RF Blog
- 2024:
- 2023:
- 2022:
- 2021:
- 2020:
- 2019:
- 2018:
- 2017:
- 2016:
- 2015:
- 2014:
1 indlæg i november 2024
| Rørvig Fuglestations 50-års bog | 2024/11/04 18:11 | Knud-Erik Strange | comments Kommentarer |
Store Vandrefalkedag
Den 8 september 2016 fik vi i løbet af få timer - på flotteste vis - fotodokumenteret alle de Vandrefalkedragter, som det er muligt at identificere i felten!
Her er først fotografen, Dennis Olsen's, egen historie:
Den 8. september blev en uforglemmelig dag.
Startede på Hovvig ved broen den daglige foto tur kl 09:30, det skulle vise sig at blive en tur ud over det sædvanlige.
Kl 10:40 viste den første Vandrefalk sig og den blev eksponeret i fint medlys, det var en imm. fugl.
Da jeg var færdig i vigen, besluttede jeg at prøve lykken på P-pladsen og det viste sig at være en god ide.
Kl 12:40 var der Vandrefalk i luften, eksponerede den og et øjeblik efter var der en falk igen, troede at det var den samme fugl, men det viste sig hurtigt at de var to forskellige. En ungfugl og en gammel fugl.
Tre forskellige Vandrefalke på to timer!
Billederne blev sent rundt til medlemmerne af Rørvig Fuglestations mailliste. Efter lidt diskussion frem og tilbage nåede vi frem til følgende…
Klik på billederne for at se en større version!
To fotos taget fra P-pladsen ved Hovvig kl 12:46. Dette en flot frisk juvenil fugl, altså 1k.
To fotos taget fra broen i Hovvig kl 10:41. Dette er en 2k-fugl i ikke specielt avanceret fældning. Fældning af svingfjerene starter først når fuglen er 2k. 1k-fugle kan ikke have så meget tværstribning på kroppen. Hovedet er fældet til adult type. Den gule vokshud peger også på 2k. Juvenile har blågrå vokshud, men farven skifter dog i løbet af 1. efterår til lysegul.
To fotos taget fra P-pladsen kl 12:37. Selvom der er enkelte afvigende armsvingfjer er dette med stor sandsynlighed en adult fugl.
JHC skriver: De fleste gamle fugle fælder her efter yngletiden og jeg har så sent som i dag set yngleparret på Stevns virkelig fint og begge fugle havde en tilsvarende fældning i hale og svingfjer som den her fotograferede fugl viser.
Billedteksterne er primært baseret på Jørgen Hulbæk Christiansens kommentarer, men også stor tak til Tonny Papillon og Kristian Bruus-Jensen.
–
KES
Rødrygget Tornskade
Rødrygget Tornskade har haft stor ynglesucces i år!
De Rødryggede Tornskader kom og etablerede sig som normalt. De udfløjne unger sås fra første halvdel af juli og frem til medio august. Sommeren har været perfekt for de Rødryggede Tornskader idet at året endte med 12 ynglepar med succes og i alt 25 - 26 unger. I 2015 var der 6 par med ynglesucces med i alt 9 unger.
Følgende ynglepar og unger er registreret.
Ved samtlige ynglefund er der set voksne fugle med føde i næbbet og udfløjne unger.
Korshage:
Et par nord for sydklitten. To unger set.
En han med en unge ud for Kolonien Nørrevang.
Et par med 4 unger dukkede sent op ved sydklittet.
Langesøengen:
Et par på engen ud for Gyvelbo. Min. 2 unger set.
Flyndersøengen:
I vestenden mellem asfaltvejen og stranden et par med 2 unger.
Søndervang:
Et par med 2 unger syd for skydebanen.
Nakkehage:
Et par med 4 unger i sommerhusområdet øst for P-pladsen.
Et par med 1 unge i sommerhusområdet vest for P-pladsen.
Nakke Syd:
Et par med 1 unge på Rishøjvej i området syd for vejen umiddelbart før sommerhusområdet.
Slettermosegård:
To par med henholdsvis 1 og 3 unger i den sydlige del ud mod fjorden.
Et par med 2 unger øst for den store bevoksningen nord for ovenstående.
Endvidere er der ofte set fødesøgende fugle i bevoksningen syd for Slettermosegård – så muligvis endnu et par.
Undertegnede modtager gerne meldinger om yderligere ynglefund ligesom at bemærkninger/tilføjelser til ovenstående modtages med tak.
Venlig hilsen
Peter Ellegaard Larsen
Fotos på hjemmesiden
Se også: Vejledning til fotografer
RF's hjemmeside består af flere delvist uafhængige dele: Observationerne findes i DOFbasen, tabellerne i Google-Docs og vores fotos i Flickr.
