RF Blog
- 2023:
- 2022:
- 2021:
- 2020:
- 2019:
- 2018:
- 2017:
- 2016:
- 2015:
- 2014:
0 indlæg i maj 2024
← start
Citronvipstjert
Rørvig er forårstrækkets næstbedste lokalitet i Danmark
Citronvipstjerten (Motacilla citreola) er udbredt over store dele af Asien – fra Kanin-peninsula´en over centrale Asien – Tomsk og Altai sydpå til Mongoliet videre til europæiske Rusland. Allerede i 1980´erne var der i Rusland tegn på, at arten spredte sig vestpå (Cramp et al. 1988). Arten vurderedes som meget sjælden i store dele af Europa, og det stod således skrevet: ”Most vagrants to western Europe occur September – November. Apart from isolated breeding records, very few spring records (Finland, West Germany, Poland and Austria” (Cox and Inskipp 1978, Cramp et al. 1988). Meget er sket sidenhen.
Idag ved vi, at arten har ekspanderet kraftigt og den yngler nu i det gamle Livland – Estland, Lithauen og Letland. Fund de senere år bl.a fra Sverige – specielt Uppland, Västmanland, Södermanland etc – viser at man på formode en snart kommende ynglebestand af arten i dette område. Bølgen, eller rettere fugle på forlænget træk i forårets østlige og nordøstlige normaltrækretning, vil ganske naturligt ramme ind omkring Stockholm og de nævnte län vil formentlig først ”opluge” en potentiel ekspansion.
Frem til årtusindeskiftet 2000 var der i Sverige registreret 171 Citroner og Finland havde 181 bogført – arten var i Finland allerede taget af SU-listen meget før, nemlig i 1994 – det er 20 år siden. Arten er betydeligt sjældnere på de Brittiske Øer, hvor der dog var opregnet 124 fugle (SOF 2003, Sällsynta Fåglar i Sverige, p. 238).
Ser vi lidt nærmere på de danske fund, kan vi konstatere at der er ca 51 fugle /fund (SU 1981-2012, SU´s hjemmeside) i Danmark. Jeg har opsummeret fundene i 4-5 års perioder, og figuren dokumenterer fremgangen også herhjemme. Især efter år 2000 er der sket meget – rekordåret hidtil var 2012 med 7 fund (SU 2012) – et år, hvor arten atter gæstede Rørvig.
Det første fund i Danmark blev gjort ved Skagen i juni 1981. Derefter har der været spredte fund og ikke årligt frem til 2000 som nævnt – og især de seneste 4-5-6 år er der sket en markant fremgang. Fundene fordeler sig på 32 forårsfund (62,7 %) og 19 efterårsfund (37,3 %).
Skagen er den ubetingede bedste lokalitet for Citronen, da de har ikke færre end 16 forårsfugle. Dernæst kommer Rørvig (Korshage-Flyndersø) med 3 fund. Der er to lokaliteter, der har 2 fund om foråret og det er Busemarke, eller Busene, Møn samt Dalegårdsbruddet, Bornholm. Yderligere 9 lokaliteter har registreret arten om foråret. Så kikker man på forårsmaterialet, er Rørvig næstbedste location i Danmark.
At Skagen er bedste lokalitet for arten skal ses på baggrund af artens markante fremstød fra øst – bølgen, eller som nævnt ”forlængerne” kommer fra Livland, brager ind i det centrale Sverige, som foran nævnt – og fortsætter bølgen vestpå – ja, så rammer fuglene ud over Kattegat og naturligt ind i Skagen, som nærmeste land – ø-effekten er skam også meget vigtig her. Skagen har desuden mange folk på banen hele foråret – og jo flere folk, der er ude at lede efter spændende arter, desto flere Citroner bliver der naturligvis registreret.
Citronvip på Flyndersøengen. Foto: Henrik Nielsen
I Rørvig har vi tre godkendte Citronvipstjerter:
17. maj 1999 – adult han trækkende Korshage, efter flere trækforsøg kl. 5.05. Det var Citron nr 14 i Danmark.
8. maj 2012 – adult han rastende ved Flyndersø-mudderfladen, hvor den opholdt i 20-30 min (se foto ovenfor). Herefter sås fuglen flyve ud mod Korshage og passerede p-pladsen. Den blev set af en del folk, der i forvejen var ude i området.
28. april 2014 – adult han trækkende Korshage kl. 6.04.
