2005:  Rødstrubet Lom  Gavia stellata  (4, 719, 72)
Et grundlæggende materiale på 141 artsbestemte Rødstrubede, er vist ikke set i Rørvig før. Når man får luget gengangere fra opnås et resultat på 72 fugle. Dette er ganske pænt efter lokale forhold.
Vinter- og forårstræk: 9/1 5, 14/1 7, 21/1 11, 22/1 1, 31/3 8 og 30/4 1 i alt 33 fra det første halvår.
Fra efteråret og den tidligere vinterperiode er følgende meddelt: 15/9 4, 10/11 1, 11/11 1, 15/11 2, 16/11 21, 12/12 3, 15/12 2, 18/12 1 og 22/12 3 i alt 38. Desuden er der rapporteret en rastende fugl udfor Plantagen: 3/12 1. Det er også første gang, at den Rødstrubede Lom matcher Sortstrubet Lom – normalt ses der flest Sortstrubede i Rørvig. Men det bliver spændende at følge i de kommende år, om det er en årligt tilbagevendende begivenhed.

Rettelse 14/2-2015: 12/12 3 ændret til 12/12 5 - dermed 40 trækkende og 74 i alt.

DOFBasen:2005

2005:  Rød-/Sortstrubet Lom  Gavia stellata/arctica  
Træk Korshage:

Fordelt på 22 fugle i første halvår og 23 i andet halvår. Antallet af fugle er meget lavt i forhold til resultaterne i 70´erne og 80´erne, men skal bl.a. ses på baggrund af, at flere fugle artsbestemmes idag i forhold til tidligere. Hovedparten af fuglene vi ser, er fugle der kompenserer for vejr, vind og strøm. Efterår med få stormperiode producerer derfor færre fugle end efterår med mange storme.

DOFBasen:2005

2005:  Sortstrubet Lom  Gavia arctica  (0, 1760, 71)
Træk Korshage:

I alt 46 forbitrækkende lommer blev bestemt til Sortstrubet Lom i år. Når man tænker på, at lommerne generelt havde et rigtigt skidt år, er 46 Sortstrubede vel ok.
Rastende fugle udfor Plantagen på Kattegat:

Tilføjelse 331/3-15 LB: De korrekte mdr totaler for foråret er: jan 3, apr 29 og maj 3 - i alt 35. Dec ikke kun 2 men 5 trk - dermed i alt 40 i efteråret.

DOFBasen:2005

2005:  Islom  Gavia immer  (0, 28, 3)
14/1 1 ad trk SV (8:53) Korshage (JHC), 15/11 1 1k trk V Korshage (HVR) og 18/12 1 ad trk SØ (10:05) (EVR). Tre fugle på et år er flot, og bekræfter den stabile forekomst i en årrække. Første fund fra januar og december. Arten har været årlig siden 1991, bortset fra 1996, hvor arten ikke blet set.
Hele materialet fra 1973 – 2005 er samlet i (se figur) (N=31), der viser, at arten primært ses i april / maj og igen i oktober / november. Arten er ikke set i månederne juni – august. Den tidligste fugl er set 25/9 og seneste forårsfugl er meddelt fra 31/5. Altså helt i tråd med forekomsten på landsplan, og der er ingen af vores observationer, der afviger i forhold til den viden, vi har om artens forekomst i landet. Hovedparten af fuglene er set i oktober og november (52 %), hvilket også er helt på linie med artens optræden i Danmark.

DOFBasen:2005

2005:  Lille Lappedykker  Tachybaptus ruficollis  
Iagttaget i Hovvig 10/7 – 27/8.
Største antal pr. måned i Hovvig (2005, gennemsnit 2000 - 2004 og absolut maksimum):

