2012:  Rovfugletabeller    
Trækket af rovfugle over Rørvighalvøen var generelt godt i foråret 2012. Der var godt nok ingen store hits, men 13 arter havde totaler over de seneste 10 års gennemsnit. Ingen arter var direkte dårlige og de sidste 4 arters forårstotaler lå kun lidt under 10 årsgennemsnittet. For tre arter var der endog tale om nye sæsonrekorder (Rød Glente, Steppehøg og Tårnfalk). I anledningen af, at det er rapport nummer 40 i rækken af rapporter fra Rørvigfuglestation, er der udarbejdet en tabel, hvor de gennemsnitlige forårstotaler er vist i 5 årsperioder og her er tallene fra 1973 – 1997 taget fra LB’s bearbejdning i 25 års jubilæumsrapporten fra 1997. Her kan man endvidere sammenligne gennemsnitstotalerne for de seneste 15 år med gennemsnittet for de første 25 år, og det samlede gennemsnit for hele årrækken. Der vil under nedenstående artsgennemgang blive henvist til denne tabel, og for nogle arter vil forårsmaterialet fra Rørvigområdet blive sammenlignet med de standardiserede træktællingerne fra Nabben ved Falsterbo for årene 1973 – 2011 (”SkOF 2012. Fåglar i Skåne 2011. Vellinge”).
Endelig bør det nok også nævnes, at der kan være noget usikkerhed på træktallene for arterne Rød Glente, Havørn og Vandrefalk, da disse 3 arter nu yngler i Danmark og også raster jævnligt i vores område. Det kan under tiden være ret så vanskeligt, at afgøre om en fugl virkelig er trækkende eller bare overflyvende eller på strejf/fouragerings togt. Derfor er det glædeligt, at så mange af rapportørerne forsøger at beskrive deres observation i DOFbasen. Det har alt i alt gjort det lidt lettere at udelukke ikke trækkende fugle.

Tabel 1. Rovfugle forårstotaler vist som 5 års gennemsnit, gennemsnit for årene før og efter 25 års jubilæumsrapporten 1997 og gennemsnit for alle årene 1973 - 2012

—-
Tabel 2. Sæson/dagsmax (årstal i parentes) + et 10 års gennemsnit 2002 - 2011

—-
Tabel 3. Forårstræk fordelt på 10-dages perioder

Ud over de i tabellen nævnte følgende: Rød Glente med. feb. 1, Havørn med. feb. 1, Musvåge med. feb. 11.

Tabel 4. Efterårstræk fordelt på 10-dages perioder

Udover de i tabellen nævnte disse:
Hvepsevåge ult. jul. 1, Blå Kærhøg ult. dec. 1, Spurvehøg med. jul. 1, Musvåge pri. dec. 5, med. dec. 2, ult. dec 4, Fiskeørn ult. jun. 1.

DOFBasen:2012

2012:  Hvepsevåge  Pernis apivorus  (27835 / 2497)
Set med de senere års målestok var forårstrækket i 2012 fint med i alt 727 trækkende set på 18 dage mellem 8/5 og 8/6. Sidst vi havde en højere total var helt tilbage i 1998. Bedste periode var medio – ultimo maj, hvor 94 % af forårets trækkende passerede. På tre dage blev over 100 fine Hvepsevåger set trække forbi - ofte lavt nærmest krybende af sted i frisk østlig vind: 19/5 187, 20/5 130 og 21/5 108.
Hvis man sammenligner gennemsnitsforårstotaler for årene 1973 – 1997 og 1998 – 2012 ses en ret så markant tilbagegang - lidt over en halvering. Nu skal man være forsigtig med at fortolke for meget på en så fluktuerende og trækmæssigt vind og vejrafhængig art som Hvepsevåge, men noget tyder på en reel bestandstilbagegang. Dette kunne underbygges af, at Hvepsevågen i trækmaterialet fra Nabben viser den femte største signifikante tilbagegang blandt alle trækkende arter for perioden 1973 – 2011 kun overgået af Gråkrage, Markpiber, Stær og Rødstrubet Piber i nævnte rækkefølge.
Udover de trækkende, var der i første halvår kun enkelte rastende: 6/6, 7/6 og 15/6 1 Hovvig.
Sommerobservationer af rastende/overflyvende fugle blev i øvrigt set på 4 dage mellem 4/7 og 25/7.
Efterårstrækket var meget småt. På 7 dage mellem 23/7 og 13/9 blev blot set 20 trækkende. Bedste dag faldt ret tidligt 12/8 12.
Der blev ikke bestemt nogle 1k fugle.

DOFBasen:2012

2012:  Sort Glente  Milvus migrans  (2, 97, 6)
Godt år. I alt 6 trækkende er over middel.
12/4 1 tf 15:55 Brentebjerg (AF),
23/4 1 Ø 10:35 Bakken, Nørrevang (JB, LB, PEL, US, NHV) og 10:40 Korshage (EVR),
24/4 1 ad Ø 09:13 Korshage (JB, TPA, EVR, KBR, KR),
29/4 1 N 14:11 Hovvig (AF),
21/5 1 ad NØ 12:47 Gravhøjen, Nørrevang (LB, AF),
24/5 1 NØ 13:16 Brentebjerg (AF).
Hvis man ser på udviklingen i femårsgennemsnittene i tabel 1 var arten nærmest forbløffende stabil i en lang årrække, medens gennemsnittet for de sidste 5 år viser en pæn stigning. Sidstnævnte stemmer, selv om vi ved Rørvig snakker små tal, fint overens med, at arten de senere år er blevet betydeligt mere talrig på efterårstrækket ved Falsterbo/Stevns, og at ynglebestanden i Sverige stiger år for år. I 2011 regner man med 3 – 5 par i Norbotten, og der er sikre ynglefund i Närke, Sörmland og Skåne. Endvidere er antallet af fund af Sort Glente i Sverige mere end fordoblet de sidste 10 år (”SOF 2012. Fågelåret 2011. Halmstad”).

