Redaktionen
Dette er 37. årsrapport fra Rørvig Fuglestation og beskriver årets fugleforekomster på Rørvighalvøen. Der har igen i år været en righoldig datamængde til rådighed. Basis for det hele er jo feltarbejdet og den systematiske rapportering. Blandt de mange bidragsydere er der grund til at bemærke, at enkeltpersoner udfører et meget stort arbejde i felten år efter år og udgør rapportens stabilitet. Udenfor den aktuelle personkreds i redaktionen er der igen i år indtastet meget store materialer fra Erik Vikkelsø Rasmussen og Anders Fischer.
Forrest i rapporten er samlet nogle indlæg, som beskriver væsentlige dagsordener fra året 2009. I år „Fugleåret 2009“ der giver et kronologisk overblik over året, „Kvalitetssikring“ der beskriver de procedurer og dokumentationskrav vi følger samt „Hovvig - naturpleje“ der giver en aktuel status.
Herefter en introduktion til selve rapporten, der gennemgår fuglenes forekomst og status art for art.
Jørgen Bech
2009 blev mere end sædvanligt ujævnt. Båret af et par endog særdeles intense perioder i april og igen fra september og første del af oktober. Midt-maj havde også sine momenter. Det kvalificerede fugleåret som et godt 2009 i Rørvig. Et 2009 som ellers bredt i ornitolog-Danmark blev kaldt et anno horribile. Og vi havde da også hos os nogle usædvanligt lange døde perioder.
Rutinemæssig mild vinter, meget beskeden vind-aktivitet. Så er der som regel ikke det store at komme efter før Allikerne åbner foråret sidst i februar. Gumpetung januar som de mange Sangsvaner og Kanadagæs, der som vanligt havde indtaget området. Interessanteste fugl var død. 7/1 blev en Perleugle fundet netop der på Korshage, hvor vi forgæves havde søgt efter vores del af invasionen. Et mumie hvis levende udgave skal tilbagedateres til engang sidst i 2008. Blandt de levende optrådte 9 Hedelærker som lokalt første vinterflok. 4/2 mente Rørdrum det var forår, og der var fast 8 Nordiske Lappedykkere ud for Sandflugtsplantagen. Enkeltbekkasiner i Flyndersø og tø-vejr. Ederfugl kulminerede - omkring 17000!
Marts klam med megen sydvestvind. 4/3 huserede pludseligt en ung Jagtfalk på Nørrevang og sendte en sky af kragefugle op i panik. Den højnordiske nomade opførte sig helt uberegneligt. Den flyttede et par gange mellem marker og hegn og blev aldrig set på regelret træk. Men rovfugle-foråret var sat kraftfuldt i gang. 20/3 pludseligt stort Musvågetræk - 1233 blæste nordøst på et par timer. Årets hele 2 Kongeederfugle faldt midt i måneden, og 28/3 sad en Rørvig-klassiker - Sortstrubet Bynkefugl - på Korshage.