At vi i Rørvig kun har set hanner hænger flot sammen med resultaterne fra det øvrige Skandinavien, og Europa i øvrigt. Eksempelvis har svenskerne i deres forårsmateriale opgjort det til 68 % hanner (SOF 2003, p. 239) – af de aldersbestemte iøvrigt lå 42 % på adulte hanner, og resten på 2k fugle. Det formodes, at hannerne er mere motiverede for forlænget træk i starten af en såkaldt expansions-periode (SOF 2003, p. 239) – måske for at tage potentialet i øjesyn når man når frem.
Fordelingen af Citroner på regioner fremgår her:
Nordjylland – Frederikshavn, Lønnerup Fjord, Skagen etc – står for 54 % af alle Citronvipper og kan forklares på basis af ovennævnte ekspansions teorier. Næstbedste region er Sjælland med 18 % af fuglene – eller rettere, hver femte fugl der ses i landet er på Sjælland.
Der er ingen tvivl om, at vi i de kommende år skal kikke godt og grundigt efter Citronvippere i lokalområdet. Især mudderfladerne ved kystområder nær Flyndersø, er oplagt til den næste fugl. Også mudderfladerne nedenfor tårnet i Hovvig er kandidat til næste fugl .
Med feltornitologisk hilsen
Erik Vikkelsø Rasmussen, 2014/08/15
← start
Sydlig Nattergal 2/5 2014
- og hvordan man kender forskel på kald af Nattergale
Indledningvis skal bemærkes, at observationen endnu ikke er behandlet af DKU's Kvalitetsudvalg.
Under en morgentur rundt om Flyndersøengen denne dag havde jeg fornøjelsen af en meget vokal Nattergal. Den sad i en stor busk lige syd for vejen, der hvor Markskellet munder ud i Korshagevej. Jeg blev straks klar over, at dette var en lidt usædvanlig Nattergal. Den blev bare ved med at sige noget. Typiske høje tynde ”i” lyde med den karakteristiske nattergaleknarren iblandet med jævne mellemrum. Umiddelbart gav den en hidsig fornemmelse – uden at jeg dog kunne sige, hvad det var specifikt, der bevirkede dette. Tre gange brød den ud i egentlig sang, men hver gang så kort, at den lige præcis ikke kunne bestemmes med sikkerhed, men klangfarven på sangen gav helt klare associationer i retning af Sydlig Nattergal. Det lykkedes også at se fuglen flere gange, men kun i glimt som forventet en havstor brunlig sag – helt klart en Nattergal - måske var halen noget rustrød – men igen, ikke set god nok til en 100% diagnostisk bestemmelse. Jeg havde dog hørt den kalde uafladeligt i adskillige minutter, så bestemmelsen burde ikke være svær, når jeg kom hjem til noget sikkert kildemateriale.
Ved hjemkomsten greb jeg fat i Svenssons ”Fugle i felten” og det var lidt af en nedtur at læse: Sydlig Nattergal advarer med et pibende let opadgående ”yihp” og et knurrende ”errrr”, medens Nattergalen advarer med et gennemtrængende gnistrende ”ihp” og et hårdt knurrende ”errr” – det var altså ikke meget klogere jeg blev.
Derfor ud igen først på aftenen i et forsøg på at høre noget ordentlig sang. Fuglen snakkede stadigt lystigt videre, men synge ville den ikke. Mørket begyndte at sænke sig, nu måtte den da komme i gang, men nej – i stedet begyndte den at bevæge sig mod SV igennem vegetationen og var kort efter uden for hørevidde – det lykkedes ikke at finde den igen.
Jeg ville ikke opgive helt, så da jeg fik tid gravede jeg min stemme bibel Andreas Schulze’s (17) CD’ere ”Vogelstimmen (fra Europa, Nordafrika og Forasien)” frem og voila – Sydlig Nattergal spor 2 sad lige i øjet, men da Nattergalen også (stort set) kan sige de samme lyde kan man så være helt sikker?
Sekvenserne med kald for de 2 arter på ovennævnte CD samling ligger ikke så langt fra hinanden. De enkelte lyde ligner hinanden, men Nattergalen er ikke helt så kontinuert i sine lydytringer. Jeg kan heller ikke erindre at nogensinde have hørt en Nattergal herhjemme, der har været så insisterende. Jeg har hørt masser af Sydlige Nattergale sydpå, men kan ikke med 100% sikkerhed udtale mig om fugle, der kun har kaldt – de er altid slået over i sang, så kaldene ikke har haft betydning for bestemmelsen.