Her er en kort vejledning til hvordan man kan bruge vores hjemmeside i kombination med Flickr til at finde rundt blandt de mange billeder.
Bemærk: Præcist hvilke valgmuligheder man har i Flickr afhænger af om man er logget på eller ej. I denne vejledning går jeg ud fra at man ikke er logget på.
1. Fotostriben på startsiden
Når man klikker på et af billederne forlader man vores hjemmeside og skifter til Flickr. Billedet er nu i (næsten) fuld størrelse, (klik evt. på billedet). Der er også mulighed for skifte frem og tilbage til de øvrige billeder med pil-knapper til højre og venstre.
Under billedet er vist alle tilgængelige oplysninger. Bl.a. er der her også et link til det arts-album som billedet er placeret i, her kan man finde alle øvrige billeder af den pågældende art.
2. Indholdsfortegnelse
Hvis man klikker på menu-punktet „Indholdsfortegnelse“ under Fotos forlader man vores hjemmeside og hopper i stedet til Flickr. Der er her fire hovedgrupper (Collections i Flickr-sprog): Fugle, Pattedyr, Insekter mm. og Diverse. Hver af disse hovedgrupper har et eller flere niveauer af undergrupper. For fuglenes vedkommende er der i nederste niveau et arts-album (Flickr-sprog) for hver enkelt art.
Man kan også i Flickr finde en komplet liste over alle „albums“, med de senest oprettede først.
3. Photostream
Dette menu-punkt linker til Flickr. Man kan her se alle uploadede fotos, med de nyeste først. Dette svarer til en stor udgave af „fotostriben“.
4. Kamerarulle/Fotoarkiv
Dette punkt er desværre kun tilgængeligt når man er logget på som fotograf.
5. Artsarkivet
Vælg først artsgruppe i RF-hjemmesidens menu, og derefter art.
Under Fotos kan man her se billederne fra artens Flickr-album. Der er forskellige muligheder:
1. Klik på pilene for at se billederne et ad gangen.
2. klik på artsnavnet lige efter „Album —“ i overskriften for at skifte til Flickr og her se hele albummet.
3. Klik på billedet for at skifte til Flickr og se billedet i (næsten) fuld størrelse.
6. Flickr-søgning
Øverst i hvert Flickr-vindue er der et meget effektivt søgefelt. Prøv f.eks. med et dansk eller engelsk artsnavn…
Med „Advanced“ kan man også søge efter tags: „Nordisk Lappedykker“ rfst hovvig „Foto DO“ , skulle gerne give alle billeder af Nordisk Lappedykker med tags: rfst, hovvig og Foto DO.
Status på Atlas
Hvordan går det med projektet i vores område?
Vi har igennem projektet haft fokus på 6 kvadrater, hvoraf de 5 ligger i vores rapportområde. Det sjette – vest for Nykøbing med Nygård Sø – har især i de første år vist sig endog yderst besøgsværdig.
Jeg har for for hvert af de 6 kvadrater forsøgt at vurdere
1 Hvilken art(er) er den mest oplagte, der mangler at blive registreret i kvadratet
2 Hvilken art(er), der pt kun er registreret som mulig, vil det være nemmest at få hævet til sandsynlig eller sikker
3 Hvilken art(er) vil det være mest oplagt at få hævet til sikkert ynglende
4 Eventuelle over regitstrerede arter
Korshage
1 Grå Fluesnapper
2 Taffeland (Dybesø?), Rørhøne. Stormmåge? Tyrkerdue? Stillits, Grønsisken
3 Fasan, Ringdue, Rødhals, Rødstjert, Gransanger, Løvsanger, Fuglekonge, Halemejse, Skovskade, Husskade, Allike, Grønirisk, Dompap, Rørspurv (Dybe/Flyndersø)
4 Råge (sikker) – vel maks mulig
Rørvig
1 Rørhøg? Musvåge? Skovhornugle, Skovpiber? Engpiber? Gul Vipstjert, Grå Fluesnapper, Råge, Grønsisken, Lille Korsnæb
2 Lille lappedykker, Taffeland? Rørhøne, Stær
3 Ringdue, Landsvale, Løvsanger, Sortmejse, Bogfinke, Grønirisk, Tornirisk, Rørspurv (Nakke Skov)
4 Havterne (sandsynlig)
Nakke Hage
1 Toppet Skallesluger, Natugle, Rørsanger, Løvsanger, Grå Fluesnapper
2 Gråand. Spurvehøg, Tyrkerdue, Rødstjert, Kærsanger, Sortmejse, Allike, Stillits, Tornirisk
3 Fasan, Ringdue, Stor Flagspætte, Bysvale, Rødhals, Sangdrossel, Tornsanger, Sumpmejse, Blåmejse, Spætmejse, Husskade, Gråkrage, Bogfinke, Grønirisk