April er årets helt store træk-måned. Således også i år - med gavmilde, tørre østenvinde blev det intenst og dynamisk. Mange fugle og stjerne-arter i serier. Allerede 3. april blev observatøren overrumplet af en Skrigeørn der stak over Brentebjerg mod Hundested. Og som forblev ubestemt. Sort Glente nærmest invaderede med hele 5 fugle på én uge og 4/4 kulminerer Fiskeørn (21) og Vandrefalk (6) - sidste fik med 53 fugle sit største forår nogensinde. Ud for Korshage lå et lag af 1900 vokale Sortænder som en suveræn baggrundsmusik. 11/4 en fin Rødrygget Svale fremme flere gange på Korshageforlandet. Midt i måneden faldt et par fænologirekorder med en række helt usædvanligt tidlige ankomster - Løvsanger 10/4, Broget Fluesnapper 13/4 og Rørsanger 19/4. I luftrummet højt nordvest for Nykøbing Sort Stork trækkende 15/4 - en fugl der aldrig viste sig ude på trækstederne. Det gjorde til gengæld årets anden Skrigeørn 19/4 - denne gang stensikker art: Lille Skrigeørn tog stille og roligt den helt klassiske tur over Dybesø/Korshage inden udtræk. En dag der også bød på Steppehøg. 21/4 er det imidlertid stolpe-ud! Et manglende dokumentationsfoto af en ellers yderst interessant trækkende måge…
Måneden begyndte at matte lidt af. Hedehøg åbner et godt år 23/4 (blev til hele 7 forårsfugle) og også Vendehals klarer sig fint - 25/4 er den første af 11 forårsfugle. Til gengæld har Ringdrossel et lidt tyndt år - 25/4 6 var den bedste dag. 27/4 debuterede Sølvhejre som trækfugl over Korshage. Trækket sidst på måneden blev mere bredfrontet og tyndt. Det fortsatte ind i maj. Lærkefalk fik derved et dårligt år.
Maj blev vanskelig. Der var decideret forårstørke og temmeligt ringe vilkår for både småfugle-fald og forlængende sjældenheder. Vindene i vest - siden nordøst. Midt i måneden alligevel 3 Blåhalse, den sidste i opvisning ved tårnet i Hovvig. 17/5 kom 446 Hvepsevåger igennem og 2 Aftenfalke i dagene omkring. En tidlig morgen kreks fra Engsnarre nord for Nakke. 22/5 var dagen, hvor Hortulan lige klarede skærene og årets eneste fugl - en syngende han - optrådte i egene ud mod ydre Nørrevang. Endda i vestenvind som tiltog og dannede baggrund for et maj-hit fra uventet kant: 23/5 Kuhls Skråpe vest forbi Korshage, yderst afslappet og klos på kysten. Karmindompap kom frem 26/5 og det blev til 11 fugle i alt.
Knastør start på en særdeles begivenhedsfattig sommer. 1083 Skarvereder besat i Hovvig. Juni igen i år skuffende. Atter hjælp fra havfuglefronten med Almindelig Skråpe 13/6. Store nedbør i Odsherred afbrød siden tørken, vandstanden steg i Hovvig. Det blev derfor ikke et stort vadefugleår her. Juli blev derefter. Ud over Silkehejre 9/7 helt uden highlights. Lavkonjunkturen fortsatte ind i august. Der var dog en uortodoks Tredækker-observation fra Hovvig 4/8 og et par Rovterner usædvanligt nok forbi Korshage. Et fint fund var en Høgesanger i Hovvig 19/8, men den viste sig kun ultrakort. Hedehøg fuldendte et flot år med hele 2 augustfugle fra Hovvig. Generelt så de arktiske vadere ud til at have haft en sløj ynglesæson - f.eks. floppede Dværgryle med kun to fund. Hvilket jo også giver en dårlig prognose for antallet af unge kjover.
Lidt vind primo september, især 6/9 der i dagens løb præsterede en unikt tidlig yngre Islom, Lille Kjove og Sorthovedet Måge. Straks efter omslag til svage, lune vinde ofte med østligt indslag. Det indledte en meget fin periode. 9/9 septembers Vendehals nr. 5. 11/9 højlydt, skramlende sang fra en Drosselrørsanger i Hovvig. 14/9 ankom en ung Aftenfalk til Hovvig - og blev til 20/9! Årets absolutte æstetiske højdepunkt. Falken tilbragte dagen i luftrummet på guldsmedejagt, men seneftermiddag skiftede den til standjagt, hvor den ultra-smarte falk kunne ses på 10 meters afstand pille og fortære guldsmede og græshopper. 19/9 kørte en ung Steppehøg ned gennem Hovvig på sydvesttræk. Korshage markerede sig også. 19/9 - 20/9 en forbløffende, nærmest på dato kopi af 2008: Blåhals, Sortstrubet Bynkefugl og Rødstrubet Piber!