DOFBasen:2012

2012:  Rød Glente  Milvus milvus  (991 / 238)
Forårstotalen kom til at lyde på 101 fugle, hvor 9 tf og 3 decideret SV – V trækkende er medregnet. De blev set på hele 40 dage mellem 20/2 og 25/5. Det er det hidtil største antal set på forårstræk ved Rørvig. Månedsfordeling: februar 1, marts 42, april 37 og maj 21. Især bemærkes en høj andel af maj fugle - 20,8 %. I de nærmest foregående 10 år 2002 – 2011 ligger den gennemsnitlige andel af trækkende fugle efter 1/5 på 13,5 %. Følgende dage var gode glente dage, hvor dagstotalen nåede op på mindst 4: 7/3 9, 16/3 5, 22/3 5, 28/3 6, 11/4 9, 19/5 4 og 20/5 4.
Den positive langtidsudvikling for Rød Glente på vore breddegrader er kendt og ses også tydeligt i vores forårstrækmateriale se tabel 1. I Sverige yngler der nu over 2000 par i Skåne, og arten har bl.a. udbredt sit yngleområde længere mod nord og nordvest. Især det sidstnævnte kunne måske give basis for yderligere øgning i antallet af trækkende Røde Glenter ved Rørvig. For ynglebestanden herhjemme går det lidt mere trægt (ca. 81 - 82 par) og de nærmeste ynglefugle er den lille bestand i Vestsjælland, som senest er opgjort til 15 – 17 par i 2009 (Christensen, Jørgen S. & Peter Lange (red.) 2010: Fugleåret 2009. DOF).
Øvrige iagttagelser fra første halvår fordelt på lokaliteter: 25/3 – 13/4 jævnligt 1 rastende Hovvig, 29/3 1 overflyvende Myntestien, 12/4 1 rastende Korshage og 19/5 1 rastende Nørrevang.
I alt blev 14 fugle set på træk i løbet af efteråret på 8 dage mellem 19/8 og 23/11. Det er tæt på niveauet for de seneste 10 år, hvor gennemsnittet er 15. Af disse blev 8 set i oktober, og eneste dag med mere end 2 var 11/10 5 trækkende.
Øvrige observationer fra andet halvår: 3/7 1 S Søndervang, 21/10 1k rastende Hovvig. Den fløj rundt med en stor rotte i fangerne. Året afsluttedes med en observation i december: 26/12 1 overflyvende Nørrevang (DO). December observationer er sjældne ved Rørvig. Det er blot anden gang siden den første rapport i 1973, at der er set Rød Glente i december i vores område. Måske kan vi forvente flere af den slags observationer ved Rørvig fremover i takt med, at de ynglende Røde Glenter er begyndt at overvintre eller i al fald gøre forsøg på dette i Vestsjælland i Tissø området, og at der er sket en generel stigning i antallet af vinterobservationer på Sjælland i de senere år.

DOFBasen:2012

2012:  Havørn  Haliaeetus albicilla  (195 / 78)
I 2012 blev der set Havørn på hele 73 dage. Nedenfor ses den månedlige fordeling af disse. Man bemærker, at maj var eneste måned uden Havørne, og endvidere de mange observationsdage i februar (is) og i efteråret.

Året indledtes med fire dage mellem 9/1 og 20/1 med Havørn i Hovvig. I februar strammede vinteren til, og det gav basis for en række is relaterede forekomster. Der var daglige iagttagelser af Havørne siddende på isen mellem 4/2 og 14/2, og det var atter områderne Rørvig Bugt, Isefjorden, Nakke Hage og Nykøbing Bugt, som kunne byde på fine oplevelser. Enkelte fugle kunne også iagttages fra Korshage. Det hele kulminerede 10/2, hvor 15 ørne kunne tælles på en gang fra Rørvig Mølle (JHC, PEL). 6 sad på isen mellem Rørvig og Lynæs og 9 kunne samtidig tælles i løs flok flyvende mod sydvest ned i Isefjorden. Ved telefonisk kontakt med EVR, som var på Nakke Hage fik vi oplyst, at han så 11 fugle derfra, samtidigt med at vi så 6 siddende på isen. Så det samlede antal fra 10/2 var 17, hvilket er det hidtil største antal Havørne set fra Rørvig halvøen på en dag.
Det er som nævnt under indledningen til rovfugleafsnittet efterhånden ret vanskeligt at skelne trækkende Havørne fra Havørne på strejf. Alle observationer i januar og februar er bortset fra en enkelt ikke medregnet som trækkende, selvom de er indtastet med adfærdskoden træk i DOFbasen. Da vandområderne omkring Rørvighalvøen og Hovvig jo beviseligt bruges som fouragerings/raste område, betragtes disse observationer som ”lokale” bevægelser mellem fourageringsområder (herunder medregnes en tur til og fra Hundested/Lynæs).
Forårstrækket blev skudt i gang 20/2 hvor en 3 k fugl trak målbevidst mod Ø over Nørrevang. Frem til 23/4 blev i alt set 15 trækkende fugle, hvilket er lidt over de seneste 10 års gennemsnit. Knapt halvdelen (7) trak mellem 3/3 og 9/3. På tre dage blev der set mere end 1 fugl: 7/3 2, 3/4 3 og 23/4 2.
1 adult Havørn blev set pendle frem og tilbage over Nørrevang og Korshage i dagene 16/4, 18/4, 19/4 og 20/4. Vel et udtryk for at arten stadig er under spredning som ynglefugl i Danmark. Det samme må siges om årets 3 sommerobservationer i juni/juli: 12/6 1 overflyvende, 21/6 1 SV og 3/7 1 overflyvende alle Hovvig.
4 fugle blev set trækkende i efteråret. En fugl på hver af dagene 11/8, 29/8, 11/10 og 17/10. I øvrigt var der en hel række af observationer af rastende og overflyvende fugle i Hovvig. Bortset fra 12/9 og 13/11 2 blev der kun set 1 fugl pr. dag. En enkelt 3k fugl, som kunne genkendes på et markant fældningshak i den ene vinge, blev set jævnligt igennem det meste af efteråret mellem 14/9 og 20/12.
Fra midt i december begynder der at dukke vinterrastende/overflyvende fugle op, og 20/12 sås som mest 2 3k+ fugle i Hovvig.
Estimering af antal Havørne set fra Rørvighalvøen i 2012.
Øverste linie rast/overflyvende, nederste linie træk.

