Brugerværktøjer

Webstedsværktøjer


blog:faenologi_-_hvornar_ankommer_vores_traekfugle

Forskelle

Dette viser forskellene mellem den valgte og den nuværende udgave af dokumentet. Gul er linjer der findes i den gamle udgave, og grøn er linjer der findes i den nuværende.

Link til denne sammenlinings vising

blog:faenologi_-_hvornar_ankommer_vores_traekfugle [2018/04/28 14:57]
lb oprettet
blog:faenologi_-_hvornar_ankommer_vores_traekfugle [2018/04/28 15:01] (nuværende)
lb [Fænologi - hvornår ankommer vores trækfugle]
Linje 1: Linje 1:
 ====== Fænologi - hvornår ankommer vores trækfugle ====== ====== Fænologi - hvornår ankommer vores trækfugle ======
  
-Fænologi ​hvornår ankommer ​vores trækfugle 27/​4-18 LB  +Vi kender alle citatet: “Sjældne fugle er spændende ​fordi de er sjældne”,​ men der er også mange spændende aspekter ved de almindelige arter. Et populært emne har alle dage været ​vores trækfugles ankomst ​fænologidata,​ dels fordi genkomstens glæde er knyttet til hver enkelt art, dels fordi det er et relativt nemt emne at få samlet nogle fornuftige data. Bare man bliver ved længe nok, kommer data til at rumme en  
-Af Lasse Braae +masse spændende oplysninger om de enkelte arters ankomst.  ​
  
-Vi kender alle citatet“Sjældne fugle er spændende - fordi de er sjældne”,​ men der er også mange spændende aspekter ved de almindelige arterEt populært emne har alle dage været vores trækfugles ankomst ​fænologidata,​ dels fordi genkomstens glæde er knyttet til hver enkelt art, dels fordi det er et relativt nemt emne at få samlet nogle fornuftige data. Bare man bliver ved længe nok, kommer data til at rumme en masse spændende oplysninger om de enkelte arters ankomst.  ​+ * [[https://docs.google.com/​document/​d/​1gUpyfNiUCtJT_V2sFlpMxqkFvfPK_-haoRMTZMFbrBY/​edit?​usp=sharing|Læs mere her]]
  
