Brugerværktøjer

Webstedsværktøjer


rapp:2018:ind

Rapport 2018

Fugleåret 2018 i Rørvig

af Jørgen Bech

Vi har jo set det komme gennem flere år, men i 2018 blev klimaændringerne helt tydelige og kom i den grad til at tegne årets ornitologiske udbytte. Bortset fra at det er blevet varmere, er det især blevet mere uforudsigeligt, og tendensen til at vejrsituationer låser sig fast, er blevet større.
Ornitologien i 2018 blev meget påvirket af højtrykket fra starten af maj, der holdt hele sommeren i én lang stationær vejrperiode med varme og tørke, og udtørringer ændrede helt vores lokaliteter. Især tydeligt i Hovvig, hvor det normale boom af svømmeænder fra eftersommeren var erstattet af vadefugle på de store, blotlagte flader.
Forårstrækket blev noget ujævnt, men med en af de bedste april-træk i flere år inden dynamikken helt forsvandt under højtrykket i maj. Men årets største ornitologiske begivenheder kom fra havet. Efter års fravær kom et par stormlavtryk ind ad den helt rigtige bane ultimo september, hvor diversiteten af havfugle er størst. Havfugletrækket fra Korshage var overdådigt og artsrigt disse dage, herunder mange Store Stormsvaler, Kuhls Skråpe, Sabinemåger og en Storkjoverekord af jordskredstypen. Kattegat gav også en stribe fine ænder. ”Årets fugl” må være Stellersand han ultimo marts tæt fulgt af en Brilleand, som var ny art for Rørvigs område.
Året kunne som forventet ikke præstere hits på 2017-niveau. Blandt småfuglene en Iberisk Gransanger 2k fra april – maj, hvis skæbne imidlertid ligger hos SU. I efteråret var Storpiber alene som ”eastern vagrant”.
Der var generelt god dækning af forårstrækket og lokaliteterne, mens efteråret – bortset fra det vejrspecifikke havtræk – blev dækket mere sporadisk. Dækningen er afhængig af en mindre fast gruppes engagement. Rapportgruppen har gjort året op inklusive talkorrektur og kvalitetskontrol. I alt blev set 240 arter på Rørvighalvøen i 2018, og artslisten (A-C arter) er revideret til 318. Her er et link til den samlede artsliste.
 

Vinter
Ingen sne og is og ingen vinterdramaer. Storpiberen fra Nørrevang og Bjergpiberen fra Skansehage var stationære og i Flyndersø et bekkasineldorado på 76 Dobbelt- og 6 Enkeltbekkasiner. Et lille bælte brak ved Nakke blev fourageret af 3 Hvidsiskener som del af vinterens invasion af Nordlig Gråsisken, der bl.a. sås i et vintertræk på 592 ved Korshage. Et par store andetællinger gav Sortand 8000 ved Korshage og Bjergand 2200 i Hovvig og bonus med en Kongeederfugl ad han 30/1 Korshage.
 

Forår
Netop som de første forårsfugle rørte på sig indtraf et vejrskifte ind i februar med kulde og dagsfrost, der bed sig fast og holdt helt frem til ultimo marts. Noget af et stemningsskift - Skovsneppefald under snestorm primo marts! Resultatet var en forsinkelse af det tidlige forårstræk for alle arterne på 2 – 3 uger og sene ankomster. Sidst i marts gennembrud med et par større trækdage. Rød Glente påbegyndte endnu en forårsrekord (209), 18/3 Havørn 5, 27/3 Vandrefalk 5 og 25/3 Hedelærke 21. 30/3 Kongeørn på trækforsøg og Trane 1015 Ø. Ved Plantagekysten Islom 1 og Nordisk Lappedykker 6 og store dykandekoncentrationer med Sortand 7700 og Ederfugl 9100 ud for kysten ved Isefjorden. 29/3 kom så årets mest spektakulære fund: Stellersand han tæt ved Korshages spids på en dag med iskold nordøstenkuling. Den lå der hele dagen i det turbulente hav.