Den pibende lyd hos de to arter er klart forskellig.
Nattergalen er meget mere spids og tynd i det og noget grov (ikke velklingende), medens en Sydlige har meget mere blød ilyd i sit kald og er mere melodisk (velklingende) – en forskel der også går igen i det generelle indtryk, når de to arter synger. Der indgår faktisk lignede lyde i sangen hos den Sydlige, så ikke så underligt, at kaldene gav klare associationer i retning af denne art.
Den knurrende ”err” er betydelig mere problematisk. Hos Nattergalen høres de mere enkeltvis, medens den Sydlige oftere kommer med dem i serier. Nattergalen går helt klart på en ”e” lyd, medens den Sydlige nærmer sig noget en ”æ” lyd.
Har forsøgt at finde nogle illustrative eksempler fra ”Xeno-canta”.
Pivende kald Nattergal:
http://www.xeno-canto.org/142675
http://www.xeno-canto.org/103769
http://www.xeno-canto.org/87125
http://www.xeno-canto.org/144543
Det er ikke lykkedes at finde en Sydlig, hvor der ikke også er en knarren.
Knarren Nattergal:
http://www.xeno-canto.org/149938
http://www.xeno-canto.org/91171
Knarren Sydlig Nattergal:
http://www.xeno-canto.org/175952
Blandede kald, Nattergal
http://www.xeno-canto.org/25848
http://www.xeno-canto.org/152506
http://www.xeno-canto.org/27290
Blandede kald, Sydlig Nattergal
http://www.xeno-canto.org/187710
http://www.xeno-canto.org/184114
http://www.xeno-canto.org/165744
http://www.xeno-canto.org/148859
http://www.xeno-canto.org/148779
http://www.xeno-canto.org/146716
Som et PS kan nævnes optagelser, hvor sangen angives som utypisk, f.ex:
http://www.xeno-canto.org/176967
http://www.xeno-canto.org/176966
der dog skulle være til at bestemme. Værre er det med denne:
http://www.xeno-canto.org/135038
Sagde du Nattergal?
Ja helt nemt er det ikke. Selv om materialet på ”Xeno-canta”. Er meget stort, vil jeg anbefale at høre ovenstående tyske CD, hvis det er muligt – her synes jeg forskellen på de to arter illustreres meget fint.
← start
Rødrygget Tornskade 2014 (indsatsart)
2014 bliver et meget stort år for Rødrygget Tornskade. Større end for 3 år siden (6 par).
De 2 store år har i øvrigt til fælles, at artens hovedankomst lå stærkt forsinket (begge år forsinkelse på den østlige trækrute, tørke i Somalia, regnhelvede på Balkan). Kan derfor ikke lade være med at genlufte teorien om, at Rødrygget Tornskade i disse år ankommer i avanceret yngle-mode, og derfor kan etableres meget hurtigt fremfor at være alt for kritiske og trække videre.
8 par ser ud til at være årets resultat, mest har der været tvivl om antallet af par på Korshage. Fremgangen er på den sydlige del af halvøen, hvor der bl.a. er bonus på naturplejen ved Slettermosegård.
Rødrygget Tornskade. Korshage maj 2014. Foto DO
Par 1: Korshage (nord/midtfold) hun med 2 1k 23/7, han måske præderet.
Par 2: Korshage. Længe 2 hanner på Korshage, desuden par i parring omkring tidligere slåenkrat og samtidig etableret par sydligere (HVR oplyst). Også i den tidlige fase par omkring Flyndersø. Herefter lidt usikkert men 23/7 ser PEL 2 ungeførende hunner: ovenstående par 1 + hun med 3 1k nær P-plads.
Par 3: Søndervang - par hele perioden syd for skydebanen, 9/7 par med 1 1k.
Par 4: Slettermosegård. Klassiske par ved kysten og han med 2 1k set 16/7.
Par 5: Slettermosegård. Nyetableret par længere inde mellem skov og sø. 16/7 ses han med 4 1k.
Par 6: Nakke Syd (Rishøjvej). Således 28/6 han+hun med føde til unger, 9/7 parret + 1 1k.
Par 7: Nakke Hage (øst for Hagen). 4/7 par med føde til unger. Ingen oplysninger om evt. udfløjne unger (9/7 1 han).
