Rapport 1997

Pirol - Værlinger


1997:  Pirol  Oriolus oriolus  (1, 83 93, 3)
Fænologi: (4/5) 22/5 - 4/6 (20/6)
Meget sjælden forårstrækgæst.
Et årligt tilbagevendende eksotisk indslag i Rørvigs fuglefauna er tilstedeværelsen af Pirol på Korshage, som regel ultimo maj. Arten har kun manglet et år - helt tilbage i 1974. I alt er det blevet til 88 fugle gennem årene (3,5/år). Langt de fleste fugle er set eller hørt på selve Korshage eller i det umiddelbare bagland f.eks. Langesømosen. Under optimale forhold med varm SØ-vind i trækperioden ses ofte pænt med Piroler. Største antal er 7 - 10 fugle i 1981 og 1984, men visse år ses kun en enkelt.
Tidsmæssig fordeling pr 1/3 mdr: maj (2, 13, 51) og juni (16, 5, 1)

1997: 24/5 1 han Ø, 6/6 1 og 12/6 1 alle Korshage. Et år på det jævne.

DOFBasen:1997


1997:  Rødrygget Tornskade  Lanius collurio  
Fænologi:(2/5) 8/5 - 2/9 (26/9)
Sjælden - fåtallig yngletrækfugl, fåtallig forårstrækgæst og meget sjælden efterårstrækgæst.
Arten var i tilbagegang i tresserne, men har tilsyneladende stabiliseret sig på et lavere niveau. Hannerne ankommer primo maj, hunnerne medio maj. Typisk trækker mellem 30 og 100 fugle igennem i løbet af maj måned. Arten er svær at tælle p.g.a. de lokale fugle, men gode dagscifre ligger på 10 fugle og derover. Bedste dagstotal er fra 29/5 1976 med 29 fugle, næstbedste 22/5 1996 med 28 fugle.
Arten er nattrækker, der ses rastende om dagen. Fuglene ses primært på Korshage, men der ses også mange ved Flyndersø og langs hegnene på Nørrevang.
I de sidste 25 år har der næppe ynglet mere end 10 par pr år. De fleste par yngler på Korshage, hvor der er talt op til 5 par. Andre gode ynglesteder er Flyndersø, Hovvig og sydspidsen af Nakke.
De sidste unge fugle forsvinder primo - medio september.

1997: Lidt sen ankomst, de første blev 12/5 1 og 14/5 2 fugle. Dage med over 10: 16/5 11, 17/5 17 og 24/5 11 samt fra sommeren 13/7 18 Flyndersø og 19/7 17 Korshage. De sidste må være ynglefugle og indicerer et virkelig godt år. Der blev konstateret yngel på begge disse lokaliteter, men ikke fra nogen andre steder. Fra træktiden giver simpel sammentælling 60 - 70 forårsfugle. Sidste fugl, en 1k, blev set 7/9.

DOFBasen:1997


1997:  Rosenbrystet Tornskade  Lanius minor  (0, 0, 1/1)
1997: 4/6 1 han rastende Flyndersø 21:25 – 22:20. Ny art for stationen. De sidste års fremgang for arten i Danmark bragte i 1997 2 fugle til landet, hvoraf den ene endte i Rørvig. Stationens faste mand gennem de sidste fire år sluttede af på fremragende vis med dette hit.

DOFBasen:1997


1997:  Stor Tornskade  Lanius excubitor  
Fænologi:(10/9) 3/10 - 24/4 (25/5)
Meget sjælden - sjælden trækgæst og meget sjælden vintergæst.
Stor Tornskade er i tilbagegang. I halvfjerserne kunne forårstotalen lyde på 54 iagttagelser i 1974 og 62 iagttagelser i 1975, hvilket er vor hidtil højeste. I firserne var det mest optimistiske bud på en total 25 i 1983. I halvfemserne har intet forår budt på mere end 10 fugle, de sidste år ligger endog under 5!! Efterårstallene er som regel lidt mindre, højeste tal er 34 fugle fra 1975. Derudover ses typisk 1 - 5 mere eller mindre langtidsrastende fugle om vinteren.
Generelt ses de fleste fugle rastende langs Korshagekysten, men der er som regel også en til flere fugle i Hovvigområdet, og arten kan principielt ses overalt i det åbne land.
Da Stor Tornskade formodentlig i stor udstrækning er nattrækker, kan det være svært at vurdere, hvor mange fugle der egentlig er tale om. Er det den samme fugl, der sidder på Korshage fem morgener i træk, eller er det flere forskellige? Ved hjælp af ringmærkning er det konstateret ved mindst en lejlighed, at der kan ske en stor udskiftning af fuglene.

1997: Forårstrækket forløb fra 19/4 til 26/4 begge dage med en fugl. I alt trak 3 - 5 fugle. Eneste dag med flere fugle: 25/4 2.
Efterårets første blev set 1/10. Efteråret gav i alt 5 - 10 fugle alle rastende på Korshage eller i Hovvig. Ingen rapporteret efter 23/11.

DOFBasen:1997


1997:  Skovskade  Garrulus glandarius  
Fåtallig ynglestandfugl og visse år invasionsfugl.
Et skøn over ynglefuglebestanden lyder på 35 - 70 par.
Der var invasioner i 1972, 1977, 1994 og 1996. Invasionen i 1972 var stor, og forårstrækket i 1973 gav 270 trækkende og især trækforsøgende fugle. I 1977 sås mange i løbet af september - oktober, men den største dag 29/9 gav dog kun 17 fugle. Forårstrækket 1978 bød ligeledes på mange trækforsøgende fugle flest set 7/5 med 75 fugle. Invasionen i 1994 gav hele 396 fugle fra 31/8 til 28/10 med flere store dage: 31/8 147 og 6/10 hele 175 trækforsøgende fugle, ny rekord for lokaliteten.
Foråret 1995 var tilsvarende markant med hele 4 dage med over 100 fugle, flest 25/4 med 160. Endelig gav efteråret 1996 en ny invasion med 293 trækkende - trækforsøgende fugle med flest, 80 rastende fugle, 6/10.
Udenfor invasionerne gør Skovskaden ikke meget væsen af sig. Oftest ses kun ganske få fugle på trækforsøg forår og efterår.

1997: Et år med få fugle. Årets første trækaktivitet registreret 7/3 1 Korshage. Lidt trækforsøgende fugle i maj med op til 8 fugle 4/5 og 24/5. Efterårets første 27/9 1 og sidste 1/10 1, begge fugle trækforsøgende.

