2000: Pibesvane Cygnus columbianus
Kun ganske få under forårstrækket: 6/3 2 ad, 31/3 5 ad og 1/4 5 ad alle trk.
Til gengæld er arten ved at få en form for renæssance om efteråret, hvor op til 68 fugle rastede i Hovvig: 14/10 3 ad + 2 juv, 15/10 4 ad + 2 juv, 16/10 - 19/10 3 ad + 2 juv, 21/10 23 ad + 1 juv, 22/10 29 ad + 2 juv, 23/10 26 ad + 5 juv, 25/10 28 ad + 4 juv, 27/10 32 ad + 2 juv, 28/10 24 ad, 29/10 20 ad + 2 juv, 4/11 62 ad + 6 juv, 5/11 45 ad + 3 juv, heraf 3 halsmærkede, 6/11 30, heraf 2 med blå halsring, 11/11 3 ad + 2 juv, 12/11 3 ad, 18/11 1 ad, 25/11 2 ad, 26/11 4 ad, 2/12 2 ad, 9/12 1 ad og 17/12 3 ad trk alle øvrige rst.
Et par gode år i træk, da også 1999 var rimeligt. På kulminationsdagen 4/11 udgjorde ungfugleandelen 9 %. På vej op, men fortsat betydeligt færre fugle end i 70´erne.
Pibesvanen yngler på den Nordsibiriske tundra. Den 14/8 1994 blev en minimum treårig han ringmærket på lokaliteten Afonikha Nao Arkhangelsk med et blåt halsbånd, og blev ved flere lejligheder senere i 1995 på vinterkvarteret aflæst i både Holland og Tyskland, bl.a. på Hooilandspolder Slochteren. Den 5/11 2000 blev fuglen atter aflæst, denne gang i Hovvig. Vi kan kun opfordre til, at observatørerne hver gang der opdages en halsmærket svane noterer nummeret, der efterfølgende bedes indrapporteret til Zoologisk Museum eller redaktionen. Hver aflæsning øger vor viden om fuglenes trækmønster, adfærd og traditioner.