INDLEDNING
Om fugleåret 2005 og om Langesømosen!
Jørgen Bech
Velindtrådt i de voksnes rækker med 300 arter i bagagen fra 2004 lettede tømmermændene efterhånden og fugleåret 2005 begyndte at træde i karakter. Det hele friskede op fra ultimo februar hvor der omsider kom vinter og isen begyndte at lægge sig. En typisk effekt er Rørdrum og Havørn på is i Hovvig og primo marts er der pludselig 1025 Toppede Lappedykkere i Nykøbing Bugt presset op fra vanlig overvintring længere nede i Isefjorden. Arten gider ikke trække længere nu hvor den globale opvarmning byder på grunde vintervande lokalt
Ude i Kattegat ud for Plantagen er det tydeligt, at Nordisk Lappedykker har fast overvintringsplads. Morgen og havblik - så er de der - langt ind i april, hvor pragtdragten er anlagt. Sidst i marts rumsterer Sortstrubet Bynkefugl og et par etablerer sig. Bekymringen er, at kernelokaliteten omkring p-pladsen er særdeles forstyrret - og fuglene forsvinder da også til sidst. Store tranetræk ender med at sætte rekord med 956 29. marts og en årssum på min. 2029. April bryder igennem med strålende trækdage - Pibesvane og Rød Glente sætter trækrekord og den 3. april. kommer kærhøge-hannerne som perler på en snor lavt over Nørrevang og i slipstrømmen en Steppehøg han, der tilmed sætter sig en sen aftentime, men letter og fortsætter.
Midt i april kommer så den grønne lømmel! 15. april er en god dag, Ringdrosler, en Rødtoppet Fuglekonge, en forårs-Storpiber. Den grønne fugl kommer i lange voldsomme buer, hvor vingerne smækkes tæt til kroppen for hver bue 20 meter forbi observatørerne sydover. Grønspætte bliver art 301, og det viser sig, at blive årets eneste nye art for halvøen.
April bliver endnu engang en flot trækmåned, mens maj igen er vestenvindspræget og ujævn. I venten på bedre tider Sule 374 - hvem ville have troet sulerekorden ville falde en majdag, godt eller dårligt tegn?. Hvorfor forskyder de mange suler deres fouragering til det sydligste Kattegat?. Ung Steppehøg og en Hvid Stork midt i maj og fra 27. maj vores første langtidssyngende Flodsanger i Langesømosen, helt frem til 4. juni, hvor hitmagneten Flyndersø trækker en Rosenstær ned på endagsophold. Herefter en ret stille sommer.
Efteråret bliver bestemt ikke høj-legendarisk! På småfuglefronten er Høgesanger i oktober største opmuntring. Den sædvanlige fattigdom på efterårsstorme afbrydes dog et par gange. Bedst sidst på sæsonen med Stor Stormsvale og Sodfarvede Skråper i november og en yderst effektfugl sæsonafslutning i december med Kuhls Skråpe (alle måneder er potentiel Kuhlsmåned!) og Thorshane samme dag.
I almindelighed er interaktionen mellem ornitologer og de - mange - naturkiggende lokale og især sommerhusfolk positiv. Igen og igen fortæller vi, om det vi - disse underlige midaldrende mænd - kigger efter, vi fremviser fugle i teleskoper, giver informationer, etc. Men der er også en negativ side. Et af halvøens vigtigste småfugleområder (og orkidelokalitet) er Langesømosen, der kommer mere og mere under pres. Der drænes, bruges round-up i stor skala, opsættes skydetårne, fældes i fredningszone og opstilles alle tænkelige adgangsforhindringer. Samtidig presser sommerhus- udbygningen sydfra med opsætning af hegn og forstyrrelse. Ud over, at det ikke er behageligt at være ornitolog i en sådan krigszone, betyder det, at området lider meget under denne forvaltning, som endda foregår under påberåbelse af at være naturbeskyttelse. De sidste mange forår har været meget tørre og lokaliteten råber på aktiv naturforvaltning og beskyttelse. Vores område er præget af voldsom udnyttelse til rekreative formål. De enklaver af natur, som stadig er i området, har ret til en aktiv beskyttelse. De mange mennesker, der strømmer til halvøen, kommer jo blandt andet på grund af - naturen!