DOFBasen:1997


1997:  Husskade  Pica pica  
Almindelig ynglestandfugl og sjælden ynglestrejffugl.
Der yngler mellem 100 - 300 par i kommunen.
En almindelig art der ses overalt. På Korshage optræder den dog forholdsvis mindre hyppigt. Her ses den trækforsøgende fra marts til maj og igen fra september til oktober. Normalt er der tale om småflokke på under 10 fugle, og kun yderst sjældent er reelt udtræk forekommet.
Højeste antal trækforsøgende fugle er 21 2/10 1996.
I vinterhalvåret kan flokke af Husskader ses gå til kollektiv overnatning på udvalgte steder. De sidste år har overnatningspladsen ligget i Nykøbing. Højeste antal i en sådan forbindelse er 135 fugle, der gik til overnatning i 1993.

1997: En del trækforsøgende fugle. Den første forekomst var også den største, 5/3 7 på trækforsøg, dog igen 7 trækforsøgende 19/4.
Efterårets første og eneste observation: 1/10 6 trækforsøgende.

DOFBasen:1997


1997:  Nøddekrige  Nucifraga caryocatactes  
Klassisk invasionsart med masseforkomster visse år, fulgt af bundforekomster få år efter. Sjælden ynglefugl i årene efter en invasion.
Der var invasioner i 1975, 1977, 1985, 1988, 1994 og 1995. Invasionen i 1975 var størst og resulterede i 4 sikre ynglepar året efter. Fra 1975 foreligger således vores rastrekord på 50 fugle 11/9 og 12/9. Invasionen i 1977 var også stor: 15/9 17 og 24/9 19 SV, desuden sås mange rastende fugle. I 1978 sås stadig mange: 18/7 27 og 30/7 21 fugle på en ynglefugleoptælling. Herefter er arten årlig, men i beskedne mængder (1 - 10 fugle) til 1985, hvor næste invasion indtraf med 40 fugle fra efteråret og 26 det følgende forår.
Ny invasion i 1988, men den gik tilsyneladende helt uden om Rørvig. Kun 4 fugle sås i efteråret og i de næste 5 år blev der kun set en fugl (1991) alt i alt. Invasion igen i 1994 med 32 fugle og atter i 1995 med 35 fugle. Bedste dag 22/10 med 16.
Med jævne invasioner er lokaliteten antagelig i stand til at opretholde en lille fast ynglebestand. Plantagen og de tilstødende sommerhusområder er sikkert “guf “ for arten og forekomster flere år efter invasioner, kunne godt tyde på yngel i flere år efter en invasion.
Nøddekrigen er imidlertid svær at registrere som sikker ynglefugl, da den kan færdes meget stilfærdigt i selve yngleperioden. Til gengæld er den meget aktiv og larmende i sommermånederne og ses her ofte i plantagen. Rastende fugle kan træffes overalt på halvøen, mens fugle på direkte træk ses bedst fra Korshage.

1997: Der er indkommet observationer af Nøddekrige fra hele 60 dage fordelt over samtlige måneder. På trods af dette, var der ingen dage med over 2 fugle og de færreste af observationerne er fra Korshage. Mange fund er fra sommermånederne i de potentielle yngleområder. Vi regner med, at Rørvighalvøen huser 1, 2 eller flere ynglepar, og det er de fugle folk ser og hører, men vi har intet sikkert ynglefund fra i år til at dokumentere påstanden.

DOFBasen:1997


1997:  Allike  Corvus monedula  
Almindelig yngletrækfugl, og meget almindelig træk- og vintergæst.
Alliken yngler i kommunen, formodentlig ligger bestanden på 100 - 200 par.
Allikens træk kulminerer normalt i marts, men trækket strækker sig ofte fra februar til maj. Rørvig har med års mellemrum kunne fremvise imponerende tal. Allerede i 1974 passerede hele 28900 fugle halvøen, en rekord der stadig holder. Samme år sås 7100 fugle 11/3, periodens bedste dagstotal. Normalt registreres betydeligt færre, sædvanligvis mellem 5000 og 15000 på et forår.
Returtrækket er ofte mindre, bedste år er 1993 med 14952 fugle og bedste dagstotal fra efteråret er 6575 fugle 18/10 1981. Normalt ligger efterårstrækket på 5000 fugle, der er kun registreret to år med over 10000 fugle. Trækket kulminerer oktober - november.

1997: Forårstrækket startede tidligt 11/1 med 2 Ø og sluttede 31/5 med 2 Ø.
Samlet trak mindst 7650 fugle hen over halvøen i løbet af foråret. Højeste dagstotal kom 1/3 med 1260 fugle. Andre store dage var 10/3 med 1045 og 7/3 med 880 fugle.
Efteråretstrækkets første sås 20/9 med 15 og højeste dagstotal kom 15/10 med 1760 fugle. Efterårets sidste træk sås 2/11 med 2 fugle. Efterårstotalen blev 4510 fugle.

DOFBasen:1997


1997:  Råge  Corvus frugilegus  
Sjælden - fåtallig yngletrækfugl, samt fåtallig - almindelig træk- og vintergæst.
I halvfemserne har arten etableret sig som ynglefugl i Nykøbing med en håndfuld par. Som mest er der registreret 9 par i 1995.
Rågens forårstræk forløber fra marts til maj med kulmination i marts - april. Der har i perioden været en vekslen mellem gode og dårlige år. Bedste år hidtil var 1986 med 623 trækkende fugle med hidtil bedste dagstotal på 299 fugle 19/3. 1987 var så efterfølgende det værste år med kun 14 trækkende fugle. Dagstotalen fra 1986 blev overgået i 1989 med 311 fugle 7/3.
Efterårstrækket har de fleste år lidt flere trækkende fugle, men også her er der stor variation f.eks blev top-foråret 1986 udjævnet af en bundnotering på kun 33 fugle på returtrækket. Bedste efterår er 1996 med 811 fugle, højeste dagstotal er fra 1992 med 315 fugle 25/10.
Sommeren igennem kan arten ses fouragerende på markerne på halvøen, og ofte kan fourageringstræk ses.
Alt i alt kan konkluderes, at arten i dag er betydelig mere almindelig end ved stationens start i 70`erne.

1997: Kun 36 trækkende Råger i løbet af foråret. 9/3 blev første og største trækdag med 11 Ø. Efteråret gav 101 trækkende Råger. Bedste dag blev 15/10 med 51 SV-trækkende.

