Rørvig Fuglestation

Denne den 25'ende udgave af Rørvigrapporten er noget anderledes end sine forgængere. Vi har foretaget en opsamling af samtlige 25 års observationer og udarbejdet oversigter for alle arter, der er registreret i Nykøbing-Rørvig kommune. Opgaven har vist sig at være noget større end vi regnede med, og hele redaktionen er blevet sat på overarbejde. Alle takkes for en ihærdig indsat.

Endvidere en varm tak til Friluftsrådet, folkeoplysningsudvalget i Nykøbing-Rørvig kommune og Per Aarsleff A/S for økonomisk støtte, der har gjort det muligt af udgive rapporten.

Endelig en tak til de 153 personer, der ved indsendelse af deres fugleiagttagelser, har bidraget til at gøre rapporten levedygtig i 25 år.

Vi har denne gang forsøgt at skrive rapporten lidt bredere end vi plejer. Udover den sædvanlige artsgennemgang indeholder rapporten nogle artikler, der mere populært fortæller om Rørvighalvøens fugleliv. Vi håber herved at kunne nå ud til en lidt større kreds og stimulere interessen for Nykøbing-Rørvig kommunes natur og fugleliv. Begge dele er om ikke enestående efter danske forhold, så i hvert fald af en sådan kaliber, at de fortjener en speciel opmærksomhed.

Da vores natur er det væsentligste grundlag for turismen, har den en stor betydning for kommunen. Fuglelivet er kun en del af naturen. Den rigdom og variation, vi kan påvise for fuglene med denne rapport, gælder givetvis også for mange andre dele af naturen i vores kommune. Det er vores håb, at rapporten ikke blot vil inspirere til nogle spændende fugleture, men at den også vil medvirke til en bedre forståelse for vigtigheden af bevarelsen af vores natur.

Lasse Braae
December 1998

Af Lasse Braae

En kold februardag, nærmere bestemt 16/2 1973, startede det hele. Den første observationsdag i et tre-årigt studie af morgentrækket ved Korshage. Rørvig Fuglestation var sat på landkortet. Dengang var der virkelig tale om pionerarbejde ikke kun vedrørende fuglearbejdet, men også på det administrative plan. Når man sidder her og skriver på en computer, får ekspert hjælp med layout, sender manuskriptet til en professionel trykker, så virker starten med maskinskrivning og dens lyksaligheder uendelig fjern. Rettelser blev dengang lavet med klippe og klistre metoden, og vi stod selv for trykning af rapporten. Dette foregik hos Dansk Ornitologisk Forening på en avanceret “sprit duplikator” med regelmæssige nedbrud og papirjams. Jo, det var lidt af et show.

Afhængig af med hvilke øjne man ser, så kan 25 år betragtes som kort eller lang tid. Dengang først i 1970'erne betragtede man fuglebestande, som nogle stabile størrelser. Der var naturligvis variationer fra år til år, og enkelte arter gik frem og andre tilbage. Især for tilbagegangene kunne man pege på nogle meget markante enkelt faktorer. De første store miljøforureninger, DDT og kviksølv, havde sat meget tydelige spor i fugleverdenen allerede i 1960'erne. Hvis vi dengang skulle være kommet med et bud på, hvor mange arter der ville vise tydelige frem og tilbagegange i løbet af de næste 25 år, ja så må vi jo nok erkende, at vi havde ramt ganske betragteligt ved siden af. Når vi i dag ser tilbage, så er det faktisk flertallet af arter, der har udvist ændringer. Set i dette perspektiv er det meget vigtigt, at fugleforekomsterne dokumenteres, så vi får en basis at kunne konkludere ud fra. Rørvig er kun en lille prik på landkortet, men vi har samlet et ret unikt materiale fra stedet. Med denne rapport bliver det gjort mere tilgængeligt således, at både eksperter og almindelige fugleinteresserede kan få et indblik i områdets fugleliv igennem 25 år.

