Det 24'ende år i stationens historie udmærkede sig ved en lang række ekstremer. Perioder med usselt vejr og nul fugle vekslede med mere stabile perioder, hvor den vejrbetingede ophobning af fugle udløste trækbølger af enorme dimensioner. Flere af disse faldt på tidspunkter, hvor der var god bemanding f.eks. i påsken, så der kom mange fugle „i bøgerne“.

Set i mere kronologisk perspektiv indledtes året med en isvinter, der tyndede godt ud i bestandene hos flere arter. Værst gik det nok ud over de små lappedykkere, der holdt til i vågen ved Nykøbing Havn. Antallet faldt fra besøg til besøg og kun en enkelt eller to overlevede vinteren. Som vanligt bød en kold vinter på en lang række vadefugleobservationer, bl.a. de forventede Sortgrå Ryler og Islandske Rødben, medens et par forfrosne Islandske Ryler virkede helt forkert i vinterbilledet.

Langt om længe blev det dog forår. Marts var kold i lange perioder, men i den bidende østenvind fandt observatørerne et godt læsted til at nyde det stabile træk af Musvåger. Dækningen var dog langt fra kontinuert, og selv om vi havde en del huller med nul dækning på flere oplagte dage, så sørgede de ihærdige observatører for, at rekorden kom i hus ved sejtrækning på de dage, hvor der var aktivitet. Også ørnene fortjener at blive nævnt. Hvis man blot var nogenlunde aktiv, kunne man dårligt undgå at få sin forårshavørn i hus. Artens generelle fremgang slår tydeligt igennem i vores materiale. Flere ørne behagede dog at benytte de aktivitetsløse dage til at passere halvøen. Det nærmeste vi kom en Kongeørn i 1996, var en rastende, der blev meldt fra Klint på en diset dag. Næste dag blev den registreret indtrækkende i strålende solskin på Spodsbjerg i Hundested, hvorfra de kunne konstatere, at den passerede hen over en ornitologtom Korshagespids - vel årets „kiks“.

Flere martsarter optrådte dog i ret små tal, og vi begyndte at undre os over, hvor de blev af. De havde tilsyneladende afventet påskens komme. I et pragtfuldt vejr blev der budt på et sandt festfyrværkeri. Hedelærketal som fra de gode gamle dage og et ringduetræk, der var ved at tage pusten fra selv de mest erfarne protokolførere. Da påsken faldt i primo april, kom der selvfølgelig også et ryk af Fiskeørne og andre rovfugle. Der var trængsel på Nørrevang. De mange tobenede og deres biler var til tider ved at skabe trafikkaos på landjorden. Dette var for intet at regne imod de tilstande, der herskede i luftrummet oppe over halvøen. Meldingerne kom så tæt, at man fik stress af blot at skulle nå at se de fugle, som de andre observatører havde opdaget. Adskillige folk fik over 40 Fiskeørne „i posen“ på topdagen.

Havde april været i top, så blev maj i bund. Et par enkelte lyspunkter var der dog. Et af årets absolutte højdepunkter rent oplevelsesmæssigt, var den unge Havørn, der i et par timer huserede i skarvkolonien. Der var populært sagt gang i den. Når ørnen var på vingerne, var der vild panik. Larmen var infernalsk, Skarverne skreg som om deres sidste time var kommet. Da ørnen ind imellem holdt pause og satte sig, faldt gemytterne til ro i løbet af blot nogle få sekunder! Selvom ørnen slog sig ned midt i kolonien, lagde skarver med rede blot et par meters penge fra ørnen sig til at ruge igen! De eneste der bekymrede sig om ørnen tilstedeværelse, var kragerne, hvoraf den mest nærgående et par gange var oppe og ride på ryggen af den siddende ørn. Da ørnen atter syntes, at nu var det showtime, og gik på vingerne, så blev den mødt af et brøl på højde med, når landsholdet scorer i parken, og i løbet af nul-komma-fem var luften atter fyldt af en forvirring af sorte fugle. Ørnen gjorde ihærdige forsøg på at fange en skarv. Til sidst havde den held med sin jagt, og fik slået en - Blishøne.