4 Musvåge (sandsynlig) Sjagger (mulig)
Nykøbing
1 Canadagås, Tamdue, Bomlærke (Ringholm?)
2 Stormmåge? Isfugl 2016? Gul Vipstjert (Ringholm?), Træløber, Grønsisken
3 Fuglekonge
4 Ravn (sikker) – burde vi ikke have set mere til dem?
Anneberg (med Slettermosegård)
1 Gravand, Mursejler, Skovpiber? Sortstrubet Bynkefugl (2016!), Skovsanger
2 Rørsanger (Ulkerup Overdrev), Fuglekonge, Træløber, Skovskade
3 Tyrkerdue, Natugle, Hvid Vipstjert, Rødhals, Rødstjert, Sortmejse, Allike, Tornirisk
Klint Sø
1 Spurvehøg, Skovhornugle? Digesvale? Engpiber? Husrødstjert, Misteldrossel, Grå Fluespnapper, Lille Korsnæb (Sonnerup Skov østdelen)
2 Skovsneppe, Jernspurv, Sangdrossel, Rørsanger, Fuglekonge, Halemejse, Træløber, Skovskade, Husskade
3 Fasan, Ringdue, Sumpmejse, Sortmejse, Gråspurv, Grønirisk, Gulspurv
4 Hvinand (sikker)
Alle 6 kvadrater
1 Hættemåge? Bynkefugl (kun mulig Korshage)
2 Kernebider (kun mulig i alle 6 – svær art!)
3 Lille Gråsisken (kun sikker i Nykøbing)
Du finder tabellen med hvilke kriterier de enkelte arter er registreret i hvert af de 6 kvadrater i menu til venstre under ”Øvrige tabeller”
I øvrigt skal bemærkes, at pt ligger vores kvadrater placeret på følgende pladser (i Vestsjælland), når man kikker på antallet af arter registeret i de anførte katagorier
| sikre | sikre + mulige | alle | |
| Korshage | 17 | 3 | 3 |
| Rørvig | 20 | 8 | 4 |
| Nakke Hage | 128 | 69 | 56 |
| Nykøbing | 2 | 2 | 1 |
| Anneberg | 26 | 15 | 11 |
| Klint Sø | 9 | 8 | 5 |
Det ses, at vi for de sikre – de vigtigste – ligger end del lavere end for de andre – der er med andre ord plads for en del forbedringer.
Hvor mange Musvåger kan man se på en time mellem 0845 og 0945 DNT i marts måned?
Hvis man graver i vores ret omfattende materiale kan man muligvis finde et par tal på måske 10 -20 fugle. Normalt begynder Musvågerne først at røre på sig ved 10-tiden og dagens kulmination indtræffer ofte først ved 15 - 16 tiden.
I går var der et ganske pænt træk af Musvåger, men de var ikke nemme at tælle. De kom ind mod obsposten både fra SV, V og NV. Nogle blandede sig andre krydsede over og nogle gik måske retur. Da der var som flest fugle i luften kunne en 50 - 70 fugle ses på en gang. Trækket gik i stå ud på eftermiddagen da en front med regn kom ind.
Efter en ikke alt for begivenhedsrig morgen besluttede jeg at satse på lidt andendagsgilde med rovfugle. Vinden var i syd, men skulle i løbet af formiddagen gå i SV.
Kl 09:15 var jeg på plads på „Bakken“ på Nørrevang, og selv om der havde været 35 Musvåger allerede på de to timers morgenobs, var der kun et par fugle på himlen. Valgte i stedet at tælle de mange Vipstjerter på marken lige vest for, der var ved at blive sået til. Mindst 102 - et ganske fint tal. Af uransagelige årsager valgte jeg at flytte trækobsen ned til „Gravhøjen“ i den sydlige ende af Nørrevang lidt nord for Rørvig By.
Fik hurtigt øje på lidt Musvåger ude langs kysten ved min ankomst 09:27. Så lidt småflokke, det næste kvarter gav 36.
Så l 09:45 startede festlighederne. I løbet af den næste time var der konstant Musvåger på himlen, stort set i en kontinuerlig „landevej“ med lidt småskruninger ind imellem. Fuglene kom rimelig højt, men i et ret koncentreet bælte, og til forskel fra i går, var de meget nemme at tælle. Det er mange år siden, at jeg har oplevet de mængder af Musvåger herhjemme om foråret. Husker et par af de helt store dage fra midt 70'erne, hvor vi havde en skrue på ned over 200 fugle midt på eftermiddagen - og på vores rekorddag med 4800, må der også have været godt tryk på, men da var jeg desværre i Sverige.