April er vores vigtigste trækmåned, og efter nogle sløje år fik vi en gedigen måned med mange fine trækdage. 2/4 4805 Ringduer og 7/4 Gråsisken 757 Ø. Mosehornugle kom ind med et brag – 4/4 6 fugle på tf og rast og 13 af i alt 18 forårsfugle kom på den første uge. Derimod nedtur for Stor Tornskade – 5 forår var virkeligt få. En uge ind i måneden kom rovfuglene for alvor i gang. Første Steppehøg (en adult han) trak 7/4, og årets hele 6 fugle passerede alle i april. Til gengæld et skrantende antal Blå Kærhøge, kun 46 i alt. 13/4 stor dag med Fiskeørn 22 og ikke mindst Fjeldvåge 99 Ø Korshage. Bedste dag med Fjeldvåger i årevis (om end en faktor 4 lavere end rekorddagen fra 1979) og en årstotal på 254 - næsten alle adulte fugle fra april. 8/4 Sort Glente 2 Ø, 16/4 Fiskeørn 29 og Vandrefalk 7. Moderat år for Ringdrossel med 58 i alt og flest 28/4 16 rast Korshage.
På månedens sidste dage gennembrud af Lærkefalk 30/4 med 27 Ø Korshage – i løbet af maj nås årstotal på 115. Det går godt her, omvendt med Dværgfalk, hvor 36 i alt på foråret er for få. Hedehøg ad hun trak 30/4 – siden blot en ny hun 10/5. Vendehals kom meget koncentreret, hvor 7 af 8 fugle blev fundet 23/4 – 28/4.

To dage inde i maj faldt så højtryks-hammeren. Dage med strålende sol og varme, men uden den dynamik, der giver mange fugle. Man kunne så tro, at et større flow af mediterrane arter ville forlænge til Rørvig, men det udeblev helt. Hele Mellem- og Sydeuropa lå hærget af kulde og lavtryk. Der var lukket. Trækrast af småfugle blev under middel, f.eks. blot et maksimalt 75 Gule Vipstjerter 14/5 Flyndersø. Nede i Hovvig var hele 16 Temmincksryler oppe i koordineret flugt 14/5. Rovfuglene kom sivende – herunder 2 Sorte Glenter og 4 Aftenfalke. Hvepsevåge højst 29/5 152 og så var de i gennem – ingen af de normale dage ind i juni. Men så var der Islom! Hele 5 fugle NV fra Korshage, flere lige over eller tæt ved Korshagespidsen fra Isefjorden og ud over Kattegat i smukkeste sommerdragt med det åbne ventilerende næb. Altid om morgenen. Rørvig – Sjællands svar på Skagen!
Måske var maj monoton, men det var altid godt vejr, så det blev trods alt til en pæn række af de subsjældne småfugle: Lille Fluesnapper 4/5 1 ad han Dybesø + 15/5 – 25/5 1 2k Korshage. Pirol tidlige 8/5 1 2k tf Korshage fulgt af 2 senere i maj. 27/5 – 31/5 Savisanger syngende Hovvig – klos på vejen og let at se, men fortsat mærkbar tilbagegang hos Græshoppesanger med kun 2 på trækrast. 15/5 Gulhovedet Vipstjert. Gulirisk 24/5 og 28/5. Sjældneste fugl i maj var nok en Rødstrubet Piber tf/S Korshage 28/5.
Mens der var relativt lukket mod syd, var der mere åbent østpå. Herfra kom et stort inflow af Karmindompap. I alt 19 fugle gav et virkeligt boost til de oftest små år siden 90´ernes storhedstid. Heraf et par langtidsstationære 2k hanner, især Flyndersø 25/6 – 6/7.
 

