hovedsagelig fugle på forlænget træk. Har optrådt yderst stabilt. Arten har kun undgået registrering to år, mens hele otte år har 3 eller flere fugle. Er overraskende nok en af de rovfuglearter, der viser mindst variation antalsmæssigt igennem de 25 år. Ingen dage med mere end to fugle.

Periodemæssig fordeling for forekomst af Sort Glente 1973 - 1996.

Summerede forårstotaler og højeste forårstotal i hver femårsperiode.

Tillæg 1996: 18/4 1 ad Ø 10:33 Vester Lyng (LGN).

1997: Årets eneste Sorte Glente var en adult fugl 27/4. Først set østgående 11:35 ved Vester Lyng (LGN), 11:55 ved Dybesø (BV), 11:57 ved Nørrevang (LB) og endelig udtrækkende mod øst 12:01 ved Korshage (JB, JHC, PCC, AF, EVR, HVR, JS). Alt i alt en dag med en ret effektiv dækning.

DOFBasen:1997

1997:  Rød Glente  Milvus milvus  (4, 387, 24)
Fænologi: (27/2) 25/3 - 20/5 (5/6) og (2/8 - 22/10)
Fåtallig forårstrækgæst, meget sjælden efterårstrækgæst og uregelmæssig sommergæst.
Første nordtrækkende ses ultimo februar og sidste primo juni. Hovedtrækket starter ultimo marts og fortsætter til medio april, hvorefter det langsomt aftager. De største trækdage: 5/5 1977 6, 7/4 1996 6 og 5/4 1993 5. I de senere år spredte sommerobservationer af rastende fugle, og et enkelt ynglepar har været registreret ganske tæt ved halvøen. Kun to juli iagttagelser: 4/7 1976 1 og 2/7 1995 2.

Periodemæssig fordeling forår Rød Glente 1973 - 1996.

Efterårstræk mellem primo august og ultimo oktober med en klar overvægt primo oktober. De største trækdage: 9/10 1994 5, 3/10 og 5/10 1996 4 samt 4/10 1980 3.
Arten har oplevet en markant fremgang, hvilket kan ses af, at der i 1990'erne alene er set 55% af den samlede total (se figur). Den svenske ynglebestand er igennem flere år vokset med 13 - 14 % om året. Hvis vi skulle have registreret en tilsvarende fremgang burde vores femårsgennemsnit stige med 90 % fra periode til periode. Vi ligger en del under denne værdi bortset fra den sidste periode. Forklaringen kan være, at det først er i de senere år, at Rød Glente har bredt sig i NV-Skåne og Halland.

Periodemæssig fordeling efterår Rød Glente 1973 - 1996.

Gennemsnitlige sæsontotaler og højeste sæsontotal i hver femårsperiode for henholdsvis forår / efterår.

1997: Den Røde Glente blev ramt af det generelt halvdårlige trækvejr primo og medio april, hvor arten normalt har sin hovedtrækperiode. I alt 21 fugle på forårstræk mellem 18/3 og 9/5:

Efteråret rimeligt med 3 fugle: 21/8 1, 20/9 1 og 8/11 1. Sidstnævnte er vores første novemberfugl.

DOFBasen:1997

1997:  Havørn  Haliaeetus albicilla (1, 72, 12)
Sjælden forårstrækgæst samt meget sjælden efterårstrækgæst og vintergæst.
Tidligste trækiagttagelser 30/1 og 2/2. Derudover optræden fra medio februar til primo juni, med hovedvægten medio marts til medio april. På mirakuløs vis har vi - før i år! - undgået arten ultimo april. Derfor lidt mystisk med relativt mange fugle primo maj, hvoraf adskillige har rastet natten over i Hovvig.
1/1 - 3/1 1982 2 rast Korshage og 14/4 1993 2 NØ er eneste dage med mere end én Havørn.
Efterårstræk med yderdatoer 5/10 og 23/11 og hovedtrækperiode ultimo oktober til primo november.
I de senere år regelmæssig vintergæst. Hovvig og Nakke kan byde på rastende fugle i december og januar.
Havørnen har især i de senere år vist en pæn fremgang og yngler nu igen i Danmark. Fremgangen har også afspejlet sig i vore tal og slår for alvor igennem i den sidste femårsperiode.

Summerede sæsontotaler og højeste sæsontotal i hver femårsperiode for henholdsvis forår / efterår (12 deciderede vinterobservationer ikke medtaget).

Periodemæssig fordeling for forekomst af Havørn 1973 - 1996.