Nå, men tilbage til nutiden. De største klumper talte 86 og 71 fugle, og da klokken passerede 10:45 (sommertid!) havde jeg talt 693 fugle på time! Man følte sig hensat til en topdag ved Falsterbo, Bosborus eller Eilat.
Da vinden kort efter gik ned i SV sluttede eventyret - i alt fald kom der ikke flere fugle forbi, der hvor jeg sad.
Det er i de senere år blevet mere og mere udtalt med nogle pludselige og meget store træk - dette må siges at være endnu et eksempel.
Ikke bare rekord mange Musvåvger på en time, men også ekseptionelt tidligt på dagen!
Der blev også det pænt med fugle ved Hovvig. hvor trækket måske fortsatte til 11:30? Og ved Nøddebohuse blev der i løbet af et par timer talt 780 Musvåger. Passer jo meget fint med mine ialt 767 fugle. Ikke meget andet imellem, men dog en Havørn og en Vandrefalk.
Aflæsning af ringmærkede fugle
Hej,
Jeg aflæste Dværggåsen i går d 29/2, da jeg havde opdaget den, og den bar en sort ring med hvid kode med tallet 7 på det venstre ben og en rød ring over metalring på det højre ben. Disse data er tilsendt Mikkel Lausten fra ringmærkningsafdelingen på Zoologisk Museum. Jeg har også indtastet data på en Hollandsk/Tysk hjemmeside, hvor man får svar med det samme, og fuglen er tidligere aflæst 23/11 2014 ved Neukirchen i Nordfriesland i Nordtyskland og 25/4 2015 ved Vadboden mellem søerne Vänern og Vättern i Sverige. Der foreligger ikke data om ringmærkningssted på den nævnte hjemmeside, så vi afventer svar fra Lausten/Zoologisk Musem.
Mvh
Jørgen H.C.
Ringmærkningsdata fra Sverige:
Ring: 9182054
Species: Lesser White-fronted Goose Anser erythropus
Sex/status: Male
Age: (3) First year weight: 1380 g
Date: 2014-08-01
Place: (SV52) SWEDEN, NORRBOTTENS LÄN
Coordinates: No closer local is given here since the species needs to be protected.
Other marks: Colour ring 7 BLACK / Colour ring RED
Recovery:
Date: 2016-02-29 (14h)
Place: (DKSL) DENMARK, SJÆLLAND, NYKØBING, SLETTEMOSEGÅRD
Coordinates: 55º 55´N 11º 43´E
Finding details: (7810) Controlled in the field. Bird identified from coloured or numbered leg ring(s). Species: Anser erythropus (01600)
Other marks: Colour ring 7 LBNW
———————————————————————————————————
Time passed: 1 year 212 days
———————————————————————————————————
All reports about this bird - See next page
Bird Ringing Centre, The Swedish Museum of Natural History, P.O. Box 50007, SE-104 05 STOCKHOLM, Sweden
Tel: +46 8 5195 4080 homepage: www.nrm.se/rc e-mail: bird.ringing@nrm.se
Ref.
55º 55´N 11º 43´E (DKSL), NYKØBING, SLETTEMOSEGÅRD [1171 km / 194°] 2016-02-29[2016 / 0604 .01]*
(7810) Controlled in the field. Bird identified from coloured or numbered leg ring(s).
55º 55´N 11º 41´E (DKSL), NYKØBING, ØSTERLYNGVEJ [1171 km / 194°] 2016-03-01 [2016 / 0605 .01]
(7810) Controlled in the field. Bird identified from coloured or numbered leg ring(s).
Vi har modtaget dette fra JHC:
Jeg har i dag (7/2 2016) aflæst en farveringmærket Svartbag på Flyndersøengen. Den bar en sort ring med hvid kode JT521. På den norske ringmærkningsside har jeg rapporteret den, og følgende er de data, der er på den.
Den er mærket i Sydvestnorge 378 km mod NV 4/7 2013 på lokaliteten Nordre Katland, Farsund, Vestagder og er altså 4k.
