Brugerværktøjer

Webstedsværktøjer


nyheder

RF Blog

Rødrygget Tornskade 2022

af: Peter Ellegaard Larsen og Knud-Erik Strange

Årets resultat, (minimumstal): 18 par med 46 unger.

Sammenlignet med tidligere år:

2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022
Par 12 11 9 16 23 15 18
Unger 25 19 26 40 50 41 46

Nedenstående kort viser vores bedste bud på antal udfløjne unger pr. par i 2022.
Igen i år er langt hovedparten af alle fund fra Korshage-området eller Slettemose. Fund herfra vises separat på de to første kort og sidste kort viser øvrige obs.
Prikkerne angiver alle observationer med geolokation.
Blå: Maj
Grøn: Juni
Orange: Juli
Rød: August-September.




Se også:
Rødrygget Tornskade 2021, Rødrygget Tornskade 2020, Rødrygget Tornskade 2019
samt ikke mindst:
Rødrygget Tornskade DOFT-artikel

Rørvigs tolvte ”Kuhls” 14. september 2022: En Scopolis kandidat.

En Kuhls Skråpe, eller det nu korrekte en Atlantisk/Scopolisskråpe, gennemførte 12/9-17/9 et perfekt Kattegatloop på energien fra friske vinde fra vest drejende nordvest. Den tog hele den klassiske tur fra Bohuslän ned langs Hallandskysten (13/9) til Skåne og 14/9 slap den Sverige ved Kullen 0727 og ramte Gilleleje 0847, fortsatte langs Nordsjællandskysten til Korshage og trak efter et 35 minutter langt rast målbevidst ud mod NW 1215. Den forlod således kysten ved Korshage mod åbent hav – og fortsatte dermed ikke vestpå mod Klint og Gniben. For så at dukke op off Skagen 16/9 aften og igen 17/9. Loop completed!

Undervejs feltobset, fotograferet, filmet, gransket på foto og diskuteret. Gennemgående var konklusionen, at det var en Scopolis Skråpe. Men ville de marginale karakterer være så overbevisende, at den kunne bæres igennem der hvor den endelige autoritet lå i sjældenhedsudvalgene i Sverige og Danmark?

På Korshage fulgtes meldingerne om fuglen med stigende optimisme. Og kl. 1117 blev den kortvarigt set på ekstrem lang afstand ovre mod Halsnæskysten (EVR,JSJ) og så væk, sikkert parkeret længere nede i Isefjordstragten. Men så: 1140 kom den frem forbi spidsen (KB, JR) og blev nu hængende i et langvarigt rast ud for havobsklitten til storslået glæde for de 4 observatører her (JB, JHC, KES, JSJ). En helt overdådig observation, hvor fuglen kørte frem og tilbage, kom ind omkring ”den indre bøje” som vi ved ligger ca. 700 meter ude og senere længere ind omkring 500 meter. En stor langvinget skråpe, rolig, men ganske hurtig i bløde buer, skarpe vendinger og kantende sig over bølgerne. Hånden lidt hængende når den rullede nedad. De typiske Kuhls karakterer sås let: hvid underside, gråbrun ryg med skællet præg og mørkere mere brunlige vingeoversider, hvid undervinge med den sorte ramme. Bedre ses en ”Kuhls” ikke! Det var 35 minutters topklasse havobservation – hvad enten den ender med en artsbestemmelse eller ej.

Og ja: Der var meget hvidt ud i håndens svingfjer. En subjektiv karakter var også, at vi fandt den relativt slank i dimensionerne for en Kuhls. De helt afgørende karakterer er fotokarakterer mere end feltkarakterer. Vores materiale er vedhæftet som fotos (JSJ) og et link til video fra JHC. Kan man se hvide stråler ud i håndsvingfjerene? Måske – næsten?

Ud af de mange Calonectrisskråper set i Skandinavien er det uendeligt få der er blevet bestemt til art. DK: 1 atlantisk, 0 scopolis. Sverige 1 atlantisk. Norge 0. Fra Polen 3 scopolis (!) og fra Tyskland 1. Nogle er bestemt ud fra skind. I betragtning af de store forekomster af Atlantisk Skråpe off Scilly-øerne fylder Scopolis faktisk forbløffende meget (også blandt formodede bestemmelser). Det er primært en Middelhavsart om end der er en lille forekomst af Scopolis ynglende på fastlandskysten af fransk Biscayen. Er det fordi det er en ”indhavsart” i forhold til den pelagiske Atlantisk Skråpe, at den mere villigt navigerer op i Vesterhavet/ Skagerak og videre ind i Kattegat? Man kan i hvert fald ikke udnævne sine Kuhls Skråper til Atlantiske alene ud fra et sandsynligheds-kriterie. Det er 2 arter, der har forskellige strategier.