1997: Flot år med 12 fugle - dog med mulighed for enkelte gengangere. De tre set samtidigt fra Nakke er største rasttal gennem tiderne. Fem fugle på forårstræk er gennemsnitligt, og det samme er to fugle om efteråret - oven i købet overnattende. Alle iagttagelser:
5/1 3 imm rast på isen over mod Kulhuse, 16/2 1 ad rast Hovvig, 2/3 1 ad rast Hovvig, 7/3 1 imm Ø 11:17 Korshage, 27/3 1 imm rast til Ø 11:40 - 11:55 Hovvig, 31/3 1 imm rast til V Hovvig, 25/4 1 imm Ø 12:43 Hovvig, 27/4 1 imm S 09:08 Dybesø, 16/10 1 imm rast Hovvig og samme 17/10 rast til V 10:36 Hovvig samt 26/10 1 1k rast Hovvig.
 

DOFBasen:1997

1997:  Rørhøg  Circus aeruginosus  (1946 / 130)
Fænologi; (18/3) 31/3 - 25/9 (20/10)
Meget sjælden yngletrækfugl, fåtallig forårstrækgæst og meget sjælden sommer- og efterårstrækgæst.
Rørhøgen genindvandrede som ynglefugl i 1994 efter 27 års fravær og fik 2 unger på vingerne. I de følgende år har arten ynglet med succes og flere brune fugle har oversomret.
Forårstræk registreret mellem 22/3 og 14/6 med flest fugle ultimo april til primo maj. Andelen af adulte hanner er størst i starten af trækperioden.
De fem største trækdage: 2/5 1993 32, 8/4 1996 31, 25/4 1994 29, 16/5 1982 22 og 24/4 1994 20.

Periodemæssig fordeling forårstræk Rørhøg 1973 - 1996.

Gennemsnitlige træktotaler og højeste træktotal i hver femårsperiode for henholdsvis forår / efterår.

Efterårstrækket løber fra ultimo juli (24/7) og hen til medio oktober (18/10) med flest fugle fra medio august til medio september. Kun to dage med mere end tre trækkende fugle: 13/9 1992 8 og 20/8 1989 5.
Set rastende i Hovvig mellem 28/3 og 20/10.

Periodemæssig fordeling efterårstræk Rørhøg 1973 - 1996.

Rørhøgen har vist en markant fremgang igennem hele perioden, dog med nogen stagnation i midtfirserne. Er i dag den femte mest almindelige rovfugl på forårstræk. Efterårstallene viser derimod beskeden fremgang og her ligger Rørhøgen stadig kun på en niende plads.

1997: Vi skal tilbage til firserne for at finde et forår med under 100 fugle. Årets 97 mellem 23/3 og 8/6 er ikke mange og årsagen skal nok findes i vejrsituationen fra slutningen af april og frem til medio maj - klamt vejr med vestenvind.

Kønsfordeling 24 hanner og 73 brune fugle.
Ingen ynglefund er rapporteret, men iagttagelse af årsunger i Hovvig ved to lejligheder: 26/7 1 og 26/8 2.
Efteråret ikke meget bedre end foråret med kun 4 trækkende fugle: 17/8 1, 21/9 1 og 27/9 2 alle brune fugle. Set rastende i Hovvig mellem 8/4 og 5/10.

DOFBasen:1997

1997:  Blå Kærhøg  Circus cyaneus  (2185 / 406)
Fænologi: (23/7) 13/9 - 18/5 (8/6)
Fåtallig forårs- og efterårstrækgæst, meget sjælden vintergæst og tilfældig sommergæst.
Første forårstrækkende registreret 1/3 og sidste 8/6. Hovedtræk perioden ligger mellem medio april og primo maj. Den største andel af adulte hanner forekommer i første halvdel af april. De største forårstrækdage: 23/4 1975 34, 5/5 1974 27, 3/5 1993 27, 17/4 1996 26, 17/4 1983 og 12/4 1991 23. Eneste sommeriagttagelse er fra 23/7 1996.

Periodemæssig fordeling forårstræk Blå Kærhøg 1973 - 1996.

Gennemsnitlige træktotaler og højeste træktotal i hver femårsperiode for henholdsvis forår / efterår.

Periodemæssig fordeling efterårstræk Blå Kærhøg 1973 - 1996.

Efterårstræk fra ultimo august til medio november med flest fugle ultimo september til medio oktober. 20% af den samlede efterårstotal blev set på to efterår i midten af halvfjerdserne, og begge år havde en markant overvægt af fugle ultimo september. De største trækdage efterår: 29/9 1975 40, 4/10 1980 13, 23/9 1978 11, 24/10 1996 11, 17/9 1976 og 16/10 1977 9. Vi har enkelte rastende fugle på halvøen vinteren over næsten hvert år.