På det faunistiske område har fuglestationen bidraget med en række små nyopdagelser, der alle daterer sig til 1970'erne. Vi fik som de første konstateret, at foråretstrækket for flere arter begynder for alvor allerede i februar. Vi var de første der påviste, at man også om foråret kunne se havfugle i Kattegat. Vi fik introduceret et nyt begreb indenfor rovfugletrækket - flokke af kærhøge. Endelig har vi som enhver fuglestation med respekt for sig selv, fundet en ny art for landet. At vi så var lidt længe om at få den godkendt, således at en anden lokalitet løb med æren, det er en helt anden historie.

Traditionelt plejer indledningen i vores rapporter at opsummere de mere markante ornitologiske begivenheder eventuelt suppleret med at par godbidder i form af særligt spektakulære oplevelser. 1997 skal derfor have et par ord med på vejen her. Året bød på to markante begivenheder. Den første var invasionen af Hvidvinget Terne, der ikke kan sammenlignes med noget tidligere i den moderne danske ornitologis historie. Vi skal antagelig helt tilbage til invasionerne af Steppehøns i slutningen af forrige århundrede for at finde et fugle rykind af tilsvarende dimensioner. Indtil 1996 var der et halvt hundrede fund af Hvidvinget Terne med i alt knapt 75 fugle fra Danmark. Vi blev hurtig klar over, at noget helt specielt var i gære, da flere af os efter at have spejdet forgæves efter de 7 Hvidvingede, der lige var forsvundet fra Hovvig, fik en meddelelse om hele 80 ved Højby Sø. I løbet af de næste få dage, blev der set over 2000 Hvidvingede Terner i Danmark. Dagens hurtige og effektive kommunikation sikrede, at mange fik nyheden med det samme og kom ud og fik set deres terner. Hvis begivenheden havde fundet sted i stationens barndom, havde det ikke været utænkeligt, at det havde været en enkelt observatør, der havde stået helt alene med sin oplevelse, især hvis invasionens hovedryk fandt sted midt i en uge. Man kan levende forestille sig den skepsis en isoleret observation af 100 fugle foretaget af en enlig observatør ville være blevet mødt med. Moralen må være, at i fuglenes verden er intet umuligt.

Efteråret 1997 udmærkede sig ved en forrygende havfuglesæson, hvor fuglene nærmest stod i kø for at blive noteret. Flere dags- og sæsonrekorder stod for fald og egentlige rariteter optrådte som daglige indslag. De arter, der optrådte mest markant, var Mallemuk, Stor Stormsvale og Sabinemåge.

Det vil gå for langt at opsummere de øvrige 24 år, men et par klip slipper du ikke for.

Om en minderig dagsrekord fra 1994 skrevet af Erik Vikkelsø Rasmussen: “ Dagene op til 19/5 var præget af overskyet køligt vejr. Som altid, når det drejer sig om Hvepsevåger, er det uforudsigeligt, uforståeligt, ulogisk - men når det sker, er det ganske enkelt “et øjeblik af overdådig skønhed” - et koncentreret træk af over 3000 Hvepsevåger, der i enorme skruer på mange hundrede, én flok på 700 blev set, ja, så er det ganske enkelt en åbenbaring. Dette hændte 19/5 for et par observatører, der kunne nyde dette sjældne syn over Rørvig, hvor himlen i nogle formiddagstimer var formørket af tusinder af Hvepsevåger. De sidste rygter siger, at der er tale om en ny Danmarksrekord, men under alle omstændigheder et tal, der atter understreger Rørvigs ekstremt gode strategiske beliggenhed for rovfugletrækket.”

En intens observation fra 1996: “Et af årets absolutte højdepunkter rent oplevelsesmæssigt, var den unge Havørn, der i et par timer huserede i skarvkolonien. Der var populært sagt gang i den. Når ørnen var på vingerne, var der vild panik. Larmen var infernalsk, Skarverne skreg som om deres sidste time var kommet. Da ørnen ind imellem holdt pause og satte sig, faldt gemytterne til ro i løbet af blot nogle få sekunder! Selvom ørnen slog sig ned midt i kolonien, lagde skarver med rede blot et par meters penge fra ørnen sig til at ruge igen! De eneste der bekymrede sig om ørnen tilstedeværelse, var kragerne, hvoraf den mest nærgående et par gange var oppe og ride på ryggen af den siddende ørn. Da ørnen atter syntes, at nu var det showtime, og gik på vingerne, så blev den mødt af et brøl på højde med, når landsholdet scorer i parken, og i løbet af nul-komma-fem var luften atter fyldt af en forvirring af sorte fugle. Ørnen gjorde ihærdige forsøg på at fange en skarv. Til sidst havde den held med sin jagt, og fik slået en - Blishøne.”