DOFBasen:1997


1997:  Sortkrage  Corvus corone  (17, 140, 1 - 10)
Meget sjælden trækgæst og uregelmæssig ynglestrejffugl.
Racen har været årlig siden 1973, men der er aldrig med sikkerhed set mere end 10 fugle på et år.
Ofte er fuglene set rastende på egnede lokaliteter som f.eks. Nørrevang, og det har derfor været svært at afgøre, hvor mange individer det har drejet sig om. Igennem hele perioden har muligheden for yngel spøgt, men først i 1995 blev der med sikkerhed konstateret 1 - 2 blandingspar med efterfølgende hybrider.
De bedste år har været 1974 med 8 - 9 i løbet af foråret, 1986 med 5 - 10 forårsfugle og 4 samme efterår samt 1994 med 5 forårs- og 7 efterårsfugle.

1997: Arten blev observeret 18 dage i foråret og 7 dage i efteråret. Ved alle fund blev der kun set en fugl, og i de fleste tilfælde drejer det sig formodentlig om samme individ. Fuglen var under mistanke for at udgøre den bedre halvdel i et parforhold.

DOFBasen:1997


1997:  Gråkrage  Corvus cornix  
Almindelig trækgæst, almindelig ynglefugl og vintergæst.
Ynglebestanden ligger mellem 50 og 100 par.
Arten tælles normalt på gode dage, men trækket forløber ofte over hele dagen, så man ikke får fuldt udbytte, medmindre man bliver stående hele dagen på Korshage. Der er tilsyneladende tale om tilbagegang for Gråkragen. Helt tilbage i 1974 sås utrolige 19030 i løbet af foråret og året efter 11820, tal vi ikke har været i nærheden af siden. Faktisk har der ikke været et forår med over 5000 fugle siden 1975. Det skal understreges, at der siden 1975 heller ikke har været et år med fuld dækning på Korshage, og at optælling og indrapportering siden har været på et lavere niveau.
Største efterårstotal er på 7000 fugle fra 1977, et år hvor to gode dage blev ramt og talt nemlig 15/10 med 3600 og 29/10 med 3000. Siden 1977 har der været gode efterår f.eks. 1981 med 4250 fugle på 4 dage, men ofte ligger totalen på et lavere niveau.
Det er vigtigt at dækningen er på plads marts og oktober, som er kulminationstidspunkter for henholdsvis forår- og efterårstræk.

1997: Forårets første blev 5/3 7 Ø. Forårstotalen kom til at lyde på sølle 224 Ø til og med 20/4.
Efterår: Eneste rapporterede blev 16/10 8 fugle. Tja, bunden må snart være nået.

DOFBasen:1997


1997:  Ravn  Corvus corax  ( 0, 100, 12 - 20)
Meget sjælden sommer, træk- og vintergæst.
En art hvis fremgang på landsplan er nydeligt afspejlet i materialet fra Rørvighalvøen.
Frem til 1979 blev der kun set 2 fugle på halvøen. Fra 1979 til 1989 er arten årlig med 1986 som undtagelse. I alt 27 fugle blev set i denne periode og langt de fleste var trækfugle fra foråret.
Fra 1989 ses masser af Ravne og første ynglefund konstateres i oplandet. I 1991 konstateres 2 ynglepar nær kommunen og igen mange observationer. Siden da har arten ynglet årligt i Odsherred, visse år måske også i kommunen, og arten ses året rundt.
På grund af de lokale fugles omstrejfen har det været svært at pille trækfuglene ud med mindre de er set fra Korshage. Således må vores årsbedste fra 1994 med 28 trækkende fugle om foråret og en enkelt fra efteråret tages med et lille forbehold. Bedste dagstotal fra samme år er på 8 trækkende fugle 3/4 heraf de 7 i flok.
Man kan vel formode at fremgangen for arten fortsætter.

1997: De første 11/1 2 Hovvig og 25/1 1 Hovvig. Største tal blev 7/4 4 Hovvig. Der er indkommet mange observationer af Ravn. Langt de fleste er fra Hovvig-området, der måske huser et ynglepar. Følgende er set trækkende øst: 16/4 1, 17/4 1, 20/4 1, 25/4 2 og 12/5 2.
Efteråret gav kun et fund 26/9 1 SV Skansehage.

DOFBasen:1997


1997:  Stær  Sturnus vulgaris  
Almindelig yngletrækfugl og trækgæst.
Ynglebestanden består for tiden af 75 - 300 par.
Stæren er i kraftig tilbagegang. Forårstotalerne fra de senere år nærmer sig en tiendedel af forårstotalerne for 25 år siden og gode dagstotaler når nu sjældent over 1000 fugle.
Der er sikkert en del forklaringer på, at vi har færre Stære ved Rørvig. En del af forklaringen består i at småfugletrækket ved Korshage er nedprioriteret i forhold til rovfugletrækket over Nørrevang. Der er dog ingen tvivl om, at den kraftige tilbagegang er reel, hvilket også afspejles på landsplan. Tilbagegangen ses også tydeligt på størrelsen af flokke af rastende Stære i Hovvig, der før i tiden ofte lå over 5000 ( max. 8000 30/6 1975), nu nås sjældent 1000 fugle. Juni er som regel måneden med årets største rasttal. Det sker i forbindelse med mellemtrækket.
Forårstrækket kulminerer ofte i marts, men kører indtil maj. Største forårstotal er fra 1974, hvor 30125 trak forbi lokaliteten, og intet forår efter 1975 har budt på mere end 10000 fugle. Største dagstotal er fra 27/3 1976 med 4400 fugle.
Efterårstrækket kører fra september til november og kulminerer normalt i oktober. Det når ikke forårstrækkets højder og har fulgt trop i de senere års nedgang, ned i hvad der må betegnes som en afgrund. Bedste efterårstotal er dog kommet så sent som i 1992 med hele 7310 fugle og fra samme år stammer bedste dagstotal med 4078 trækkende fugle 25/10.
Hvorvidt tilbagegangen også afspejles i ynglefuglene kan ikke dokumenteres.

1997: Forårets første 16/2 1 Rørvig By og første træk fra Korshage 1/3 1 Ø. Forårstotalen endte på sølle 912 trækkende fugle frem til 25/5. Dybt suk!! Højeste dagstotal blev 26/3 410 Korshage. Bedste rasttal blev 500 rastende Hovvig 14/5 og fra efteråret 250 rastende Nørrevang. Efterårstræktotalen endte på 160 fugle - talt på to dage. Årets sidste observation 29/11 4 Hovvig.