Jævn stigning i forårstallene, men slet ikke i samme takt som hos mange andre rovfugle arter. I 70'erne og 80'erne var Blå Kærhøg den femte talrigeste art på forårstrækket. I 90'erne er den faldet til en ottende plads. Rørhøg, Fiskeørn og Tårnfalk er nu mere talrige end Blå Kærhøg. De sidste femten efterår har været sørgelige sammenlignet med de første ti. Knapt 2/3 af vores efterårskærhøge er forsvundet.

1997: Som med Rørhøg skal vi tilbage til firserne for at finde et forår på samme lave niveau. Mellem 25/3 og 24/5 blev der blot registreret 77 fugle med en markant top medio og ultimo april og betydeligt færre end normalt i primo maj.

Efteråret på det jævne grænsende til det svage med 5 fugle: 11/9 1 brun, 27/9 1 han, 4/10 1 brun, 15/10 1 han og 18/10 1 brun.
Få vinterobservationer af rastende brune fugle fra Hovvig og Nakke. 16/2 1 ad han rastende Ringholm.

DOFBasen:1997

1997:  Steppehøg  Circus macrourus  (0, 2, 0)
Tilfældig forårstrækgæst, 2 iagttagelser.
6/5 1984 1 ad han Ø Hovvig.
26/4 1992 1 2k hun Ø Dybesø og Korshage.
Nærmeste yngleområde er i Rusland. Begge fugle er set i en periode med varme vinde fra SØ.

DOFBasen:1997

1997:  Hede-/Steppehøg  Circus macrourus/pygargus (0, 23, 2)
Normalt ses en enkelt eller to per forår. I 1993 gik det dog helt amok med ikke mindre end 11 fugle. Da der var 8 Hedehøge, kom vi op på ikke mindre end 19 “spidsvingede” dette forår. Især bør 18/5 1993 bemærkes med 2 Hedehøge og 4 “Heppehøge”.

1997: 21/4 1 trækforsøgende 06:45 Korshage (HVR) og 11/5 1 brun Ø 13:41 Nørrevang (JS).  

DOFBasen:1997

1997:  Hedehøg  Circus pygargus (3, 111 112, 10)
Sjælden forårstrækgæst og tilfældig efterårstrækgæst.
Optræder om foråret fra ultimo april til primo juni med flest primo og medio maj. De tidlige fugle er formodentlig svenske ynglefugle, medens fuglene i maj ofte er båret frem af varme vinde fra SØ, og derfor antagelig er på forlænget træk. Eneste juniiagttagelse: 2/6 1982. Største trækdag: 19/5 1985 3. Ses uregelmæssigt rastende i Hovvig og på Nørrevang. Kun tre efterårsobservationer: 24/8 1975, 4/8 1987 og 21/8 1996. Alle iagttagelser falder ind i det mønster, som ses på landsplan. Hedehøgens fremgang i yngleområderne mod øst og sydøst er slået pænt igennem i vores materiale siden starten af firserne.

Periodemæssig fordeling forårstræk Hedehøg 1973 - 1996.

Gennemsnitlige forårstotaler og højeste forårstotal i hver femårsperiode.

1997: Endnu et flot forår med 10 trækkende fugle krydret af ny dagsrekord 19/5 med hele 4 Hedehøge: 5/4 1 imm. 12:56 Hovvig, 26/4 imm. 11:20 Hovvig, 27/4 1 hun 17:05 Dybesø, 8/5 1 hun 16:45 Korshage, 17/5 1 hun 09:51 Korshage, 19/5 1 imm. 06:46 Korshage + 1 imm. 08:24 Korshage + 1 hun 14:03 Nakke Skov + 1 imm. 16:28 Korshage og 7/6 1 imm. 14:41 Korshage.  

DOFBasen:1997

1997:  Kærhøg sp  Circus non det  

1997: 10/5 1 NØ 10.48 Hovvig (LB).

DOFBasen:1997

1997:  Duehøg  Accipiter gentilis (723 / 73)
Fåtallig forårstrækgæst, sjælden efterårstrækgæst samt meget sjælden sommer- og vintergæst.
Tidligste registrerede forårstrækkende Duehøg set 12/2 og seneste 20/6. Hovedtrækket forløber fra medio marts og frem til medio april. De fem største trækdage: 17/4 1983 13, 19/3 1996 12, 8/4 1996 11, 18/3 1986 10 og 26/3 1992 9. Meget kraftig fremgang i den første halvdel af de 25 år. Har herefter ligget på et stabilt niveau.

Periodemæssig fordeling forårstræk Duehøg 1973 - 1996.

Stort set årlige iagttagelser af rastende fugle om sommeren, primært i Hovvig.
Efterårstræk set fra ultimo august til ultimo november med en overvægt af fugle i oktober. Der er som mest set 3 trækkende fugle på en dag: 19/9 1992, 18/10 1994 og 19/10 1994. Ses på halvøen hver vinter med op til 3 fugle.