DOFBasen:2012

2012:  Rørhøg  Circus aeruginosus  (4204 / 665)
Årets første Rørhøg blev set i Hovvig 19/3. Forårssæsonen var god på lokaliteten, hvor op til 6 forskellige rastende på en dag blev set i forårsmånederne. Formodentlig har der i løbet af foråret, været tale om endnu flere individer, men det er nærmest umuligt at afgøre ud fra det foreliggende materiale.
Forårstræk blev set på 41 dage mellem 21/3 og 8/6. I alt blev 221 (heraf 2 SV) trækkende set, hvilket er femte bedste forårstotal gennem tiderne, og det højeste antal forårstrækkende på en sæson siden 2002. Især de gamle fugles træk medio april var godt, og i den periode blev knapt 44 % af forårets trækkende fugle set. Det var også i denne periode, at andelen at hanner var størst - 45,8 %. I årene 2004 - 2011 er der udregnet en samlet procent for andelen af hanner for hele forårssæsonen og denne udgjorde i gennemsnit 31,9 %. Resultatet i 2012 lå meget tæt på dette med 32,1 %. Der var flere større trækdage med over 10 fugle: 11/4 15, 12/4 23, 13/4 12, 19/4 25, 20/4 12, 21/4 14 og 19/5 16.
Også for Rørhøg er forårstrækmaterialet med de udregnede femårsgennemsnit glimrende til at illustrere artens fremgang siden rapportens start i 1973. Hvis man sammenligner den gennemsnitlige forårstotal for de første 25 år frem til jubilæums rapporten 1973 – 1997 (82), med den tilsvarende for de 15 år efter 1998 – 2012 (164) ses en markant stigning, men hvis man kigger på udviklingen i femårsgennemsnittene gennem årene, kunne det måske se ud som om artens fremgang er stagneret lidt i de senere år.
Yngel: I 2012 ynglede et par i Hovvig og der blev produceret en enkelt Hovvig rørhøgeunge. Det er første gang siden 2005, at der er ynglefund.
I løbet af efteråret frem til 23/9 rastede minimum 5 forskellige Rørhøge i Hovvig, men kun op til 3 på en dag.
Efterårstrækket startede som sædvanligt i august. På 21 dage fra 5/8 og frem til årets sidste dag med Rørhøg 28/9 blev set i alt 50 trækkende, hvilket er godt lokalt set og betydeligt over gennemsnittet for de seneste 10 år. Bedste periode var ultimo august, hvor 40 % af efterårets total trak forbi. De største dagstotaler med mindst 5 trækkende var: 13/8 5, 25/8 5, 29/8 11 og 10/9 5.