Ynglefugle
For hele gruppen af insektspisere blev ynglecyklus meget forceret. Ved ankomst varme og et allerede avanceret insektliv. F.eks. ankom Nattergal til normal tid, men sidste sangdag var ekstremt tidlige 6/6. Mange arter på flyvende insekter syntes at have haft et godt år, men andre fik problemer i tørken. For eksempel tyder vores bruttotal på, at Gærdesmutte havde meget lav reproduktion (næsten halveret antal registreret i 2. halvår), og en art som Kærsanger havde et dårligt år.
Broget Fluesnapper: 1 par – første sikre ynglefund i årevis! Rødrygget Tornskade: 9 par var et fald på 2 par, men med i alt 26 1k rekord produktion. Hedelærke: 2 – 3 par, sikre Ringholm Skov og Slettemose. Rødtoppet Fuglekonge: 2. Sortstrubet Bynkefugl: 0! Skovsanger: 8 stationært syngende han (stort år). Ravn: 1 par Korshage (synes opgivet). Bomlærke: 2 revirer med sang. Skarv: 756 par i Hovvig kolonien – mens 2 sortnæbbede Sølvhejrer rumsterede hele sommeren (næste år?).
 

Efterår
Rørvighalvøen fik pludseligt under den svære tørke en vadefuglelokalitet i topklasse! Delvist tørlagte flader bredte sig hurtigt i Hovvig, og med dem kom vadefuglene. Hele paletten af arter. Rekorderne stod i kø. Klyder i alt 76 med sidste gruppe så sent som 11/10. Stor Præstekrave nåede 281 29/8. Kærløber 6 – 7 fugle med 2 i juli og 4 – 5 14/8 – 10/9. De fleste svømmefugle gik som forventeligt helt i bund. Skeand nåede lige 29/8 87, men unægtelig langt fra fjordårets 669. Kun Krikand holdt skansen. Rovterne optrådte i Hovvig med 3 adulte som enkeltfugle på kort rast, og årets eneste Pungmejse blev hørt, men ikke set 7/8.
De sjældneste vadefugle optrådte imidlertid uden for Hovvig. 15/8 sås en Stribet Ryle i ryleflok på Korshage, men var tilsyneladende hurtigt væk igen (regnet som identisk med fugl fra Kikhavn samme morgen). Og langt senere den 20/10 blev en Tredækker trådt op fra den fugtige lavning yderst på Korshage på aldeles klassisk vis – en sjælden fugl og dertil en meget sen forekomst.
Småfugletrækket syntes at være passeret tidligt og med sløje fald. Således kun én Vendehals. Et par gode august observationer var 22/8 Markpiber 1 V Flyndersø og 26/8 Nøddekrige 3 SV Slettemose. Senere i september sås Storpiber overtrækkende (21/9) og 2 Rødstrubede Pibere fra Korshage. Her kulminerede Sortstrubet Bynkefugl med 6 8/9 efter de første 1k var dukket op en måned tidligere. 12/9 sås både Sodfarvet og Almindelig Skråpe fra Korshage, men det var intet mod det, der ventede.

Den helt store havfugleperiode kom fra 23/9 til 4/10. En serie af kulinger, der sluttede i NV, og et langvarigt vindtryk. Præcis det der skal til at sætte gang i Kattegat Loop, og det i den periode, hvor flest arter er i spil. Siden kom der en mindre periode sidst i oktober. Midt i alle de klassiske havfugle var det en havdykand, der forsøgte at stjæle billedet på førstedagen 23/9: Sent på dagen passerede Rørvigs første Brilleand NV forbi Korshage. Fin han med det hele. Endelig fik vi den ind i halvøens territorie!
Samlet blev det det bedste havfugleår siden det legendariske 1997. Alle arter var repræsenteret. Stor Stormsvale i alt 31 med en forrygende dag 24/9 17 NV. Almindelig Skråpe 2. Sodfarvet Skråpe 3/10 4 NV og i alt 13 – hvilket var langt under norm i forhold til de gode betingelser, men vel foreneligt med endnu et år med en meget lille tilgang til danske farvande. 3/10 var der skråpehit: Atlantisk/Scopolis Skråpe 1 V Korshage (en Kuhls!). Både Lille Kjove (i alt 8) og Mellemkjove (i alt 6) optrådte på trods af, at tilgangen af 1k fugle fra Arktis var uhyre ringe. Aldersfordelingen hos de 2 arter var usædvanlig med en høj andel af fugle ældre end 1k. Storkjove gik amok! Få dage efter de voldsomme rekorddage i Nordjylland sås 3/10 169 V Korshage. En malstrøm af Storkjover helt ind til strandzonen. En tidligere rekord på 14 blegnede helt, og arten nåede 249 for året. Siden 2012 ingen Sabinemåge, men nu kom de: 24/9 1 1k, 28/9 1 ad og 29/9 1 1k. Den adulte var Rørvigs første gamle Sabinemåge, og den kom smukt i sin ufældede sommerdragt. Sidst på måneden kom der gang i lidt alkefugle, herunder Lunde 23/10, men man måtte vente til 4/12 med Søkonge 1 NV Korshage.

