Rørvig Fuglestation

---

2003:  Grågås  Anser anser  
Træk: I alt 799 er noteret på 46 dage mellem 12/1 og 5/6. Tidsmæssig fordeling på månederne: jan 74, feb 102, mar 423, apr 63, maj 110 og jun 27. Forårstotalen overgås kun af 1996 med 831 trækkende fugle. Dermed næstbedste forårstræk nogensinde. Hovedtrækket foregår som altid i marts, i år med 53 %, og trækket i maj, der antages hovedsageligt at bestå af dels nordlige bestande og dels yngre, ikke-ynglende fugle, er også markant og bestod i år af 14 %.
Største rasttal pr måned i Hovvig (2003, gennemsnit 1998-2002, abs. max. til 2002):

To nye månedsmax for februar og juli. Stabil gennem hele året. Ynglefugle: De første kuld noteres som helt normalt 22/4, og det blev til i alt min. 14 kuld, hvilket er et flot resultat. Sidste gang vi havde et tocifret antal kuld var i 1999 - også 14 kuld. Efteråret gav i alt 202 trækkende fugle mellem 6/9 og 30/11 fordelt på sep 191, okt 7, nov 4 - slapt. Især oktober måned var totalt flop. Som kuriosum kan det nævnes, at der 16/2 sås 1 albino individ trækkende ved Amalievej, Rørvig (PEL) sammen med 69 normaltfarvede. I mere end 30 år har vi talt de trækkende Grågæs. Forårsmaterialet fra 1974 - 2003 er fremlagt i Fig. 1, der viser antallet af optalte fugle pr forår. Grågås er i Danmark gået frem i de seneste årtier, ligesom mange andre steder i Europa. Den største af de fire europæiske bestande, er den nordvesteuropæiske, og populationen er steget fra godt 20.000 til nu mindst 200.000 gæs. I den nordvesteuropæiske bestand har fremgangen været mest markant for den norske ynglebestand (Fuglene i Danmark, Jesper Madsen, side 131). Man regner med, at den mindre jagtlige udnyttelse og de reducerede jagttider har været medvirkende til en positiv udvikling for Grågås. Der kan være andre faktorer, der spiller ind, men man kender dem ikke nøjagtigt. Ser vi nærmere på antallet af trækkende Grågæs om foråret ved Rørvig, er det tydeligt at antallet af fugle er steget markant. Især i de sidste 10 - 15 år er det synligt, jfr. Fig. 2, hvor fuglene er stykket sammen efter årti, 70´erne, 80´erne etc. Bemærkelsesværdigt et det også, at de sidste 4 - 5 år gennemsnitligt har været mere givende end de foregående perioder. Som konklusion kan siges, at man ved at tælle gæs om foråret har en reel indikation af, hvorvidt en fugleart har det godt eller skidt. Ikke mindst hvis man har et materiale som dækker en større tidsperiode, som f.eks. Rørvig Fuglestation har indsamlet. Fremgangen de seneste år vil jeg tilskrive en mere effektiv rapporteringsform, herunder den nyskabte RF database, hvor alle observationer bliver indlagt med klokkeslet. Det giver også flere fugle.

DOFBasen:2003