Periodemæssig fordeling efterårstræk Duehøg 1973 - 1996.

Gennemsnitlige sæsontotaler og højeste sæsontotal i hver femårsperiode for henholdsvis forår / efterår.

1997: Til trods for at artens hovedtrækperiode ligger tidligere end for de fleste øvrige arter, blev foråret udpræget moderat med kun 21 fugle mellem 9/3 og 21/4. Det var medio og ultimo marts som skuffede. Trækkende fugle:

Rastende han og hun iagttaget to gange i Hovvig: 1/3 og 26/4. Den sidste observation ligger senere end den sidste trækiagttagelse, så det virker lidt interessant, men ingen forlydender om potentielle ynglepar.
Ingen set trækkende om efteråret, men en stribe observationer af rastende fugle foreligger fra Hovvig i perioden 27/8 til 13/12 - både han, hun og 1k fugle er meldt.

DOFBasen:1997

1997:  Spurvehøg  Accipiter nisus (29236 / 1975- : 2202)
Sjælden/fåtallig ynglefugl, almindelig forårstrækgæst, fåtallig efterårstrækgæst og sjælden/fåtallig vintergæst.
Ynglebestanden på 4 - 8 par er jævnt fordelt over hele halvøen. Vi ved intet om ynglefuglenes trækforhold. Forårstræk mellem ultimo februar og primo juni. Trækket kulminerer primo og medio april, men også primo maj kan enkelte år fremvise store dagstotaler. De fem største forårstrækdage: 6/5 1991 765, 4/5 1991 438, 8/4 1996 421, 17/4 1983 384 og 11/4 1979 346.
Efterårstræk ses fra primo august til primo november, med kulmination i medio oktober. De fem største efterårstrækdage: 11/10 1996 111, 15/10 1977 87, 18/10 1981 72, 29/9 1978 66 og 29/9 1975 64. Om vinteren kan Spurvehøgen ses diverse forskellige steder i kommunen, f.eks. i byernes villakvarterer. Antallet af fugle er størst i milde vintre, men vores viden om vinterforekomsten er meget sparsom.

Gennemsnitlige træktotaler og højeste træktotal i hver femårsperiode for henholdsvis forår / efterår.

Har bortset fra den første femårsperiode ligget på et stabilt niveau om foråret. Efterårsmaterialet udviser heller ikke nogen tendensen.

1997: Forårets antal af Spurvehøge illustrerer ganske godt rovfugleåret 1997. Kun 461 fugle (1/3 af et gennemsnitsforår) mellem 1/3 og 28/5. Det var specielt primo april og primo maj som skuffede fælt. Dage med mere end 10 fugle:

Sikre ynglefund i Plantagen og Hovvig. Op til 2 fugle set rastende på Korshage flere gange gennem sommeren kan indicere yderligere et par.
Efteråret helt på linie med foråret. Mellem 20/9 og 2/11 blev kun 27 noteret som trækkende og følgende dage havde mere end en fugl: 20/9 2, 27/9 3, 14/10 4, 16/10 2, 18/10 3 og 25/10 4.
Vinterobservationer kun rapporteret fra Nykøbing og Hovvig.

DOFBasen:1997

1997:  Musvåge  Buteo buteo (75230 / 1974 - :18337)
Meget sjælden ynglefugl, almindelig forårs- og efterårstrækgæst samt sjælden sommer- og vintergæst.
De senere år har arten ynglet med 1 par i området omkring Hovvig.
Forårstræk fra ultimo februar til primo juni. Specielt ultimo marts kan opvise stort træk de år, hvor vinteren har udskudt det tidlige martstræk af gamle fugle. Ungfuglene følger normalt i primo og medio april.
De fem største forårstrækdage:
29/3 1980 4200, 22/3 1975 1600, 8/4 1979 1600, 23/3 1975 1525 og 24/3 1975 1365. En talrække der får nostalgikere til at tænke tilbage på dengang, hvor der rigtig var Musvåger. Det er bemærkelsesværdigt, at topåret 1996 ikke har givet afkast i top-5.
Omstrejfende fugle ses jævnligt i juli.
Returtrækket finder primært sted primo og medio oktober, men de første store dage kan forekomme ultimo september.
De fem største efterårstrækdage:
11/10 1996 1264, 16/10 1984 843, 29/9 1975 625, 5/10 1980 547 og 29/9 1993 520. Rart med lidt moderne tal, men 29/9 1975 markerer sig mere end nogen anden som efterårenes rovfugledag.
Hver vinter ses rastende fugle på Nørrevang og ved Hovvig.
Gennemsnitlige træktotaler og højeste træktotal i hver femårsperiode for henholdsvis forår / efterår.

