Dette er en gammel revision af dokumentet!
Denne artikel beskriver samspillet mellem Artsarkivet og Årsrapporterne, og især hvordan indholdet i Artsarkivet er struktureret.
Artsarkivet og Årsrapporterne er to sider af samme sag. I artsarkivet er teksterne samlet efter art, mens de i en rapport er samlet efter år. Begge former har fordele og ulemper.
En årsrapport indeholder udover selve artsteksterne også flere indledende afsnit vedrørende det konkrete år, og i de trykte/pdf-udgaver er der også indsat billeder mm.
Artsarkivet indeholder til gengæld et fast indledende afsnit for hver art, med billeder og diagrammer som dækker flere år. Hvis man er meget optimistisk kan man håbe, at Artsarkivet kan udvikle sig til en slags løbende opdateret Jubilæumsrapport.
Vi har jo desværre været nødt til at opgive at udgive flere årsrapporter. Der bliver dog stadig lavet en efterbehandling af alle obs. For nogle arter vil der kun være tale om automatisk gennemgang i RFBasen og resultatet præsenteres som en „Obstabel“ (mere herom andetsteds). For andre arter vil der være en artstekst svarende til en normal årsrapport.
Alle artssider i Artsarkivet er i princippet opbygget ens. Men vægtningen af de forskellige afsnit kan være ret forskellig.
Vi ser på et konkret eksempel: Sort Glente
Hvis du vælger „Rovfugle“ i Artsarkivet, og derefter „Sort Glente“, får du et billede som vist i småbidder herunder.
Når man er kommet ind på artssiden er der øverst til højre en indholdsfortegnelse.
Alleryderst til højre er der nogle grå symboler. Hvis f.ex. siden er meget lang kan man komme tilbage til toppen ved at klikke på den grå „pil op“.
Over artsnavnet er der forskellige navigations-muligheder: Tilbage til Rovfugle, næste art, osv.
Derefter selve artsnavnet, og derunder de tre/fire faste afsnit: Status, Fotos, Diagrammer (og evt. Tekst).
Status-afsnittet er delt op i fire dele:
Vinter = (Dec, Jan, Feb), Forår = (Mar, Apr, Maj), Sommer = (Jun, Jul, Aug) og Efterår = (Sep, Okt, Nov).
For hver årstid angives forekomsten som enten: - , Tilfældig, Meget Sjælden, Sjælden, Fåtallig, Ret Almindelig, Almindelig eller Meget almindelig.
OBS: Denne inddeling er baseret på en temmelig kompliceret udregning, hvor alle obs i perioden 2010 - 2019 indgår. Vigtigste ingrediens i udregningen er det samlede antal obsdage set i forhold til det totale antal mulige dage. Men også antallet af observerede fugle indgår. Selvom beregningen som sådan er helt objektiv, er det derimod en subjektiv afgørelse præcist hvor grænserne mellem de forskellige kategorier skal ligge. (KES er p.t. ansvarlig).
Foto-afsnittet viser de 10 seneste billeder, og ved et klik kommer man til artens side i vores Flickr arkiv.
Diagrammer:
Her vises diagrammer fra GoogleDocs. Der er ikke diagrammer for alle arter, og antal og type varierer. For Sort Glente er det en oversigt over fordelingen af alle obs 1973 - 2017, fordelt på 10dages-perioder. Det virkeligt smarte ved disse diagrammer er at de bliver opdateret automatisk når de bagvedliggende data ændres. (LB er ansvarlig).
Tekst-afsnittet, som altså mangler for Sort Glente, kunne f.ex. indholde en sammenfattende beskrivelse af artens forekomst de sidste 50? år.
Resten af artssiden består af alle artstekster fra rapporterne i perioden fra ca. 1995 - 2018 (2020). For 2019 og 2020 er der for langt de fleste arter, indtil videre kun en obstabel.
Og til sidst alle Obstabeller fra årene 1998 - 2020. I øjeblikket er de fleste dog kun af typen „Automatisk genereret tabel“.
I nogle tilfælde kan det være en fordel at kunne se alle obstabeller på en gang, for bedre at kunne se „de store linjer“ i udviklingen.
En Obstabel for en art er et forsøg på at give et overblik over alle årets obs i én samlet tabel.
Nogle af tallene skal tages med et vist forbehold, mens andre er 100% objektive.
Hvilke dele af tabellen som er vigtige afhænger i høj grad af hvilken art der er tale om. For mange rovfugle er det 'Træk' som er det mest vigtige, mens det for gæs og ænder i stedet kan være 'MaxRst'.
Som et eksempel kan vi se på…
Tabellen er beregnet af RFBase-programmet ud fra alle årets obs. For at kunne gøre dette skal RFBasen vide hvilke obs som skal medregnes og hvilke der blot er „gengangere“. Dette afgøres af den OK-kode, som hver enkelt obs er forsynet med.
Her er det en 'Automatisk genereret tabel', hvilket vil sige at programmet selv har beregnet OK-koderne. I en sådan tabel bør træk- og total-tal betragtes som minimumsværdier.
Hvis alle obs er gennemgået og vurderet manuelt, angives tabellen i stedet som en 'Manuelt verificeret tabel'.
En obstabel har 6 rækker: Træk, Total, MaxRst, Nobs, Ndag og Fænologi. Resultaterne angives fordelt på måneder samt med et årsresultat.
Beskrivelse af rækkerne (nedefra og op):
Fænologi: Bemærk at dette er datoer, ikke antal.
Rækken skal i dette eksempel forstås som to perioder: 1. jan - 20. mar og 19. maj - 31. dec.
Ndag (dvs. antal obsdage): 5 dage i januar, 3 i februar o.s.v.
Nobs (dvs. antal obs.): 7 obs i januar, 3 i februar o.s.v. 
Her medregnes IKKE obs der er markeret som gengangere.
Men spørgsmålet er så: Hvad skal med, og hvad skal sorteres fra?
Klippet til højre viser hvad RFBasen har valgt.
Bemærk at alle obs her er rast, ikke træk.
?0: Tæller ikke med.
?1: Tæller med i alle rækker.
?2: Tæller ikke med i 'Træk' og 'Total'.
I en 'Manuelt verificeret tabel', ville de tilsvarende koder være: 0, 1 og 2.
MaxRst (dvs. Max Rasttal): Tallet er simpelthen det største rapporterede rasttal. Beregningen er IKKE baseret på dagstotaler. Hvis der f.eks. samme dag er 100 rastende på KH og 50 i HV, så er MaxRst=100. Der medregnes rastobs med OK 1 eller 2 (samt ?1 eller ?2).
Total: Månedstallene viser kun hvilke tal der indgår i årstotalen, og er altså ikke selvstændige månedstotaler. Selvom månedstallet er 0, kan der godt have været mange fugle, de er blot talt med under en anden måned, hvor tallet har været større.
For fåtallige arter, giver det god mening at finde månedstal og årstotaler. Men for almindelige arter, specielt standfugle, kan man reelt ikke bruge de konkrete tal til ret meget. Derimod vil man evt. godt kunne sammenligne årstotaler fra forskellige år og derudfra sige noget om den relative udvikling.
Der medregnes både træk- og rasttal med OK=1 (eller ?1). Som udgangspunkt godkendes rastobs ved at OK sættes til 2, men i visse tilfælde kan man vurdere, at der ikke kan være tale om 'gengangere' og OK derfor kan sættes til 1.
Træk: Er i princippet et veldefineret tal, men kan i praksis være svært at bestemme præcist!
I tabellen medregnes kun trækobs hvor OK=1 (eller ?1).