Aldrig tidligere i rapportens 33 årige historie, er der set så få smådykkere i området. I Hovvig ses arten stort set ikke længere, og i år er den kun set i et par tilfælde i en meget begrænset periode i juli – august. Arten ses slet ikke i efteråret, der typisk er artens parade-måneder. Men årsagen til nedgangen kendes reelt ikke. Ifølge PG kan en af forklaringerne være, at der i disse år findes endog meget store Gedder i vigen, der kan udgøre en reel trussel. Ikke kun mod de helt små unger, men ganske givet også mod adulte fugle, der kan udgøre et fint mellemmåltid. De store Gedder kan også være problemet for flere andefuglearter, bl.a. Troldand og Taffeland, der har vist, at de er presset på ynglebestanden. De store Gedder er måske også de eneste, der kan modstå presset fra Skarverne, der hvert år tager sig godt for af retterne i vigen.
PG giver denne kommentar: omkring Lille Lappedykkers forsvinden som ynglefugl i Hovvig, kunne en anden og desværre nok endnu mere sandsynlig årsag være, at der har været Mink, der har ynglet i området. Jeg har i dette efterår været på et seminar vedr. fangst af mink, heri deltog en englænder, som havde stor erfaring i konsekvenserne for fuglelivet, når der er Mink. De arter det oftes går udover, er Blishøns, lappedykkere og Grønbenede Rørhøns. De har deres reder netop i de områder, hvor minken færdes og rederne er meget nemme at opdage. Udover lappedykkernes manglende tilstedværelse/ringe ynglesucces, sammenholdt med den næsten totale mangel på Grønbenet Rørhøns, og kun meget få kuld Blishønsekyllinger, får mig til at tro, at minken er en stor del af forklaringen på deres fravær. Jeg fanger mink hvert år, men nok ikke nok, f.eks. har jeg i år fanget 8 stk nede ved bådehuset (i Hovvig, red.) i august og september. På netop det tidspunkt fanger man ifølge englænderen de unge mink, når de søger ud mod nye territorier. Jeg intensiverer fældefangsten temmelig meget de kommende måneder, så må vi se om det giver resultater.
Ynglefugle: Ingen i Hovvig. 3 kuld (2,1,1 pull) Nakke Skov og 1 kuld (1pull) Slettemosegård.
Nakke Skov: Første set 3/4 2.
Nykøbing Bugt: 25/1 7.
Nykøbing Havn er typisk en god lokalitet om vinteren og et stronghold, når isen lukker til andre steder. I år er følgende rapporteret: 22/1 40, 14/2 22, 27/2 33, 9/3 23 og 25/12 1.

DOFBasen:2005

2005:  Toppet Lappedykker  Podiceps cristatus  
Iagttaget i Hovvig i perioden 17/3 – 12/11.
Største antal pr. måned i Hovvig (2005, gennemsnit 2000 - 2004 og absolut maksimum):

Gennemgående pænt med fugle forår og sommer, hvor perioden klart lå over gennemsnittet.
Ynglefugle: 3 kuld er meddelt fra Hovvig og 1 kuld fra Dybesø.
Dybesø: 26/3 – 13/11.
Udfor Plantagen: 20/2 1, 3/4 1 og 3/12 1.
Nakkehage: 6/3 20, 8/3 41 og 9/3 imponerende 1025 (JHC) – sidstnævnte er den ubetingede største rastforekomst i vort område nogensinde. Større tal fra Isefjorden kendes dog over en længere årrække, men ikke i Rørvig. Måske er arten ved at ændre vinter fourageringsområde, delvist betinget af, hvor isen befinder sig. Men i 2003 bemærkedes også et nordgående vintertræk (kuldetræk) ud af Isefjorden 20/2 ved Skansehage, hvilket heller ikke er set før.
JHC giver denne kommentar: Der var is i bunden af Isefjorden op til omkring halvdelen af Sidinge Fjord. Jeg har tidligere talt over 1000 Toppede Lappedykkere fra Lammefjordsdæmningen i en periode uden is. Udover Rørvig fuglene lå der også en stor flok på 420 i det allernordligste af Sidinge Fjord ud for Kongsøre. De fleste af fuglene ved Rørvig lå i et bælte fra sydøst for Nakkehage og op til ud for Rørvig Bugt. Jeg optalte dem fra Nakkehage og Rørvig Bugt. Jeg har set på DMI's vejrarkiv, at temperaturen var nede under minus 10 grader nogle nætter inden min observation, og optællingen var udover dette begunstiget af næsten vindstille vejr. Det er jo nok isen, der har har betinget, at den store flok kunne ses fra Rørvig området. Det er dog en kilde til undren, at vi ikke har oplevet det før. Men måske er det først i de senere år, at Isefjorden har huset så mange overvintrende Toppede Lappedykkere. Til sidst vil jeg lige nævne, at fuglene ikke lå så langt væk, at de har strakt sig over flere kommuner.
Træk Korshage: 9/1 4, 21/1 6, 22/1 1, 23/1 1, 20/3 1, 20/4 1, 23/10 1, 26/10 3, 15/11 3, 16/11 3, 19/11 2 og 26/11 1.
Nykøbing Havn: 2/2 1.
Skansehage: 14/2 1 og 20/2 6.
Rørvig Bugt: 14/3 96 – også et meget stort antal derfra.

