Rørvig Fuglestation

2007:  Rødstrubet Lom  Gavia stellata  (4, 909, 122)
Træk Korshage:

Fuglene fordeler sig på 28 i første halvår med sidste forårsfugl 23/4. Det vil sige, at arten slet ikke blev set i maj måned. Efterårsfugle ses fra 28/8 og i alt 90 foreligger fra andet halvår.
Udfor Plantagen på Kattegat: 1/4 3.
Hovvig (ferskvandslokalitet, indland): 10/12 1 vd rst (AF, JS).

Rettelse 15/2-14 LB: Årstotal bør være 126.

DOFBasen:2007

2007:  Rød-/Sortstrubet Lom  Gavia stellata/arctica  
Træk Korshage:

Med kun 66 ubestemte smålommer i 2007, er der tale om et meget lavt antal.

DOFBasen:2007

2007:  Sortstrubet Lom  Gavia arctica  (0, 1968, 102)
Træk Korshage:

Fuglene fordeler sig på 28 individer i første og 45 i andet halvår. Der er ingen af trækdagene, der fortjener at blive nævnt, da der generelt kun er tale om meget små tal, som det fremgår af tabellen.
Rastende fugle udfor Plantagen på Kattegat:

Et år, hvor arten ikke gjorde meget væsen af sig.

Rettelse 31/3-15 LB. Ifølge arkivet kun 4 trk feb, 11 apr og og 5 maj - forårstræktotal dermed 23. Efterårstræktal bør ligeledes ændres aug 8, sep 10, okt 6 og nov 10 - total dermed 38.

DOFBasen:2007

2007:  Islom  Gavia immer  (0, 35, 2)
2/1 1 2k trk V (8:49) Korshage (JHC) og 4/2 1 vd trk V (9:17) Korshage (EVR). To vinterfund er flot, men mod sædvane er der ingen forårs- eller efterårsfugle.

DOFBasen:2007

2007:  Islom/Hvidnæbbet Lom  Gavia immer/adamsii  (0, 35, 1)
19/9 1 trk SØ (5:51) Korshage (LB).

DOFBasen:2007

2007:  Hvidnæbbet Lom  Gavia adamsii  (0, 7, 1)
23/3 1 2k rast (10:15) Korshage (AF, HVR). Lommen landede ud for Korshages spids, hvor den kunne ses i nogen tid ret tæt på land af to meget tilfredse observatører.
De nu i alt 8 observationer fordeler sig således på månedsbasis:

I klar modsætning til Islom foreligger der endnu ingen vinterfund af denne art. Hvidnæbbet Lom er kun set i træktiden i perioderne 5/3 til 31/5 og igen fra 11/10 til 23/10. De seneste gange, hvor arten blev set i forårsmånederne var i 1994 og 2004. Arten er i det hele taget uhyre sjælden på vore breddegrader. Når man tænker på, at der i årtier har været observatører på Korshage næsten hver dag på alle årstider, er de 8 fund ikke mange.

DOFBasen:2007

2007:  Lille Lappedykker  Tachybaptus ruficollis  
Der foreligger et enkelt vinterfund, der er ekstremt usædvanligt: 3/1 1 Hovvig (PG) – et lys i vintermørket. Arten er aldrig nogen sinde tidligere set i Hovvig i januar måned. Arten ses normalt kun i Nykøbing Havn og uregelmæssigt i Rørvig Havn under isvintre i vort område.
Herudover iagttaget i Hovvig i perioden 25/3 – 4/11.
Største rasttal pr. måned i Hovvig (2007, gennemsnit 2002 – 2006, absolut maksimum):

Lidt flere fugle end sidste år, og klart mere stabil end både 2005 og 2006. Ikke kun set i længerevarende perioder men også i større antal dog stadigvæk under gennemsnittet.
Ynglefund: 14/7 1 1k / pull Hovvig (AF, EVR).
Nykøbing Havn: 22/2 11 og 16/12 17.
Nakke Skov: 25/3 – 30/5 maks 2 fugle kunne tyde på et potentielt ynglepar her, men ynglebevis foreligger ikke. Arten er dog også konstateret senere på året på samme lokalitet: 7/7 1, 2/9 3 og 4/10 2.
Nørrevang: 16/4 1 set i vandhullet ved Spurvevej. Ej heller herfra er der meldinger senere på året.
Arten har dog tidligere ynglet i dette vandhul.