Uden havfugle havde efteråret været lidt sløjt. Flere deciderede bundskrabere som Pibesvane, Mosehornugle, Stor Tornskade, Lille Korsnæb (derimod kom et moderat inflow af Stor Korsnæb) og Lapværling, der med to observationer blev reddet som årsart for Rørvig. En Kongeørn var lige ved at snyde sig uset igennem, men blev 7/10 set trække syd fra Hovvig. Årets anden observation af Kongederfugl ad han fra Korshage 16/11. Bjerglærke blev set som 1+ 1, og Bjergpiber var tilbage ved Skansehage fra 6/11 og stationær året ud. 17/11 var der fint selskab i tangopskyllet i form af en Storpiber.
23/11 blev en af årets sidste dage, hvor det løftede sig lidt: En fjerntliggende Brilleand han (og nok samme som i september) lå kortvarigt synlig efter at være set fra Halsnæs i nogle dage forinden. Den lå i kæmpeflokke af sortænder, der ustandseligt blev jaget op af jagtbåde. Helt urimeligt i et marint område med global betydning for flere andearter!

Bidragsydere 2018

af Knud-Erik Strange

Materialet til årets rapport kan ses i DOFbasen. Primo januar 2019 var der indtastet 56366 observationer fra Rørvig-området for år 2018.

I alt har 186 personer bidraget med materiale i 2018. Den komplette liste kan ses her.

Stor tak til alle, men især til de mest flittige…
Observatører med over 500 indtastninger i DOFbasen:
Erik Vikkelsø Rasmussen (EVR), Jørgen Scheel (JS), Lasse Braae (LB), John Rieland (JR), Jørgen Hulbæk Christiansen (JHC), Vagn Wendel Sørensen (VWS), Stefan Andersen (SA), Annette Friis (AFr), Jørgen Bech (JB), Peter Ellegård Larsen (PEL) og Dan Rostgaard-Nielsen (DRN).


Generelle oplysninger

Artslisten

Se samlet artsliste...

I henhold til AERC standard og den officielle danske fugleliste inddeles de trufne fuglearter i de enkelte lande, herunder Danmark, i 5 kategorier (se DOF's danske fugleliste). Denne standard er fulgt i RF siden 2000.

Samtlige registrerede fuglearter i Rørvig-området fordeler sig således:
A-arter 311, B-arter 2 og C-arter 5.
I alt (marts 2019): 318 spontant forekommende arter.

I kategorien D er truffet 2 og i kategorien E er truffet 11 arter.

Systematikken følger Voous (1977).

Arternes forekomst kan beskrives verbalt v.h.a. af regelmæssighed og hyppighed - definitioner kan ses her.

Parentestal

For mere fåtallige arter, er der i rapporterne anført tre tal i parentes efter det latinske artsnavn.

Det første tal angiver antal fugle set til og med 1972 (d.v.s. iagttagelser fra før Rørvigrapportens tid). Det andet tal dækker perioden 1973 - til og med foregående år, og det tredje tal angiver antal fugle i det aktuelle år.

For SU-arter og andre lokalt sjældne arter er der fra og med 2017-rapporten både angivet antal fund og antal individer adskilt af en skråstreg.
Se yderligere forklaring her.