DOFBasen:1997


1997:  Rosenstær  Sturnus roseus  (0, 1, 0)
Status: Tilfældig gæst.
1995: 25/5 1 ad. Rørvig By og senere rastende ved Rørvig Friskole.

DOFBasen:1997


1997:  Gråspurv  Passer domesticus  
Almindelig ynglestandfugl og meget sjælden strejfgæst. Bestanden består i dag skønsmæssigt af 75 - 300 par.
Gråspurven ses ikke meget uden for dens yngleområder, dvs områder med tæt bebyggelse såsom Rørvig og Nykøbing. Alligevel ses der næsten hvert år ganske få fugle trækforsøgende på Korshage, oftest om efteråret. Arten har været i tilbagegang på landsplan i det meste af perioden.
Gråspurven er forsvundet som ynglefugl fra gårdene på Nørrevang og udkanten af sommerhusområderne. Udbredelsen nåede bunden i firserne, hvor der end ikke kunne opstøves en Gråspurv i Nykøbings nordlige udkant. Denne “verdensnyhed” kom oven i købet på forsiden af Berlingske Tidende. I dag er der et enkelt par i dette område.

1997: Der er indrapporteret 4 fund af samlet 7 fugle fra yngleområderne.

DOFBasen:1997


1997:  Skovspurv  Passer montanus  
Almindelig ynglestandfugl og meget sjælden strejfgæst.
Ynglebestanden er skønnet til 150 - 500 par.
Ligner i stor udstrækning foregående art, men har ikke været udsat for samme tilbagegang som Gråspurven, der har nærmere været tale om fremgang for Skovspurven. Arten er både talrigere og mere udbredt end Gråspurven i kommunen. Således kan den findes ynglende på nogle af gårdene på Nørrevang. Arten ses oftere end Gråspurven som trækkende eller trækforsøgende på Korshage. Alligevel bliver det sjældent til mere end 10 rapporterede observationer pr år.

1997: Fra Korshage blot disse: 7/4 1, 12/7 4 og 18/10 2 alle trækforsøgende.

DOFBasen:1997


1997:  Bogfinke  Fringilla coelebs  
Meget almindelig yngletrækfugl, træk- og vintergæst.
Bogfinken er sandsynligvis den talrigeste ynglefugl i kommunen dog i skarp konkurrence med Solsort. Ynglebestanden er beregnet til 750 - 2000 par.
Arten er uden sammenligning den talrigeste trækgæst i kommunen. Mellem 50000 og 500000 trækker hvert år forbi lokaliteten. Tilbage i 1973 taltes 580000 uspecificerede finker det hidtil højeste antal. To store dagstotaler fra samme år, 23/4 med 160000 finke sp. og 24/4 med 210000, er ikke er slået siden. Efter 1973 har forårstotalen typisk ligget på mellem 75000 og 250000, men det er hårdt og ikke specielt prestigefuldt at tælle finker, så vi mangler ofte data. Af gode tal fra de senere år kan nævnes 150000 fugle i 1995 med største dagstotal 9/4 på 62000. Trækket kulminerer primo - medio april, men fortsætter til langt ind i maj med de “skæve”.
Efterårstrækket er langt mindre. Ofte tælles kun nogle tusinde, men op til 50000 kan ses ultimo september - medio oktober.

1997: Forårstrækkets første blev 1/3 30 Ø og 5/3 100 Ø. Et rimeligt pænt år med en forårstotal på 101860, hvor alle fugle ud over førsteobservationerne blev talt på kun 6 dage mellem 10/4 og 20/4. Dagstotaler: 17/4 45000 (5 timer) og 15/4 23700 (2 timer). Fra efteråret er intet indrapporteret.

DOFBasen:1997


1997:  Kvækerfinke  Fringilla montifringilla  
Meget almindelig træk- og vintergæst.
Kvækerfinkens kulmination ligger ofte ultimo april og mængden af Kvækerfinker tiltager gradvis i de blandede finkeflokke. Bliver der talt på de rigtige dage, kan denne art sagtens svinge sig op. I 1991 nåede vi hidtil højeste forårstotal på 137000, samme år registreredes hidtil bedste dagstotal 28/4 med 87000 fugle. I 1995 taltes 78000 Kvækerfinker fra 4/4 til 23/4 med højeste dagstotal 22/4 på 50000.
Arten er i lighed med forrige ofte sjoflet og mangel på data gør, at vi mange år ikke når 10000 trækkende fugle.
Sommerobservationer forekommer, men arten er aldrig registreret som ynglefugl.
Efterårstrækket er som regel meget beskedent ved Rørvig undtagen i invasionsår, hvor millioner af Kvækerfinker kan overvintre i danske skove. Sådanne invasioner fandt sted i 1976-77 og 1983-84. Ved sidstnævnte sås op mod 10000 om vinteren i Rørvig.

1997: Der er talt på 3 datoer 17/4, 25/4 og 26/4 i alt 10350. Første trækkende fugle set 5/3 og sidste 25/5.

DOFBasen:1997


1997:  Gulirisk  Serinus serinus  (1, 20, 1)
Meget sjælden træk- og sommergæst.
Første fund er fra 1970, men 14 af 20 fund er fra halvfemserne. Bedste år var 1995 med 5 fugle.
14 trækkende fugle er fra maj, mens kun 3 er fra april.
Der er fund fra alle sommermånederne: 2 juni, 1 juli og 1 august, men der er ikke konstateret yngel.
Augustfuglen er vel vor hidtil eneste på efterårstræk.
De fleste fugle er fra Korshage, men et sommerfund er fra Nykøbing.

1997: Også i år en enkelt observation, 4/5 1 S Korshage (LB).

DOFBasen:1997


1997:  Grønirisk  Carduelis chloris  
Meget almindelig - almindelig ynglestand/strejffugl, fåtallig trækgæst og fåtallig/almindelig vintergæst.
Ynglebestanden er vurderet til 400 - 700 par. Arten er i dag mere almindelig end for 25 år siden.
Grønirisk er ikke en art, der hyppigt noteres. Typisk tælles kun på enkelte dage og forårstotalen består ofte af en enkelt eller to “tælledage”. De første år, hvor småfuglene taltes dagligt, lå forårstotalerne på 500 - 1000 Grønirisker. Dette er sikkert et godt bud på en reel total fra de senere år. En god tælledag fra de senere år har ligget på 150 - 200 fugle, hvis en sådan dag ikke rammes kan forårstotalen falde til 10 - 20 fugle, eller evt 0, hvis ingen har haft lyst til at indrapportere de få fugle fra notesbogen!
Efterår og vinter noteres flest rastende fugle. Sammentællinger af rastende flokke på halvøen kan give rasttal på 300 - 700 fugle, de fleste år er rasttotalen dog betydeligt lavere.