Maj plejer at være småfuglenes måned, men de glimrede gennemgående med deres fravær. Vejret var dog ikke til gode småfugleforekomster. Koldt og klamt og vest. Fuglene skal dog igennem, og selv om forudsætningerne vejrmæssigt er imod os, så kan det alligevel lige pludselig myldre med fugle. Det gjorde det så - tæppetræk af svaler og Mursejlere, og godt med rastende fugle - især fluesnappere. Kronen på værket blev en hvidhalset hun. Vel årets hit. Et gensyn vi ventede på i 18 år. Det var „som vanligt“ vores „hvidhalsede ekspert“, der fandt fuglen, men denne gang var han venlig nok til at dele den med flere andre.

Ynglesæsonen bød ikke på de store ekstremer. Gærdesmutterne havde klaret vinteren overraskende godt, medens det blev til nær total udryddelse for de små lappedykkere. Nattergalen er en anden art, der havde et dårligt år. Hvis nedturen fortsætter varer det næppe mange år, før den helt forsvinder. Rørhøgen forlod desværre atter Hovvig, men slog sig heldigvis ned i en lille mose på Nakkehalvøen! Karmindompappen kæmper stadig for at få rigtig fodfæste.

Sommeren lod vente på sig. Den kom først langt ind i juli, meget passende til vadefuglesæsonen. Hovvig tørrede mere og mere ud, og vadefugleobservatørerne fik fast arbejde. Rekorderne afhang nærmest af tælleiveren. Stabile forekomster for stort set alle arter. Selv en skulker som Kærløber optrådte fast frit fremme - naturligvis på klodshold - med en sikkerhed, der tillokkede indtil flere københavnere. Rosinen i pølseenden på en fortræffelig sommersæson i Hovvig blev dog ikke en vadefugl, men et par Plettede Rørvagtler, der ligeledes lod sig beskue frit fremme igennem en længere periode.

Efterårtrækket blev også en noget blandet landhandel. I de senere år har vi en gang imellem været heldige med nogle ganske pæne gåsetræk. Det lykkedes også i 1996. Denne gang var det overraskende Grågåsen, der stod som største leverandør.

Småfuglene havde generelt et godt efterår i Danmark. Det eneste vi hidtil har „fået i hus“ er en Storpiber - en art, hvor man må sige, at vi er ganske godt med. Flere folk brugte timer på at lede efter Fuglekongesanger, dog uden held. På invasionsfronten bemærkede vi kun Nøddekriger, Sort- og Spætmejser.

Havfuglene svigtede i stor udtrækning, primært på grund af „manglende vejr“. De fleste arter forekom dog i mindre antal. Eneste undtagelse var Søkonge, der havde et par rigtige topdage. For dem der var med til de første „priksøkonger“, hvor en enkelt fugl kunne udgøre en hidsig sæsontotal for tyve år siden, var det lidt at en oplevelse at se flok efter flok passere på ned til 2-3 meters afstand, som oftest to til fem fugle ad gangen, enkelte gange en ti til tolv stykker. I løbet af et par timer kunne der samles en dagstotal, der med bred margin overgik den samlede sum af, hvad man igennem 30 år havde fået set af denne art på stedet!

Til sidst skal bemærkes, at denne rapport er udarbejdet med en noget reduceret redaktion, idet vi har et par mand på langfart ude i den store verden. Til næste år regner vi med at være tilbage på fuld styrke, således at vi får mulighed for at gøre lidt ekstra ud af jubilæumsrapporten.

LB har sørget for at rapporten kom på webben i okt 2016 med uundværlig hjælp fra KES.

Mundtlige bidrag vil normalt ikke blive medtaget, kun i enkeltstående tilfælde ses bort fra denne regel, og observatørens navn vil da fremgå i parentes efter observationen.

Nedenstående personer har bidraget til dette års rapport.