DOFBasen:2005

2005:  Gråstrubet Lappedykker  Podiceps grisegena  
Iagttaget i Hovvig i perioden 26/3 – 2/7.
Største antal pr. måned i Hovvig (2005, gennemsnit 2000 - 2004 og absolut maksimum):

Arten har ændret forekomst i Hovvig i de senere år. Det har altid været reglen, at arten forlod Hovvig omkring 31/7, men resultaterne fra de senere år dokumenterer, at arten idag forsvinder en måned tidligere. Det kunne tolkes således, at al yngel går til – se eventuelt kommentarerne under Lille Lappedykker. Årsagen til, at de Gråstrubede forlader vigen tidligere, kan have den samme årsag.
Ynglefugle: 1 kuld (2 pull) Hovvig, 5 kuld (2,2,1,1,1 pull) Nakke Skov, 1 kuld (1 pull) Slettemosegård.
Vinter- og forårstræk Korshage: 9/1 – 20/4 i alt 17.
Efterårstræk Korshage: 23/10 – 22/12 i alt 44 – et ganske pænt resultat.
Udfor Plantagen: 28/1 3, 5/2 3, 20/3 14, 3/4 7 og 24/4 23 – i det store og hele noget færre fugle end sidste år.
Nakke Skov: 24/3 – 20/6, max 3/4 med 3 par.

DOFBasen:2005

2005:  Nordisk Lappedykker  Podiceps auritus  (3, 33, 2/6)
Aldrig før i RF´s historie har der været indsendt 81 enkeltiagttagelser af denne art på ét år - et reelt gennembrud af dimensioner lokalt. Det er dog mest sandsynligt, at det drejer sig om de samme fugle, der er rapporteret, og som har holdt til på vinterrastepladsen udfor Plantagen i Kattegat. (AF, JB, LB, JHC, PEL, CN, EVR, HVR, JS, KES, TS).
Iagttaget udfor Plantagen i perioden 27/1 – 16/4:

I RF holder vi os til den meget konservative linie og satser på, at kun fire fugle har været involveret. Udskiftning blandt fuglene i løbet af vinteren, kan naturligvis ikke afvises.

17/11 1 rast Kysten ved Sandflugtsplantagen (AF) (Tilføjet 23/2-2014 - årstotaler bør rettes LB).
20-08-2021 Tilføjelse LB: 27/11 2 rast Kysten ved Sandflugtsplantagen - årstotal ændret til 2/6.

DOFBasen:2005

2005:  Lappedykker sp  Podiceps non det  
20/2 1 rast udfor Plantagen – uden notat om potentiel art.

DOFBasen:2005

2005:  Mallemuk  Fulmarus glacialis  (0, 1506, 17)
Generelt meget få ”mukker” i år. Næsten alle fuglene blev set under de hyppige vinterkulinger i januar / februar og igen i november / december: 14/1 1, 21/1 8, 22/1 2, 14/2 1, 5/7 1, 19/11 3 og 12/12 1 alle Korshage.
Denne art er tilsyneladende den stormfugleart, der har den relativt svageste repræsentation ved Rørvig i forhold til de øvrige havfuglelokaliteter langs den svenske vestkyst og i forhold til Gilleleje. Der skal helt klart meget blæst til, før Mallemukken kommer helt ned til Isefjordsmundingen i større antal.

DOFBasen:2005

2005:  Kuhls Skråpe  Calonectris diomedea  (0, 6, 1)
Udviklingen for denne art er meget interessant, og arten ses med tiltagende hyppighed på Korshage – sidste gang var i 2001, 2003 og nu igen i 2005: 12/12 1 trk V 10.11 – 10.14 Korshage (JHC, AF). Dermed områdets 7. Kuhls. Arten er ikke tidligere set i december.