DOFBasen:2012

2012:  Blå Kærhøg  Circus cyaneus  (3519 / 790)
I januar – februar blev set mindst 3 forskellige Blå Kærhøge i Hovvig - 1 ad han, 1 2k han og 1 ad hun. Formodentlig var det samme adulte han, der mens vinteren var strengest i første del af februar, blev set blandt andet på Korshage, Nørrevang, ved Nakke Skov og Søndervang. Sidstnævnte sted havde en af de lokalt bosatte fuglekiggere i perioden 6/2 - 16/2 stor glæde af, at kunne dyrke denne flotte fugls fourageringsteknik på tæt hold over et lille fint stykke brakmark fra stuevinduet. Eneste øvrige vinterrastende blev 7/2 1 hun Skansehage. I træktiden fra primo marts til primo maj blev set i alt 4 forskellige rastende i Hovvig 1 ad han, 1 2k han og 2 hunner. Max 2 fugle pr. dag. Ud over 7/4 2 Søndervang blev der blot set enlige rastende fugle i området Korshage - Flyndersø – Nørrevang.
De første fugle på forårstræk blev set primo marts. Mellem 6/3 og 23/5 blev der på 35 dage set 128 trækkende, hvilket må betegnes som godt. Det er højeste forårstotal siden 1993. En enkelt dag med rigtig gang i den var stærkt medvirkende til det fine resultat. Flotte 29 fugle blev set trække 19/4. Det er faktisk næstbedste forårstrækdag gennem tiderne ved Rørvig. Øvrige dage med over 5 trækkende: 13/4 7, 18/4 8, 20/4 8, 21/4 11, 22/4 7 og 24/4 7.
Det var ventet, at forårstrækket 2012 ville blive godt oven på det meget fine gnaverår i Skandinavien i 2011, men arten trængte også i den grad til et lift oven på nogle dårlige år. Det var især perioderne medio - ultimo april, der var gode. Her passerede ca. 78,1 % af forårstotalen. Der blev set ret få adulte hanner (15). Samlet udgjorde de kun 11,7 % af forårstotalen. Kombinationen af en høj total og lav andel af adulte hanner er også et udtryk for, at 2011 var en god ynglesæson med deraf følgende mange ungfugle på forårstræk i 2012. Den gode sæson i 2011 har betydet, at Blå Kærhøg nu ikke længere er på listen over arter, der viser signifikant tilbagegang ved Falsterbo, og selv om forårstræktotalerne antalsmæssigt varierer en del viser forårstrækmaterialet fra Rørvig på langt sigt en relativt stabil forekomst. Gennemsnitsforårstræktotalen for årene før og efter jubilæumsrapporten i 1997 er næsten ens og ligger også tæt på det samlede gennemsnit for alle årene (se tabel 1).
Fra 2012 foreligger noget så usædvanligt som et juli fund: 14/7 1 ad han rast – sydvest Søndervang (CG + Kate). Det er blot anden gang, at arten er set i juli ved Rørvig.
I andet halvår blev 39 trækkende fugle set på 14 dage mellem 16/8 og 30/12. Det er over gennemsnitsniveauet for de ti senest foregående år. Flest (43,5 %) blev set medio oktober. Største trækdage var 24/9 11 og 11/10 9 ellers ingen dage med over 5. En enkelt fugl blev set på vinterflugt 30/12.
I Hovvig rastede i andet halvår fra 13/10 og året ud minimum 2 forskellige fugle - 1 1k og 1 1ad hun. Derudover var der blot enkelte rastende ved Rørvig Bugt og på Nørrevang.

DOFBasen:2012

2012:  Steppehøg  Circus macrourus  (0, 18, 9)
Ovenpå den massive invasionsagtige optræden i efteråret 2011 i Danmark, Sverige mm, som Rørvigområdet ikke fik glæde af (se rapport fra Rørvig Fuglestation 2011), blev forekomsten i foråret ved Rørvig den bedste nogensinde og for mange nok en af de største oplevelser på rovfuglefronten i 2012. I alt blev der set 8 Steppehøge, og flere af dem blev set rigtig godt. En af fuglene 19/4 og fuglen 19/5 er fotodokumenterede (se rfst.dk).
18/4 1 2k NØ 06:04 Korshage (JHC),
19/4 1 ad ♂ NØ 13:36 Korshage og 1 2k NØ 13:41 Nørrevang og 13:51 Korshage (JB, KB, LB, JHC, AF, PEL, JS, US),
21/4 1 2k Ø 13:59 Korshage (LAn, AF),
28/4 1 2k Ø 07:10 Korshage (SA, JB, CG, CN),
3/5 1 ad ♂ NØ 16:10 Brentebjerg (JB, AF, EVR),
10/5 1 2k NØ 13:10 Hovvig (AF),
19/5 1 2k NØ 16:24 Brentebjerg (AF) og senere Ø 16:28 Nørrevang (LB, JS).
Tidsmæssig fordeling af samtlige Steppehøge fra foråret siden første obs i 1984 til og med 2012. N = 24. Yderdatoer 3/4 – 31/5. Median 28/4.

Efterår: Allerede 25/8 1 1k SV 15:47 Hovvig (AF). Det er en tidlig obs af en ungfugl. Generelt var der ikke mange ungfugle i efteråret 2012, så også på den baggrund er observationen usædvanlig.

DOFBasen:2012

2012:  Hedehøg  Circus pygargus  (3 4, 186 188, 6)
Hedehøgen havde ligesom de andre kærhøge et godt forår. I alt blev 6 af denne lang og slankvingede elegante kærhøg set. Det er lidt over gennemsnittet for de seneste ti år.
Udviklingen i femårsgennemsnittene (se tabel 1) viser en vis variation mellem de enkelte perioder, men set over hele årrækken en ret stabil forekomst.
8/5 1 ad ♂ Ø 14:02 Korshage (JB, AF, EVR) og 1 vestgående brun fugl uden nøjagtig tidsangivelse Korshage (AF),
15/5 1 2k tf 12:58 Korshage (JS),
19/5 1 ♀ Ø 15:45 Nørrevang (LB) og 1 2k/♀ NØ 18:11 Brentebjerg (AF) og senere Ø 18:30 Nørrevang (SA),
21/5 1 ad ♀ Ø 15:41 Nørrevang (JB, LB, AF).
Ingen set i efteråret, hvilket er det normale.

DOFBasen:2012

2012:  Kærhøg sp  Circus non det  
3/3 1 Ø 15:28 Korshage (Så mørk ud og jizzet kunne ligne en Rørhøg), 20/4 1 Ø 11:04 Korshage (Steppehøg?), 22/4 1 Ø efter rast 11.10 Korshage (Steppehøg?), 1/5 1 NØ 14:06 Brentebjerg (2k han Blå Kærhøg?).