Så kom vejrskiftet. Dramatisk lagde det sig om til vestlige kulinger, der blæste guldsmede og eksotiske falke ud og åbnede hav-ornitologien. Perioden 23/9 - 9/10 gav yderst velkomponerede lavtrykspassager og på fronternes bagside kom havfuglene. Sodfarvet Skråpe reagerede prompte - alle årets 60 passerer i denne periode. Inden månedsskiftet er der set Stor Stormsvale og Sabinemåge. Mest fortættet var 5/10, hvor havfuglene kom tæt inde under kysten inclusive stjerner som en sen Almindelig Skråpe, Stor Stormsvale, Lunde og en Storpiber over obs-klitten med lyd! Dagene efter gav både Thorshane og Sabinemåge. Når først fuglene er flyttet ned i Kattegat behøver det ikke blæse ret meget. 9/10 finaledag med gammel Mellemkjove tæt fulgt af en ungfugl og årets fjerde og sidste Store Stormsvale.
Man kan sige, at hele resten af året kom til at forløbe forbløffende ordinært. Kolde nordlige vinde i oktober sendte på rekordtid efterårstrækket sydpå og overvejende uden om Rørvighalvøen. Og sendte odds for spændende småfugle helt i bund. Det gik derefter. Også siden i en sydvestvinds- præget november. Når december så heller ikke havde særligt nyt fra fuglefronten, blev det en lang begivenhedsfattig periode. Undtagelsen var 28/12 hvor et usædvanligt vinterryk af Rødstrubet Lom medslæbte en kæmpe skude af en lom, der lige netop var så langt ude, at den forblev ubestemt Islom/Hvidnæbbet Lom. I den anden ende af størrelsesspekteret reddede en enlig Søkonge arten fra et komplet nul-år. Men vejret rørte på sig! De første kuldefremstød og isen, der begyndte at lægge sig på årets sidste dage.
Jørgen Bech
Et helt afgørende fundament under udgivelsen af en årlig rapport er, at de data der lægges frem er troværdige.
Rørvig har den fordel, at der er foretaget databearbejdning og udgivet fuglerapport i nu 37 år i træk. Området er velafgrænset og den ornitologiske aktivitet og rapportering så ensartet, at der fra år til år er god sammenlignelighed, og udviklinger i fuglebestandene træder frem. Området har faste observatører, blandt disse en lille gruppe , hvis observationer udgør hjørnestenene. Bearbejdningen foretages af et kollektiv i redaktionen, som har stor erfaring og lokalkendskab.
Den primære data-sikring kommer, når den enkelte artsgruppe bearbejdes. Ud fra brutto-data - nu domineret af DOF-basen - reduceres til det reelle antal fugle. For nogle arter et større, tidskrævende puslespil. Et eksempel er rovfuglene, der rapporteres fra forskellige positioner på halvøen og via tidsangivelser, trækretninger etc. skal udluges for gengangere. Uden lokalkendskab en særdeles utilgængelig opgave. Bearbejdningen foretages af de enkelte fuglegruppers forfattere, men følges af en omhyggelig korrektur fra den øvrige redaktion. På den måde opnår det endelige resultat en høj præcision.
Herefter kommer en fase, hvor der skal ses nærmere på den række af mere usædvanlige iagttagelser, der er tilgået i årets løb. Fælles er, at disse iagttagelser kræver et højere dokumentationsniveau. De falder i flere grupper:
SU-Sjældenheder: For denne gruppe er det enkelt. Kun iagttagelser godkendt af SU (Dansk Ornitologisk Forenings Sjældenhedsudvalg) optræder i rapporten. Det generelle er, at en hel del arter der tidligere krævede godkendelse fra SU, nu ikke længere er på listen. Eksempler er Kongeederfugl, Steppehøg og Hvidvinget Terne. Til gengæld er dokumentationskravene for de tilbageblevne SU-arter meget høje.