Den er tidligere kun set en gang 22/2 2015 ved Hundested Havn af Søren Haaning. Noget kunne måske tyde på, at denne fugl har vinterkvarter ved isefjordsmundingen, så der kunne jo være en chance for at en af jer aktive ser den igen. Jeg synes, at det hører med til fuglestationsarbejde at registrere og rapportere ringmærkede fugle, så jeg vil på stærkeste opfordre til, at man deler sin oplevelse med en aflæst/fundet ringmærket fugl med de øvrige på denne liste og tast derefter også data ind i DOFbasen. Jeg har aflæst en del fugle rundt omkring i Danmark specielt gæs og måger. Så hvis nogle af jer ønsker hjælp til rapportering mm. Kan jeg måske hjælpe
En RF Forårsprognose 2016
”vejr og vind
og folkesind”
Ovenstående er jo altid afgørende for forårstrækket, der jo dels afgøres meteorologisk, dels efter folkets sind = feltornitologers evne og vilje til at være på plads i en målrettet, vedholdende indsats med at dække trækket.
Men det er jo ikke ligegyldigt, hvor mange fugle der er at tage af – og her kommer prognosen ind.
Yngleåret 2015 var uhyrligt dårligt for brede artsgrupper i Fennoskandien. Kulde og ustabilt vejr hærgede i yngletiden. Mange svenske byer registrerede årets første lokale ”sommerdøgn” inde i august. Det påvirkede insekttilgang og fouragering negativt, sammenfaldende med et dårligt udbud af frø og frugter. Nedtur over en bred kam.
Den meget store undtagelse var et pludseligt lemming-år i Nordskandinavien. Et system der ellers var helt kollapset, hvilket jo tydeligt ses på 40 års registrering af Fjeldvåger over Rørvighalvøen. Nok ledsaget også af et vist opsving af Gråsidemus.
Det slog tydeligt igennem i efterårstrækket, så vi kan forvente at arterne Fjeldvåge, Blå Kærhøg og Steppehøg kan få et godt forår med flere 2k end normalt. Mosehornugle bør også slå positivt ud, måske også Stor Tornskade, selvom der synes at være ret få denne vinter (men det er også generelt et dårligt muse-år i DK). Gode arter – en pryd for apriltrækket!
Ryperne må også have haft et godt 2015, for 2 super spektakulære arter - Kongeørn og Jagtfalk - er tilgået i en grad, vi ikke har set i årevis. Adskillige unge Kongeørne ligger derfor i position til at ramme Rørvig i det tidlige træk, og chancen for stationens Jagtfalk nr. 2 er ekstraordinær god. Potentielle godbidder til ellers hit-svage marts.
Nogle af de øvrige rovfugle ser mere tvivlsomme ud. Hedehøg bakker ud og Duehøg gider vist ikke trække mere. Lærkefalk havde et underligt, fattigt efterårstræk. Bliver interessant at se om de kommer normalt til foråret.
Traditionelt meget cykliske arter ligger i generel nedtur. Det ser slemt ud!
Eneste undtagelsen er Fuglekonge, hvis super efterår må slå ud i foråret. Selvom den registrerer meget dårligere om foråret end om efteråret.
Derimod massiv nedtur for mejser – ekstremt få Blåmejser i efteråret. Så vi kan lige så godt aflyse vores traditionelle mejseshow i marts. Også for de øvrige mejse-arter.
En anden stor nedtur er Korsnæb, der efter de store år er i bund. Man skal næsten lede efter Lille Korsnæb, tilgange af Stor er nærmest = 0, og vi skal være heldige, hvis vi får pillet en sidste Hvidvinget fra invasionerne. Det tegner tyndt!
Selskabet af Skovskader på TF bliver meget lille – de rørte næsten ikke på sig. Og makkeren Nøddekrige slet ikke.
Gråsisken er her – men tallene er uhyre små. Det bliver de også på forårstrækket, Hvidsisken har elendig prognose. Silkehale – tyndt!
Der er dog en del Kvækerfinker på bog. Men det bliver der ikke flere trækfugle af.
Da de små ugler i de nordlige skove heller ikke rører på sig er det i sandhed et ”anti-invasionsår” og et forår der må blive delvist præget af det.
Hvad så med insektspiserne? Her er der jo mindre tendens til fluktuation.
Man må dog også forvente at den unge generation er ret lille. Efterårstrækket for småfugle forløb underligt mange steder, og generelt var det småt på stationerne rundt omkring. Tilsyneladende var en del af trækket meget tidligt – i hvert fald indtrykket fra min lyttepost ved Klarskov. F.eks. sad en dag midt i august pludseligt 21 Bynkefugle på en ret tilfældig mark. Og fremme ultimo aug – pri sep var det godt nok tyndt. Måske det billede man ser, når de gamle fugle trækker tidligt efter fejlslagen yngel og den efterfølgende 1k-gruppe så er meget lille? Det blive spændende at se hvordan foråret kommer til at se ud for disse arter. Der jo i forvejen har hovedparten af vores smertensbørn, der er i generel bestandsnedgang.
