Lommer - Flamingoer

2013:  Rødstrubet Lom  Gavia stellata  (4, 1996, 110)
Eneste rastende i 1. halvår: 10/2, 26/2 og 10/4 alle dage 1 Kysten ved Plantagen.
Forårstræk 6/3 - 9/4 i alt 14. 28/3 3 og 2/4 6 var eneste dage med mere end 2 fugle.
Lidt skuffende efterårstræk efter sidste års rekordnotering (321). Perioden 14/8 – 7/12 gav i alt 91 fugle. 23/9 15 og 17/11 28 var eneste dage med over 10 fugle.
Efterårsrast ligeledes minimal: 29/9 1 OF Korshage samt 15/11 1 og 19/11 2 Kysten ved Plantagen.

DOFBasen:2013

2013:  Rød-/Sortstrubet Lom  Gavia stellata/arctica  
Tabellen inkluderer også fugle rapporteret som Lom sp. Alle disse burde nok have været rapporteret som Rød-/Sortstrubet Lom, idet der ikke i nogen tilfælde har været mistanke om store lommer - og dermed vel ingen 'rigtige' Lom sp..

DOFBasen:2013 Rød-/Sortstrubet Lom

DOFBasen:2013 Lom sp.

2013:  Sortstrubet Lom  Gavia arctica  
To vintertrækkere og 25 fugle på regulært forårstræk 9/4 - 20/5 er vel ret normalt. 10/4 6 er eneste dag med mere end fem fugle.
Måneds maks for rasttal fra Kysten ved Plantagen fremgår af faktaboksen nedenfor.
Efterårstrækket 14/7 – 7/12 gav 34 fugle. Ingen dage med over fem fugle.

Når man sammenligner efterårstrækket af de to lom arter, bemærkes at den fremgang der er konstateret for den Rødstrubede, helt er udeblevet for den Sortstrubede. Gennemsnittet for perioderne 1973 – 1997 og 1998 – 2012 har været henholdsvis 34 og 235 (Rødstrubet) samt 62 og 79 (Sortstrubet) - så årets obs kan kun bekræfte, at det nu om dage er den Rødstrubede, der er hyppigst.
28/11 1 Korshage og 14/12 1 Kysten ved Flyndersø er eneste rastobs fra andre lokaliteter.

DOFBasen:2013

2013:  Lille Lappedykker  Tachybaptus ruficollis  
Vinterobs i Nykøbing Havn 18/1 – 23/3, maks 22/2 og 24/2 8 samt 12/3 9.
Set i Hovvig 4/4 – 25/10.
Eneste obs i yngletiden uden for vigen: 12/4 2 Nakke Skov.
Kun en vinterobs i andet halvår 28/12 6 Nykøbing Bugt.

DOFBasen:2013

2013:  Toppet Lappedykker  Podiceps cristatus  
Et meget bemærkelsesværdigt træk i første halvår var den markante vinterflugt ud af Isefjorden 24/1 med 397 fugle fordelt på mindst 20 flokke. Blot anden gang dette fænomen registreres. Der ud over stort set intet træk.
Ingen to-cifrede rasttal uden for Hovvig, hvor der konstateredes mindst 8 ynglepar. Endvidere det traditionelle par i Dybesø.

DOFBasen:2013

2013:  Gråstrubet Lappedykker  Podiceps grisegena  
De sædvanlige få trækkende i første halvår. Efteråret noget bedre med følgende sene to-cifrede dage: 28/11 12 og 7/12 18 Korshage.
Overvintrende fugle især ved Kysten ved Plantagen med maks 6/3 51 og 8/4 58 - sidste 11/6. Største rasttal Korshage 2/4 13.
Ynglefugle i Hovvig 2/4 - 23/7 mindst 2 – 3 par. Øvrige ynglepar: Slettermosegård 1?.
I efteråret op til 20 rastende (14/10) Kysten ved Plantagen. En fugl 20/12 og 22/12 Rørvig Bugt vagte lokal jubel.

DOFBasen:2013

2013:  Nordisk Lappedykker  Podiceps auritus (3, 172, 9/21) 
Kernelokaliteten Kysten ved Plantagen gav som mest 11 26/2, medens der i efteråret registreredes 4 fugle ved flere lejligheder.
Desuden 3 observationer fra Korshage: 2/4 1 rast og 7/12 ikke mindre end 4 trk samt 11/12 1 rast. Der var åbenbart virkelig bevægelse langs nordkysten 7/12 således 3 Kikhavn, 2 Liseleje, 2 Rågeleje og 13 Børstrup Hage.

