Brugerværktøjer

Webstedsværktøjer


nyheder

RF Blog

Farveringmærkede fugle i Rørvig-området

af: Knud-Erik Strange

Opdateret 2022-11-26: Grågæs 2019.

I årenes løb er det lykkedes, med teleskop og kamera, at aflæse en del farveringmærkede fugle - og også enkelte med traditionel ring.
I denne artikel beskrives bl.a. registreringer af: Sølvhejre 2022, Mørkbuget Knortegås 2016, Dværgås 2016, Vandrefalk 2013 og Pibesvaner fra 1990'erne.
Det er tanken at artiklen fremover vil blive opdateret med nye og gamle fund.

Alle Pibesvane-data stammer fra et „Wetlands International“-projekt og bringes her med tilladelse fra Pelle Andersen-Harild.

I øvrigt er der brugt oplysninger fra Statens Naturhistoriske Museum:
Du kan hjælpe forskningen ved at indsende oplysninger om fund af en ringmærket fugl til Ringmærkningsadministrationen på Statens Naturhistoriske Museum! Du kan indrapportere fundet her: https://www.fuglering.dk/

Megen nyttig viden om fugletræk og ringmærkning kan findes i online-udgaven af Dansk Trækfugleatlas.
Bemærk specielt at der under hver art er et link til en længere artikel i pdf-format.

Sølvhejre 2022

Aflæst: 2022-09-11, 2022-09-12 og 2022-09-17 alle Hovvig (LL).
Mærket: 2021-05-30 Alaušo ežeras ties Maneičiais, Utenos r., Lithuania.

2021-maj: Ringmærket som unge i Litauen.
2021-aug: Rast Roxen, Östergötland, Sverige.
2021-sep: Rast Åsunden, Västra Götaland, Sverige.
2022-mar: Rast Kalvebod Fælled, Danmark.
2022-aug: Rast Roxen, Östergötland, Sverige.
2022-sep: Rast Hovvig, Danmark.

Ringing and recovery data

Se også: Sølvhejre i Artsarkivet

Grågæs 2019

To stk aflæst af PEL 19/11-2022 i Sønderjylland!
Begge blev også aflæst den 19/3-2019Slettemose.
Se:
Greylag Goose 746 Neckband Blue
Greylag Goose KZP Neckband Blue

Mørkbuget Knortegås 2016

I dagene 14/10 til 28/10-2016 rastede op til 177 Knortegæs i Rørvig Bugt.
En af dem havde en farvering og blev aflæst 16/10. Fuglen viste sig at være mærket på Taimyr-halvøen i 2006, hvorefter den har fået en lang række genmeldinger:

Ruten ser ud til at være:
Taimyr i retning mod SV med enkelte stop undervejs - f.ex. Rørvig Bugt.
„Vinterferie“ i samme meget lille område i Frankrig i perioden november til februar.
Tilbage mod nord i retning mod Vadehavet.
Langt stop marts til maj i Vadehavet lige syd for den dansk/tysk grænse.
Og så tilbage til Taimyr.





Se også: Knortegås i Artsarkivet

Dværggås 2016

Fundet 2016-02-29 på Slettemose. Også set dagen efter på Ringholms marker.
Farvemærket og stammer fra det svenske jägerforbunds projekt.
Den blev mærket som unge på yngleplads et hemmeligholdt sted i Norrbotten 2014-08-01.

2016-02-29 Slettemose. Foto: DO.

Se også: Dværggås i Artsarkivet

Vandrefalk 2013

Farver og bogstaverne LS blev aflæst februar 2013 på et foto taget af Dennis Olsen, men højst sandsynligt samme fugl blev set flere steder på halvøen allerede fra efteråret 2012. JHC tog kontakt til Peter Lindbergh fra det svenske vandrefalke-mærkningsprojekt. Han kunne oplyse at det drejede sig om en unge fra en rede nær Borås i Västra Götaland, Sverige, hvor den var blevet mærket den 8. juni 2011.

2013-02-26 Dybesø. Foto: DO.