For de rovfugle, der raster regelmæssigt i området (f.eks. Hvepsevåge, Rød Glente, Havørn, Duehøg, Fjeldvåge, Dværgfalk, Lærkefalk og Vandrefalk) angiver parentesen antallet af trækkende fugle henholdsvis forår /efterår i perioden fra fuglestationens start til og med sidste år.

Her skal det tilføjes, at hvis man sammenligner med tidligere års parentestal, skal man være opmærksom på, at der nu og da indsendes ældre data til redaktionen, hvorved de „ældre“ parentestal bliver reguleret.

Observationstabeller

Ændring marts 2015: Øverst på de relevante sider er der nu mulighed for at vise eller skjule observationstabellerne.

Efter hver artstekst er der fra og med år 2013 indsat en tabel der viser fordelingen af årets rapporterede observationer. Se yderligere forklaring her.

Tabellerne skal tolkes med forsigtighed. Hvis f.eks. N=5 i marts måned, betyder det blot at der er 5 forskellige observationer, men det kan godt være at det hver gang er den samme fugl som rapporteres.

Kvalitetssikring

Redaktionen har tilknyttet en kvalitetsfunktion med den opgave at overvåge, at rapportens observationer har et tilstrækkeligt niveau af dokumentation.

Vi følger DOFs retningslinjer. I tvivlstilfælde overlader vi i videst mulige omfang afgørelsen til DOFs institutioner (SU og DKU). Følgende grupper:

SU-arter der er røde på DOF-basen.
Listen over SU-arter og status for indsendte iagttagelser fremgår af siden Status på SU-sager. I rapporten medtages kun iagttagelser der er godkendt af SU. Observationer, der er til vurdering, eller som er forkastet af SU, nævnes ikke.

Subarter der er grønne på DOF-basen.
Her følges retningslinjer fra DKU (DOF-basens Kvalitetsudvalg). Den generelle regel er, at iagttagelser skal dokumenteres i notesfeltet og/eller vedhæftes foto eller lydfil. Den seneste revision af subarter er fra marts 2018, hvor artsantallet blev udvidet.

Fænologisk afvigende observationer er blå på DOF-basen. Disse observationer kan ligeledes kræves dokumenteret.

Redaktionen kan i øvrigt tage et hvilket som helst fund op. Det kan være en meget fåtallig art eller en afvigelse fra normal forekomst i tid eller antal. Det gælder også lokale sjældenheder (eks.Korttået Træløber).

Redaktionen tilstræber, at der er overensstemmelse mellem DOFbasen og observationerne i RFbasen og rapporterne. I enkelte tilfælde er det dog ikke muligt.

Forkortelser

trk = trækkende
tf = trækforsøgende
ovf = overflyvende
ad = adult (gammel/udvokset)
imm = immature
juv = juvenil (1. fjerdragt)
1k, 2k, … = kalenderår
pull = pullus (dununge)
sdr / vdr = sommer-/vinterdragt
syng = syngende fugl – eller rettere lydmarkeret territorial adfærd, f.eks. spillende vadefugle, trommede spætter e.t.c.

Understøttende materiale

I de senere år har vi udarbejdet en række tabeller, der understøtter teksten i selve rapporten. For trækket kan man i træktabellerne finde dagstotaler for alle arter både for- og efterår. Du finder træktabellerne i menuen til venstre.

Under ”Øvrige Tabeller” kan du bl.a. også finde oplysninger om makstal for rastende fugle i Hovvig – kun arter tilknyttet de typiske biotoper er medtaget, herunder arter, der bruger området som overnatningssted.

Bidragsydere

Der er udarbejdet en samlet oversigt over, hvem der har bidraget til rapporten igennem årene:
* Bidragsyder statistik 1973 - 2015
* Bidragsydere igennem årene - bemærkninger

Forfattere

Oversigt over hvem der der har skrevet de forskellige afsnit:
* Forfattere igennem årene - 1973 - 2017

rapp/2018/ind.txt · Sidst ændret: 2019/04/11 13:24 af jb