DOFBasen:2013

2013:  Sorthalset Lappedykker  Podiceps nigricollis  (81, 132, 3)
Femte år på stribe med observationer.
Kun set i Hovvig. 11/5 2 sdr, var desværre allerede ved næste observation 13/5 reduceret til 1. Denne sås på yderligere syv dage indtil 23/5.
11/8 dukkede 1 1k op – må antages at være udenbysk. Blev set på yderligere ti dage indtil 25/8.
Vel hvad vi kan forvente nu om dage. Hvad skal der til for, at arten vil yngle, når der ikke er Hættemåger?

DOFBasen:2013

2013:  Mallemuk  Fulmarus glacialis  (0, 1990, 31)
Med 31 fugle i et yderst vitaminfattigt havfugleefterår, må vi vel være tilfredse med udbyttet.
Et par af de ret sjældne sommerobs: 2/6 1 NV og 19/7 1 V. Desuden et par dødfundne: 19/7 og 3/8.
Resten af året yderst beskedent: 2/9 1, 13/11 1, 17/11 17, 28/11 1, 1/12 2 og 7/12 3 alle V/NV Korshage på nær 1 af fuglene fra 1/12, der blev set N trækkende et godt stykke syd for Skansehagespidsen. Vist første gang denne art er blevet set så langt inde i fjorden.
Endelig 2 rast Korshage på ragnarokdagen 6/12.

DOFBasen:2013

2013:  Sodfarvet Skråpe  Puffinus griseus (1, 613, 4)  
Ak ak ak. Fustrationsart! Med kun 4 fugle skal vi tilbage til 2004 (1) for at finde et ringere år. Desværre en konsekvens af manglende vestlige vinde i tilgangsperioden september – oktober Lavtrykkene kom godt nok, men i forkerte baner. Flere gange startede vinden i syd – fx ved årets kortvarige orkan – og kom aldrig længere op end SV. De seneste 5 års udvikling er: 60, 9, 29, 5 og 4. Afspejler svigtende friske vestenvinde i oktober.

Årets høst: 18/10 2 (8:47 1 S (LB) og 09:17 1 Ø (JHC, CG, EVR, US)), 6/12 1 rast/S 14:40 (JB) og 7/12 1 V 13:07 (JB). Tidspunktet taget i betragtning kunne det mistænkes, at de to sidste var samme fugl. Fuglen 6/12 lå underdrejet ovre mod Spodsbjerg og forsvandt i ragnarok, sås også Spodsbjerg og nok samme igen her 8/12 morgen. 7/12 13:07 kom så endelig en ”ægte looper” langt udefra, da den passerede Rågeleje ca 40 min før og kørte smukt vest forbi Korshage ret tæt ved kysten.

DOFBasen:2013

2013:  Sule  Morus bassanus  (17, 11822, 2004)
Fortsætter med at overraske. Der er efterhånden ikke kun stormfugl over denne art. De store dage er klart nok i forbindelse med blæsevejr, men der er også adskillige observationer under andre vejrforhold. Isefjordsmundingen må i dag anses for en fast rastlokalitet for arten en stor del af året. Især bemærkes 150 rastende Skansehage (årets højeste rasttal!) og fugle ved (ud for) Rørvig Bugt (Isefjorden syd for Roskilde Fjord mundingen).

I første halvår 180 trk fordelt på 12 dage mellem 3/1 og 30/6. Eneste større dag 1/5 138 og bortset fra 30/6 12 ikke over 6 pr. dag.
I perioden 14/7 – 7/12 gav 33 dage et udbytte 960 trk. Dage med over 50: 18/10 82, 24/10 58, 25/10 113, 16/11 156 og 17/11 145, og der var yderligere 13 dage med to-cifrede tal. Flere dage blev tælling af træk opgivet p.g.a. af de mange rastende fugle i området, der mere eller mindre umuliggjorde seriøse tællinger af trækket.