Selv om variationerne i sæsontotalerne fra år til år kan være meget store, så viser 5-årsgennemsnittene for Musvågen en forbavsende stabilitet både forår og efterår. Har været den mest talrige rovfugl på træk igennem hele undersøgelsesperioden.

1997: Træk registreret mellem 1/3 og 8/6 og forårstotalen på 1432 er ikke overvældende. Dage med over 15:

Ingen sikre ynglefund fra Hovvig, men 1 par registreret jævnligt. Endvidere er der gennem sommeren observeret 1 par på Nørrevang og Korshagearealet. Er det de lokale ynglefugle, der har skiftet residens, eller er det et nyt par?
Efterårstotalen blev kun på 186, og de kom i bøgerne mellem 9/8 og 8/11. Dage med over 5:

Set rastende om vinteren i Hovvig med op til 5 fugle (28/12) og yderligere vinterobservationer fra Nakke og Korshage.

DOFBasen:1997

1997:  Fjeldvåge  Buteo lagopus (11041 / 597)
Fænologi: (15/8) 26/9 - 24/5 (8/6)
Fåtallig forårstrækgæst, sjælden efterårstrækgæst og vintergæst samt tilfældig sommergæst.
Trækperioden om foråret løber fra primo marts til ultimo maj. Hovedparten af Fjeldvågerne passerer i april med kulmination midt i måneden. De senere år har haft et ringe majtræk, hvilket primært skyldes manglen på ungfugle. De fem største forårstrækdage: 16/4 1979 405, 15/4 1989 381, 16/4 1986 367, 14/4 1989 291 og 19/4 1983 238. Topdagen markerer sig stadig som en af bedste gennem tiderne. Fjeldvåger, rekordantal antal Traner og som krydderi på kransekagen tidernes Kongeørn. Kun en iagttagelse fra juni: 2/6 1990 1.
De første på efterårstræk set så tidligt som 15/8, men normalt begynder returtrækket medio september og fortsætter til medio november. Bedste periode primo og medio oktober. De fem største trækdage efterår: 6/10 1985 69, 16/10 1977 38, 7/10 1991 26, 13/10 1978 15 og 4/10 1980 14. Alt i alt en samling ret antikke tal.

Gennemsnitlige træktotaler og højeste træktotal i hver femårsperiode for henholdsvis forår / efterår.

De enkelte topår slår rimelig kraftig igennem på gennemsnittene. Selvom flere har klaget over mangel på Fjeldvåger i de senere år, viser materialet ingen langtidstendenser.
Da der i disse tider tales meget om dårlig ungeproduktion hos Fjeldvågen er den tidsmæssige fordeling i 1970'erne nedenfor sammenlignelig med den sidste ti-årsperiode.

Periodemæssig fordeling forårstræk Fjeldvåge 1973 - 1979.

Periodemæssig fordeling forårstræk Fjeldvåge 1987 - 1996.

Periodemæssig fordeling efterårstræk Fjeldvåge 1973 - 1979.

Periodemæssig fordeling efterårstræk Fjeldvåge 1987 - 1996. (For få år er kun medtaget udvalgte dage).

1997: Ny absolut bundnotering for Fjeldvågen. Antallet af trækkende fugle i foråret tangerer 1973, idet der mellem 8/4 og 30/5 kun blev set 50 fugle. Dage med mere end én:

Efteråret er den regulære årsag til status som bundrekordår, idet kun én fugl blev noteret: 31/10.
Set vinter og i foråret frem til 19/4 i Hovvig og kun observationer af enlige fugle.

DOFBasen:1997

1997:  Lille Skrigeørn  Aquila pomarina (0, 1, 1)
Tilfældig forårstrækgæst, 1 iagttagelse.
13/5 1990 1 ad/imm S-SØ Nykøbing.
Arten har en mere vestlig udbredelse og en mere stabil bestand i Østeuropa og de Baltiske lande end Stor Skrigeørn.

1997: Et af årets højdepunkter og noget mange havde ventet på i årevis. 8/5 1 ad Ø - rast 16:25 og dagen ud, hvor den samlede plenum på Nørrevang (EVR m.fl.). 9/5 sås den sovende fra morgenstunden og trak mod Ø 11:30 efter at have foretaget en større rundtur. Godkendt af SU. Begge vore fugle har været på forlænget træk og er kommet på slutningen af en god trækdag.

DOFBasen:1997

1997:  Lille/Stor Skrigeørn  Aquila pomarina/clanga  (0, 1, 0)
Tilfældig forårstrækgæst, 1 iagttagelse.
23/5 1986 1 Ø Korshage.