SUB-rarieter: Gruppe af tidligere SU-arter og andre sjældne, tildels svært bestemmelige fugle. Et ubetinget problemfelt. Det der ses på er, om observationen er vel-dokumenteret. Alle tvivltilfælde tages op. Det kan føre til godkendelse eller tilbagetrækning af observationen, men der er også tilfælde hvor redaktionen underkender en observation, mens observatøren bibeholder sin observation i DOF-basen. Hele dette område trænger til en landsdækkende, ensartet behandling. Et arbejde der er i fuld gang med DKU (DOF-basens kvalitetsudvalg). Rørvigredaktionen har jo ikke landsdækkende myndighed, vi kan ekskludere iagttagelser fra Rørvigrapporten, men ikke fra DOF-basen. I den ideelle situation fanger DKU hovedparten af de dårligt dokumenterede iagttagelser, når de dukker op på DOF-base. De resterende sager fanges af det lokale udvalg, hvis formand så kan overgive til DKU. Et samarbejde der skal udvikles.
Fænologiske afvigelser: Almindelige arter, der optræder på usædvanligt tidspunkt. Tages op som beskrevet, det kan f.eks. være en Rødstjert i marts (nærliggende forveksling med Husrødstjert).
Urealistiske tal: Tal der typisk falder helt ud i forhold til andre tal. Er ofte et rundt overslagstal. Vil typisk blive luget ud evt. efter kontakt med observatøren.
Andre mønster-brydende afvigelser: Det er sandsynligt at fuglenes forekomst på Rørvighalvøen falder i mønster med den øvrige del af landet/regionen. Ved afvigelser kræves og vurderes dokumentationen. Et eksempel er større ankomst af Silkehale flere uger før der dukker fugle op i det øvrige land. Fejlbestemt Stære-flok sandsynlig.
Når rapporten ligger klar har disse mønster-brydende eller usædvanlige iagttagelser således været igennem en nærmere kvalitetskontrol i redaktionen. Arbejdet er nødvendigt, men kan være personfølsomt, når man underkender andres iagttagelser. Der vil dog altid befinde sig nogle få iagttagelser i gråzonen, som ikke kan afvises , men hvor tvivlen bliver hængende.
Er det nu så vigtigt at risikere at fornærme engagerede observatører ved at betvivle deres observation på grund af et par skæve obs? Hvorfor tror redaktionen den er i stand til at skille sandt fra falsk?
Det nytter ikke noget at en rapports troværdighed kommer i diskussion. En underkendt observatør kan jo beholde sin observation hjemme i notesbogen, men det må accepteres, at der er forskellige dokumentationsniveauer, der skal være i orden. Med andre ord - eksklusion af en observation behøver ikke nødvendigvis at skyldes, at en fugl er fejlbestemt, men kan alene skyldes, at dokumentationskravet ikke er tilstrækkeligt opfyldt.
For det nytter ikke noget at „Silkehalen ankommer visse år i større tal, oftest 1 måned tidligere i Rørvig end i det øvrige land“. Eller: „Sydlig Natergal forekommer på Sjælland især i Rørvig“. Og redaktionen følger hvad man kan kalde almindelig god, anerkendt praksis i sine vurderinger, tager sine afgørelser kollektivt og holder sig ajour med de dokumentationskrav, der gælder i den øvrige del af landet. Og ser frem til at hovedparten af sager kan afgøres af SU eller DKU i landsdækkende regi.
Palle Graubæk
Hovvig er i dag et af Sjællands vigtigste vådområder. Det er ikke en selvfølge, men resultatet af en aktiv, målrettet naturpleje. Faktorer som vandstand, afgræsning af engene, prædatorkontrol og vegetationspleje er afgørende.