DOFBasen:2012

2012:  Duehøg  Accipiter gentilis  (1063 / 142)
Mindst 4 forskellige Duehøge blev set i januar/februar fordelt på 5 lokaliteter – 1 ad ♂, 1 ad ♀, 1 2k ♀ og 1 2k ♂. I foråret 3/3 – 12/4 blev der kun set nogle få rastende fugle i området Korshage – Nørrevang og kun 1 fugl pr. dag pr. lokalitet.
Forårstrækkende fugle blev set på 12 dage mellem 2/3 og 16/4. Totalen kom til at lyde på 18 og inkluderer 2 trækforsøgende fugle. Det er et stykke under middel. Tidsmæssigt var der flest i starten af trækperioden primo marts, hvor 8 fugle svarende til 44,4 % af totalen blev set. De køns og aldersbestemte fordelte sig som 2 ad ♂, 4 2k ♂, 2 ikke alderbestemte ♂♂, 2 ad ♀♀, 2 2k ♀♀, 2 ikke aldersbestemte ♀♀, 1 ikke kønsbestemt ad og 2 ikke kønsbestemte 2k. Dage med mindst 2 trækkende: 3/3 2, 6/3 3, 16/3 3 og 23/3 2. Ser man på det samlede billede siden 1973, ser det ud som om, at arten efter en god periode i 1990’erne har været svagt vigende i årene efter jubilæumsrapporten i 1997.
Efterårets første var 1 adult hun 12/8 i Hovvig, og allerede 29/8 ses en 1k fugl samme sted. Det må være ynglefugle fra et område i nærheden, men næppe indenfor rapportens dækningsområde. Herefter var der på samme lokalitet jævnlige rastobservationer af 1 ad hun, 1 1k hun og 1 1k han frem til årsskiftet. De rastende Duehøge strejfede en del rundt, og udover Hovvig observationerne var der i andet halvår enlige rastende fugle ved Slettermose, Nykøbing Lyng, Plantagen, Nørrevang, Rørvig By og Søndervang. 4 fugle blev i efteråret bedømt til at være direkte trækkende: 24/9 1 (tidligt) og 19/11 3 (sent).

DOFBasen:2012

2012:  Spurvehøg  Accipiter nisus  (47965 / 7336)
I januar og februar blev der set overvintrende Spurvehøge på 7 forskellige lokaliteter. Bortset fra 18/1 2 Dybesø kun en fugl pr. lokalitet pr. dag. Resten af første halvår blev arten set rastende eller overflyvende på i alt 8 lokaliteter og alle observationerne drejede sig om 1 fugl. De første på forårstræk blev set primo marts og trækket kulminerede medio – ultimo april, hvor 70 % af forårets trækkende blev set. Totalen blev arbejdet hjem på hele 57 dage i perioden 2/3 – 25/5 og endte på 1359 (2 V). Det er lidt under tiårsgennemsnittet. Dagstotaler på mindst 75: 13/4 82, 18/4 159, 19/4 176, 21/4 86, 23/4 75 og 24/4 78.
Hvis man kigger på det samlede trækmateriale i tabel 1, aner man kun en lille stigning i antallet på langt sigt. Her er der ikke overensstemmelse med tallene fra Falsterbo, hvor arten er gået frem igennem hele perioden og oven i købet med en ret markant fremgang i de seneste år. Spurvehøgen har også for flere års siden overhalet Musvåge, som den mest talrige rovfugleart i trækprotokollen ved Falsterbo. Dette skal ikke tages som et udtryk for, at Spurvehøgen generelt er ved at overhale Musvåge, som den talrigeste rovfugleart på trækstederne. Det er bl.a. et udtryk for forskellige geografiske forhold og de to arters forskellige trækstrategi. Hovedtrækket af Musvåge går både forår og efterår over Nordsjælland og her er Spurvehøgen betydeligt mere fåtallig end Musvåge. F.eks. trak der ved Hellebæk i foråret 2012 10231 Musvåger og kun 1246 Spurvehøge (Steen Søgård).
Ynglefugle: Glædeligt med mange oplysninger. Sikre yngle fund på Korshage, Slettermose og Hovvig og endvidere var der rapporter, der tydede på et ynglepar på sydlige del af Nørrevang og Rørvig By. Arten kan sagtens have ynglet flere steder f.eks. i området Plantagen – Dybesø.
En meget tidlig fugl blev set trække mod sydvest på Nørrevang 14/7, men det reelle efterårstræk startede først medio august. Mellem 12/8 og 19/11 blev registreret i alt 354 trækkende, hvilket svarer til 81,3 % af 10 årsgennemsnittet. Antallet af dage med trækkende Spurvehøge i efteråret var det højeste siden 2005 i alt 45, men tallene var generelt små, og der var kun fem dagstotaler over 20: 10/9 36, 24/9 46, 11/10 23, 12/10 44 og 18/10 21.
I træktiden blev arten set rastende og overflyvende på 8 lokaliteter. Ved Hovvig blev max set 3 og ved Korshage og Nakke Hage max 2 pr. dag. Siden blot enkelt fugle på 4 lokaliteter.