Nu er der jo stadig Ringduerne og Allikerne som man altid kan stole på! Og Havørnene og Glenterne.
Og et er at forsøge at gøre sig klog – et andet den virkelighed foråret kommer til at tegne.
Altid spændende!
/ Jørgen (B)
Kongeørne i området omkring Isefjordens munding - med fotos
Fotos : Dennis Olsen
Inspireret af en oversigt på Facebook siden * Fugle på Halsnæs har vi produceret denne lille oversigt.
Nederst kan du i appendiks se en oversigt over samtlige fund i hele området.
Det ældste fund er 7/11 1924 1 død Hesselø. Det var jo dengang øen hørte til Rørvig Sogn, så er dette den ældste observation fra vores pastorat?
Der er ingen tvivl om, at Kongeørnen var mere almindelig i de gode gamle dage – her 80’erne. I en hel del tilfælde er de samme fugle set på begge sider af mundingen – en tendens der er tiltagende i disse tider med mobiler og Bird Call. I Rørvigområdet er der som allerede nævnt registreret 31 fugle og på Hundested siden ligger de nu på 23, men hvor mange fugle er de samme og hvordan er fordelingen tidsmæssigt? Det vises i denne lille oversigt.
De 54 registreringer dækker reelt 43 fugle fordelt på 23 og 18 for- hhv efterår samt 2 fra januar. Der er 11 gengangere fordelt på 7 forår og 4 efterår. Rundt regnet kan vi altså håbe på en årlig fugl. Om foråret er der blot 3 fugle fra Hundested, der ikke allerede er taget ved Rørvig, medens efterårstotalen knapt fordobles, når de to lokaliteter betragtes under et. Der er nok større mulighed for at plukke en forårstrækker fra Rørvig ved Hundested end omvendt – dog må den bedre overensstemmelse om foråret primært hænge sammen med bedre dækning. En af de 4 gengangere fra efteråret var dog sjovt nok en øst trækkende. Nogle efterårsfugle fra Hundested trækker muligvis ned mod Hornsherred, men jeg kan dog ikke erindre, at vi har fået nogen melding, hvor vi har ventet forgæves.
Årstidsmæssig fordeling
Januar observationerne er fordelt med en på hver side: 4/1 1970 1 NØ Hovvig og 22/1 2013 1 S Sølager, så rent trækmæssigt bliver det også til en til hver side.
Forårsobservationerne ligger mellem 5/3 og 18/5 fordelt på 1/3 mdr ser det således ud:
| M | A | R | A | P | R | M | A | J | ||
| Rørvig | 31 | 4 | 2 | 5 | 2 | 5 | 2 | |||
| Hundested | 23 | 3 | 3 | 1 | 2 | 1 | ||||
| Gengangere | 11 | 2 | 2 | 1 | 2 | |||||
| I alt | 43 | 5 | 2 | 6 | 2 | 5 | 0 | 0 | 3 |
Materialet er lille, men det kan virke underligt med de 3 fugle medio maj (11/5, 17/5 og 18/5), når både ultimo april og primo maj er helt uden fugle – forklaring? Selv om der er flest fugle ultimo marts er kulminationen heller ikke helt entydig, således flere fugle både i primo marts og medio april end i medio marts og primo april.
Fordeling af efterårsfugle er meget mere markant:
| O | K | T | N | O | V | |
| Rørvig | 4 | 6 | ||||
| Hundested | 4 | 7 | 1 | |||
| Gengangere | 1 | 3 | ||||
| I alt | 0 | 7 | 10 | 1 | 0 | 0 |
Det er mellem 13 og 29 oktober, at der kan være Kongeørn i luften.
Døgnrytme
Alle har vel en ide om, hvornår ørne timen falder, men hvad siger materialet?
| 1000 | 1030 | 1100 | 1130 | 1200 | 1230 | 1300 | 1330 | 1400 | 1430 | 1500 | 1530 | 1600 | 1630 | |
| Forår | 1 | 1 | 2 | 2 | 3 | 2 | 3 | 1 | 2 | 2 | 1 | |||
| Efterår | 1 | 1 | 1 | 2 | 2 | 2 | 2 | 1 |
Hvis man holder på timen mellem 12:00 og 14:00 – godt nok en meget lang time – så er man dækket nogenlunde godt ind, men der kommer altså også Kongeørne både om formiddagen og sidst på eftermiddagen. Yderpunkterne er 10:15 og 16:45. Det skal siges, at jeg har benyttet det første tidspunkt, når der er angivet et tidsinterval for observationen – g så er der det generelle forbehold – der her er helt reelt – der indgår desværre både sommer- og vintertider i disse angivelser – også indenfor ”sommertids” perioden.