Afgræsningen af engene er i 2009 gået godt. Der har gået ca. 220 kreaturer, lidt får og et par heste på engene, Slettermose og i forbindelse med Nakke Skov. Græsningstrykket har ud fra et fuglesynspunkt for bl.a. gæs, viber, rødben og stære været godt, og alle græsningsarealerne står nu rimeligt kortgræssede. Enkelte arealer er „pudset af“ i efteråret, så alle arealerne står klar til foråret.
Udsynet fra det gamle fugletårn oppe i nordenden er nu godt igen, idet vi har skåret buske og træer ned foran tårnet. Sammen med den afgræsning, der er lige omkring tårnet og afgræsning af engene overfor mod Nakke - flere steder helt ud til nordbassinet - vil det helt sikkert give gode observationsmuligheder.
Jeg har året igennem reguleret en del mink og ræv. Rævene har bestemt deres plads i naturen, men en mindre bestand vil gavne mange ynglefugle. De færre ræve i 2009 gav tydeligt resultat for især Viber og Rødben. Det er længe siden, man har kunnet se så mange Vibe- og Rødbenunger løbe rundt på engen. Også svaner og gæs fik flere kuld på vingerne. Måske vil også Rørdrum og Rørhøg reagere positivt.
Skarvkolonien er inde i en spændende udvikling. Bestanden er fortsat omkring 1000 par, men der er efterhånden ikke flere træer tilbage i de områder, kolonien har været. På statens arealer er mange træer bukket under for råd og blæst, men på naboarealerne også for motorsaven. Der er dog stadig områder i skoven, hvor skarven kan være.
En skarvkoloni er altid et spændende aktiv i et naturområde. Ikke alene er de med til at give en mere dynamisk natur med de mange døde træer, men de er også med til at holde bestanden af fisk på et passende niveau. I august - september har man om morgenen kunnet se flokke på 100 - 200 skarver gennemfiske området og fange mange af de skaller, som ellers fouragerer på de dafnier, der er så vigtige for bl.a Skeand. Skarverne kan således være med til, at Hovvig fortsat er et af de steder i Danmark, hvor der raster flest Skeænder.
I de kommende år er der mange planer - men få penge! Søprojekt Slettermose er nu godkendt af kommunen, men der er desværre ikke penge nok i distriktets budget. Bekkasinskrabene på engene er ligeledes godkendt, men også her kniber det med finansieringen. Forbedring af eksisterende vandhuller og etablering af nye på sydsiden af Nakke Skov til støtte for frøer og salamandre står højt på ønskelisten, men kan også strande på økonomien.
Information og plancher i det meget besøgte fugletårn vil få et løft i år. Jens Overgaard har tegnet en lang række fine akvareller af de fugle, der er i området. Der kommer også en ny planche om skarverne. Artslisten for området vil blive opdateret , herunder en fænologiste over de mange yngle- og trækfugle i området.
Mange har kastet sig over natur- og fuglefotografering. Der er derfor planer om at etablere et par fotoskjul langs vejen. Der er sat penge af til projektet, der blot mangler godkendelse fra kommunen.
I 2010 vil græsningen fortsætte - ingen af forpagterne har sagt op. Naturplejen i vinter vil blive koncentreret om at nedskære en del af den opvækst af pil og birk der breder sig ud i rørskoven - bl.a. foran det store fugletårn. Enkelte områder af tagrør vil også blive høstet eller brændt af, så der er tagrør på forskellige udviklingsstadier. Flere udenlandske studier har vist, at rørskovsarealer i alderen 4 - 10 år med forårsvandstand på 10 - 30 cm er det mest optimale for rørskovens fugle. Gammel, tør rørskov er ikke særlig atraktiv. Bekæmpelse af mink og regulering af ræv vil også fortsætte i det kommende år. Det bliver spændende at følge fuglenes reaktion herpå.
Palle Graubæk er skovløber i Skov- og Naturstyrelsen, Vestsjælland og bor i forvalterboligen.