2011-06-08 nær Borås, Västra Götaland, Sverige. Foto: Peter Lindbergh.

Se også: Vandrefalk i Artsarkivet

Pibesvaner fra 1990'erne

Trækrute for 3 Pibesvaner registreret i Hovvig:

Data for V4151 set i Hovvig-området november 1992, mærket august 1992 (se ovenfor):

V4151 151P 10.08.92 O.KASHIN KOROVINSKAYA GUBA AR 6815/5359E RU ringed moulting 5.7 JHB
V4151 151P 1.11.92 RINGHOLM NYKØBING SJÆLLAND 5555/1142E DK resighted FC=
V4151 151P 1.11.92 HOV VIG NYKØBING SJÆLLAND 5555/1143E DK resighted PAH
V4151 151P 7.12.92 RINGHOLM NYKØBING SJÆLLAND 5555/1142E DK resighted FC=

Data for V5442 set i Hovvig-området november 1993, mærket august 1993:

V5442 442P 6.08.93 Khunavey River Russkii Zavor 6835/5341E RU ringed moulting 0 PAH
V5442 442P 21.11.93 NYKØBING SJÆLLAND 5555/1141E DK resighted CHR
V5442 442P 21.11.93 RINGHOLM NYKØBING SJÆLLAND 5555/1142E DK resighted FC=
V5442 442P 7.12.93 Putterpolder Nijkerk 5215/0529E NL resighted 0 JHB
V5442 442P 8.12.93 Putterpolder Nijkerk 5215/0529E NL resighted GBO
V5442 442P 18.12.93 Batenburg 5149/0538E NL resighted PEP
V5442 442P 19.12.93 HET BINNENVELD WAGENINGEN 5159/0540E NL resighted VRI
V5442 442P 31.12.93 Haren Oss 5148/0535E NL resighted OSS
V5442 442P 5.02.94 Ochtensche Buitenpolder Ocht 5154/0535E NL resighted BKO
V5442 442P 12.02.94 Winssensche Waarden Winssen 5153/0542E NL resighted EKS
V5442 442P 19.02.94 De Zwaanheuvels Beneden-Leeu 5152/0532E NL resighted NONE LVB


Data for V5267 set i Hovvig-området november 2000, mærket august 1994.

V5267 567P 14.08.94 AFONIKHA NAO ARKHANGELSK 6815/5335E RU ringed moulting 0 JHB
V5267 567P 3.01.95 GENNERBROEK OVERIJSSEL 5234/0609E NL resighted HMS
V5267 567P 11.01.95 KLOOSTERPOLDER SLOCHTEREN GRO 5314/0646E NL resighted 0 HZW
V5267 567P 11.01.95 SLOCHTEREN GRONINGEN 5314/0647E NL resighted 0 HZW
V5267 567P 24.01.95 HOOILANDSPOLDER SLOCHTEREN GR 5314/0647E NL resighted BKO
V5267 567P 29.01.95 HOOILANDSPOLDER SLOCHTEREN GR 5314/0647E NL resighted BKO
V5267 567P 3.03.95 BESITZ LUDWIGSLUST MECKL-VORP 5321/1052E DR resighted AHJ
V5267 567P 7.03.95 BESITZ LUDWIGSLUST MECKL-VORP 5321/1052E DR resighted AHJ
V5267 567P 9.03.95 BESITZ LUDWIGSLUST MECKL-VORP 5321/1052E BR resighted ADE
V5267 567P 10.03.95 BESITZ LUDWIGSLUST MECKL-VORP 5321/1052E DR resighted AHJ
V5267 567P 13.03.95 NIENDORF KR.LÜNEBURG MECKLB-V 5318/1054E BR resighted HEG
V5267 567P 16.03.95 NIENDORF KR.LÜNEBURG MECKLB-V 5318/1054E BR resighted THA
V5267 567P 18.03.95 BESITZ LUDWIGSLUST MECKL-VORP 5321/1052E DR resighted AHJ
V5267 567P 5.11.00 HOV VIG NYKØBING SJÆLLAND 5555/1143E DK resighted CLQ

Pelle Andersen-Harild oplyser desuden (oktober 2022):
I øvrigt er det meget interessant at en del af Pibesvanerne fra Yamal halvøen i Rusland har ændret træk og nu overvintrer i Grækenland og i det sydøstlige Kina.