1997: Den eneste trækobservation, der er indrapporteret er 19/5 3 Ø Korshage. Til gengæld er der indrapporteret en række store rasttal fra Korshage i oktober: 21/10 450 og 20/10 300.

DOFBasen:1997


1997:  Stillits  Carduelis carduelis  
Fåtallig ynglefugl og fåtallig - sjælden trækgæst.
Ynglebestanden vurderes at ligge på 5 - 25 par.
Stillitsen er en af de finker der ofte noteres, fordi den er forholdsvis sjælden, og fordi den ikke yngler på selve Korshage, hvorfor fugle, der ses her, tages som trækkende fugle.
Forårstrækket foregår fra marts til maj med kulmination i april. Bedste forårstotal lyder på 147 trækkende fugle, og er fra 1975. Eneste andet tal over 100 er 103 trækkende fra 1973. Arten var nede i et dyk i firserne, hvor bundnoteringen blev 8 fugle i 1982, men har siden stabiliseret sig omkring 50 trækkende fugle som følge af de milde vintre. Højeste dagstotal for perioden er 1/5 1980 med 40 fugle.
Efterårstrækket kører fra september til november, men ofte ses færre fugle end om foråret, dog ses tit pæne antal rastende fugle. I milde vintre ses ligeledes pæne rasttal af arten.

1997: Første træk 7/3 1 Ø. Forårstotalen gav 40 fugle fordelt på mange dage og med den sølle dagstotal på 4 Ø 21/4 som højeste. De sidste sikre trækkende ses medio maj. Fra efteråret blot 6 - 8 fugle trækkende. Samtlige fugle set i oktober med højeste antal 18/10 med 4 trækforsøgende.

DOFBasen:1997


1997:  Grønsisken  Carduelis spinus  
Meget sjælden ynglefugl, meget almindelig trækgæst og almindelig vintergæst.
Ynglebestanden anslås til 0- 5 par.
Arten er en delvis invasionsart, der varierer kraftigt i antal og kulmination.
I de senere år har kulminationen ligget ultimo april, hvilket fremgår af følgende dagstotaler 26/4 1987 6300, 26/4 1991 3000, 28/4 1991 4000 og 22/4 1992 6500, men i de første år lå kulminationen i marts f.eks. 31/3 1974 4500 og 13/3 1975 2870. Obsevationerne afspejler måske både fuglenes og observatørernes vaner.
Periodens 5 største forårstotaler: 1974 15050, 1991 10500, 1973 8000, 1975 7745 og 1992 7398.
Typisk ligger år uden invasion på 1000 til 3000 fugle.
Efterårstotalerne er mere beskedne og når sjældent 500 fugle. Indrapporteringen består dog ofte af en enkelt dagstotal som 14/9 1979 780 fugle.
Arten er almindelig vintergæst med op til 500 fugle rastende.

1997: Forårets første og sidste: 5/3 9 Ø - 19/5 2 Ø. Forårstotalen lyder på 10400, hvilket er tredjebedste resultat for arten i de 25 år. Bedste dagstotal blev 5250 Ø 20/4, også en af de bedste dage for arten gennem tiderne.
Fra efteråret blot 150 trækkende fra 1/10 til 31/10, og tilsyneladende meget få vinterfugle.

DOFBasen:1997


1997:  Tornirisk  Carduelis cannabina  
Almindelig yngletrækfugl og fåtallig trækgæst.
Ynglefuglebestanden består for tiden af 75 - 125 par.
Bestandshalvering på landsplan i perioden p.g.a. intensivt landbrug - pesticider.
Endnu en art i tilbagegang på halvøen. Fra 2500 østtrækkende fugle i 1974, og 2270 i 1973 har forårstotalen i de sidste 20 år ligget på under 500. Bunden blev nået i 1994 med blot 26 fugle trækkende øst. Forårstrækket kulminerer i april, men varer fra marts til maj. Bedste dagstotal for foråret er 200 trækkende fugle på flere datoer, interessant nok også så sent som fra 9/4 1996. Totalerne er som for andre almindelige småfugle afhængig af, at der bliver talt på de gode dage.
Efterårstrækket er ofte mindre, men fra en del år findes flotte rasttal med dagstotaler på 200 på en del datoer. Efterårstrækket kulminerer september - oktober. I milde vintre overvintrer enkelte fugle.

1997: Et virkeligt godt år for arten med 900 trækkende fugle. Forårets første 5/3 9 Ø og 7/3 5 Ø. Største dagstotaler blev 10/4 120 Ø og 18/4 300 Ø begge fra Korshage. Sidstnævnte ny dagstotal-rekord for Korshage. Igen i år en række store rasttal fra Langesømosen, som mest 325 rastende fugle 29/4. Arten blev set trækkende frem til 2/6. Fra efteråret blot et par store rasttal: 14/9 45 rast Korshage og 29/9 110 rast Nørrevang.

DOFBasen:1997


1997:  Bjergirisk  Carduelis flavirostris  
Fænologi:(4/10) 14/10 - 8/5 (12/6)
Fåtallig trækgæst og sjælden vintergæst.
Forårstrækket forløber fra februar til ultimo maj. Efterårstrækket fra oktober til november ofte med kulmination ultimo oktober.
Tilsyneladende en kraftig tilbagegang, se figur. Siden 1981 har der kun været 3 år med mere end 100 trækkende fugle om foråret. Før den tid har alle år haft over 100 fugle. Ser man på de trækkende fugle om efteråret, ser billedet anderledes ud. Mange fugle frem til 1990 og derefter tilbagegang. Det er svært at drage nogen konklusioner omkring arten. En del af forklaringen på nedgangen er, som for andre småfugle, at folk i de senere år har opprioriteret rovfugletrækket over Nørrevang, på bekostning af småfugletrækket ved Korshage, der typisk kun får en time eller to om morgenen.
Største forårstotal er fra 1974 med 425 fugle og bedste dagstotal kom 27/3 1977 med 72 fugle. Fra efteråret blev 1987 året med flest, i alt 271 trækkende. Største efterårsdagstotal er fra 6/10 1975 med 65 fugle. Ofte er der dog set rastende flokke på omkring 100 fugle.
Bjergirisk raster ofte i store flokke på stub- og brakmarker på Nørrevang, langs kysten og lignende steder. Arten er sjælden vintergæst på sådanne lokaliteter.