Rastende fugle set fra april og året ud. Ikke kun ved Korshage, men fra Kysten ved Plantagen i vest og langt med i Iseforden. Flere fugle er blevet fulgt til dørs ind i fjorden indtil de tabtes nede syd for Kyndbyværket.
Maksrasttal pr mdr pr lokalitet og alle dage med over 50 rastende:
Korshage: 21/4 8, 1/5 108, 30/6 4, 17/7 1. 2/9 2, 12/10 120, 15/10 51, 16/10 77, 18/10 60, 24/10 58, 25/10 109, 27/10 61, 17/11 15 og 18/12 1.
Skansehage: 17/7 1, 27/10 150, 13/11 og 16/11 9 samt 4/12 2.
Kysten ved Plantagen: 14/10 8 og 15/11 5.
Kysten ved Dybesø: 16/10 2 og 18/12 1.
Rørvig Bugt: 28/10 10 og 4/12 2.

Årstotal fremkommet ved simpel addition af træktal og dagsmaks for rast på de enkelte lokaliteter. Der er derfor god mulighed for gengangere fra dag til dag, men det har der vel altid været i forbindelse med vedvarende blæsevejr. Spørgsmålet er dog om tallet alligevel ikke er i underkanten, idet flere observatører som sagt mange dage opgav at tælle trækket.

DOFBasen:2013

2013:  Skarv  Phalacrocorax carbo  
Det er yderst svært at skelne reelt træk fra fourageringstræk og der er derfor mange, der er meget konservative m.h.t. at registrere træk. Det må formodes, at der trækker nogle flere fugle igennem end tallene viser.
Årets tælling i Hovvig gav 857 ynglepar - et fald fra 944 par i 2012.
Største rasttal uden for Hovvig: blev 75, der registreredes tre gange: 14/2 Kysten ved Dybesø, 8/3 Kysten ved Flyndersø og 28/11 Korshage.

DOFBasen:2013

2013:  Rørdrum  Botaurus stellaris (2/2, 31/31, 3/5) 
En af isvinterens spetakulære indslag var Rørdrumshowet i Hovvig. Efterhånden som vigen frøs til, blev Rørdrummerne tvunget ud af rørskoven og eksponerede sig ved iskanterne. Først 1, så 2 og så hele 3 fugle på én gang 15/3 ved bådhuset. Desuden et par iagttagelser fra nordenden af vigen, så der har mindst været 4 fugle. Først i april hørtes en paukende fugl ved et par lejligheder, men forårets sidste fugl blev en dødfunden 17/4. Den var helt afmagret, så vinteren må formodes at have tyndet en hel del ud i Rørdrumbestandene rundt omkring.

29/12 sås igen 1 fugl i Hovvig. Dermed mindst 5 fugle i år – det højeste vi har registreret, men Rørdrummen er antagelig en af de værste mørke arter (i.e. arter, hvor vi kun ser en brøkdel af de fugle, der reelt er). Hvorfor netop denne vinter gav så mange Rørdrummer må stå hen i det uvisse, ligesom spørgsmålet om en ret tavs territoriehævdende fugl – eller var det den, der måtte lade livet?

DOFBasen:2013

2013:  Silkehejre  Egretta garzetta  (0, 9/9, 1/1)
Efter fravær sidste år kom det tiende fund – siden 2005 har arten kun manglet i 2010 og 2012, så den kæmper stadig for at få status som årlig. Forhåbentlig brydes hvert andet års tendensen i 2014.
Fire observationsdage i Hovvig: 10/6 – 12/6 og 19/6. Den sidste kunne måske være en ny fugl, selv om det mest sandsynlige er, at den har gemt sig et sted i vigen.
Arten er stadig sjælden på Sjælland, og Silkehejre er blot set på fire andre lokaliteter i 2013. Det er påfaldende, at der ikke er mere overlap mellem observationerne på de forskellige lokaliteter.
Gentofte Sø: 6/6,
Klydesøen: 9/6, 13/6 og 2/7 – 3/7,
Avnø: 12/6 (aften),
Sjælsø: 7/7 – 8/7, 13/7 og 16/7.
Eneste sammenfald er 12/6, hvor vores fugl blev set ved middagstid. Teoretisk kan det have været et individ, der har turet øen rundt. Satellittracking af Stor Skrigeørn har vist, at en fugl i løbet af rimelig kort tid turnerede frem og tilbage over det meste af Sverige adskillige gange. Hvis der havde været tale om spredte observationer af fuglen, kunne det være blevet bedømt til adskillige individer. Hvorvidt hejrer også ligger og skifter mellem lokaliteter, ved jeg p.t. ikke noget om, men det kan ikke anses for helt usandsynlig, og de fauniske data kunne tyde noget på det.