En del danske fuglestationer runder i disse år de 25. De fleste af disse drives af Skov- og Naturstyrelsen eller Dansk Orinitologisk Forening. Os bekendt, er vi den eneste private station, der har været i stand til at få en rapport på gaden hvert år i en så lang tidsperiode. Det kan vi godt være lidt stolte af. Når vi kikker på rapporten igennem de 25 år, kan vi også se en ganske markant udvikling. Vi har været først på markedet med mange af de forbedringer, der er sket for fuglerapporter i denne årerække, både rent fagligt og layout mæssigt. En væsentlig årsag til, at vi har kunnet holde liv i rapporten, er en trofast læserskare. Redaktionen vil derfor sige tak for årene, der er gået, og ønske jer god fornøjelse med læsningen af denne rapport. Vi håber, at I holder ved mange år endnu.

Af Lasse Braae

Nykøbing-Rørvig kommune er med sine 40,17 kvadratkilometer (4017 ha) en af landet mindste kommuner. Kommunens beliggenhed i det nordøstlige Odsherred er en strategisk god placering, set ud fra et fuglesynspunkt. Dette i kombination med kommunens varierede natur, er baggrunden for det meget rige fugleliv. Det er kun få andre steder i landet, hvor der kan ses så mange forskellige fuglearter indenfor et tilsvarende begænset areal. Stort set alle danske naturtyper er repræsenteret i kommunen.

AGERLANDET
Agerlandet er endnu den mest udbredte landskabstype. I 1994 opgjorde vi arealet til 1500 ha, lidt over 37% af kommunes areal. I gennemsnit udgør agerlandet ca 60% af det danske landskab, så vores andel af denne landskabstype ligger klart under landsgennemsnittet. Du finder vores agerlandsområder på Nørrevang, Nakkehalvøen, Ringholm og i områderne vest for Nykøbing. Agerlandet er sammenlignet med mange andre landskabstyper ret fuglefattigt. Blandt ynglefuglene er Sanglærkens dominans total. De eneste andre arter, der har deres foretrukne ynglested på agerlandets marker er Agerhøne og Bomlærke. Begge disse tidligere ret almindelige arter er i dag sjældne i vores kommune. I forbindelse med indslag af andre elementer i agerlandet stiger antallet af arter. På gårdene yngler der en del småfugle. Det er her du træffer de fleste Landsvaler. Mange arter fouragerer i agerlandet, især i træktiderne. Du kan se rovfugle (Musvåge, Fjeldvåge og Tårnfalk), vadefugle (Vibe og Hjejle) samt flere forskellige spurvefugle (Stær , Krage, Råge, Allike, Stenpikker og Bynkefugl).

SOMMERHUSOMRÅDERNE
Et af vores kommunes særlige karaktertræk er de store sommerhusområder. Arealet udgør 1361 ha eller knapt 34 % af kommunes areal. Alle vore sommerhusområder har nærmest karakter af lysåben skov. De flere huse er omgivet af et mindre åbent areal - græsplæne eller anden mere naturlig lav vegetation - og har store, ofte gamle træer uden om. De dominerende træsorter er fyr, gran og birk. Denne lysåbne “skovtype” giver en meget rig og varieret ynglefuglefauna. De almindelige arter er Ringdue, Løvsanger, Bogfinke, Solsort og Musvit. Da områderne har et nordligt præg, er der høje tætheder af mange af de arter, der er mere almindelige på nordligere breddegrader, f.eks. Gransanger, Sortmejse, Dompap og Gråsisken. Der er store forskelle på fuglefaunaen i de enkelte sommerhusområder. Vigtige parametre er grundenes størrelse og bevoksningens alder og sammensætning. Da grundene er størst i den østlige del af kommunen, det gamle Rørvig sogn, er det her de højeste tætheder forekommer. Spurvefuglene er den helt dominerende artsgruppe i denne biotop. I træktiderne er der muligheder for at se sjældnere arter, bland mange kan nævnes Turteldue, Rødtoppet Fuglekonge, Lille Fluesnapper og Pirol. Der er ingen tvivl om, at dette er den landskabstype, hvor der størst mulighed for at gøre nye opdagelser i forhold til vor nuværende viden.

