Fugleåret 1998 er gået, og det blev Stationens 26. virksomhedsår. Arbejdet med jubilæumsrapporten 1997 tog hårdt på kræfterne, men vi kan nu se tilbage på et absolut tilfredsstillende resultat – en milepæl for Rørvig Fuglestation. Bearbejdning og sammenfatning af 25 års iagttagelser baseret på tusindvis af timer i felten er nu offentliggjort, og rapporten danner en uvurderlig basisviden, når de kommende årsrapporter skal skrives. Jubilæumsrapporten ”trak søm ud”, og er årsagen til at dette års rapport for 1998 er noget forsinket.

Hvordan gik 1998 så? Året startede som 1997 sluttede med diset vejr, sydvestlige vinde, klamt og med ganske få, frostklare januardage. Sidst i februar dukkede en langtidsrastende flok på 26 Kortnæbbede Gæs op i Hovvig og lidt blæst de sidste dage af februar kastede lidt havfugletræk af sig, herunder Stationens første Sule i februar, Lunde, Mallemuk, Mellemkjove m.fl..

Det milde vejr fortsatte umærkeligt ind i det spæde, halvklamme forår i marts og helt traditionelt med bredfrontstendenser, men den årlige Sortstrubede Bynkefugl dukkede dog op planmæssigt ultimo marts. I begyndelsen af april måned klarede det op – morgener med blå himmel og skarpe horisonter, og observatørernes forhåbninger om østenvind blev indfriet. Arter som Fjeldvåge, Fiskeørn trak pænt og 25/4 dukkede årets første raritet op – Amerikansk Krikand han i Hovvig – Stationens anden amerikanerand. De flittigste protokolførere fik nu endeligt noget i bøgerne.

Ved månedsskiftet 1/5 vendte østenvinden tilbage med fuld styrke, og maj var i det hele taget kendetegnet ved en del mindre varmluftsgennembrud fra sydøst, men det legendariske og markante gennembrud blev det aldrig til – det, der kaster de egentlige rariteter af sig. Primo maj sås et par adulte Sorthovede Måger, der kom trækkende på spidsen og over lyngen, men som snød flere af de faste observatører. Alle kunne til gengæld glæde sig over spillende Vagtel på Nørrevang – vor hidtil tidligste. Et pænt influx af Blåhals midt på måneden trak folk af huse – flere dage med op til 3 Blåhalse, der fouragerede frit fremme ses ikke hvert år. Efterfulgt af pæne tal for Karmindompap og en stor Pirol-dag iblandet en del Sørgekåber. Subhits kendetegnede maj 1998, og der manglede lige det sidste step op til guldmedaljen. Det nærmeste vi kom olympisk guld dette forår, var en utrolig aktivt syngende Lundsanger, der eksponerede sig flot og samlede plenum flere gange i løbet af dagen.

Som altid ebber aktiviteten ud blandt feltfolket i juni måned – vejret var også til det. Folket supplerede med andre aktiviteter – hvem husker ikke Michael Laudrup´s to sidste kampe for Danmark ved VM i fodbold mod Nigeria og Brasilien. Det blev dog også til en langtidsrastende Skestork i Hovvig. I juli-sommervarmen gjorde fuglene ikke meget væsen af sig, men en flok på 3 Hvidbrystede Præstekraver – adulte hanner - på stranden på Korshage fortjener at blive nævnt.

Hovvig har nu i en årrække udviklet sig til at være et af Sjællands strongholds for mange ænder og august 1998 blev endnu en storperiode. Mange tællinger af Skeand gav rekordsummer på over 600 fugle. Perioden var desuden kendetegnet ved mange subhits, herunder langtidsrastende Odinshøns, enkelte Sortterner, Kærløber, Sorthovedet Måge m.fl.. I september tyndede det ud og var i øvrigt karakteriseret af indian summer og halvfeset vejr.

Observatørerne sukkede efter et godt, gammeldags dybt lavtryk, der i en bane nord for Skagerrak kunne danne basis for en lidt friskere vind fra en nordvestlig retning. Dette skete medio oktober. Det blæser tit i Rørvig, men når det endelig ”tager fat” så sker der noget – den 18/10 var dagen.
På en dag med en knivskarp NV-kuling indfandt det legendariske loop sig i bunden af Kattegat, med den traditionelle passage af et tocifret antal Sodfarvede Skråper, der udnyttede bølgedalenes turbulens og med suveræn manøvrering skar gennem vinden. Storkjover, trecifret antal Suler, der med deres flotte sort / hvide fjerdragt stod eminent til den skarpe blå oktoberhimmel. Men også en overtrækkende Storpiber var en af denne stordags highlights.

Månedsskiftet oktober / november kastede flere dage med kuling af sig, og 30/10 faldt årets nok sjældneste fugl - Kuhl´s Skråpe, der sløvt passerede forbi spidsen og nærmest smårastede i næsten et kvarter. Lokalitetens fjerde Kuhl´s var en realitet – ikke mange lokaliteter i Danmark kan smykke sig med fire Kuhl´s.

November blev en klam affære og alene en smårastende Havørn i Hovvig lyste op i det fugtige og disede vejr. I december faldt aktiviteten atter – og året rindede ud som det startede – fugtigt, vintergrønt og klamt. De eneste ”lys” i december – var julelysene.

Året 1998 var altså et år, der bød på mange subrariteter og ikke mange egentlige rariteter. På trods af dette må året betragtes som et rimeligt godt år for Stationen, og den faglige fane blev holdt højt på trods af nogen ”modvind” i flere trækperioder. Arbejdet i RF forsætter også til næste år med uformindsket styrke.

Vel mødt i det nye år – hvor vi så håber på mange rariteter og ”god vind”.