DOFBasen:1997

1997:  Stor Skrigeørn  Aquila clanga  (0, 1, 0)
Tilfældig forårstrækgæst, 1 iagttagelse.
11/5 1985 1 imm Ø Nykøbing.
Forlænget træk fra bestanden i Østeuropa.

DOFBasen:1997

1997:  Kongeørn  Aquila chrysaetos  (2, 21, 0)
Meget sjælden forårstrækgæst, uregelmæssig efterårstrækgæst og tilfældig vintergæst.
Kongeørnen er næsten årlig med optræden fra primo marts til medio april. Endvidre et par omstrejfende i medio maj. Efterårsfugle set medio og ultimo oktober med flest iagttagelser af trækkende fugle, men Kongeørn er set rastende på halvøen op til flere gange - og op til flere dage! Kun en vinteriagttagelse: 4/1 1970 1 juv Hovvig. Artens fremgang i naboområderne (primært Skåne) de senere år, er ikke slået igennem. Det er snarere gået ned af bakke. Kun ved et tilfælde er der set mere end én fugl: 20/10 1976 2 SV efter rast Hovvig. Ubetinget den mest sjældne af de regelmæssigt forekommende rovfugle.

Periodemæssig fordeling for forekomst af Kongeørn 1973 - 1996.

Summerede sæsontotaler og højeste sæsontotal i hver femårsperiode for henholdsvis forår / efterår.

DOFBasen:1997

1997:  Aquila sp  Aquila non det  
Syv observationer er igennem årene havnet i denne ikke altid lige attraktive gruppe. En fra hver af årene 1974, 1979, 1981, 1985 og 1993 samt 2 fra 1994. De er alle fra foråret.

DOFBasen:1997

1997:  Fiskeørn  Pandion haliaetus  (85, 2118, 74)
Fænologi: (16/3) 28/3 - 19/9 (13/11)
Fåtallig forårstrækgæst, meget sjælden sommergæst og sjælden efterårstrækgæst.
Forårstrækket starter ultimo marts og løber til primo juni og er mest koncentreret i primo og medio april. Fiskeørnen har tendens til at ankomme i massivt antal. Næsten hvert år kan byde på observationer af smårastende/-trækkende fugle i juni og starten af juli. De største forårstrækdage: 8/4 1996 47, 7/4 1996 38, 16/4 1986 30, 12/4 1993 25 samt 7/4 1989 og 2/4 1993 23. En af de arter, hvor den fabelagtige primo april 1996 virkelig markerer sig.

Periodemæssig fordeling forår Fiskeørn 1973 - 1996.

Returtrækket foregår fra primo juli til ultimo oktober med flest fugle i perioden fra medio august til medio september. Herudover spektakulære 2 fugle 13/11 1993. Kun to dage med mere end tre trækkende efterårsfugle: 10/9 1995 5 og 18/8 1994 4.

Periodemæssig fordeling efterår Fiskeørn 1973 - 1996.

Gennemsnitlige sæsontotaler og højeste sæsontotal i hver femårsperiode for henholdsvis forår / efterår.

Stabil fremgang for forårstallene gennem hele perioden, kraftigst i 1970'erne og 1990'erne.

1997: Også et moderat år for denne art, idet kun 69 fugle blev noteret på forårstræk mellem 8/4 og 30/5. Specielt primo april var lidt af en katastrofe med kun 7 fugle, hvilket skal ses i relation til, at et „gennemsnitligt“ træk ville have givet 54 fugle! Generelt var alle perioder dog ringe.

Efteråret på linie med foråret med kun 5 fugle:

DOFBasen:1997

1997:  Tårnfalk  Falco tinnunculus  (1833 / 1976- : 159)

Sjælden/fåtallig ynglestand/strejffugl, fåtallig forårstrækgæst samt sjælden efterårstrækgæst og vintergæst.
Ynglebestand på 5 - 10 par jævnt fordelt over halvøens åbne områder.
Forårstræk: Tidligste registreret 4/3 og seneste 4/6. Hovedtrækket forløber primo april til medio maj med en top ultimo april. De største forårstrækdage: 18/5 1985 33, 24/4 1994 29, 9/5 1976 26, 22/4 1990 21 samt 7/5 1976, 21/4 1990 og 13/5 1993 14.
Efterårstræk registreret mellem 31/7 og 14/11 med flest fugle ultimo august til primo oktober.
De fem største efterårstrækdage: 29/9 1975 9, 15/8 1984 6, 13/10 1990 5, 7/9 1977 4 og 26/8 1989 4.
Hvert år 2 - 5 rastende fugle om vinteren, primært i Hovvig og Nørrevang/Korshageområdet.

