”vejr og vind
og folkesind”

Ovenstående er jo altid afgørende for forårstrækket, der jo dels afgøres meteorologisk, dels efter folkets sind = feltornitologers evne og vilje til at være på plads i en målrettet, vedholdende indsats med at dække trækket.

Men det er jo ikke ligegyldigt, hvor mange fugle der er at tage af – og her kommer prognosen ind.

Yngleåret 2015 var uhyrligt dårligt for brede artsgrupper i Fennoskandien. Kulde og ustabilt vejr hærgede i yngletiden. Mange svenske byer registrerede årets første lokale ”sommerdøgn” inde i august. Det påvirkede insekttilgang og fouragering negativt, sammenfaldende med et dårligt udbud af frø og frugter. Nedtur over en bred kam.

Den meget store undtagelse var et pludseligt lemming-år i Nordskandinavien. Et system der ellers var helt kollapset, hvilket jo tydeligt ses på 40 års registrering af Fjeldvåger over Rørvighalvøen. Nok ledsaget også af et vist opsving af Gråsidemus.
Det slog tydeligt igennem i efterårstrækket, så vi kan forvente at arterne Fjeldvåge, Blå Kærhøg og Steppehøg kan få et godt forår med flere 2k end normalt. Mosehornugle bør også slå positivt ud, måske også Stor Tornskade, selvom der synes at være ret få denne vinter (men det er også generelt et dårligt muse-år i DK). Gode arter – en pryd for apriltrækket!
Ryperne må også have haft et godt 2015, for 2 super spektakulære arter - Kongeørn og Jagtfalk - er tilgået i en grad, vi ikke har set i årevis. Adskillige unge Kongeørne ligger derfor i position til at ramme Rørvig i det tidlige træk, og chancen for stationens Jagtfalk nr. 2 er ekstraordinær god. Potentielle godbidder til ellers hit-svage marts.

Nogle af de øvrige rovfugle ser mere tvivlsomme ud. Hedehøg bakker ud og Duehøg gider vist ikke trække mere. Lærkefalk havde et underligt, fattigt efterårstræk. Bliver interessant at se om de kommer normalt til foråret.

Traditionelt meget cykliske arter ligger i generel nedtur. Det ser slemt ud!
Eneste undtagelsen er Fuglekonge, hvis super efterår må slå ud i foråret. Selvom den registrerer meget dårligere om foråret end om efteråret.
Derimod massiv nedtur for mejser – ekstremt få Blåmejser i efteråret. Så vi kan lige så godt aflyse vores traditionelle mejseshow i marts. Også for de øvrige mejse-arter.
En anden stor nedtur er Korsnæb, der efter de store år er i bund. Man skal næsten lede efter Lille Korsnæb, tilgange af Stor er nærmest = 0, og vi skal være heldige, hvis vi får pillet en sidste Hvidvinget fra invasionerne. Det tegner tyndt!
Selskabet af Skovskader på TF bliver meget lille – de rørte næsten ikke på sig. Og makkeren Nøddekrige slet ikke.
Gråsisken er her – men tallene er uhyre små. Det bliver de også på forårstrækket, Hvidsisken har elendig prognose. Silkehale – tyndt!
Der er dog en del Kvækerfinker på bog. Men det bliver der ikke flere trækfugle af.

Da de små ugler i de nordlige skove heller ikke rører på sig er det i sandhed et ”anti-invasionsår” og et forår der må blive delvist præget af det.

Hvad så med insektspiserne? Her er der jo mindre tendens til fluktuation.
Man må dog også forvente at den unge generation er ret lille. Efterårstrækket for småfugle forløb underligt mange steder, og generelt var det småt på stationerne rundt omkring. Tilsyneladende var en del af trækket meget tidligt – i hvert fald indtrykket fra min lyttepost ved Klarskov. F.eks. sad en dag midt i august pludseligt 21 Bynkefugle på en ret tilfældig mark. Og fremme ultimo aug – pri sep var det godt nok tyndt. Måske det billede man ser, når de gamle fugle trækker tidligt efter fejlslagen yngel og den efterfølgende 1k-gruppe så er meget lille? Det blive spændende at se hvordan foråret kommer til at se ud for disse arter. Der jo i forvejen har hovedparten af vores smertensbørn, der er i generel bestandsnedgang.

Nu er der jo stadig Ringduerne og Allikerne som man altid kan stole på! Og Havørnene og Glenterne.

Og et er at forsøge at gøre sig klog – et andet den virkelighed foråret kommer til at tegne.

Altid spændende!

/ Jørgen (B)