Se også:
Pibesvane i Artsarkivet

Externe links. Dansk Trækfugleatlas:
Kort oversigtsartikel
Længere artikel (pdf)

Derudover...

Hættemåge: Flere registreringer 2019-2022.

Vandrefalk: 2020.
http://www.fuglering.dk/fuglering.php?id=status&fid=3735f7494761b4e7

Svartbag: Februar 2016.
JHC skriver bl.a.:
Svartbag med sort farvering og hvid kode JT521.
Jeg har i dag (2016-02-07) aflæst en farveringmærket Svartbag på Flyndersøengen. Den bar en sort ring med hvid kode JT521. På den norske ringmærkningsside har jeg rapporteret den, og følgende er de data, der er på den. Den er mærket i Sydvestnorge 378 km mod NV 4/7 2013 på lokaliteten Nordre Katland, Farsund, Vestagder og er altså 4k. Den er tidligere kun set en gang 22/2 2015 ved Hundested Havn af Søren Haaning. Noget kunne måske tyde på, at denne fugl har vinterkvarter ved isefjordsmundingen, så der kunne jo være en chance for at en af jer aktive ser den igen.

Havørn: Marts 2015.
Ringen kun delvist aflæst. Svensk fugl.

Sortgrå Ryle: Januar 2011.
Ringmummer: Riksmuseum Stockholm 4591329
Höger: Metall över Mörkblå
Vänster: Röd över Röd
Datum: 2010-11-13
Lokal: Nidingen (se bild)
Märkare: Mikael Hake
Ålder: 10 (född 2010)
Vinge: 133 mm
Näbb: 28,5 mm
Nacke-näbbspsts: 55,1 mm
Vikt: 62,3 g

Flere…: Indsend gerne oplysninger!

Indrapportering mm.

af: Lars Lindgren

Det er faktisk ikke så svært at indrapportere en aflæsning.

Selvfølgelig altid godt med fotos til dokumentation (både for ens egen skyld, hvis man senere kommer i tvivl om noget) og for at kunne dokumentere fuglene.

Notér disse ting:
Art, alder, køn, dato, tid, lokalitet, hvad farve farveringen har og tekstens farve, hvilke tegn/cifre der står på farveringen.
Om farvering/metalring sidder over/under led på hvilket ben.
Om farveringen evt. er slidt på bestemte steder (f.eks. i top) eller der er andre ting at notere (er fuglen f.eks. syg, fisketråd om ben og lign..)

Når man har disse informationer kan man kontakte Ringmærkningsadministrationen på Statens Naturhistoriske Museum (Zoologisk Museum): https://www.fuglering.dk/ - ZM's egen rapporteringsside, meget nemt at gå til.

Alternativt kan man…:

  • Selv søge på https://cr-birding.org/ for at identificere projektet, man indtaster art, farvering type (4 tegn f.eks og rød farve og start bogstav „B“) og finder efterhånden frem til hvilket projekt der kan være tale om. Derefter vil der fremgå en email-adresse hvor man så sender data til (og senere får svaret).
  • https://www.ringmerking.no/cr/. Dette er en norsk side,men den indeholder informationer om store måger, typisk med sorte farvering startende med „J“ - det er typisk svartbage mærket enten i Norge eller Nordjylland. Man laver en konto og kan derefter se sine data og rapportere.

Tak

- til alle som har bidraget med oplysninger. Specielt: Pelle Andersen-Harild, Jørgen Hulbæk Christiansen og Lars Lindgren.

Rødrygget Tornskade 2022

af: Peter Ellegaard Larsen og Knud-Erik Strange

Årets resultat, (minimumstal): 18 par med 46 unger.