1997: Endnu et dårligt forår med en total på 35 trækkende fugle fra forårets første, 7 Ø 5/3 og til den sidste, 1 S 14/5. Højeste dagstotal blev 17/4 med 11 Ø.
Fra efteråret 75 rastende og trækkende fra 19/9 til 29/10 med højeste dagstotal 12/10 40 fugle. 75% af fuglene er set medio oktober.
Folk må gerne fremover sende deres rasttal ind, da disse ofte er Korshage-fuglene talmæssigt overlegne.

DOFBasen:1997


1997:  Gråsisken  Carduelis flammea  
Sjælden - fåtallig yngletrækfugl. Fåtallig - meget almindelig træk- og vintergæst. Invasionsart.
Gråsisken har gennem hele perioden ynglet med 5 - 35 par.
Et typisk forår har mellem 50 og 500 trækkende fugle. Trækket kulminerer marts - april.
To store invasioner har begge givet over 5000 fugle. Den første i 1973 gav 5720 trækkende fugle, hvilket er periodens højeste forårstotal, men invasionen havde forholdsvise lave dagstotaler. Den anden invasion i 1996 gav 5509 trækkende fugle, men havde til gengæld stationens fire højeste dagstotaler: 2/3 701, 3/3 1105, 20/3 1340 og 5/4 497. Småinvasioner forekommer hyppigt og giver tal i nærheden af 500 fugle på forårstræk.
Returtrækket foregår oktober - november, men har aldrig haft samme højder som forårstrækket. Bedste efterårstotal er fra 1975 og gav 1554 fugle. Største dagstotaler fra efteråret er 23/11 1975 med 400 trækkende og 535 rast og 23/12 samme år 550 rast.

1997: Et normalt år. Første træk 23/2 med 2 Ø. Forårstotalen kom til at lyde på 300 fugle. Bedste dagstotal kom 9/5 med 186 trækkende. Fra efteråret kun 20 trækkende fugle.

DOFBasen:1997


1997:  Hvidsisken  Carduelis hornemanni (0, 21, 0)
Meget sjælden træk- og vintergæst, oftest i forbindelse med invasion af Gråsisken.
Første observation er fra 4/3 1973 med 3 fugle. Arten sås ikke igen før 1985 og årtiet bragte kun 3 fugle til lokaliteten. Siden 1990 er der observeret 15 fugle. Bedste år er 1996 med 10 fugle.
De 21 fugle fordeler sig med 4 i december, 16 fra marts samt 1 fund primo april.
Fuglene er oftest set rastende på „egnede“ lokaliteter som f.eks. Hovvig og Nørrevang, men flere fund er fra Nykøbing, og arten kan vel ses overalt.

DOFBasen:1997


1997:  Hvidvinget Korsnæb  Loxia leucoptera ( 0, 38, 0)
Uregelmæssig trækgæst og invasionsart.
Tidsmæssig fordeling af observationerne:

1975 1979 1980 1985 1986 1990 1991 1993 1996
jan 1
mar 2 4
apr 3
maj 1 1 1
jul 1
aug 1
sep 12 2
okt 2 3 1
nov 3
I alt 3 12 4 2 1 5 4 6 1

Forårsfuglene er set mellem 23/3 og 29/5. Efterårsfundene falder i perioden 20/8 - 14/11. Et vinterfund fra 30/1 1993 og et sommerfund fra 20/7 1986 er også blevet konstateret.
De 38 fugle er således fordelt på ni måneder, hvilket unægteligt giver et kompliceret billede.
Den største koncentration indtraf i 1979, hvor 12 fugle blev set fra 1/9 til 3/9.
De fleste fugle er fra Korshage, men arten er også set i indlandet og kan optræde med Stor og Lille Korsnæb på de typiske fourageringslokaliteter.

DOFBasen:1997


1997:  Lille Korsnæb  Loxia curvirostra  
Sjælden ynglefugl, sjælden - almindelig træk- og vintergæst. Invasionsart.
Arten konstateres ynglende med mellemrum, første gang allerede i 1973, men næste gang først i 1981. Formodentlig yngler arten i perioder med mange korsnæb. Det kan være svært med sikkerhed at konstatere, om arten yngler.
De fleste år en ret fåtallig trækgæst april - maj og igen september - oktober, typisk med 10 til 100 fugle. Ved invasioner har arten et træk af helt andre dimensioner. Den største invasion i perioden skete i 1990/91. Her startede returtrækket i maj og varede til november. 1032 trækkende fugle blev talt med kulmination i sommermånederne, de største dage blev 22/6 med 120 og 23/9 119 fugle. Foråret 1991 var også præget af invasionen, således trak hele 3836 fugle i perioden, der varede fra februar til maj med kulmination i maj med 1482 fugle. En mindre invasion i 1986/87 gav kun få fugle ved Rørvig.
Arten kan normalt ses rastende året rundt, hvor de flyver rundt på “fourageringstræk”, især i nærheden af Plantagen eller andre områder med mange nåletræer.

1997: Et helt godt år. Første observation 12/1 2 rast, de næste blev 2/2 30 trækforsøgende. “Forårstræk” d.v.s. østtræk 2/2 - 16/8 i alt 380 fugle. Bedste dage blev 11/6 med 61 trækkende og 17/6 med 98 trækkende. Efteråret gav fra 12/10 og året ud 154 trækkende fugle.

DOFBasen:1997


1997:  Lille/Stor Korsnæb  Loxia non det  
1997: Følgende trækforsøgende fugle er indsendt 9/2 12, 24/3 2 og 25/3 2.

DOFBasen:1997


1997:  Stor Korsnæb  Loxia pytyopsittacus (0, 859, 48)
Sjælden træk- og vintergæst. Invasionsart.
Invasioner i 1975/76, 1981/82, 1982/83 og 1990/91. Disse år sås mængder af fugle.
Arten er så godt som årlig (ikke set 1977, 1984 og 1987), men som regel i meget sparsomt antal udenfor invasionerne.
Forårstrækket forløber fra februar til maj, som regel med kulmination i februar og lidt fugle i maj.
Efterårstrækket forløber normalt oktober - november med glidende overgang til de overvintrende fugle.
Invasionen 1982/83 var den største. I efteråret 1982 sås mange fugle og herfra stammer bl.a stationens største dagstotal 19/11 med 47 fugle. På forårstrækket året efter sås 175 fugle, den suverænt bedste forårstotal.
Til sammenligning havde invasionen i 1990/91 52 fugle om efteråret og 41 på forårstræk. En mindre invasion i 1985/86 blev ikke bemærket ved Rørvig.
Arten optræder som Lille Korsnæb og flyver ofte rundt med denne art og kan derfor træffes de samme steder, altså i nærheden af nåletræer. Ingen ynglefund.