DOFBasen:2012

2012:  Musvåge  Buteo buteo  (115210 / 1974-: 51238)
Overvintrende Musvåger blev set på hele 12 lokaliteter i januar og februar. Flest blev set i Hovvig og omegn, hvor op til 5 kunne ses på en dag. Forårstrækket startede så småt medio februar, men helt traditionelt var det først i marts måned, at trækket for alvor tog fart. Arten har jo en ret lang trækperiode og mellem yderdatoerne 13/2 og 8/6 blev der i alt set 2229 trækkende, heraf 5 mod V og 2 på trækforsøg. Det er noget bedre end de to foregående slappe år, men når ikke op på tiårsgennemsnittets niveau.
Der var ingen store trækdage, til gengæld var der rigtig mange trækdage - i alt 66. Det er det højeste antal forårsdage med Musvågetræk siden 2005. Det blev kun til disse trecifrede dagstotaler: 3/3 160, 16/3 262, 17/3 105, 25/3 154, 13/4 101 og 23/4 204.
På langt sigt ser det ud som om, at vi gennemsnitlig så lidt flere trækkende Musvåger i forårene før jubilæumsrapporten end i forårene efter, se tabel 1, hvilket vel også er det indtryk, man har haft i felten. Måske har flere Musvåger valgt at overvintre længere nord på i den seneste periode, hvor vintrene generelt har været mildere. Dette kunne understøttes af, at Musvågen er steget i antal på vinterfugletællingerne i Sverige (Lindtström, Å, Gren, M. & Ottvall R. 2012. Övervakning av fåglarnes populationsutveckling – Årsrapport 2011).
Sædvanen tro var der ingen ynglefund i 2012, men et par blev set markere revir over Nakke Skov på det rigtige tidspunkt af året. Der bør nok holdes øje med denne lokalitet i tiden fremover, hvor skoven vokser til.
Efterårstrækket gik i gang allerede medio august. Mellem 12/8 og 21/12 blev der på 56 dage set i alt 2291 fugle. Heraf var 2 trækforsøgende og et par stykker havde en lidt skæv trækretning mod SØ/NØ. Det er lidt under gennemsnittet for de seneste 10 år. Flest 84,3 % blev set i perioden fra ultimo september til medio oktober. På fire dage nåede observatørerne op på en trecifret dagstotal: 24/9 510, 2/10 108, 10/10 393 og 11/10 396. I december blev set i alt 11 Musvåger på kuldetræk. Til sammenligning kan nævnes, at et større kuldetræk blev set på Stevns i december, hvor der var 2 dage med over 200 indtrækkende fugle. I december blev der desuden set rastende fugle på 11 lokaliteter, og ligesom i første halvvår var der flest i området ved Hovvig. Her kunne man tælle op til 5 rastende Musvåger på en dag. På de øvrige lokaliteter var der kun 1 – 2 pr. dag.

DOFBasen:2012

2012:  Fjeldvåge  Buteo lagopus  (14790 / 1032)
Eneste vinterobs var 7/2 – 9/2 1 2k rastende i Hovvig. Øvrige rastende/overflyvende i første halvår: 3/3 1, 15/4 1 og 25/4 2 Hovvig.
Forårstrækket var det bedste siden 2005. Totalen blev på 284 set på 29 trækdage mellem 16/3 og 25/5. Det er et resultat over gennemsnittet for de seneste ti år. Ved Falsterbo havde man i efteråret 2011 for andet år i træk sæsonrekord efter en god gnaversæson, men dette slog altså ikke fuldt igennem på forårstrækket i 2012 ved Rørvig, mest fordi de gamle fugles træk i april ikke var særlig stort. Der er i materialet en tydelig indikation på, at der blev produceret mange Fjeldvågeunger i 2011. En større andel end vi har set længe (43 %), blev set i ungfuglenes trækperiode i maj og en del fugle blev også med sikkerhed bestemt til 2k fugle. En enkelt dag primo maj blev det vurderet, at 90 % var 2k fugle. Dage med mindst 15 trækkende: 19/4 48, 21/4 20, 24/4 18, 1/5 37, 2/5 26 og 3/5 16.
Langtidsudviklingen i femårsgennemsnittene af forårstrækket viser en støt og rolig faldende tendens siden sidst i 80’erne og først i 90’erne se tabel 1.
Mellem 24/9 og 23/11 blev der på 9 dage set i alt 15 trækkende. Heraf blev lidt over halvdelen - 8 set midt i oktober. Eneste derudover var 19/10 1 overflyvende Hovvig.

DOFBasen:2012

2012:  Fiskeørn  Pandion haliaetus  (3898 / 458)
Rettelse 2011. Årstotal 83 hvilket betyder at parantestallet er rettet i denne rapport.
2012: Årets første Fiskeørn blev først set 3/4. Det er første gang i 15 år uden observationer i marts. Frem til 24/5 blev der i alt set 101 trækkende på 30 dage. Af disse trak en mod vest, og en var på trækforsøg. Forårstotalen ligger noget under tiårsgennemsnittet, og det er tredje år i træk, at det er tilfældet. Ser man på fordelingen hen over foråret var den ganske normal med flest fugle medio - ultimo april. 68,3 % trak forbi i den periode. Der blev set over 5 fugle på følgende dage: 9/4 10, 11/4 7, 19/4 18 og 21/4 19.
Langtidsudviklingen viser, at vi gennemsnitligt har set betydeligt flere forårstrækkende Fiskeørne i årene efter jubilæumsrapporten end før (se tabel 1). Det er i fin overensstemmelse med, at arten viser signifinkant fremgang på efterårstrækket ved Falsterbo og er formodentlig et udtryk for en langsigtet fremgang i bestanden i bl.a. Sverige. Ser man på udviklingen i femårsgennemsnitstotalerne for forårene siden jubilæumsrapporten i 1997, ses dog en ret så tydelig nedadgående tendens.
Første Fiskeørn på vej retur blev set allerede 30/6. Den næste til mere normal tid 9/8. I alt blev der på 17 dage set 25 trækkende fugle frem til 24/9, som blev årets sidste dag med Fiskeørn. Dage med mere end 2 fugle: 12/8, 20/8 og 24/9 alle dage 3.
Rastende fouragerende fugle i Hovvig lod sig se jævnligt i perioden 21/8 til 22/9. På ingen af dagene mere end en enkelt fugl. 9/9 blev en enkelt fugl set ved Slettermose.