Par 8: Hovvig (bag skovløberhuset), 5/7 han + hun, rede imidlertid præderet af kat.
Især PEL har været flittig og målrettet med Tornskaderne og KES holder især øje med Slettermosegård.
1k-fugle bliver ofte længe i territoriet, så endnu tid til måske at få suppleret oplysninger om yngleresultaterne. Alle obs af Rødrygget Tornskade er interessante! Lige nu vides at kun 1, måske 2 af parrene er slået fejl.
Jørgen (B)
← start
Atlas Rørvigkvadrater
Jeg har savnet en samlet nem overskuelig oversigt over atlasregistreringer i vores områder. Øverst under Atlas i tabeller (findes under ”flere” i tabelmenuen til venstre) finder du et forsøg på at rode bod på dette. Håber du også synes at det er en hjælp.
Tabellen dækker alle tre atlasundersøgelser, så du også kan se, hvordan det gik i de forrige. Fra Altas I har jeg brugt nogle kontrollister jeg har liggende, medens alle oplysning for Atlas II er taget direkte fra bogen. For arter der er registreret i begge undersøgelser kan man ikke se hvilken kategori, der er registreret, heraf de mange type ”2” registreringer i Atlas II.
Vores sydvestlige kvadrat (sydvest hjørnet af Nakke) hører med under Anneberg kvadratet, så en del af registreringerne i dette kvadrat ligger uden for vores område. Har også tilladt mig at tage vores nærmeste nabokvadrat (Klint sø – herunder Nygård Sø) med, idet det jo kan fremvise en af de mere spændende registreringer i år.
Tabellen viser, at der stadig er noget at komme efter i stort set alle kvadrater. Måske har du allerede supplerende oplysninger stående i notesbogen.
Tabellen viser et øjebliksbillede af oplysningerne i Atlasbasen – og den skal derfor løbende opdateres. Hvis du tilføjer registreringer til Atlasbasen – bør du derfor gøre undertegnede opmærksom på ændringen – eller bedre selv rette i tabellen. (Der er også mulighed for at der er tilkommet registreringer, medens jeg har udarbejdet tabellen)
Tabellen burde vel også indeholde opsummeringer af henholdsvis gruppe 1, 2 og 3 registreringer i hvert kvadrat, men det kan jeg ikke lige få til at virke – så jeg håber på hjælp fra en ekspert i regneark.
Lasse Braae, 2014/06/24 09:48
← start
Lundsanger lukker foråret 2014
SKOVOMRÅDET PARADISDALEN HAR GJORT DET GODT I 2014: SKOVMÅR, PIROL OG LUNDSANGER
8/6 blev en Lundsanger fundet af KES (ikke overaskende!) i den gode skov ved Myntestien syd for Langesømosen. Sang livligt fra positioner højt i træerne. Det er vores hidtil seneste forårsfund af Lundsanger, hvor alle tidligere 8 forårsfund har ligget i sidste uge.
af maj. Det sene tidspunkt kunne give håb om en flerdagsfugl, men endnu engang var den væk dagen efter.
Som vanligt havde arten fundet kvalitetsskov, men det er første gang den er truffet hernede i dette område, der benævnes Paradisdalen.
Den kystnære del af dette område var stedet for en fantastisk dag-rastende Skovmår i marts. Og her endte årets eneste Pirol syngende 23/5 efter tidligere om morgenen at være hørt af JS hjemme fra matriklen fra østligste Højsandet.
Et vejrskift nogle dage efter Lundsangerdagen fik hurtigt stemningen til at skifte. Kølig nordvest – og minsandten straks en Almindelig Skråpe fra Korshage.
Superforåret 2014 var forbi. Men der er jo altid huller. Lille Fluesnapper og Blåhals blev for eksempel ikke fundet. Begge kan nås til efteråret
Jørgen Bech, 2014/06/23 08:28
← start
Stylteløber yngler!
18/5 er der Hvidvingede Terner i Hovvig og en gruppe ornitologer er fortrukket til broen væk fra støjniveauet i tårnet. Men kom mere end hurtigt tilbage, da Ole Søgaard forpustet kommer løbende og meddeler, at han netop har set 2 Stylteløbere i området ud for tårnet. Og dér stod de i indledningen af en lokal karriere, der skulle blive yderst interessant.