Jørgen Bech JB, Klaus Bjerre KB, Lasse Braae LB, Jørgen Hulbæk Christiansen JC, Peter Cilius Christensen PCC, Mads Danielsen MD, Anders Fischer AF, Anders Hammergart AnH, Erik Hansen EH, Jan Blichert Hansen JBH, Jens Færch-Jensen JFJ, Peter Koch Knudsen PKK, Peter Ellegaard Larsen PEL, Bent Borgmand Pedersen BBP, Erik Vikkelsø Rasmussen EVR, Henning Vikkelsø Rasmussen HVR, Peter Rasmussen PR, Jørgen Scheel JS, kov- og Naturstyrelsen S&N, Knud Erik Strange KES, Erik K. Thrane ET, Niels Henrik Valerius NHV, Bo Valeur BV, Jes Wilhelmsen JW.

Alle takkes for de indsendte iagttagelser.

Følgende syv trofaste personer har bidraget med aktivitets­oplysninger:
LB, PKK, PEL, EVR, HVR, KES og ET.

Der har været dækning på følgende dage (ændring i forhold til forrige år er angivet i parentes):

Aktivitets dage de seneste 10 år:

Fordeling på de forskellige „observationstyper“ fordelt på måneder:

Aktivitetsoversigten er korrigeret således, at hvis to observatører har set på fugle sammen, er kun tiden for den ene medregnet. Alle observationer foretaget fra den yderste klit betragtes som havobs, uanset om det blæser eller ej.

Øvrige trækobservationer er kun talt med for de perioder, hvor der ikke har været dækning af trækket på Korshage. D.v.s. summen af de to trækkolonner kan bruges direkte til at omsætte antallet af observerede fugle til antal fugle per time.

Antal af felttimer de seneste 10 år:

I 1996 blev der i alt iagttaget 236 fugle­arter.

For mere fåtallige arter, er der anført tre tal i parentes efter det latinske artsnavn. Det første tal angiver antal fugle set til og med 1972 (d.v.s. iagttagelser fra før Rør­vig Rapportens tid). Det andet tal dækker perioden 1973 - 1995 incl. og det tredie tal an­giver antal fugle registret i 1996. For de almindelige rovfugle (Hvepsevåge, Rørhøg, Blå Kærhøg, Duehøg, Spurvehøg, Musvåge, Fjeldvåge og Tårnfalk) angiver parentes tallene antallet af trækkende fugle i de pågældende perioder.

Det bør bemærkes, at hvis man sammen­ligner med tidligere års parentestal, skal man være opmærksom på, at der nu og da indsendes ældre data til redaktionen, hvor­ved de „ældre“ parentestal bliver reguleret.

For mange arter præsenteres materi­alet i den traditionelle tre-liniede tabel­form, hvor øverste linie er årets resultater, midterste linie gennemsnit af max-tallene fra de sidste 5 år (1991-1995) og nederste linie er den hidtil højeste notering pr. måned.

Systematikken følger Voous (1977).

For arter som er anført på Dansk Ornitologisk Forenings sjældenhedsudvalg liste (SU-listen), er kun godkendte iagttagelser nævnt. Observa­tioner der er til vurdering nævnes ikke.

For arter der tidligere har været på SU-listen, er det op til de enkelte rapportredaktioner at fastlægge reglerne for fornøden dokumenta­tion. RF's redaktion har besluttet, at fund af følgende arter kan kræves dokumenteret:

Islom, Hvidnæbbet Lom, Alm. Skråpe, Lille- og Stor Stormsvale, Silke- og Sølv­hejre, Stellersand, Skarveand, Urfugl, Tredækker, Lille Kjove, Sorthovedet Måge, Hvidvinget Måge, Sabinemåge, Sandterne, Lunde, Grønspætte, Storpiber, Fyrremejse, Topmejse, Korttået Træløber, Fuglekongesanger og Hvidbrynet Løvsan­ger.

Ringmærkningsresultat for 1996 i alt 190.