2010: Splitterne Sterna sandvicensis
Første 25/3 1 SØ Korshage. Herefter blev blot set 31 trækkende frem til 13/6. Eneste rasttal fra forårsmånederne april og maj på over 5 var 29/4 6 Rørvig Bugt. Fra medio juni meldtes første to cifrede antal og fra sidst i juli steg antallet for at kulminere i sidste halvdel af august med et par rigtigt store træktal fra Korshage og nogle flotte store rasttal fra Flyndersøengen. Sidstnævnte lokalitet har siden 2007 vist sig at blive brugt i større stil, når de fouragerende Splitterner skal have sig et hvil. Primo august var den store flok ved Flyndersø stort set væk og resten af september var af mere normal karakter.
Flyndersø: første rastende blev set 1/8 og nedenfor ses højeste dagsmax pr. tredjedel måned:
primo august 60, medio august 345, ultimo august 275 og primo september 2. Sidste 10/9.
Rørvig Bugt rast over 20: 19/7 25 og 10/9 21.
Trækkende fugle blev set mellem 18/7 og årets sidste obsdag 8/10. I alt blev det til 1492, hvilket er ny sæsonrekord. To dage stod for ca. 84 % af totalen. Den første 25/8 blev en meget stor dag med hele 919 vestgående fugle set over hele dagen med en kulmination mellem 08:00 og 10:00. Det er ny dagsrekord med bred margen og et uhørt stort antal fra en sjællandsk lokalitet. Denne markante bevægelse blev stort set ikke bemærket på andre lokaliteter på trods af dækning på flere danske og svenske havfuglelokaliteter i det sydlige Kattegat.
Følgende er pluk fra svalen og dofbasen
24/8 450 S 08:15 - 12:30 og 15:30 - 18:00 Skälvik, Halland
25/8 90 V 05:00 - 14:00 Yttre Kattik, Båstad, Skåne
25/8 39 SV 05:00 - 20:00 Kullen
25/8 42 V 08:40 - 14:50 Børstup Hage, Gilleleje
25/8 4 R 06:30 - 15:30 Rågeleje
25/8 65 V 16:00 - 17:15 og 18:30 - 20:45 Kikhavn
Som det ses, er det eneste sted, der er registreret større bevægelser ved Skälvik, Halland 24/8. Hvis der virkeligt var et meget stort træk i gang i det sydlige Kattegat 25/8, må man formode, at det var slået bedre igennem på de andre nordsjællandske lokaliteter. To ting skulle kunne forklare de mange fugle fra Korshage. En stor mængde fugle kan have ligget underdrejet i Isefjorden, for derefter at være trukket ud til havs i løbet af dagen, eller også er der sket en vis dobbeltregistrering denne dag. Der rastede jo beviseligt mange fugle i området ved Flyndersø (275 25/8) og disse kan have taget en tur mod øst f.eks. højt og hurtigt i medvinden, hvor de er svære at registrere for observatørerne, som jo under havobs er stærkt fokuseret på vestgående fugle lavt over havet. De er derefter senere blevet talt endnu en gang, når de fløj forbi mod vest på deres fouragerings togter. Dagen efter 26/8 registreredes også mange vestgående Splitterner i alt 331, og heller ikke denne dag blev der registreret træk bevægelser i samme størrelses orden andre steder langs nordsjællands kyster. Meget tyder derfor på, at det har drejet sig om lokale bevægelser. Det er konstateret ved mange tidligere tilfælde også på andre lokaliteter f.eks. Blåvand og Skagen, hvor der kan raste mange Splitterner, at det er meget vanskeligt at få styr på, om de Splitternerne man ser er trækkende fugle eller blot fugle på fourageringsbevægelse langs med kysterne. Ofte bliver arten nærmest opgivet af observatørerne. Men det er jo alt i alt også et spørgsmål om, hvordan man definerer træk. Det er kendt, at Splitternerne ofte flyver meget lange strækninger fra rastlokaliteterne til deres fouragerings områder.
Tredje største dag var af en hel anden og mere normal størrelses orden 19/9 36.