DOFBasen:2012

2012:  Tårnfalk  Falco tinnunculus  (1974-: 3012 / 1975-: 484)
Overvintrende Tårnfalke blev i januar og februar set på 9 lokaliteter. Bortset fra 19/2 - 20/2 2 Korshage og Nørrevang drejer alle øvrige observationer sig blot om enlige fugle.
Forårstrækket blev det hidtil bedste med i alt 196 trækkende (heraf 1 mod V) fordelt på 37 dage mellem 26/2 (tidligt) og 25/5. Der kom først for alvor skub på Tårnfalketrækket sidst i april og i den næste månedstid var trækket rigtig godt. Dette er bedst illustreret ved at 188 Tårnfalke svarende til 95,9 % af forårets træktotal blæste igennem mellem 19/4 og 21/5. Bedste periode var primo maj, hvor 25 % af totalen blev set. Det fine forårstræk hænger uden tvivl sammen med et stort museår i blandt andet Nordsverige i 2011, som betød, at de ynglende Tårnfalke havde en rigtig god ynglesucces. Eksempelvis var der i 217 kasser med ynglende Tårnfalke i Västerbotten, den hidtil bedste registrerede ynglesucces med i gennemsnit hele 5,96 unge pr. par (kilde: Kjellen i ”Fåglar i Skåne 2011”). Trækdage med over 10 fugle: 19/4 15, 20/4 16, 1/5 15, 2/5 17, 15/5 11, 19/5 11, 21/5 14 og 22/5 11.
Ynglefugle: Sikre yngelfund fra Korshage og Hovvig. Endvidere sandsynlig yngel på det sydlige Nørrevang og ved Slettermosegård.
Efterårstræk blev set på 21 dage mellem 13/8 og 23/11. Totalen blev på 38 fugle (heraf 1 mod NØ), hvilket er lidt over de seneste ti års gennemsnit. Flest blev set ultimo september, hvor ca. 32 % trak forbi. De 2 største dagstotaler blev 29/8 5 og 24/9 8.
I december var der rastende Tårnfalke på 6 lokaliteter. Bortset fra 13/12 2 Plantagen, blev der kun set en enkelt fugl pr. lokalitet pr. dag.

DOFBasen:2012

2012:  Aftenfalk  Falco vespertinus  (1, 351, 7)
7 Aftenfalke blev set i foråret heraf 6 på direkte træk. Man bemærker især en ret sen adult han primo juni.
2/5 1 2k ♀ NØ 17:07 Brentebjerg og 17:10 Rørvig By (LB, CG, AF), 1 2k ♀ NØ 17:26 Brentebjerg (CG, AF),
15/5 1 ad ♂ Ø 13:15 Korshage (AF, EVR, KBR),
19/5 1 2k+ ♀ NØ 16:09 Brentebjerg (AF),
20/5 1 hun rastende Brentebjerg (AF),
23/5 1 2k ♀ NØ 09:29 Nørrevang (JS),
7/6 1 ad ♂ 16:50 NØ Nørrevang (JS).
I tabel 1 ses, at vi sammenlignet med årene før 1997 i de senere år gennemsnitlig har set færre Aftenfalke på forlænget forårstræk. Dette kan måske bero på tilfældigheder, men kan også være et udslag af artens generelt negative bestandsudvikling. Den tidsmæssige fordeling af forårstrækkende Aftenfalke efter 1997 er vist nedenfor. Den er meget tæt på at være identisk med fordelingen vist i jubilæumsrapporten fra 1997 og viser to toppe hhv primo og ultimo maj.
Procentvis fordeling af trækkende Aftenfalke set ved Rørvig i forårene 1998 - 2012. 100 % = 55. Yderdatoer 23/4 – 7/6.

DOFBasen:2012

2012:  Dværgfalk  Falco columbarius  (2547 / 342)
Et af de sjældne vinterfund. 17/2 1 brun rastende Galbuen, Nakke By (CG).
Forårstrækket indledtes primo april og mellem 8/4 og 21/5 blev der på 28 dage set i alt 87 trækkende. Det er største forårstotal siden 2006 og lidt over gennemsnittet for de seneste ti år. Flest trak forbi i perioderne medio april og primo maj, hvor hhv 42,5 % og 33,3 % af forårstotalen blev set. Den samlede andel af hanner var 18,3 %, hvilket er ret lavt. Det kan forklares ved, at der, måske på grund af gunstige vejrbetingelser, trak pænt med fugle primo maj i de brune fugles trækperiode. Andelen af hanner var som den plejer størst tidligt på sæsonen, og udgjorde medio april 21,6 %. Ser man på gennemsnittene før og efter jubilæumsrapporten (se tabel 1) ses det, at vi gennemsnitlig har set betydeligt flere Dværgfalke i den senere årrække. Dværgfalk er også en af de arter, der viser signifikant fremgang på efterårstrækket ved Falsterbo. Begge dele peger i retning af, at arten generelt er stabil og har det godt i disse år. Dage med mindst fem trækkende: 18/4 7, 19/4 13, 20/4 9, 21/4 6, 1/5 6 og 8/5 12.
I foråret var der disse få rastobservationer: 20/4 1 Nørrevang, 29/4 1 Flyndersø og 1/5 1 Nørrevang.
I efteråret blev der kun set trækkende fugle. I alt 12 fugle på 8 dage mellem 9/9 og 14/10. Det er ganske godt set med lokale øjne og noget over gennemsnittet for de seneste ti år. På 2 dage mere end 1 fugl: 27/9 2 og 12/10 3.