BYERNE
Byer kan opdeles i købstæder, småbyer og landsbyer. Vi har en repræsentant indenfor hver gruppe, henholdsvis Nykøbing, Rørvig og Nakke og det er så det. Vore mest typiske byfugle er Mursejler, Tyrkerdue, Bysvale, Solsort, Gråspurv, Skovspurv og Grønirisk. En af vore sjældne ynglefuglearter, Husrødstjerten, findes kun i Nykøbing. Byerne dækkede i 1994 456 ha, noget over 11% af kommunens areal. I sommermånederne når ferielivet er på sit højeste, er ikke mindre end 45% af kommunens areal beboet af mennesker. Dette store tryk er en af de væsentligste trusler mod vores natur. Det kan måske forklare den meget lave tæthed for nogle ynglefuglearter såsom Musvåge.

SKOVENE
Vi har 3 egentlige skove Plantagen (166 ha), Ringholm Skov (63 ha) og Grønnehave Skov (50 ha) samt lidt skovklatter på 5 - 15 ha ved Korshage, Skærby Strand, Egenæs, Højsandet og Paradisdalen samt et par steder på Nakke. Kommunens skovareal er på 333 ha. Plantagen er en udpræget nåleskovsdomineret blandskov. Blandt ynglefuglene er der mange nordlige arter: Sortspætte, Misteldrossel, Nøddekrige, Gråsisken, Grønsisken og Lille Korsnæb kan nævnes som eksempler. Grønnehave Skov er en typisk østdansk bøgeskov. Dette er det eneste sted i kommunen, hvor Spætmejsen er almindelig. Ringholm Skov er en varieret blandskov med en meget rig ynglefuglefauna, blandt andet Musvåge, Spurvehøg, Skovhornugle, Sortspætte og Stor Flagspætte. I træktiderne kan skovene ofte byde på gode oplevelser, især om foråret kan der optræde ret store koncentrationer af rastende fugle.

ENGE og OVERDREV
De største engarealer ligger ved Hovvig. Flyndersøengen fortjener også at nævnes. Her ses mange rastende småfugle i træktiderne, især Gul Vipstjert optræder i pæne tal. Overdrev har vi kun nogle små spredte klatter af hist og pist. Det største sammenhængende områder ligger nordøst for Nykøbing.

KYSTERNE
Da kommunen er omgivet af vand på tre sider har vi mange forskellige typer kyster. Yderpunkterne udgøres af en stormomsust stenstrand under kraftig nedbrydning ved Korshage og en fladbundet mudderstrand på Nakke ud mod Nykøbing Bugt. De største kystarealer ligger langs nordkysten i form af sandstrand med klitter og på Skansehage. De typiske kystbiotoper udgør 105 ha. Bland kysternes ynglefugle kan nævnes Toppet Skallesluger og Stor Præstekrave. I træktiderne ses mange forskellige fugle ved kysterne. Udover givne arter som havfugle, ænder mm kan nævnes Sortgrå Ryle, Sandløber, Bjerglærke og Skærpiber.

SØERNE
Der er kun to egentlige søer i kommunen: Dybesø og Flyndersø. Rent fuglemæssigt er de ret særprægede ved, at der af og til kan se en del af de arter, der normalt kun optræder på havet . Sortanden er den mest regelmæssige gæst, især i Dybesø. Begge søer er omkranset af rørskov, der hovedsagelig består af en ret sjælden plante, der hedder avneknippe. Ynglefuglemæssigt er søerne ret ordinære, med Knopsvane, Blishøne og Rørspurv som de mest sikre arter. Vandfladerne i Hovvig kan med lidt god vilje også kaldes søer. Her ses alt hvad hjertet kan begære. Artsudvalget er så bredt, at den korteste nogenlunde retfærdige omtale der kan gives er: se venligst artsgennemgangen.