1997: Alle observationer nævnes: Fra foråret 2/2 3, 9/3 1 Ø og 27/3 1 Ø alle Korshage.
Så en god stribe fra efteråret: 20/9 1 R, 30/11 12 R og 13/12 9 R alle Plantagen. Fra Korshage: 18/10 2, 28/10 4, 31/10 3 og 16/1 12. Et helt pænt år. 

DOFBasen:1997


1997:  Korsnæb sp  Loxia non det  
1997: 9/8 7 (mistanke om Hvidvinget).

DOFBasen:1997


1997:  Karmindompap  Carpodacus erythrinus  (0, 364, 28)
Fænologi:(13/5) 21/5 - 6/6 (7/8)
Fåtallig forårstrækgæst og meget sjælden uregelmæssig yngletrækfugl.
En sand succeshistorie. Fra at være ekstrem sjælden trækfugl i halvfjersene, sås i firserne en indvandring af arten over hele landet, som i Rørvig gav sig udtryk i langt flere trækfugle og det første sikre ynglepar (1988). I halvfemserne er stigningen i trækfugle fortsat, og 1992 var året med hele 3 ynglepar og 70 - 90 trækkende fugle, det hidtil bedste år for arten. Siden 1992 har der været tale om en stabilisering af arten, som regel med mindst 20 observationer i træktiden.
Karmindompap ses fra medio maj til et stykke ind i juni og optræder oftest på Korshage, enten rastende eller på direkte træk.
Arten er ekspanderet fra sydøst og vinde fra disse kanter i træktiden giver normalt pænt træk.
Der foreligger ingen fund fra efteråret, hvis man ser bort fra ynglefuglene.

1997: Et år lidt over middel. Første observation 17/5 1 Ø. 28 fugle rastede og/eller trak Ø til og med 15/6. Største dagstotal 31/5 med 5 Ø Korshage.

DOFBasen:1997


1997:  Dompap  Pyrrhula pyrrhula  
Fåtallig - sjælden ynglestandfugl, fåtallig trækgæst og fåtallig - almindelig vintergæst.
Dompappen lever en stilfærdig tilværelse og kan være svær at registrere som ynglefugl. Et skøn over ynglefuglene giver 50 - 100 par.
Dompappen er en ret sparsom trækgæst som det fremgår af tallene. Fra 25 år ligger kun 5 forårstotaler over 100 fugle. De fleste forår ses under 50 trækkende Dompapper. Største dagstotal fra lokaliteten er 5/4 1996 245 trækkende fugle.
Forårstrækket kulminerer i april, efterårstrækket foregår normalt i oktober.
De fem største forårstotaler:

1974 1996 1973 1981 1975
690 377 167 130 120

Efterårstrækket er ligeledes sparsomt, bedste efterårstotal er fra 1990 og 1991 begge år med 78 fugle.
Om vinteren kan mange rastende fugle ses fouragerende f.eks. 1/1 1994 100 rastende.

1997: Første træk blev 1/3 1 Ø. Forårstotalen blev beskeden med kun 30 trækkende. Bedste dage blev 18/3 11 Ø og 10/4 11 Ø. Fra efteråret en enkelt registrering 22/10 5 Korshage.

DOFBasen:1997


1997:  Kernebider  Coccothraustes coccothraustes  
Fåtallig ynglestandfugl. Sjælden træk - og vintergæst.
Skønsmæssigt har 0 - 10 par Kernebidere ynglet i kommunen i de 25 år. Mindst et par yngler i den umiddelbare nærhed af Korshage og er med til at gøre det svært at tælle trækkende Kernebidere. De fleste år trækker meget få Kernebidere - omkring 10 fugle. Trækket forløber fra marts til maj ofte med kulmination ultimo maj. En del trækforsøgende fugle drysser også rundt på Korshage i perioden og forvirrer billedet, så det bliver ofte en vurderingssag om fuglene reelt trækker. De bedste år er 1974 og 1988 begge med 34 trækkende fugle.
Efterårstrækket er tyndere ofte kun med et par fugle i oktober. Til gengæld kan en del fugle ses i vinterperioden, ofte flokke på 10 - 15 fugle og ofte i eller i nærheden af Nykøbing, f.eks. eksformandens have i byens nordlige udkant, der 18/2 1992 husede en flok på 17 fugle, det absolut højeste rast antal i stationens historie.

1997: 1 til 2 ynglepar tæt ved Korshage giver en del trækforsøgende. Formodentlig 15 trækkende i løbet af foråret. Bedste dage blev 13/5 og 24/5 begge med 6 fugle rastende Korshage.

DOFBasen:1997


1997:  Lapværling  Calcarius lapponicus  (2, 196 195, 2)
Fænologi: (3/9) 5/10 - 23/4 (12/5)
Meget sjælden forårs- og efterårstrækgæst. Uregelmæssig vintergæst.
Næsten 200 fugle er det blevet til på 25 år, og arten er observeret alle år uden undtagelse. Ydermere er arten set i alle måneder med undtagelse af sommermånederne. Knap 2/3 af observationerne er fra foråret.
Forårstrækket starter ultimo marts og varer til primo maj. Bedste år er 1991 med hele 12 fugle på forårstræk. Bedste dagstotal i perioden kom fra samme år og var 4 fugle 29/3.
Efterårstrækket starter ultimo september og varer til primo november. Bedste efterår kom helt tilbage i 1978 med 13 fugle. Største dagstotal fra efteråret stammer fra 1979 med 3 fugle 30/9.
De fleste fugle ses udtrækkende fra Korshage. I vinterperioden kan arten visse år observeres rastende langs kysten, på stub- og brakmarker og lignende steder.

1997: Et ringe år med kun en observation 1/10 2 SV Korshage (JHC).