DOFBasen:2013

2013:  Sølvhejre  Egretta alba  (0, 20, 6)
Fremgangen fortsætter som ventet. 6 fugle fordelt med 2 trk og 4 rastende. Må anses for årlig – nu 8 på stribe. Arten er dog lettere at registrere end Silkehejre - både størrelse og adfærd, færdes vel mere ude på de åbne lavvandede flader – taler for Sølvhejren.
De trækkende fugle: 9/5 09:38 2 SØ Korshage (TPA) – først set trk NØ 9:29 Hovvig (PG), og det er antagelig de samme, der blev set senere over Kårup Skov 10:50. Tæt tåge over fjorden har formodentlig fået dem til at vende om.
Rastende fugle Hovvig: 20/4 1 (EVR m.fl.), 1/6 – 2/6 1 (PG, JS, m.fl.), 21/10 – 22/10 2 og 23/10 1 (PG m.fl.).

DOFBasen:2013

2013:  Fiskehejre  Ardea cinerea  
Et forårstræk i den beskedne ende. I alt 65 mellem 5/3 og 27/5. Eneste større dag var 15/4, hvor 18 trak igennem.
Et normalt efterårstræk 2/7 – 8/11 med 37 fugle, heraf de 10 21/7.
Rastende fugle set regelmæssigt Hovvig og Rørvig Bugt. Strøobservationer fra Korshage, Flyndersø, Nørrevang, Rørvig Havn, Slettermosegård, Ringholm Skov, Nykøbing By (kanal ved omfartsvejen), Nykøbing Bugt, Flyndersø, Skansehage, Søndervang og Skredbjerg.

DOFBasen:2013

2013:  Hvid Stork  Ciconia ciconia  (2/9, 24/36, 1/1)
Første iagttagelse siden 2008: Givetvis på dagen, hvor det hele var i bevægelse: 15/4 13:35 1 NØ Bakken, Nørrevang (JHC, EVR) – gav en del frustrationer på Gravhøjen, hvor flere kikkede forgæves mod nord.

DOFBasen:2013

2013:  Skestork  Platalea leucorodia  (0, 3, 1)
Fuldt hus i 'hvide hejrer' – ikke ilde! De tidligere observationer er fra 1974, 1998 og 2000, så historien om, at når det regner på præsten gælder (desværre) ikke for denne art. Selv om den jyske ynglebestand efterhånden må anses for at være yderst veletableret, er arten stadig sjælden i Østdanmark, og i Rørvig har den rigtig raritets status..

Årets observationer: 9/5 – 11/5 (TEJ m.fl.), 15/5 (PG) og 20/5 1 ad (EVR) Hovvig. Bedømt til at være samme fugl. Hvorvidt den har været på lokaliteten de dage, hvor den ikke er registreret må stå hen i det uvisse, men den er nok via sin adfærd mere iøjnefaldende end de to hvide hejrer.

Med en synlig art som denne, kan det ikke anses for usandsynligt, at det samme individ bliver set på flere lokaliteter. Fuglen fra 1998 var væk fra Hovvig 15/6 – 31/6, og netop i denne periode var der 4 dage med observationer fra Klydesøen, men ikke senere – så der er en god mulighed for, at det var det samme individ. Det er ligeledes påfaldende, at selv om der foreligger 876 registrerer i DOFbasen fra Østdanmark, så er det ikke lykkedes at finde en eneste dag, hvor to lokaliteter samtidigt har kunnet byde på rastende Skestork. Det er givetvis umuligt at sige med sikkerhed, men en turnerende Skestork vil kunne kaste observationer af sig fra flere lokaliteter. Som et meget sandsynligt eksempel kan nævnes 2010, hvor en flok på 3 Skestorke blev set på 3 lokaliteter (1 VSJ og 2 NSJ) – alle er i øvrigt talt med i opsummeringen i årsrapporten.

Der burde foretages en samlet analyse af de 'hvide hejrers' forekomst i Østdanmark (og måske skulle Sverige inkluderes) – materialet indeholder antagelig flere gengangere end man umiddelbart regner med.

DOFBasen:2013