DOFBasen:2005

2005:  Sodfarvet Skråpe  Puffinus griseus  (1, 427, 22)
Pæn fremgang i forhold til det sølle resultat i 2004. I år blev det til følgende: 15/9 12, 23/10 1, 15/11 6, 12/12 1 og 15/12 2 alle Korshage – i alt 22, og dermed det bedste år siden 1997, hvor der blev observeret 50 fugle. Tre fugle i december er desuden ganske usædvanligt, idet der tidligere kun foreligger en enkelt observation fra denne måned.

DOFBasen:2005

2005:  Almindelig Skråpe  Puffinus puffinus  (0, 38, 1)
Et typisk sommerfund foreligger: 17/7 1 V (8:44) Korshage (JHC).
Det er tredje år i træk arten ses, idet der er observationer fra 2003 og 2004. Ellers skal vi helt tilbage til 1998 – det vil sige, at der var fire år i træk uden iagttagelser af arten. Det bedste år for denne skråpe var 2003 med hele 7 fugle.

DOFBasen:2005

2005:  Lille Stormsvale  Hydrobates pelagicus  (0, 8/8, 0)
Arten er nu igen taget på den rigtige SU liste, og alle fund af denne art skal altså fremover indsendes til SU direkte fra og med 1/1 2005.

DOFBasen:2005

2005:  Stor Stormsvale  Oceanodroma leucorhoa  (1, 109, 1)
16/11 1 V (10:42) Korshage (JHC). Arten er ikke årlig, men indenfor de seneste 10 år er ”svalen” bemærket i 1997, 1999, 2001 og 2004. Klart det bedste år var 1997 med 54 individer.

DOFBasen:2005

2005:  Sule  Morus bassanus  (17, 5830, 854)
Hvem havde troet, at den stående Rørvig-rekord skulle slås godt og grundigt på en forårsdag – under en frisk nordvestlig brise, strålende solskin og knivskarpe horisonter – nej, vel? Selv ikke i den vildeste fantasi.
Ikke desto mindre var forårets tal generelt så imponerende, at den gamle rekordtælling fra 1/9 1984 (med 356 fugle) helt klart fik silkesnoren. Utroligt!
Det blev til 601 fugle fordelt på 19 observationsdage i første halvår: 21/1 2, 22/1 5, 9/4 1, 15/4 4, 16/4 2, 17/4 9, 22/4 1, 25/4 1, 26/4 6, 27/4 27, 28/4 14, 29/4 3, 30/4 1, 2/5 4, 5/5 14, 6/5 73, 7/5 imponerende 374 trk på to timer (EVR), 8/5 58 og 10/5 2.
I efteråret sås følgende: 17/7 1, 15/9 107, 22/10 1, 23/10 4, 26/10 26, 10/11 3, 11/11 2, 12/11 4, 15/11 64, 16/11 30, 19/11 1, 15/12 1 og 22/12 2 i alt 246 fugle fordelt på 13 observationsdage.
I alt gav året 854 Suler, som gør 2005 til det næstbedste år i Stationens historie – kun 2003 med 1038 var bedre, og 2004 følger lige efter med 556 fugle.
Udfra de indkomne data at dømme, blev kun 57 % aldersbestemt i første halvår (se figur). De adulte 5k udgjorde majoriteten på 64 %, hvilket er helt på linie med resultaterne fra de andre forår, jf. f.eks. 2003 rapporten side 11. Næstflest var 4k fugle med 18 %.
I andet halvår (se figur) udgjorde adulte 5k fugle 53 %, næst hyppigst var 2k med 23 %, men kun få årsunger blev registreret - i alt kun 5 % af de aldersbestemte. Konklusionen er, at kun 453 fugle blev aldersbestemt ud at et materiale på i alt 854 fugle – der er helt klart plads til forbedring!
På rekorddagen 7/5 var der flest adulte 5k fugle (N = 177) og næstflest 4k fugle (N = 58).

DOFBasen:2005

2005:  Skarv  Phalacrocorax carbo  
Ses året rundt i Hovvig, Nykøbing Bugt og Isefjordsmundingen. Ynglebestanden i Hovvig steg lidt fra 1234 par i 2004 til 1271 par i 2005 (PG). Udviklingen for kolonien i de seneste 10 år fremgår af figuren, og en generel vigende tendens siden 1999 bemærkes. Af større rasttal udenfor Hovvig, fortjener følgende at blive nævnt: 5/5 500 Korshage.