Sammenlignet med tidligere år:

2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022
Par 12 11 9 16 23 15 18
Unger 25 19 26 40 50 41 46

Nedenstående kort viser vores bedste bud på antal udfløjne unger pr. par i 2022.
Igen i år er langt hovedparten af alle fund fra Korshage-området eller Slettemose. Fund herfra vises separat på de to første kort og sidste kort viser øvrige obs.
Prikkerne angiver alle observationer med geolokation.
Blå: Maj
Grøn: Juni
Orange: Juli
Rød: August-September.




Se også:
Rødrygget Tornskade 2021, Rødrygget Tornskade 2020, Rødrygget Tornskade 2019
samt ikke mindst:
Rødrygget Tornskade DOFT-artikel

Rørvigs tolvte ”Kuhls” 14. september 2022: En Scopolis kandidat.

En Kuhls Skråpe, eller det nu korrekte en Atlantisk/Scopolisskråpe, gennemførte 12/9-17/9 et perfekt Kattegatloop på energien fra friske vinde fra vest drejende nordvest. Den tog hele den klassiske tur fra Bohuslän ned langs Hallandskysten (13/9) til Skåne og 14/9 slap den Sverige ved Kullen 0727 og ramte Gilleleje 0847, fortsatte langs Nordsjællandskysten til Korshage og trak efter et 35 minutter langt rast målbevidst ud mod NW 1215. Den forlod således kysten ved Korshage mod åbent hav – og fortsatte dermed ikke vestpå mod Klint og Gniben. For så at dukke op off Skagen 16/9 aften og igen 17/9. Loop completed!

Undervejs feltobset, fotograferet, filmet, gransket på foto og diskuteret. Gennemgående var konklusionen, at det var en Scopolis Skråpe. Men ville de marginale karakterer være så overbevisende, at den kunne bæres igennem der hvor den endelige autoritet lå i sjældenhedsudvalgene i Sverige og Danmark?

På Korshage fulgtes meldingerne om fuglen med stigende optimisme. Og kl. 1117 blev den kortvarigt set på ekstrem lang afstand ovre mod Halsnæskysten (EVR,JSJ) og så væk, sikkert parkeret længere nede i Isefjordstragten. Men så: 1140 kom den frem forbi spidsen (KB, JR) og blev nu hængende i et langvarigt rast ud for havobsklitten til storslået glæde for de 4 observatører her (JB, JHC, KES, JSJ). En helt overdådig observation, hvor fuglen kørte frem og tilbage, kom ind omkring ”den indre bøje” som vi ved ligger ca. 700 meter ude og senere længere ind omkring 500 meter. En stor langvinget skråpe, rolig, men ganske hurtig i bløde buer, skarpe vendinger og kantende sig over bølgerne. Hånden lidt hængende når den rullede nedad. De typiske Kuhls karakterer sås let: hvid underside, gråbrun ryg med skællet præg og mørkere mere brunlige vingeoversider, hvid undervinge med den sorte ramme. Bedre ses en ”Kuhls” ikke! Det var 35 minutters topklasse havobservation – hvad enten den ender med en artsbestemmelse eller ej.

Og ja: Der var meget hvidt ud i håndens svingfjer. En subjektiv karakter var også, at vi fandt den relativt slank i dimensionerne for en Kuhls. De helt afgørende karakterer er fotokarakterer mere end feltkarakterer. Vores materiale er vedhæftet som fotos (JSJ) og et link til video fra JHC. Kan man se hvide stråler ud i håndsvingfjerene? Måske – næsten?