Hovvig 2014-05-18. Foto: KB
Det bliver klart, at det er et par, hannen silkeblank i det sorte, hunnen mere brunsort og med mindre markant hovedtegning. Den næste time rakker de rundt i Hovvig og når blandt andet at efterse Ringholm/yderdæmningen inden de ender i Hovvigs norddel, der bliver hovedbasen. Her kan fuglene ses i hvert fald frem til 19/5 kl. 20:35. 20/5 er de væk, men kun for 21/5 at blive genfundet i Nygaard Sø af Kristian Bruus Jensen, der i år har gjort det til sit speciale at finde store, spektakulære og sjældne vadefugle.
Den lille nyanlagte sø var nærmest designet til Stylteløber. De vegetationsløse øer var allerede opdaget af bl.a. et Klydepar og Små Præstekraver. Det går hurtigt. 24/5 redebygning, parring og aggressiv territorial adfærd. 25/5 rugning indledt! De kommende uger samme billede. Hun ruger med korte afløsninger af han. Han vogter og afviser med stort temperament krager, måger og lignende.
Søen er imidlertid ikke stabil og vandstanden - designet til + 1 meter - stiger langsomt. Et skybrud kunne have druknet yngleforsøget, men der er tørke, og det svinger over til netto-fordampning. 16/6 – efter 22 dage – klækkes alle 4 æg til 4 fine pull. Kortbenede og solide fouragerer de fra dag ét vogtet af forældrene. Spændende hvor mange der når frem til at blive flyvefærdige juv.
Nygård Sø 2014-06-18. Foto: Carl Bohn
Søen kommer sandsynligvis til at udvikle sig med vandstandsstigning og tilgroning. Stylteløber er en omkringstrejfende art med opportunistisk valg af yngleplads. Så der er mange grunde til at nyde dette år som unikt i Nygård Sø.
Arten har helt klart ekspansive tendenser mod nord. Fra at være et kæmpe-hit er det nu en årlig om end sjælden gæst i DK. I 1992 sås en Stylteløber trække på Korshage af en enkelt observatør, så det var stort at få fuglen ned i Hovvig. I 1994 sås det første yngleforsøg i DK, da et par lagde et æg, men forsvandt fra Tipperne. Fra 2005 hyppigere fund af omkringstrejfende par. I 2012 lagde et par æg i en lille forladt grusgrav i Nagbøl i Sønderjylland, men reden blev præderet af Blishøne. I 2013 gennemførte et par for første gang ynglecyclus i Lille Vildmose og et par lurmærkede danske Stylteløbere blev flyvedygtige.
Og så i 2014 opfanges et par af Hovvig og slår til på en fin yngle-satellit i form af Nygård Sø.
Jørgen Bech, 2014/06/23 08:25
← start
Invasion af Hvidvinget Terne
16/5 – 18/5 2014 væltede det ind med observationer af Hvidvinget Terne. En invasion var i gang – og den var større end den historiske invasion i 1997 (over 2000 fugle). Dagene var præget af en let vestlig vind og det stod hurtigt klart, at Rørvighalvøen lå uden for trækkets motorvej. 16/5 toppede Ulvshale møn (ca. 450), Vestamager (over 200), men også flokke i f.eks. Holløse Bredning og Selsø. I løbet af 17/5 er der ca. 700 gennem Lille Vildmose og 18/5 flokke i klitsøer syd for Skagen.
Frem for desperat at køre rundt efter de flygtige terner bed de lokale sig fast i Hovvig. De måtte komme – og de kom. I alt 31 Hvidvingede Terner blev set i Hovvig fordelt 16/5 5, 17/5 0, 18/5 24 og 19/5 2. Flere fugle havde kun få minutters ophold. Lå pludseligt fouragerende for så at stige højt til vejrs og forsvinde. De fugle der blev registreret tilgå/afgå kom fra sydvest og forsvandt mod øst. Især 18/5 kunne 7, siden 9 fugle ses i en længere rastperiode. Æstetisk jo noget af det smukkeste…..
Invasionens årsag må ses i det voldsomme vejr i Østeuropa. Oversvømmelser i det sydøstlige Polen og nabolande kan have fået flokke til at fortsætte mod nordvest. Arten er nomadisk og kan trække højt og hurtigt over meget store afstande. En anden mulighed er at store flokke er trukket vest om det ekstreme lavtryk over Balkan i denne periode og er kommet op over en mere nordvestlig kurs.