Spændende om den store ”Kuhls”dag på Korshage bliver til en Scopolis-dag!

/Jørgen Bech


Video. Jørgen Hulbæk Christiansen:


Foto. Jan Svejgaard Jensen:




Rødrygget Tornskade 2021. Endeligt resultat

af: Peter Ellegaard Larsen og Knud-Erik Strange

Nedenstående kort viser vores bedste bud på antal udfløjne unger pr. par.
Bemærk specielt at der har været en del usikkerhed omkring parrene på Flyndersø/Korshage.
- Parret ved grusvejen ud til sommerhusene ved nordkysten var allerede på plads i juni, men udfløjne unger blev først set medio august.
- Det sydligste par på Korshage ved 'fold 2' ser ud til at have opgivet yngleforsøget.

I år blev det altså til: 15 par med i alt 41 unger.
Betydeligt dårligere end sidste års rekordresultat hvor der var 23 par med 50 unger, men på linje med 2019 (16 par, 40 unger).

Se også:
Rødrygget Tornskade 2019
Rødrygget Tornskade 2020
samt ikke mindst
Rødrygget Tornskade DOFT-artikel

Se alle indtastede 2021-obs i :DOFbasen
De fleste obs er fra enten Flyndersø/Korshage eller Slettemose.
Følgende kort viser alle obs herfra med 'geolokation'.
Blå: Maj
Lilla: Juni
Rød: Juli.



Status pr. 25. juni.

Næsten alle ynglepar må nu formodes at være kommet på plads - spørgsmålet er blot om vi har fundet dem. Se nedenstående kort.

X: Angiver de steder hvor der med rimelig sikkerhed er et par.
?: Angiver at der er set enkelte fugle tidligere på sæsonen.

Vi håber at I vil hjælpe med at få gjort det endelige resultat så præcist som muligt. Enten ved i DOFBasen at beskrive positionen præcist eller ved at sætte en „nål“.
Alle obs er vigtige, men sikre ynglefund i form af unger eller i hvert fald foder til unger er specielt vigtige!


KES og PEL

Rødrygget Tornskade DOFT-artikel

Introduktion til ”Ynglende Rødryggede Tornskader og Naturpleje på Rørvighalvøen 1973 – 2020” (Dansk Ornitologisk Forenings Tidsskrift 3 – 2021)

Artiklen tager udgangspunkt i en opgørelse af Rødrygget Tornskades forekomst og bestandsudvikling på Rørvighalvøen fra 1973 til 2020 på baggrund af materiale fra Rørvig Fuglestation. Det gav mulighed for at analysere data for ankomst (herunder påvirkning af forhold på forårstrækket), bestandsudvikling, ynglesucces (herunder om forsinket ankomst påvirkede ungeproduktionen) og – ikke mindst – effekten af naturplejen i området.

Ynglebestanden var gennem 4 årtier (1973 - 2012) svingende, men med et stabilt gennemsnitligt niveau på omkring 4 par årligt. Fra 2013 udvikler bestanden sig markant til et gennemsnit på 13 par og det hidtil største yngleår i 2020 med 23 par. Udviklingen var på trods af et generelt bestandstab, og de problemer arten møder ikke mindst på forårstrækket.

Udviklingen ses som et resultat af en målrettet naturpleje på Naturstyrelsens arealer på Rørvighalvøen. I særdeleshed med skabelsen af overdrevs natur på det tidligere markområde Slettemose. Udviklingen beskrives i artiklen, og der er set på nogle af de kvaliteter, der er afgørende. Rødrygget Tornskade er en meget velegnet indikatorart for den generelle biodiversitet på dens habitater og kan således ses som et kvalitetsmål for indsatsen.

Artiklen er udarbejdet af Rørvig Fuglestation med følgende arbejdsfordeling blandt forfatterne: Jørgen Bech:Tekster og styring. Knud-Erik Strange: Dataudtræk og alle diagrammer. Peter Ellegaard Larsen: Ansvarlig for monitorering af arten. Palle Graubæk, Naturstyrelsen: Naturplejen. Bo Valeur: Insektforekomst.

I DOFT-regi har artiklen siden været gennem en omfattende proces med høje krav til dokumentation, relevante referencer etc.