DOFBasen:2007

2007:  Toppet Lappedykker  Podiceps cristatus  
Forårstræk: 24/3 – 20/4 i alt 7.
Iagttaget i Hovvig i perioden 3/1 – 30/12.
Største antal pr. måned i Hovvig (2007, gennemsnit 2002 – 2006, absolut maksimum):

Tidligere tyndede antallet af fugle ud efter yngletiden, men en ny tendens er ved at tegne sig: Fuglene ”hænger på” til langt hen på efteråret. Således nye månedsmaks for september, oktober og november. Denne trend sås også sidste år, men dog i mindre udstrakt grad end i år.
Ynglefugle: Sæsonen starter fint med 18/6 ”7 par” rapporteres, men realiteten er, at kun ét ynglebevis foreligger: 30/6 1 par med 1 pull. Et resultat, der kunne forventes set i lyset af et rekordstort antal ræve og andre prædatorer i landskabet, samt rekord regnvåd sommer i hele landet.
Efterårstræk: 30/7 – 30/12 i alt 119.
Dybesø: 1/3 – 20/6 maks 3 fugle. Ingen ynglefund i år.
Udfor Plantagen på Kattegat maks: 18/11 7.
Skansehage maks: 27/1 6.

DOFBasen:2007

2007:  Gråstrubet Lappedykker  Podiceps grisegena  
Nu og da ses vindkompenserende og fouragerende fugle under de hyppige vinterkulinger på Korshage, herunder i år maks 2/1 17.
Forårstræk: 17/3 – 8/4 i alt 35.
Træk 1. halvår: 2/1 - 8/4 i alt 24.
Iagttaget i Hovvig i perioden 6/2 – 18/5.
Største antal pr. måned i Hovvig (2007, gennemsnit 2002 – 2006, absolut maksimum):

Billedet, som vi kender det fra de seneste år bekræftes også i 2007. Få par dukker op i marts, men de forlader hurtigt området. Allerede 18/5 er det sidste dag for arten i Hovvig.
Ynglefugle: Ingen ynglefund overhovedet i 2007.
Rastende fugle udfor Plantagen på Kattegat:

Billedet akkurat som sidste år. Når de Nordiske lømler ”holder hof” tælles de Gråstrubede flittigt af observatørerne. Når de Nordiske daffer af, lider den Gråstrubede under dette. Erfaringen siger nemlig, at det højst sandsynligt er ukorrekt, at der ikke er fugle i maj – august udfor Plantagen. Efterårstræk: 8/7 – 20/12 i alt 67 – et rigtigt pænt antal.
En del spredte obs foreligger desuden fra Nakke Skov, Slettemosegaard, udfor Flyndersø og Dybesø Kyst.

Rettet 15-04-23 LB
DOFBasen:2007

2007:  Nordisk Lappedykker  Podiceps auritus  (3, 71, 5/19)
Et markant fald i datagrundlaget for denne art – 254 rapporteringer i 2006, men kun 94 rapporter i 2007. Men naturligvis stadigvæk et pænt materiale.
Iagttaget udfor Plantagen på Kattegat i perioderne 4/1 – 1/4 og igen 27/10 – 30/12.

Der tegner sig samme billede som i 2007. En gruppe meget stationære og visible fugle udfor Plantagen, der tælles mange gange i løbet af vinteren (13 bidragsydere).
Korshage: 26/8 1 ad rst (EVR, HVR) er usædvanlig tidligt på færde, men mere normalt er 18/9 1 NV (JHC) og 19/9 1 ad rast (LB). Kan reelt være den samme fugl, men er dog her talt som 3 forskellige fugle.

DOFBasen:2007

2007:  Lappedykker sp  Podiceps non det  
3/11 1 trk V Korshage (EVR) – var muligvis en Nordisk Lappedykker.

DOFBasen:2007

2007:  Mallemuk  Fulmarus glacialis  (0, 1573, 84)
Lidt blæs på i januar kastede et par fugle af sig: 5/1 1 og 14/1 1. I april blæste det atter op fra den vestlige sektor – det gav ingen Fiskeørne, men til gengæld blev der set flere mukker: 6/4 6 og 20/4 7. Der blev helt stille omkring arten til ind i efteråret.
De første gode havfugledage kom allerede i slutningen af august, især markant influx af Lille Kjove og pæne tal for Sodfarvet Skråpe. Det blev fulgt op af flere kulingsperioder i september og oktober, og i løbet af efteråret blev der set følgende antal: 27/8 1, 28/8 1, 9/9 7 trk + 2 rst, 15/9 8, 12/10 26, 18/10 9, 3/11 2, 6/11 2, 7/11 9, 9/11 1 og endelig 26/11 1 – således i alt 69 fra efteråret. Som helhed altså et år på det jævne. Men dog både bedre end 2005 og 2006.
En æstetisk nydelse for observatørerne var det, da to fugle 9/9 kørte frem og tilbage langs med klitterne, og de kunne flere gange nærstuderes på ned til 5 meters afstand (EVR, HVR) på en iøvrigt meget fin morgenobs.