Arten var ikke set på Rørvighalvøen siden 2007 og totalen fra tidligere invasioner og småfund var 48. Et formidabelt gensyn. I det hele taget kogte det den 18/5 i Hovvig. 2 Stylteløbere, 24 Hvidvingede Terner, 1 Hedehøg og om aftenen en syngende Drosselrørsanger. En god dag i vigen.
Den 21/5 kom vinden så i øst og focus skiftede til Korshage og Hvepsevåger mm.
Var der nogen der talte om super-foråret 2014!!!
Hovvig 2014-05-18. Foto DO
Jørgen Bech, 2014/06/23 08:08
← start
Store Lommer
KORSHAGE FORÅR 2014: DE STORE LOMMERS GENNEMBRUD
Få fugle kan få felthjerter til banke hurtigere end de 2 store Lommer i sommerdragt. Det kendte mønster fra Skagen med passagen af Hvidnæbbede Lommer især ult april/pri maj mod øst og Islommer med top medio/ult maj mod nordvest er vidtgående ornitologi. Meget lidt af dette træk drysser ud over andre lokaliteter – enkelte fugle fra især Vendsyssel og Gjerrild, og på Sjælland er det et ukendt fænomen.
Byt Skagerrak til/fra Kattegat med Kattegat til/fra Isefjorden. Og byt Grenen med Korshage. Så er der en lille sjællandsk model, der i 2014 blev fyldt ud med en Hvidnæbbet Lom 29/4 kl. 07:40 Ø, siden S og SØ ned i Isefjorden og Islom 16/5 1 NV 06:59 og 22/5 2 NV 06:06. En fuldstændig parallel til det kendte mønster fra Skagen med match i tidspunkt og trækretning. En af Islom-observatørerne fra 22/5 (EVR) kogte forståeligt over: ”Største mega-flok i RFs historie da 2 Islommer passerede i knaldhamrende sommerdragt. Store skrut-ryggede lommer med halse så tykke som en gås, sorte næb åbne i hele perioden, halsring og store padler”. Det var HVR der først opdage stor Lom på vej nede fra Isefjorden den morgen, hvor der pludseligt var 2, der fortsatte ud over Kattegat kurs nordvest.
Med ca 10 Hvidnæbbede og ca 30 Islommer på Skagen i foråret 2014 er antallet af fugle altså omkring 1/10. Opsamlingsområderne er jo også langt mindre. Den Hvidnæbbede Lom må formodes at stamme fra den lille gruppe der overvintrer omkring Anholt (Skagenfuglene er fra nordvestlige del af Nordsøen). Måske flyttet til den sydlige del af Kattegat på grund af stor fødetilgang. Også de 2 små Lommer var usædvanligt talrige dette forår, hvor de foreløbige træktal er Rødstrubet 115, Sortstrubet 67 og Rød/Sortstrubet 22. Sule var talrig i hele perioden. På trækket søger Lommerne at holde sig over vand så meget som muligt. Med kurs mod det russiske Ishav er det derfor fornuftig strategi at runde Korshage og trække ned i Isefjorden, hvor den forsvandt for os i det fjerne i sydøstlig retning. Der er så en kort landpassage og ”vandvejen” Østersøen – storsøerne Ladoga og Onega kan følges til Ishavet. For Islom er det kendt, at der er fugle i Østersøen om vinteren. Når trækket rettes mod Island-Grønland-Kanada mod NV kan fuglene have krydset ind til Isefjorden, evt overnattet her og fortsat op i Kattegat dagen efter.
Ingen tvivl om at her er tale om meget få fugle, men fænomenet er nyt for vores del af landet. Bliver spændende om det kan reproduceres i 2015. I hvert fald er vi advaret – der skal ses efter store Lommer på Korshage om morgenen i de typiske perioder. Ikke mindst mellem kl. 06 og 08!
Jørgen Bech, 2014/06/23 08:01
← start
Indtast forårsobs
Knud-Erik Strange, 2014/06/22 07:25
Vi går snart i gang med gennemgangen af alle obs fra 1. halvår.
Så hvis dine obs skal med i 2014-årsrapporten skal de indtastes i DOFbasen senest den 1. juli!
← start
Sporevibe
Erik Vikkelsø Rasmussen, 2014/05/14 06:37
Sporevibe (Vanellus spinosus) rastende på Flyndersø engen ved Korshage, Rørvig, den 13. maj 2014 – en finderberetning.