DOFBasen:1997


1997:  Snespurv  Plectrophenax nivalis  
Fænologi: (17/9) 18/10 - 7/4 (30/4)
Sjælden forårs- og efterårstrækgæst samt regelmæssig vintergæst.
Efter nogle gode år i 1970'erne, har arten fundet et niveau på 10 - 50 trækkende fugle om foråret og et lidt større antal om efteråret.
Snespurven er en af de tidligste forårstrækfugle - der ses meget få fugle efter 1/4. Større flokke er efterhånden en sjældenhed, og ofte ses kun enlige fugle på træk. Største forårstotal stammer fra 1974 med 326 trækkende fugle, et tal vi formodentlig ikke kommer i nærheden af de næste mange år. Vi har ikke været over 100 fugle siden 1979, og ikke over 50 fugle på forårstræk siden 1984.
Efterårstrækket forløber medio oktober til primo november, og ofte kan arten ses rastende i småflokke på halvøen vinteren igennem. Største efterårstotal er fra 1981 med 180 fugle. I de sidste 10 efterår har der ikke været over 50 trækkende fugle.
Trækkende fugle ses normalt fra Korshage. De rastende fugle findes ofte langs kystlinien, hvor de fouragerer i opskylszonen, i klitterne og lignende steder.

1997: Vinterobs 26/1 1 Korshage. Første træk 23/2 1 Ø. Forårstotalen gav 13 trækkende fugle i perioden 23/2 - 24/3. Største dagstotal var 4 rast 1/3. Efterårstrækket var bedre med 25 trækkende og rastende fugle i perioden 5/10 - 25/11. Største dagstotal for efteråret var 6 rastende fugle 19/10. I december to fund af samlet 5 fugle.

DOFBasen:1997


1997:  Gulspurv  Emberiza citrinella  
Almindelig ynglestandfugl, fåtallig trækgæst og almindelig vintergæst.
Bestanden af ynglefugle er vurderet til at bestå af 250 - 500 par.
Gulspurven er en af de dårligst registrerede fugle ved Rørvig. De første år (1973 - 1975) taltes 300 - 700 trækkende fugle med kulmination i marts. Siden har forårstotalen normalt ligget på under 100 og oftest er der kun indrapporteret fra en enkelt eller få dage. Arten ses dog året rundt på halvøen, og er en af de almindelige ynglefugle.

1997: Forårstræk fra 1/3 til 19/4 gav 15 fugle. Største rastende flok fra efterår - vinter 12 fugle 11/10 Flyndersø.
Tjaa - det ser jo ikke så godt ud. Observatørerne gemmer sig åbenbart bag enebærene, når Gulspurvene trækker

DOFBasen:1997


1997:  Hortulan  Emberiza hortulana  (4, 528, 17)
Fænologi:(22/4) 3/5 - 20/5 (6/6)
Sjælden trækgæst om foråret. Uregelmæssig trækgæst om efteråret.
Hortulaner ses oftest trækkende eller rastende på selve Korshage eller ved en af de nærliggende lokaliteter. På gode dage ses flere fugle, men dage med over 10 er sjældne. Arten har været meget stabil i de 25 år. Der er i gennemsnit set 21 fugle pr. år. Kun 2 år er der set færre end 10 fugle og kun 1 år er der set flere end 40 fugle. Det skete i 1990 med 45 fugle.
Kulminationen ligger konsekvent i primo - medio maj, der ses kun få fugle ultimo april og ultimo maj. Der er set 25 Hortulaner om efteråret. Ofte ses flere det samme år, så den er bestemt ikke årlig om efteråret. Fuglene er set fra ultimo august til primo oktober med kulmination primo september.
Både forår og efterår vil østenvind under kulminationerne som regel give pænt med Hortulaner.

1997: Første fugl, den tidligste i stationens historie, sås 20/4 1 Korshage, de næste 27/4 1 og 4/5 2. Et normalt forår med en total på minimum 17 fugle mellem 20/4 og 19/5. Største dagstotal blev 4 fugle 10/5.

DOFBasen:1997


1997:  Rørspurv  Emberiza schoeniclus  
Fåtallig - almindelig træk- og ynglefugl, sjælden vintergæst.
Halvøen huser en fast bestand på 25 - 75 ynglende par.
Forårstrækket forløber fra ultimo februar til maj, enkelte år med store dage på 100 - 200 fugle. I de senere år har forårstotalen ligget på 50 - 270 fugle. Største forårstotal stammer fra 1974 med 965 trækkende fugle, og året efter gav 870 trækkende. Siden har det højeste antal været 272 trækkende fugle i 1991 og tallet ligger ofte betydeligt lavere.
Efterårstrækket har tilsyneladende færre trækkende fugle og ligger oftest under 100 fugle. Trækket foregår september - oktober. Største efterårstotal er fra 1979, hvor der blev talt 169 fugle på 3 dage med 30/9 som bedste dag med 120 fugle, så der kan ses Rørspurve om efteråret.
I milde vintre optræder arten som fåtallig vintergæst.

1997: Første fugl 28/2 1 rast. Træk fra 1/3 - 17/5 gav 178 fugle. Bedste dag blev 5/3 med 54 Ø Korshage.
Fra efteråret blot 5 - 7 trækkende fugle 21/9 - 26/10. Fra Hovvig 50 rast 28/4 og 20 rast 29/9.

DOFBasen:1997


1997:  Bomlærke  Emberiza calandra  
Sjælden ynglefugl. Ses sjældent i området resten af året, og er næsten forsvundet som decideret trækgæst.
Kraftig tilbagegang især på øerne i de seneste årtier som følge af intensivt landbrug - pesticider.
I Rørvig har tilbagegangen nærmest haft karakter af bestandssammenbrud, ligesom i Sverige, der i disse år siger farvel til Bomlærken som ynglefugl. Fra over 20 ynglepar i halvfjerserne og op til 50 syngende hanner i 1975, har bestanden de sidste 10 år ligget på højst 5 par. Det økologiske landbrug på Nakke kan måske være med til at bibeholde arten som ynglefugl, da undersøgelser har vist, at den klarer sig godt i nærheden af disse. Indtil videre ser det dog også ud til at Nørrevang kan holde på et enkelt par.
Kornværlingen ses nu næsten kun fra ultimo april, dog oftest fra primo maj, og yngleperioden ud. Vinterfugle er ikke set i de sidste 10 år, og reelt trækkende fugle er en stor sjældenhed, selv om der af og til ses rastende fugle på Korshage. Hvorvidt arten klarer sig som ynglefugl i kommunen kan kun fremtiden vise.

1997: Første fund et af de tidlige 23/4 1. Den næste 17/5. I alt 10 - 12 observationer af syngende hanner fra de 2 - 3 ynglepar, der findes på halvøen.

DOFBasen:1997

Rapport 1997