DOFBasen:2005

2005:  Rørdrum  Botaurus stellaris  (2/2, 20/20, 2/2)
Med i alt 20 enkeltiagttagelser i løbet af året, er der tale om rekord i antallet af rapporteringer. Der er dog formodentlig tale om de samme to individer, der huserede frit fremme på isen i Hovvig i vintermånederne og det tidlige forår: 7/2 1, 27/2 1, 3/3 2, 5/3 1, 6/3 1, 9/3 1, 13/3 1, 14/3 2, 17/3 1 og 20/3 1 (JHC, AF, PG, PEL, EVR, HVR, KES).
Den 9/3 var der show på isen – en Rørdrum fangede en kæmpestor ål i en lille våge i isen, som den forsøgte at sluge – i lang tid – uden held, for ålen ville ikke ned. Det lykkedes ikke rigtigt, og pludselig sloges Rørdrummen med en Musvåge om byttet. Omsider vandt Rørdrummen og fik slugt sin ål – det var i sidste sekund, for et øjeblik senere strøg en Havørn i samme kikkertfelt lige over Rørdrummen. Et splitsekund senere fløj en Vandrefalk tæt forbi. Alt sammen på en frostklar dag med blå himmel – og dermed et øjeblik af overordenlig skønhed, der blev en meget minderig dag i tårnet for de to observatører (AF, EVR).

DOFBasen:2005

2005:  Silkehejre  Egretta garzetta  (0, 3/3, 1/1)
24/5 1 ad rastende Hovvig (AF, PEL, EVR, KES), som blev områdets fjerde Silkehejre.
Arten er gået frem i Danmark i de seneste 10 - 20 år, og det har betydet, at denne lille, smukke hvide hejre også er begyndt at dukke op på vore breddegrader. Arten er tidligere set i 1979, 1993 og 2000.
Også den større Sølvhejre Egretta alba, er på vej frem, og hvis vi ser på udviklingen generelt for de hvide hejrer i Hovvig, kan status snart blive, at det er en årligt tilbagevendende begivenhed med en hvid hejre på besøg. Siden 1999 er der set enten Silke- eller Sølvhejre i 1999, 2000, 2002 og nu igen i 2005. Det vil sige ”hvid hejre” i Hovvig i 4 af de seneste 7 år.

29-11-2023 LB.
Ifølge DOFbasen skulle der 03-09-2002 være set 1 Silkehejre i Hovvig (observationen er ukommenteret, men kvalitetsgodkendt). Det er den pågældende observatørs eneste observation af Silkehejre i DOFbasen. Der er rapporteret hvid hejre i Hovvig 7 gange denne dag. Alle andre observatører har rapporteret 1 Sølvhejre. Man skal aldrig sige aldrig, men vi vil mene, at sandsynligheden for en fejlbestemmelse er betydelig større end sandsynligheden for, at der virkelig har været 2 hvide hejrer. Muligvis har DOFbasens kvalitetsudvalg nogle informationer som vi ikke har, men på det foreliggende grundlag har vi alligevel tilladt os at se bort fra denne observation, indtil der dukker eventuelle yderligere informationer op i DOFbasen.

DOFBasen:2005

2005:  Fiskehejre  Ardea cinerea  
Træk Korshage i perioderne 19/2 – 28/5 og 10/7 – 28/10, fordeling på måneder ses nedenfor.

Foråret gav således i alt 46 fugle, som er et markant lavere antal end 2004, og i øvrigt en rigtig bundskraber akkurat, som 2003 var det. I grunden ejendommeligt, da vejrforholdene primo april var nær det optimale for et godt træk.
Største rasttal pr. måned i Hovvig (2005, gennemsnit 2000 - 2004 og absolut maksimum):

DOFBasen:2005

2005:  Hvid Stork  Ciconia ciconia  (2/9, 22/34, 1/1)
15/5 1 2k NØ (15:37) Hovvig (AF, PG, EVR, HVR, JS, KES) og (15:45) Korshage (JB).
Arten er bestemt ikke årlig, og de seneste observationer foreligger fra 2000 og 2003.

DOFBasen:2005