Hstorik
Til sidst et overblik over den historiske udvikling, var der virkelig flere Kongeørne i gamle dage?
| 1961 | 1966 | 1971 | 1976 | 1981 | 1986 | 1991 | 1996 | 2001 | 2006 | 2011 | I alt | |
| Forår | 1 | 1 | 2 | 6 | 2 | 4 | 4 | 1 | 1 | 2 | 24 | |
| Efterår | 1 | 4 | 3 | 2 | 3 | 1 | 1 | 2 | 2 | 19 | ||
| I alt | 1 | 1 | 1 | 6 | 9 | 4 | 7 | 5 | 2 | 3 | 4 | 43 |
Konklusionen må (desværre) blive et ja. Flest forårsfugle blev set først i 80’erne godt hjulpet på vej af 1983 med 3 fugle – et antal der hverken er oplevet før eller siden. Et nogenlunde niveau blev holdt til årtusindskiftet – herefter har Kongeørnen nærmest været en raritet med kun i alt kun 4 fugle på 15 år. Hvis vi var startet i 2001 og skulle nå de ’magiske’ 20 fugle (hvor raritets statussen ryger), så skal vi med det nuværende tempo frem til 2075 før vi når dette tal!
Efterårstallene kulminerede faktisk allerede sidst i 70’erne og dampen blev holdt oppe indtil først i 90’erne. Dog måske lidt lys i mørket i de seneste år med 2 fugle i de to seneste 5-årsperioder mod kun 1 fugl i de to forudgående. Kongeørnen har i dette årtusind faktisk være mere ’almindelig’ om efteråret end om foråret. Laves en ’raritetsprognose’ nås de 20 fugle ’allerede’ 2060. ja hvis vi kan holde den nuværende kadence med 4 fugle pr årti, så bliver det allerede i 2052 – 2053!
Epilog
Man må håbe, at det bliver ligesom med metreologien – prognoserne tager ofte fejl – så også bliver til lidt Kongeørne i de kommende år.
Appendiks
Kongeørn
Ajourført 2/11 2015
Obs med kursiv findes ikke i DOFbasen.
1 19/4 1964 1 Ø Korshage (SA) 2 4/1 1970 1 juv NØ Hovvig (EVR HVR m.fl.) 3 21/10 1973 1 juv Ringholm Skov (TMA) 5 20/10 1976 2 (1 juv) rast -> SV Hovvig (JRA) 6 16/4 1979 16:45 1 juv Ø Dybesø (LB JB) 7 24/10 1979 13:50 - 14:30 1 juv SV -> rast Nakke Nord (EVR) 8 21/3 1980 10:15 1 NØ Rørvig By (PKK) 9 26/10 1980 13:52 1 indtrk Korshage fra Hundested (MT)
10 17/5 1981 1 juv NØ Rørvig By (PKK)
11 7/3 1982 13:17 1 juv Ø Højsandet (KB JHC)
12 13/3 1983 14:06 1 imm tf → SV Korshage (BBP EVR PR) og 14:20 - 14:26 1 VSV Sandflugtsplantagen (JHC)
13 9/3 1984 15:30 1 imm Ø Rørvig Lyng (NB BV)
14 20/3 1984 15:30 1 Ø Korshage (ET)
15 21/3 1984 13:55 1 Ø Korshage (ET)
16 11/4 1986 13:55 - 14:21 1 tf Hovvig (EVR JW)
17 11/4 1987 12:50 - 13:01 1 tf → Ø Korshage (PEL EVR) ind Spodsbjerg 13:07 (ÅM HVR)
18 29/3 1991 12:10 - 12:30 1 2k Ø Nakke Nord (KB LB JHC PEL HVR KES* AT NVH)
19 11/5 1991 12:55 1 4 - 5k NØ Rørvig Havn (EVR)
20 26/3 1992 11:48 - 11:52 1 3k ØSØ Korshage (JHC KES) ind Spodsbjerg
21 29/10 1992 12:05 - 12:20 1 2 - 3k Hovvig (JBH)
22 9/4 1993 14:31 1 2k NØ Gravhøjen, Nørrevang (JB LB JHC PEL EVR HVR KES)
23 19/10 1994 14:22 1 1k S Østerlyng, 1 rast Hovvig, 20/10 - 24/10 1 rast Nørrevang/Korshage (LB PCC AH PKK PEL EVR HVR KES)
24 26/3 1999 10:54 1 imm Ø Korshage (EVR)
25 18/4 2000 13:45 - 13:55 1 imm Ø Nørrevang (JHC AF HVR KES JS)
26 16/10 2003 11:40 1 1k SV Hovvig (AF KES)
27 5/3 2004 11:35 - 11:50 1 2k Ø Nakke Nord (JHC AF) ind Kikhavn 12:00 ()
28 2/4 2006 12:52 1 NØ Nakke Nord (JB JHC AF CG EVR HVR KES)
29 24/10 2007 11:15 - 11:40 1 Ø Hovvig (AF EVR) ind Spodsbjerg 11:56 - 12:05 ()
30 5/3 2013 13:10 1 imm tf Korshage (JB JHC) og 13:12 - 13:15 1 V Nørrevang (AF EVR)
31 28/10 2015 13:05 - 13:25 1 SV Nakke Nord/Hovvig (LB DO PEL EVR VWS) også set 12:45 - 12:52 Nøddebohuse
Til sammenligning er her observationerne fra Hundested:
(inspireret af indlæg på facebook siden Fugle på Halsnæs) - bemærk alle obs ligger i DOFbasen.