Ud af de mange Calonectrisskråper set i Skandinavien er det uendeligt få der er blevet bestemt til art. DK: 1 atlantisk, 0 scopolis. Sverige 1 atlantisk. Norge 0. Fra Polen 3 scopolis (!) og fra Tyskland 1. Nogle er bestemt ud fra skind. I betragtning af de store forekomster af Atlantisk Skråpe off Scilly-øerne fylder Scopolis faktisk forbløffende meget (også blandt formodede bestemmelser). Det er primært en Middelhavsart om end der er en lille forekomst af Scopolis ynglende på fastlandskysten af fransk Biscayen. Er det fordi det er en ”indhavsart” i forhold til den pelagiske Atlantisk Skråpe, at den mere villigt navigerer op i Vesterhavet/ Skagerak og videre ind i Kattegat? Man kan i hvert fald ikke udnævne sine Kuhls Skråper til Atlantiske alene ud fra et sandsynligheds-kriterie. Det er 2 arter, der har forskellige strategier.

Spændende om den store ”Kuhls”dag på Korshage bliver til en Scopolis-dag!

/Jørgen Bech


Video. Jørgen Hulbæk Christiansen:


Foto. Jan Svejgaard Jensen:




Rødrygget Tornskade 2021. Endeligt resultat

af: Peter Ellegaard Larsen og Knud-Erik Strange

Nedenstående kort viser vores bedste bud på antal udfløjne unger pr. par.
Bemærk specielt at der har været en del usikkerhed omkring parrene på Flyndersø/Korshage.
- Parret ved grusvejen ud til sommerhusene ved nordkysten var allerede på plads i juni, men udfløjne unger blev først set medio august.
- Det sydligste par på Korshage ved 'fold 2' ser ud til at have opgivet yngleforsøget.

I år blev det altså til: 15 par med i alt 41 unger.
Betydeligt dårligere end sidste års rekordresultat hvor der var 23 par med 50 unger, men på linje med 2019 (16 par, 40 unger).

Se også:
Rødrygget Tornskade 2019
Rødrygget Tornskade 2020
samt ikke mindst
Rødrygget Tornskade DOFT-artikel

Se alle indtastede 2021-obs i :DOFbasen
De fleste obs er fra enten Flyndersø/Korshage eller Slettemose.
Følgende kort viser alle obs herfra med 'geolokation'.
Blå: Maj
Lilla: Juni
Rød: Juli.



Status pr. 25. juni.

Næsten alle ynglepar må nu formodes at være kommet på plads - spørgsmålet er blot om vi har fundet dem. Se nedenstående kort.

X: Angiver de steder hvor der med rimelig sikkerhed er et par.
?: Angiver at der er set enkelte fugle tidligere på sæsonen.

Vi håber at I vil hjælpe med at få gjort det endelige resultat så præcist som muligt. Enten ved i DOFBasen at beskrive positionen præcist eller ved at sætte en „nål“.
Alle obs er vigtige, men sikre ynglefund i form af unger eller i hvert fald foder til unger er specielt vigtige!


KES og PEL

Rødrygget Tornskade DOFT-artikel

Introduktion til ”Ynglende Rødryggede Tornskader og Naturpleje på Rørvighalvøen 1973 – 2020” (Dansk Ornitologisk Forenings Tidsskrift 3 – 2021)

Artiklen tager udgangspunkt i en opgørelse af Rødrygget Tornskades forekomst og bestandsudvikling på Rørvighalvøen fra 1973 til 2020 på baggrund af materiale fra Rørvig Fuglestation. Det gav mulighed for at analysere data for ankomst (herunder påvirkning af forhold på forårstrækket), bestandsudvikling, ynglesucces (herunder om forsinket ankomst påvirkede ungeproduktionen) og – ikke mindst – effekten af naturplejen i området.

Ynglebestanden var gennem 4 årtier (1973 - 2012) svingende, men med et stabilt gennemsnitligt niveau på omkring 4 par årligt. Fra 2013 udvikler bestanden sig markant til et gennemsnit på 13 par og det hidtil største yngleår i 2020 med 23 par. Udviklingen var på trods af et generelt bestandstab, og de problemer arten møder ikke mindst på forårstrækket.