-Jeg har igennem længere tid været igang med at lægge grafer for de enkelte arter på vores hjemmeside (de kan ses i arts arkivet her på hjemmesiden). Vi har samlet disse oplysninger siden 1973, så der foreligger en række flotte rigtig lange dataserier. 
- 
-I disse klimaændrings tider, hvor det vel efterhånden er velkendt, at næsten alle arter ankommer tidligere og tidligere, har de fremstillede grafer gang på gang bekræftet dette. Der har dog været enkelte undtagelser - 3 ud af 4 af disse vedrører imidlertid arter i kraftig tilbagegang,​ den sidste er Rødrygget Tornskade, der de sidste par år, jo har haft på besvær med vejret på den Arabiske Halvø. ​ 
- 
-Vores analyser har været baseret på en enkelt observation pr år - de enkelte arters ankomstdato. Denne form for analyse er forbundet med nogen usikkerhed, idet et enkelt tidligt (vel sjældent sent) individ eller måske en fejlbestemmelse til dels kan ”ødelægge” materialet - eller i alt fald tendensen. 
- 
-Jeg var så kommet til Munken, hvor endnu en udfordring dukkede op - vintermunke! Da vi ikke har væltet os i disse, har jeg dog valgt at ikke at tage dem med i analysen. Da dette var besluttet opstod næste problem, var en fugl set i marts en reel ankomst, eller var det bare en vinterfugl, som vi ikke havde fået registreret tidligere? 
- 
-Munkens ankomst tegner samme fine billede som for mange andre arter: 
- 
- 
-Det ses, at i sidst i 70’ere lå Munkens ankomst omkring 5 maj, medens den nu om dage ankommer omkring 10 april - altså 25 dage tidligere på 40 år. Hvis udviklingen fortsætter,​ kan vi forvente de første Munke allerede 1 april om 20 - 25 år. 
- 
-Hvordan kommer figuren til at se ud, hvis vi formoder, at alle marts fugle reelt har været overvintrende fugle - og at vi derfor fjerner dem: 
- 
- 
-Det ses, at selv om de 6 meget tidlige fugle fjernes, så er tendensen til tidligere ankomst stadig lige så markant, men hældningen på tendenslinjen er - som forventet - knap så kraftig (flest marts fugle i den seneste del af perioden).. 
- 
-Kan vi gøre analysen mere sikker, ved at udvide den til at omfatte flere fugle? Ja i dag burde  det være muligt at gøre hurtigt, vi har jo DOFbasen, så hvis vi supplerer de oprindelige data med fugle fra DOFbasen, kan vi få et diagram med kurver for flere (her 5 fugle) og “mange” (her 10 fugle): 
- 
- 
-Desværre viser det sig, at der ikke er relevante data nok fra alle år, men en del flere tal er der kommet med. Det bemærkes, at hældning for 5 og 10 fugles tendens linjerne er større end for 1 fugl, men det har sin naturlige forklaring i de mindre datamængder i de første år. 
- 
-Når vi kigger på vores data i DOFbasen er der to forhold der gør sig gældende. I 1998 begyndte vi at indtaste i vores egen RFbase (alle disse data er siden overført til DOFbasen). Folk tastede alle de oplysninger,​ som  rapporteres til vores rapport. For nogle arter rapporterede alle samtlige deres observationer,​ medens det var en hel del mere selektivt, hvad der kom med for de mere almindelige arter. ​ 
- 
-Hvis vi analyserer på denne periode efter RFbasens brugtagning,​ får vi denne figur: 
- 
- 
-Det mest bemærkelsesværdige er, at tendens for ankomst af første fugl igennem perioden slet ikke har ændret sig. Dette skyldes til dels et par meget tidlige observationer først i perioden (jævnfør ovenfor). Tendensen for både 5 og 10 fugles kurven er dog stadig tidligere ankomst, men kun knapt så markant - ankomstdatoe er rykket fra 25 april først i perioden til 15 april sidst i perioden, dvs 10 dage 30 år. 
- 
-Men der stadig en slagside i materialet. I dag er der mange, der indtaster alt, det gjorde man ikke sidst i 90’erne, hvor mange Munke ud over de allerførste slet ikke blev noteret af mange af de faste bidragydere (kan også ses i det ældre materiale før 1998). 
- 
-Den næste “revolution” i vores datamateriale indtraf omkring 2007, hvor vi begyndte at taste direkte i DOFbasen. Dette betød bl.a. andet, at det indtastede materiale blev synligt for alle på hjemmesiden med det samme. Dette har formodentlig animeret mange til at taste flittigere. Antallet af observationer i DOFbasen har været støt stigende i det sidste årti. 
- 
-Ser vi på udviklingen i denne periode får følgende figur: 
- 
- 
-Først og fremmest skal det bemærkes, at kurven med mange fugle er hævet til 50. 
-Noget overraskende må det konstateres,​ at ingen af de tre grafer viser nogen tendens til tidligere ankomst. Ankomstdatoen (blå kurve) viser tværtimod 4 dages senere ankomst i løbet perioden, ja selv 50 fugles kurven peger måske også denne vej (senere ankomst). 
- 
-Alt i alt må vi konkludere, at Munken i dag kommer betydelig tidligere nu end i 70’erne, men hele ændringen er sket før årtusindskiftet. Herefter har der faktisk stort set været status quo både for ankomst af den første fugl og de store masser (her 50 fugle). 
- 
-Ændringen i Munkens ankomsttidspunkt hænger givetvis sammen med skiftet i overvintringsområdet - opkomsten af vintermunke,​ formodentlig først i Spanien, England og andre mildere egne, senere også i Danmark. ​ 
- 
-Afslutningsvis skal siges at selv om materialet fra første del af perioden er begrænset, så vil den røde og gule kurve altid ligge over den blå, der allerede dengang må formodes at nogenlunde afspejle artens ankomst. 
- 
-Selv om det tyder på, at udviklingen med tidligere ankomst er gået i stå, så vil en analyse på ankomst inkluderende alle observationer formodentlig stadig pege på tidligere ankomst, idet antaller af vitermunke må formodes at være stigende i de kommende år.  ​ 
- 
-Det har ikke i denne analyse været muligt at tage højde for gengangere, dvs den samme fugl kan indgå flere gange i optællingen af de første fugle, dels ved at være rapporteret af flere observatører,​ dels hvis den er rapporteret på flere dage.  
   ​   ​
 {{tag>}} {{tag>}}
blog/faenologi_-_hvornar_ankommer_vores_traekfugle.txt · Sidst ændret: 2018/04/28 15:01 af lb