1 26/10 1980 1 VSV Spodsbjerg (MT)
2 7/3 1982 1 2k Ø Spodsbjerg (ED MS MT)
3 7/11 1982 1 V Spodsbjerg (MT MS)
4 29/10 1983 11.02 1 1k SV Ullerup skov (ED MT)
5 14:31 1 1k SV Ullerup skov (ED MT)
6 13/10 1986 1 1k SV Ullerup skov (AaK)
7 14/10 1986 1 1k SV Ullerup skov (AaK) - genganger fra dagen inden?.
8 11/4 1987 1 2k Ø Spodsbjerg (MS MT).
9 26/3 1992 1 3k Ø Spodsbjerg (MT)
10 9/4 1993 1 2k ØNØ Lynæs Havn (FI)
11 23/10 1993 13:22 - 13:30 1 1k NØ Ullerup skov (FI MT)
12 19/10 1994 1 2k+ SV Ullerup skov (FI MKJ)
13 10/3 1996 1 2k Ø Spodsbjerg (FI AaK).
14 26/10 1996 1 1- 2k SV Ullerup skov (ED)
15 26/3 1999 10:55 1 2k Ø Spodsbjerg (FI)
16 16/5 1999 1 2k Ø Ullerup skov (Aase) - dagen inden udtrk fugl på Djursland - samme?
17 18/4 2000 1 Ø Kikhavn (FI PRJ)
18 5/3 2004 13:00 1 3k NØ Kikhavn (SM)
19 13/10 2007 12:10 - 12:38 1 1k ØNØ Kikhavn (MT)
20 24/10 2007 12:45 - 13:05 1 1k ØNØ Ullerup skov (MT)
21 26/3 2012 14:39 - 14:56 1 2k SV Ullerup skov (MT)
22 22/1 2013 10:55 - 11:06 1 2k rast → S Sølager strandeng MT
23 28/10 2015 12:45 - 12:52 1 2k SV Nødebohuse (AaK)
Hertil kommer:
7/11 1924 1 død Hesselø (Gamle SU observationer)
DOFbasen midlertidigt lukket - men du kan alligevel se observationer her
DOFBasen er desværre stadig lukket mht visninger af observationer, men hvis du ønsker at se vores Rørvig observationer her på hjemmesiden, kan du benytte følgende lille fif:
1) Først åbner du DOFbasen i et vindue og logger på
2) Herefter åbner du vores hjemmeside i endnu et nyt vindue.
Så skulle der gerne dukke en masse spændende observationer op.
Hvor mange rekords har vi egentlig i DOFbasen?
Jeg kastede mig over opgaven , og selv om det var lidt af en mundfuld, så var den overkommelig, når man først havde fundet en god metodik.
Vælg tabeller i menuen til venstre (flere) og du finder resultaterne nederst under ”Diverse oversigter”.
Da disse oversigter kun giver et øjebliksbillede, og flere glædelig nok er i gang med at indtaste ældre observationer, vil vi være taknemmelige for et praj, når man er færdig med et år, så vi kan få oversigterne ajourført.
Selv er jeg gået i gang med at indtaste de oplysninger jeg har liggende fra før Rørvigrapportens tid, dvs t.o.m 1972. Disse tal har oftest bare fremgået som udokumenterede tal i de fleste sammenhæng. Desværre ligger jeg ikke inde med alt materialet selv, men jeg håber, at også EVR og Sten Asbirk vil grave i deres arkiver.