Udviklingen ses som et resultat af en målrettet naturpleje på Naturstyrelsens arealer på Rørvighalvøen. I særdeleshed med skabelsen af overdrevs natur på det tidligere markområde Slettemose. Udviklingen beskrives i artiklen, og der er set på nogle af de kvaliteter, der er afgørende. Rødrygget Tornskade er en meget velegnet indikatorart for den generelle biodiversitet på dens habitater og kan således ses som et kvalitetsmål for indsatsen.

Artiklen er udarbejdet af Rørvig Fuglestation med følgende arbejdsfordeling blandt forfatterne: Jørgen Bech:Tekster og styring. Knud-Erik Strange: Dataudtræk og alle diagrammer. Peter Ellegaard Larsen: Ansvarlig for monitorering af arten. Palle Graubæk, Naturstyrelsen: Naturplejen. Bo Valeur: Insektforekomst.

I DOFT-regi har artiklen siden været gennem en omfattende proces med høje krav til dokumentation, relevante referencer etc.

Resultatet kan ses eller downloades/udprintes her: doftartikelrrt2021.pdf

Eller inkl. ovenstående intro: doftartikelrrt2021medintro.pdf

Link til den tidligere udgave af artiklen.


Foto: KB

Rørvig - som forårstræksted

af: Erik Vikkelsø Rasmussen

Påskeøsten – et fænomen de fleste har hørt om – noget med kold og tør luft fra sydøst, der kan forekomme i forårsmånederne. Mange forbinder det med kulde, og det er klogt at holde sig indendøre til en god påskefrokost med snaps og lune retter. Men de lokale ornitologer ved bedre – når det er påskeøsten, skal man være ude, ellers er man selv ude om det. Lad det være sagt med det samme – Korshage ved Rørvig er et førsteklasses forårstræksted, en udpræget østenvindslokalitet i forårsmånederne – og hvis alt går op i en højere enhed, er det et gudsbenådet sted at befinde sig – men hvis ikke, kan det også være det modsatte. Akkurat som andre gode træksteder. Men – lad os starte med begyndelsen… Download hele artiklen som pdf-fil

Rødrygget Tornskade på Rørvighalvøen 1973 - 2020

8. februar 2021: Revideret udgave
Den oprindelige udgave er udvidet med en grundig beskrivelse af naturplejen på Slettemose.

Download artiklen som en pdf-fil, eller læs den her!

Fokus på 70 års fugleobservationer i Hovvig

Når det drejer sig om rastende fugle er Hovvig par excellence vores fornemmeste lokalitet. Når vi nu så småt nærmer os fuglestationens 50 års jubilæum (2022), er det derfor passende, at forsøge at foretage lidt foreløbige sammenstillinger over det omfattende materiale.

Igennem mange år har vi i rapporterne bragt en opgørelse med månedlige maks-tal for mange arter, men derudover har det været småt med sammenstillinger.

Vores kildemateriale er mere eller mindre tilgængelig. For de senere år er DOFbasen helt dækkende, mens vi længere tilbage i tiden kun har rapporten og det, der stadig står i folks notesbøger.

Jeg har sammenstillet de tilgængelige maks-tal for alle år her på hjemmesiden (se Hovvig rast alle år). Via dette link kan du se mange mere udførlige oplysninger.

Alle tal fra DOFbasen er taget med. Desuden har jeg fra de første år taget mine egne og andres obs fra mit eget arkiv med. I hele den mellemliggende periode hviler grundlaget stort set på en mands arbejde – EVR.

Dette kan ses som en form for kvittering for det store indtastningsarbejde og kan forhåbentlig inspirere undertegnede og andre til at følge Eriks gode eksempel og taste ældre (manglende obs ind i DOFbasen). Det er i første omgang kun tal, der er større end de anførte, der er interessante i denne forbindelse. Da ajourføringen af skemaerne (desværre) er manuel, vil det være en god ide, hvis man giver et praj, når man tastet et år ind, så den aktuelle tabel kan blive ført ajour.

5/11 2020 LB

Havjagt ved Korshage

af: Knud-Erik Strange

Havet og kysten mellem Hundested og Rørvig er klassificeret som:

  • Natura 2000 område (153).
  • Habitatområde (H134).
  • Fuglebeskyttelsesområde (F102).