Rørvig er inde i en periode med ugunstigt vejr – fastgroede vestlige vinde, temperaturfald, klamt vejr – der ikke er specielt godt for en udpræget østenvindslokalitet. Men vi skal ikke klage – langtfra.
En meget stabil periode ultimo april gav os en drømmeperiode, hvor mange gode arter kom i bøgerne – Vendehalse, Ringdrosler, Silkehejre, Sølvhejre, Hvid Stork, Markpiber samt stabilt træk af rovfugle, især Fiskeørn, Dværgfalk, Vandrefalk, Aftenfalke, alle 4 kærhøgearter på én dag – og en flok på 4 Sorte Glenter, som normalt ikke opleves på Sjælland. Krydret med flere rariteter som Citronvipstjert på morgentræk – en adult han, Hvidnæbbet lom og Lille Skrigeørn. Normalt tænker man jo på Skagen når man får præsenteret en perlerække af disse arter – men Rørvig er en suveræn lokalitet når det flasker sig og vinden kommer fra det rigtige hjørne.
Næh, den sidste uge har været relativt kedeligt og egentlig havde vi afskrevet tirsdag den 13. maj 2014. Men Kristian Bruus-Jensen ville det anderledes.
Alle vi andre var selvfølgelig taget hjem, men Kristian stillede sig op i det ugunstige vejr omkring kl 17.00 for at søge læ i den vestlige del af Flyndersø engen, der hvor asfaltvejen slår et knæk. Stor var overraskelsen, da han efter nogen tid blandt de ynglende Viber opdagede en Sporevibe, der gik og fouragerede blandt fællerne. Troede knapt sine egne øjne og ringede skyndsomt til undertegnede – og med meget bævende stemme, let rystet fik Kristian sagt ”Erik, jeg står og ser på en Sporevibe” – øhhh, vi kommer så hurtigt vi kan – Putte og jeg ind i bilen. Vi overholdt næsten fartgrænserne på Rørvigvejen, men nåede hurtigt ud til Flynderen. Og dér stod den – Sporevibe, ganske rigtigt bestemt af Kristian.
Udmeldt hurtigt på Bird Alarm og vores lokale sms-net, og der gik kun få minutter før omkring 15-20 lokale var på plads. Resten af aftenen kom der rigtigt mange fra hele Sjælland for at se den sjældne gæst. En fugl som ingen af os havde regnet med at få at se, og slet ikke i en såkaldt ugunstig periode med vestlige vinde.
Sporevibe er ikke før set i Danmark og det er derfor en potentiel ny officiel art for landet, så vidt vides. Arten er almindelig i store dele af Afrika, hvor arten er standfugl – den er talrig og ikke truet (Bird Life International), tilmed tiltagende. Den har en fin bestand i Tyrkiet og yngler også i Grækenland siden 1959. Bestandene i Grækenland og Tyrkiet er trækfugle (Bird Life International, Lewington et al. 1991, Jonsson 1994).
Der er en del spontane forekomster på f.ex Cypern, Malta etc, men observationer i Nordeuropa bliver for tiden betragtet som escapes af de nationale Sjældenhedsudvalg. Arten er tidligere set i Tyskland, Tjekkoslovakiet, Spanien, hvor fuglenes oprindelse er uklar (Lewington, Alström og Colston, 1991).
Det kan for os være lidt uforståeligt, hvorfor det forholder sig sådan. Observationer af arter som Steppevibe og Sumpvibe betragtes jo som spontane fund, på trods af at begge arter kommer meget længere væk fra. Begge disse arter kan jo være langdistancetrækkere, og Sporeviben betragtes måske som en kortdistancetrækker. Men intet er umuligt, da Sporeviben jo yngler årligt i Europa og netop denne bestand ér trækfugle. En opdukken i Danmark er absolut ikke nogen umulighed.
Vores fugl var i frisk dragt, dragten var ikke skadet eller slidt så vidt det kunne ses – og fuglen trivedes fint med de andre Viber. Fuglen var ikke ringmærket.
Uanset hvad man finder ud af i SU – er vi naturligvis glade for vores fund lokalt.
Godt fundet Kristian – og tak fordi du ringede. Tak til Dennis Olsen og Kim Pilegaard for lån af billeder.
Med venlig hilsen
Erik Vikkelsø Rasmussen, Nykøbing Sjælland