Gennemsnitlige træktotaler og højeste træktotal i hver femårsperiode for henholdsvis forår / efterår.

Materialet er ikke så solidt for denne art som for de øvrige rovfugle. Tendenser skal derfor tolkes med forsigtighed. Flere forhold spiller ind. Lokale ynglefugle på trækstederne vanskeliggør optællingen og rapportteringsfrekvensen har ikke altid været optimal. I den sidste femårsperiode har Tårnfalken fået et pænt nøk opad. Dette kan dog næppe tolkes som en bestandsfremgang, idet stort set alle i de seneste år er begyndt at indsende samtlige trækobservationer med tidspunkter på.

1997: Med 92 fugle mellem 23/3 og 8/6 rammes gennemsnittet næsten. Mange fugle primo og medio maj kan tyde på en markant forskydning af trækket p.g.a. dårligt trækvejr tidligere på sæsonen. Der er indrapporteret ikke mindre end 4 ynglepar fra Hovvigområdet og minimum et par fra Korshage/Flyndersø. Herudover observationer fra Nakke og Nørrevang i sommerperioden.
Efteråret gav et blankt 0. I vintermånederne er rastende Tårnfalke set ved Nykøbing, Hovvig og Korshage/Nørrevang.

DOFBasen:1997

1997:  Aftenfalk  Falco vespertinus (1, 276, 11)
Sjælden forårstrækgæst og meget sjælden efterårstrækgæst.
De tidligste forårstrækkere er registreret ultimo april og de seneste medio juni. Aftenfalken kan optræde invasionsagtigt visse år i forbindelse med varmebølge fra sydøst. Sidste store invasionsår var 1993 med 45 fugle primært i første halvdel af maj. Invasionen var østligt orienteret i forhold til året inden, hvor bl.a. Skagen havde 450 fugle og England 150. 1992 invasionen gav flest fugle i anden halvdel af maj. De fem største trækdage: 10/5 1993 11, 8/5 1992 8, 9/5 1993 9, 28/5 1988 8 og 29/5 1988 7 (+ 2 rast).

Periodemæssig fordeling forårstræk Aftenfalk 1973 - 1996.

Aftenfalken optræder om efteråret fra primo august og helt hen til medio oktober (seneste 13/10 1978). Antallet af fugle er pænt fordelt gennem hele trækperioden, når der ses bort fra invasionen i 1975, som fandt sted på 2 dage: 31/8 30 Ø og 1/9 15 R. Dette er de eneste efterårsdage med mere end 3 fugle på en dag.

Gennemsnitlige sæsontotaler og højeste sæsontotal i hver femårsperiode for henholdsvis forår / efterår.

1997: Årets varmebølge fandt sted medio maj og forårsagede pænt med observationer af Aftenfalk, i alt 11: 10/5 1 3k han 14:35 Nørrevang, 17/5 3 (1 han 12:37, 1 han 12:48 og 1 12:49) alle Nørrevang, 19/5 5 (1 2k han 12:14, 1 2k han 12:15, 1 hun 12:41, 1 2k han 13:06 og 1 2k han 15:20) - alle Nørrevang/Korshage, 3/6 1 hun rast Hovvig og 7/6 1 2k han 19:11 Nørrevang. Overvægt af unge hanner og kun en uspecificeret.
 

DOFBasen:1997

1997:  Dværgfalk  Falco columbarius  (49, 1543, 73)
Fænologi: (15/8) 13/9 - 19/5 (3/6)
Fåtallig forårstrækgæst, sjælden efterårstrækgæst og tilfældig vintergæst.
Forårstræk mellem 2/3 og 3/6 med flest fugle mellem medio april og primo maj.
De største forårstrækdage: 28/4 1991 29, 24/4 1994 24, 23/4 1994 18 samt 22/4 1991, 21/4 1993 og 8/5 1994 14.

Periodemæssig fordeling forårstræk Dværgfalk 1973 - 1996 (12 fugle ikke medtaget i diagram).

Efterårstræk: Tidligste 15/8 og sidste trækkende 7/12. Hovedtrækperiode medio september til medio oktober. Indtrækkende Dværgfalke iagttages ofte under havobs. Kun fire dage med mere end tre trækkende Dværgfalke: 7/10 1990 6, 27/9 1975 5, 30/9 1995 5 og 19/9 1980 4.

Periodemæssig fordeling efterår - Dværgfalk 1973 - 1996.

Der foreligger 5 vinteriagttagelser: 7/2 1981 1 Hovvig, 2/1 1982 1 Nakkehage, 9/12 1990 1 og 29/2 1992 1 begge Hovvig samt 2/1 1995 1 Nakke.

Gennemsnitlige sæsontotaler og højeste sæsontotal i hver femårsperiode for henholdsvis forår / efterår.