Med så megen beskyttelse burde der vel ikke være nogen grund til bekymring??
I praksis er det desværre meget svært at få øje på nogen som helst form for „fuglebeskyttelse“ !
Her er er en række billeder der illustrerer den voldsomme forstyrrelse som strand- og havjagten forårsager.



Og så blev der forøvrigt også lige nedlagt/skamskudt en BRAMGÅS…



Det kan godt være at der er mange Bramgæs, men de er altså stadig fredede!

Fotos: KES 17/10-2020.


Meget mere læsestof:
https://da.wikipedia.org/wiki/Natura_2000-område_nr._153_Havet_og_kysten_mellem_Hundested_og_Rørvig
https://dofbasen.dk/IBA/beskyttelse.php?lokid=102
https://naturstyrelsen.dk/media/nst/Attachments/N153_Basisanalyse1621LETHFlynders_FRDIG.pdf
https://mst.dk/media/167580/n153-havet-og-kysten-mellem.pdf
https://mst.dk/friluftsliv/jagt/jagttider-og-fredninger/
https://www2.dmu.dk/pub/sr52.pdf

Forekomst og Fænologi

af: Knud-Erik Strange

De fleste af os har nok en rimelig klar fornemmelse af hvornår man kan se de forskellige arter, men derfor kan vi jo godt prøve at undersøge hvordan de hårde facts ser ud.

Fra årene 2010-2019 er der lidt over 400000 obs i DOFbasen fra vores område. Indlæser man dem i RFBasen kan man nemt få et overblik over alle arters forekomst i denne periode.

De vedhæftede tabeller (pdf og links til GoogleDocs) viser procenttal pr måned (og tredjedel måned) for hver enkelt art. Lidt løst sagt angiver procenttallet sandsynligheden for at se arten på dette tidspunkt. Beregningen er udelukkende baseret på antal obsdage, dvs. antal dage hvor arten er registreret. Der tages altså IKKE hensyn til artens talrighed, eller om det er samme individer der er registreret i en længere periode.

Et par eksempler på beregningen.
1. Rødstrubet Lom i marts måned: I løbet af de 10 år er arten registreret på 43 dage ud af de i alt 10*31 = 310 dage. Det giver 43/310 = 13.9%. Procenttallet skal tages med alle mulige forbehold, især fordi det jo ikke vides på hvor mange dage man faktisk har forsøgt at finde netop denne art.
2. Munk i maj måned er topscoreren: 303 obsdage ud af 310 mulige, svarende til 97.7% !

Antallet af obsdage pr art må antages at være meget sikkert bestemt, eneste fejlkilder er direkte fejlbestemmelser og mere sandsynligt: fejlindtastninger.
Det totale antal dage (ovenfor = 310) er i tabellerne faktisk reduceret til at være antal dage med obs, men i praksis er dette ligegyldigt. 10-året 2010 - 2019 har i alt 3652 dage, og af disse er der obs fra 3641 dage, svarende til 99.7%. Stor tak til vores meget flittige observatører. :-D

Pdf-udgaver:
Månedstabel
Tredjedel-måned-tabel

Google-Docs:
Månedstabel
Tredjedel-måned-tabel

De konkrete procenttal skal man ikke lægge for meget i, men jeg vil mene at tabellerne alligevel giver et rigtig godt overblik over hvornår man har størst chance for at se de forskellige arter. Og ligeså vigtigt - hvornår det er meget usandsynligt at se arten.

Jeg har forsøgt at gøre det lidt mere overskueligt med forskellige farvekoder:
Hvid = Ikke registreret, rød = tilfældig, osv…, mørk blå = meget almindelig.

Her er nogle klip fra måneds-tabellen

Rovfugle:

Kjover og Måger:

Sangere:

... og et par klip fra tredjedel-måned-tabellen

Svaner og Gæs, efterår:

Drosler og Sangere, efterår:

nyheder.txt · Sidst ændret: 2020/12/14 07:37 af kes