DOFBasen:2012

2012:  Lærkefalk  Falco subbuteo  (1715 / 85)
Første blev en rastende set i Hovvig 25/4, hvilket kan sammenlignes med, at middelankomst datoen for perioden 1998 – 2011 er 24/4. Generelt ses de første Lærkefalke tidligere nu om sunder end de gjorde i årrækken før 1997. I jubilæumsrapporten angives en middelankomstdato til 28/4 for årækken 1973 - 1997, hvilket vil sige, at arten har rykket sit ankomst tidspunkt med 5 dage. Trækket indledtes med en ret god april dag 29/4 med 8 trækkende, og så bragede det ellers for alvor løs om eftermiddagen 1/5. Denne dag startede ret roligt med en enkelt fugl om formiddagen, men lidt før kl. 14.00 - det klassiske tidspunkt på dagen vi helt tilbage i 70’erne lærte, at Lærkefalkene går i gang på - gik et massivt træk i gang. Dagstotalen 1/5 endte på 45 ! Ved flere tilfælde kom der småflokke på 2 – 3 fugle trækkende, hvilket ikke lige frem er hverdagskost ved Rørvig. En søgning i DOFbasen, en gennemgang af NOK rapporterne fra 1993 og frem og en gennemgang af samtlige Sjællandsrapporter fra 1971 og frem viser, at det er den største forårsdagstotal fra Sjælland og den tredje største i Danmark. Kun overgået af 2 dage ved Skagen i 2006: 6/5 65 og 8/5 70. Ud over, at det rent statistisk var rekord, var det også den mest bemærkelsesværdige hændelse under forårstrækket af rovfugle i 2012. For dem der oplevede det, må det være en dag, de ikke glemmer lige med det samme. De to efterfølgende dage 2/5 og 3/5 var også rigtig gode trækdage, her trak hhv. 25 og 22 fugle. Forårstotalen endte derfor på høje 139. Det er næst bedste forårstotal gennem tiderne. Kulminationen primo maj er helt klassisk. Yderdatoerne for forårstrækket var 29/4 og 25/5 og antallet af dage med trækkende Lærkefalk var moderate 12. Udover de nævnte dage trak der på 2 dage mere end 5 fugle: 20/5 11 og 23/5 7. Der var i foråret i øvrigt blot 2 dage med rastende fugle: 29/4 1 ad Korshage og 3/5 3 Gravhøjen.
I tabel 1 ser man, at der gennemsnitlig er set betydeligt flere Lærkefalke i de senere år sammenlignet med perioden før 1997. Ved Falsterbo er antallet af Lærkefalke på efterårstræk også steget markant siden 1990’erne, og langsigtet ser det derfor ud som om, at udviklingen er positiv for denne elegante falk.
Lærkefalk ses de fleste år fåtalligt ved Rørvig om efteråret. Således også i 2012, hvor der blev set 3 trækkende i Hovvig hhv. 6/8, 25/8 og 27/9 samt en rastende fugl på samme lokalitet 13/8.

DOFBasen:2012

2012:  Vandrefalk  Falco peregrinus  (540 / 79)
Mange vinteriagttagelser fra januar og februar. Jævnligt en adult ♂ og en adult ♀ i Hovvig, dog ikke på samme dag. Derudover blev arten i januar og februar set på 6 lokaliteter. Nogle af disse observationer drejer sig givetvis om gengangere fra Hovvig, men fra et par lokaliteter meldes om 2k fugle, så der har mindst været 3 forskellige individer i årets første to måneder. Fra ultimo februar og frem til ultimo marts blev den samme 2k ♂ set ved flere lejligheder rundt omkring på halvøen, og under tiden, især primo marts, blev den noteret som trækkende. Disse observationer er ikke medregnet i forårstotalen. Der var også en hel række andre iagttagelser af rastende Vandrefalke i forårstrækperioden. Eneste dag med flere fugle var 8/3 1 ad hun og 1 2k han Hovvig. Disse mange rastobservationer var med til at sløre trækbilledet. Første som regnes for reelt trækkende blev set 28/3 (første i Hellebæk 23/3 via Steen Søgaard) og på 12 dage frem til 15/5, blev der set i alt 22 trækkende inklusive en trækforsøgende fugl. Det er et stykke under tiårsgennemsnittet. Klart flest 81,8 % trak i perioden medio april – primo maj. Dage med mindst 2 trækkende: 3/4 2, 18/4 3, 23/4 2, 1/5 4, 3/5 3 og 8/5 2.
14 fugle blev aldersbestemt og fordelingen var lidt anderledes end den plejer med nøjagtig lige mange adulte som 2k. Normalt ser vi flest adulte.
Artens massive fremgang igennem de 40 år rapporten har eksisteret fremgår tydeligt af tabel 1.
I efteråret blev der i en relativ kort periode mellem 28/9 og 11/10 set i alt 7 trækkende, her i mellem røg en mod NØ. 3 af disse blev set primo oktober og på ingen dage blev der set mere end en enkelt trækkende fugl. Andet halvår bød ligesom første på en række rastobservationer. Fra 23/9 og året ud blev der igen set 2 ad (han og hun) rastende i Hovvig. 2/10 blev begge fugle set. Der ud over blev der set 1 1k ♀ ved Slettermosegård 6/11 og endvidere 1 ad ♂ ved Søndervang 17/11. 24/11 blev den samme adulte han (Hovvig fuglen?) set på tre de forskellige lokaliteter Korshage, Flyndersø og Skansehage.


DOFBasen:2012

2012:  Falk sp  Falco non det  (?, 145, 3)
3/5 1 NØ 14:30 Brentebjerg (hunfarvet Tårnfalke type), 10/5 1 Ø 14:13 Nørrevang (Aftenfalk?) og 19/5 1 Ø 15:46 Dybesø (sandsynligvis Lærkefalk).

DOFBasen:2012