Resultatet kan ses eller downloades/udprintes her: doftartikelrrt2021.pdf

Eller inkl. ovenstående intro: doftartikelrrt2021medintro.pdf

Link til den tidligere udgave af artiklen.


Foto: KB

Rørvig - som forårstræksted

af: Erik Vikkelsø Rasmussen

Påskeøsten – et fænomen de fleste har hørt om – noget med kold og tør luft fra sydøst, der kan forekomme i forårsmånederne. Mange forbinder det med kulde, og det er klogt at holde sig indendøre til en god påskefrokost med snaps og lune retter. Men de lokale ornitologer ved bedre – når det er påskeøsten, skal man være ude, ellers er man selv ude om det. Lad det være sagt med det samme – Korshage ved Rørvig er et førsteklasses forårstræksted, en udpræget østenvindslokalitet i forårsmånederne – og hvis alt går op i en højere enhed, er det et gudsbenådet sted at befinde sig – men hvis ikke, kan det også være det modsatte. Akkurat som andre gode træksteder. Men – lad os starte med begyndelsen… Download hele artiklen som pdf-fil

Rødrygget Tornskade på Rørvighalvøen 1973 - 2020

8. februar 2021: Revideret udgave
Den oprindelige udgave er udvidet med en grundig beskrivelse af naturplejen på Slettemose.

Download artiklen som en pdf-fil, eller læs den her!

Fokus på 70 års fugleobservationer i Hovvig

Når det drejer sig om rastende fugle er Hovvig par excellence vores fornemmeste lokalitet. Når vi nu så småt nærmer os fuglestationens 50 års jubilæum (2022), er det derfor passende, at forsøge at foretage lidt foreløbige sammenstillinger over det omfattende materiale.

Igennem mange år har vi i rapporterne bragt en opgørelse med månedlige maks-tal for mange arter, men derudover har det været småt med sammenstillinger.

Vores kildemateriale er mere eller mindre tilgængelig. For de senere år er DOFbasen helt dækkende, mens vi længere tilbage i tiden kun har rapporten og det, der stadig står i folks notesbøger.

Jeg har sammenstillet de tilgængelige maks-tal for alle år her på hjemmesiden (se Hovvig rast alle år). Via dette link kan du se mange mere udførlige oplysninger.

Alle tal fra DOFbasen er taget med. Desuden har jeg fra de første år taget mine egne og andres obs fra mit eget arkiv med. I hele den mellemliggende periode hviler grundlaget stort set på en mands arbejde – EVR.

Dette kan ses som en form for kvittering for det store indtastningsarbejde og kan forhåbentlig inspirere undertegnede og andre til at følge Eriks gode eksempel og taste ældre (manglende obs ind i DOFbasen). Det er i første omgang kun tal, der er større end de anførte, der er interessante i denne forbindelse. Da ajourføringen af skemaerne (desværre) er manuel, vil det være en god ide, hvis man giver et praj, når man tastet et år ind, så den aktuelle tabel kan blive ført ajour.

5/11 2020 LB

Havjagt ved Korshage

af: Knud-Erik Strange

Havet og kysten mellem Hundested og Rørvig er klassificeret som:

  • Natura 2000 område (153).
  • Habitatområde (H134).
  • Fuglebeskyttelsesområde (F102).

Med så megen beskyttelse burde der vel ikke være nogen grund til bekymring??
I praksis er det desværre meget svært at få øje på nogen som helst form for „fuglebeskyttelse“ !
Her er er en række billeder der illustrerer den voldsomme forstyrrelse som strand- og havjagten forårsager.



Og så blev der forøvrigt også lige nedlagt/skamskudt en BRAMGÅS…



Det kan godt være at der er mange Bramgæs, men de er altså stadig fredede!

Fotos: KES 17/10-2020.


Meget mere læsestof:
https://da.wikipedia.org/wiki/Natura_2000-område_nr._153_Havet_og_kysten_mellem_Hundested_og_Rørvig
https://dofbasen.dk/IBA/beskyttelse.php?lokid=102
https://naturstyrelsen.dk/media/nst/Attachments/N153_Basisanalyse1621LETHFlynders_FRDIG.pdf
https://mst.dk/media/167580/n153-havet-og-kysten-mellem.pdf
https://mst.dk/friluftsliv/jagt/jagttider-og-fredninger/
https://www2.dmu.dk/pub/sr52.pdf

Forekomst og Fænologi

af: Knud-Erik Strange

De fleste af os har nok en rimelig klar fornemmelse af hvornår man kan se de forskellige arter, men derfor kan vi jo godt prøve at undersøge hvordan de hårde facts ser ud.