Den stabile fremgang for forårene er ikke slået igennem i efterårene.

1997: Et forår betydeligt under gennemsnittet. Det var primært medio april og primo maj som skuffede. Mellem 8/3 og 27/5 blev 63 fugle noteret:

Efteråret stabilt med tangering af gennemsnittet med 10 fugle og langt hovedparten set under havobs:
10/9 1, 19/9 1, 28/9 2, 1/10 1, 5/10 3, 11/10 1 og 23/10 1.

DOFBasen:1997

1997:  Lærkefalk  Falco subbuteo  (9, 828, 41)
Fænologi: (14/4) 28/4 - 29/5 (16/6) og (7/8) 31/8 - 19/9 (2/10)
Fåtallig forårstrækgæst og sjælden efterårstrækgæst.
De første Lærkefalke ses midt i april og trækket kan fortsætte til medio juni. Artens hovedtræk finder ofte sted på få dage og primo og medio maj står tilsammen for 71% af forårstrækket.
De fem største trækdage: 9/5 1975 21, 7/5 1985 20, 9/5 1993 18, 8/5 1985 15 og 5/5 1990 12.

Periodemæssig fordeling forår - Lærkefalk 1973 - 1996.

Periodemæssig fordeling efterår - Lærkefalk 1973 - 1996.

Gennemsnitlige sæsontotaler og højeste sæsontotal i hver femårsperiode for henholdsvis forår / efterår.

Det er et åbent spørgsmål om de stigende forårstal afspejler en reel bestandsfremgang eller om de skyldes en bedre dækning af majtrækket.

1997: Hæderligt forår for arten. Samlet 40 Lærkefalke mellem 21/4 og 7/6 alle trækkende:

Efteråret bød kun på en fugl: 21/8.

DOFBasen:1997

1997:  Vandrefalk  Falco peregrinus (16, 170, 21)
Fænologi: (19/3) 8/4 - 15/5 (11/6) (3/9 - 4/11)
Sjælden forårstrækgæst, meget sjælden efterårstrækgæst og tilfældig sommergæst.
Har skiftet status fra gedigen raritet til regelmæssig trækgæst. De første forårsfugle kan ses medio marts og de sidste ultimo maj. Der er en klar overvægt af fugle medio og ultimo april med knapt halvdelen af totalen. Kun en juniobservation: 11/6 1995. Der er højst set 3 trækkende fugle på en dag. Dette antal er registreret hele syv gange med 28/3 1989, hvor alle årets fugle kom denne dag, og 26/4 1992, hvor de 3 fugle kom i løbet af en time, som de mest markante.

Periodemæssig fordeling forårsobservationer Vandrefalk 1973 - 1996.

Optræder om efteråret fra primo september til primo november. Ingen efterårsdage med mere end 1 fugl.
Gennemsnitlige sæsontotaler og højeste sæsontotal i hver femårsperiode for henholdsvis forår / efterår.

Siden midt i 80'erne er bestandsfremgangen virkelig accelereret og er fra midt i 90'erne også slået igennem om efteråret. Dette har affødt jævnlige observationer af rastende fugle i Hovvig - specielt om efteråret.

Periodemæssig fordeling efteårsobservationer Vandrefalk 1973 - 1996.

1997: Normalt år. 19 fugle lod sig skue mellem 9/4 og 19/5 med hovedvægten fra medio april til primo maj. Alle trækkende:

Igen tangering af højeste dagstotal med 3 fugle 8/5.
I alt blev 11 fugle aldersbestemt med 5 gamle i april og 6 2k - som alle kom i maj, hvilket må siges at være normalt.
Efteråret lige så normalt som foråret med 2 fugle: 14/9 1 ad hun og 6/10 1 2k R Hovvig. Den gamle hun 14/9 blev set indtrækkende under havobs. Den rastende ungfugl i oktober bakker pænt op om de senere års tendens med rastende fugle om efteråret i Hovvig. 

DOFBasen:1997

1997:  Falk sp  Falco non det  
I årenes løb er der indkommet 62 fugle, der har måttet placeres i denne gruppe. De er fordelt med 47 forår og 15 efterår, altså relativt flere ubestemte om efteråret. De “bedste” sæsoner har været efteråret 1975 med 6 fugle og forårene 1992 og 1994 med henholdsvis 8 og 14 fugle. To fugle har fået prædikatet Storfalk (forår 1989 og 1994).

1997: 16/4 1 11:41 Hovvig, 15/5 1 10:35 Nørrevang (Storfalk), 17/5 1 12:49 Dybesø og samme 12:55 Korshage (Lærke/Aftenfalk) og 19/5 1 14:50 Nørrevang.

DOFBasen:1997