DOFBasen:2007

2007:  Sodfarvet Skråpe  Puffinus griseus  (1, 434, 48)
Arten havde den bedste sæson i rigtigt mange år ikke kun på vore breddegrader, men i Danmark som helhed:
27/8 2, 3/9 13, 8/9 3, 9/9 1, 15/9 17, 18/9 2, 12/10 5, 3/11 3 og 7/11 2 – i alt 48 og alle set fra Korshage. Dermed det bedste år i dette årti indtil videre.
Antallet af fugle i de seneste år:

Dette giver et gennemsnit på 10,3 fugle pr. år, og 2007 var således væsentligt over gennemsnittet. I 2004 besluttede man i EU, at den lille fisk Tobis ikke måtte fanges i Nordsøen, hvilket var en meget klog beslutning. Man antager, at den Sodfarvede bl.a. ernærer sig af Tobis i danske farvande (Rasmussen, DOFT 1985), men om antallet af Tobis allerede er steget så meget, at det har indflydelse på antallet af Sodfarvede i 2007, er nok et spørgsmål, der ikke kan besvares endnu. I hvert fald kan det konstateres, at arten havde et fremragende år i hele landet.

DOFBasen:2007

2007:  Balearskråpe  Puffinus mauretanicus  (0, 2, 1)
29/7 1 V (8:55) Korshage (JS). Fuglen blev set langs hele Nordsjællands kyst, herunder bl.a. Gilleleje, Spodsbjerg, Klint og sidst – men ikke mindst – helt ude på Gniben, Sjællands Odde (JB). Denne gang blev vi varskoet via DOF-call om, at en Balearisk var på vej og JS var ikke sen til at rykke ud, hvor han ved den lejlighed fik taget en række fremragende billeder af denne i Danmark meget sjældne skråpe.
Tredje Balearic Shearwater i Rørvig, fotodokumenteret og godkendt af SU.

DOFBasen:2007

2007:  Almindelig Skråpe  Puffinus puffinus  (0, 42, 1)
4/9 1 V (5:58) Korshage (JSt). Et typisk fund fra efterårets tidligste stormperioder – en periode, der var karakteriseret af mange havfugle generelt, ikke mindst invasion af Lille Kjove. Årets fugl kom trækkende forholdsvis stille og tæt på kysten, hvilket også er set før.

DOFBasen:2007

2007:  Stor Stormsvale  Oceanodroma leucorhoa  (1, 111, 3)
18/9 2 NV (13:34, 16:37) Korshage (JHC) og 6/11 1 NV (11:50-12:07) Korshage (JHC, AF). Begge to er typiske fund, der helt tilslutter sig det kendte forekomstmønster for arten. Arten ses udelukkende under og efter stormperioder i perioden september til november.
Antallet af stormsvaler i de seneste år:

Det fremgår, at der ikke ses stormsvaler hvert år på Korshage – i den seneste 10-års periode fra 1998 – 2007, er der således fire år, hvor ingen stormsvalearter, ej heller ubestemte, er blevet set.
Gennemsnitligt giver det dog 1,5 stormsvale pr. år med alle år medregnet.

DOFBasen:2007

2007:  Sule  Morus bassanus  (17, 7558, 425)
Arten havde i 2007 en lidt mere beskeden fremtræden end i 2005 og 2006. Ikke kun antalsmæssigt generelt set over hele året, men mest iøjnefaldende i maj måned, hvor arten slet ikke blev set i år. Dette står i stærk kontrast til både 2005 og 2006, og iøvrigt usædvanligt for vort område. Majiagttagelser foreligger ellers hvert år.
På Korshage blev det til i alt 56 57 forårsfugle, og fordelingen af disse fremgår af nedenstående figur. April blev den bedste måned med 29 28 fugle, som også producerede den bedste dag i 1. halvår: 20/4 12.
I alt 94,6 % af fuglene blev aldersbestemt, så der er stor ros til observatørerne for indsatsen. Det var primært adulte / 5k fugle, der dominerede forårstrækket (77 %), jfr. nedenstående figur.
Første sommerdag med sulepotentiale var 8/7, hvor observatørerne traditionen tro var på plads.
Nuvel - efterårstrækket er normalt langt mere markant end forårstrækket. Allerede i juli dukker de første efterårs suler op, og med en samlet total på i alt 364 fugle i 2. halvår, er der tale om en fin sæson.
De største dage i efteråret blev: 15/9 31, 18/9 38, 12/10 74, 18/10 35, 3/11 25 og 6/11 25 – samtlige fugle fremgår af nedenstående figur. Efterårsbilledet er helt, som vi kender det, med nogle relativt pæne tal på dage med nordvesten kulinger og med klar kulmination i oktober.
Aldersfordelingen på fuglene i efteråret fremgår af nedenstående figur. I alt 94,7 % af fuglene blev aldersbestemt (mere ros) og hovedparten var igen adulte / 5k fugle (63,4 %) og næstflest 3k fugle (9,9 %).
Dybesø kyst: 29/7 2.
Udfor Plantagen: 4/4 1 og 30/12 2.