Fra årene 2010-2019 er der lidt over 400000 obs i DOFbasen fra vores område. Indlæser man dem i RFBasen kan man nemt få et overblik over alle arters forekomst i denne periode.

De vedhæftede tabeller (pdf og links til GoogleDocs) viser procenttal pr måned (og tredjedel måned) for hver enkelt art. Lidt løst sagt angiver procenttallet sandsynligheden for at se arten på dette tidspunkt. Beregningen er udelukkende baseret på antal obsdage, dvs. antal dage hvor arten er registreret. Der tages altså IKKE hensyn til artens talrighed, eller om det er samme individer der er registreret i en længere periode.

Et par eksempler på beregningen.
1. Rødstrubet Lom i marts måned: I løbet af de 10 år er arten registreret på 43 dage ud af de i alt 10*31 = 310 dage. Det giver 43/310 = 13.9%. Procenttallet skal tages med alle mulige forbehold, især fordi det jo ikke vides på hvor mange dage man faktisk har forsøgt at finde netop denne art.
2. Munk i maj måned er topscoreren: 303 obsdage ud af 310 mulige, svarende til 97.7% !

Antallet af obsdage pr art må antages at være meget sikkert bestemt, eneste fejlkilder er direkte fejlbestemmelser og mere sandsynligt: fejlindtastninger.
Det totale antal dage (ovenfor = 310) er i tabellerne faktisk reduceret til at være antal dage med obs, men i praksis er dette ligegyldigt. 10-året 2010 - 2019 har i alt 3652 dage, og af disse er der obs fra 3641 dage, svarende til 99.7%. Stor tak til vores meget flittige observatører. :-D

Pdf-udgaver:
Månedstabel
Tredjedel-måned-tabel

Google-Docs:
Månedstabel
Tredjedel-måned-tabel

De konkrete procenttal skal man ikke lægge for meget i, men jeg vil mene at tabellerne alligevel giver et rigtig godt overblik over hvornår man har størst chance for at se de forskellige arter. Og ligeså vigtigt - hvornår det er meget usandsynligt at se arten.

Jeg har forsøgt at gøre det lidt mere overskueligt med forskellige farvekoder:
Hvid = Ikke registreret, rød = tilfældig, osv…, mørk blå = meget almindelig.

Her er nogle klip fra måneds-tabellen

Rovfugle:

Kjover og Måger:

Sangere:

... og et par klip fra tredjedel-måned-tabellen

Svaner og Gæs, efterår:

Drosler og Sangere, efterår:

Rødrygget Tornskade 2020

af Peter Ellegaard Larsen

Rødrygget Tornskade havde igen i 2020 et fantastisk år i Rørvig. Igen ikke mindst på grund af stor ynglesucces på Slettemose. Igen i den sydlige del.

Fortsættes efter kortet.

Tallene på kortet angiver antal registrerede unger.

Opgørelse af antallet af ynglepar på Slettemose er svær, men allerede kort tid efter ankomsten blev 8 - 9 af yngleparrene hvor der er kommet unger registreret. Siden blev to senere ankomne ynglepar registreret. Antallet på 10 par er nok et minimumstal, men med det antal fugle der dagligt er registreret i området er det svært at opgøre. Indtastede fugle i perioden 10/5 - 12/8 fremgår af nedenstående prikkort. I de kommende år bliver det spændende at se om fremgangen vil fortsætte på de øvrige arealer, som med tiden ændrer karakter efterhånden som buskene får tid til at vokse sig store.


Store prikker: Obs af juv.
Små prikker: Øvrige obs.
Blå er tidlige obs fra maj, og jo mere rød jo senere, frem til primo august.

På øvrige lokaliteter skiller Flyndersø sig ud med 4 par. I området langs fjorden på Søndervang mistede vi 2 par i forhold til sidste år.

Totalen på 23 par med 50 unger er minimum, og burde måske være op til 5 par højere, men som altid er det svært når parrene flytter rundt i forbindelse med fodring af unger. I forbindelse med udarbejdelsen er der forskellige observationer der er udeladt. Det skyldes at vi anser de pågældende observationer for at være unger som stammer fra par der oprindeligt er udklækket andet sted, som f. eks. 4 unger på Flyndersø ud for Korshage Gyvelvej, som kort tid efter at de havde forladt reden blev set ved Korshages P-plads og østpå.

nyheder.txt · Sidst ændret: 2020/12/14 07:37 af kes