DOFBasen:2007

2007:  Skarv  Phalacrocorax carbo  
Forårstræk bemærkes mellem 28/3 og 15/4 med i alt 210 186 fugle, hvor maks blev 29/3 60 113.
Største antal fugle pr. måned i Hovvig:

Ynglefugle: Bestanden er i 2007 opgjort til 1132 ynglepar / optalte reder i kolonien i Hovvig, hvilket er nogenlunde det samme som sidste år (PG). Den nedgang, som vi har været vidne til de seneste fem år, er nu tilsyneladende stoppet.
Dybesø: 23/7 3.
Flyndersø: 1/1 – 1/8 maks. 9/7 35 og 30/7 82.

DOFBasen:2007

2007:  Rørdrum  Botaurus stellaris  (2/2, 23/23, 1/1)
Året startede med en paukende fugl fra 3/3 – 12/3, hvor den hørtes næsten dagligt i Hovvig (AF, JHC, PG, EVR), men derefter er formentlig samme fugl kun hørt få gange på lokaliteten, eksempelvis 22/4 1 paukende (EVR) og 17/5 1 paukende (JBR, RTJ). Arten legede gemmeleg i en periode, men blev dog set og fotograferet 28/6 1 (JS). Det lugter gevaldigt af et ynglepar, hvor parret ikke har haft konkurrence fra andre drummer. Det er forklaringen på, at den territoriehævdende han, der paukede i perioder, har holdt lav profil sammen med magen, og kunne skride direkte til ynglecyklus. Denne strategi kendes fra flere andre lokaliteter. Såfremt hannen havde været alene, og uden mage, vil den utvivlsomt have pauket hele forårssæsonen igennem for at tiltrække en mage.
Arten gør ikke meget væsen af sig i løbet af sommeren, men da den går på hæld, er der en stribe observationer, der fortsætter året ud: 2/9 1 (PG), 23/9 1 (AF, PG, EVR, KES m.fl.), 1/10 1 (PG), 2/10 1 (JS), 30/10 1 (AF), 2/11 1 (PG), 10/11 1 (PG) og endelig 15/12 1 (JS).
Der er kun set en fugl ad gangen, og derfor er der også kun en enkelt med i parentesen.

DOFBasen:2007

2007:  Silkehejre  Egretta garzetta  (0, 5/5, 1/1)
26/6 – 29/6 1 ad rast Hovvig (JHC, AF, PG, EVR, KES), der ofte sås fouragere tæt ved broen. Områdets sjette Silkehejre og alle fuglene er set i perioden 13/5 – 29/6. Det er desuden tredie år i træk med arten, og er et klart signal om, at den er ved at blive mere hyppig i vort område.

DOFBasen:2007

2007:  Sølvhejre  Egretta alba  (0, 3, 1)
22/6 1 rast Hovvig (PG, KES), og dermed fjerde fund af denne art. Alle fund er gjort siden 1999 og indikerer derfor, at arten er i fremgang.
Det er iøvrigt andet år i træk med de to flotte, hvide hejrer i Hovvig – en tendens, der gerne må fortsætte – og en supplering med andre potentielle hejrearter fra Sydeuropa vil blive vel modtaget af de lokale observatører.

DOFBasen:2007

2007:  Fiskehejre  Ardea cinerea  
Træk Korshage i perioderne 4/3 – 10/6 og 4/8 – 22/12, fordeling på månederne ses nedenfor:

Med i alt 114 fugle under forårstrækket, er der tale om et come-back for arten i forhold til 2006. Hovedparten af fuglene trak i marts måned (63 %), hvilket er helt normalt for den grå hejre.
Største rasttal pr.måned i Hovvig (2007, gennemsnit 2002 – 2006, absolut maksimum:

Antallet af fugle i vigen er atter stigende – efter at der har været en vigende tendens i en længere årrække. Måske skal en del af årsagen findes i den følgende oplysning:
Ynglefugle: 21/2 5 reder fundet i Grønnehave Skov (AF), og det er dermed første gang, at arten yngler i vort område. Der har tidligere været en større koloni i Anneberg Skoven syd for Grønnehave Skov, men status for denne koloni kendes ikke.

DOFBasen:2007