HEDER
På Korshage findes et mindre hedeareal på 14 ha. Ornitologisk er der tre ting, der skal fremhæves ved dette område. Der har i de sidste par år ynglet Engpiber, et ret usædvanlig sted for denne art. Hver sensommer ses rastende Lille Regnspove, lokaliteten er en af de mest stabile for arten på Sjælland. Det er det sted, hvor der er størst chance for at finde en Sortstrubet Bynkefugl, uden tvivl det bedste sted på Sjælland for denne art.

SMÅBIOTOPER
Denne samlegruppe kan dække over mange forskellige biotopstyper. Væsentlige elementer i det åbne land er vandhuller og småmoser samt levende hegn. Vi har ikke helt styr på mængden af disse. I de senere år er der sket det glædelige, at der er blevet genoprettet en række vandhuller. Især statskovvæsenet har været foregangmænd i skovrejsningsområdet på Nakke.

FORANDRINGER I LANDSKABET
Siden vi lavede vores biotopsoversigt i 1994 er der sket en række forandringer i kommunen. Byudviklingen især i Nykøbing har bevirket, at en række grønne oaser indenfor byzonen er forsvundet. De væsentligste ændringer har imidlertid været af positiv karakter. Etableringen af Nakke Skov og statens overtagelse af “Slettermose gård” har været de mest markante. I dag begynder man at kunne skimte den kommende konjunktur af Nakke Skov. Fuglemæssigt er det gået fra en “almindelig fattig agerlandlandsfauna” til en “talrig økologisk agerlandsfauna” med uhyrlige mængder af Sanglærker. Denne art har dog allerede kulmineret i området, der nu mest ligner et “buskoverdrev”, hvor Tornsangeren får en kort glans periode. I løbet af et år eller to har træerne nået en højde, hvor de første egentlige skovfugle begynder at etablere sig.

FORÅRSTRÆKSTEDER
Forårtrækket er størst ved østlige vinde og de bedste observationsposter ligger derfor langs nordkysten. Korshage, Nørrevang og Dybesø er de mest populære steder, men Højsandet og Plantagen kan også byde på fine observationer. Ved vestlige vinde går trækket over Hovvig og Rørvig by.

EFTERÅRSTRÆKSTEDER
Egentlige havfugle ses næsten udelukkende fra Korshage. Vadefugletræk kan ses både langs nordkysten og østskysten, hvor Skansehage er et godt observationssted. Efterårstrækket af landfugle er ret spredt, men på gode dage kan et koncentreret træk ses over Nørrevang eller Nakke ved Brentebjerg. Kommunens højeste punkt, Mårbjerg i skovrejsningsområdet, har vi ikke afprøvet. Det kan godt vise sig at være et velegnet sted. Hvis der skal spejdes efter ørne en frostklar vinterdag er det oplagt at gøre et forsøg fra dette fabelagtige udsigtspunkt.

Af Palle Gaubæk

Med fantasiens hjælp kan du forestille dig, hvordan området omkring Hovvig har set ud før i tiden. Gå op på Mårbjerg, den høje bakke i skovrejsningen. Herfra kan du fornemme, hvorledes Nakkehalvøen for nogle tusinde år siden bestod af en lang række småøer. Hovvig, som ligger vest for Mårbjerg, var dengang ikke en lille blindtarm til Nykøbing Bugt, men et åbent farvand ud til Kattegat. Syd for Mårbjerg mod Slettemose var der også åbent vand med øer.
I dag kan du, hvis du går en tur på Nakkehalvøen, stadig erkende de gamle kystskrænter. På Slettemose kan du flere steder se, hvor vandet gik til. Hvis du går nord på mod Brentebjerg, på den anden side af byen Nakke, er området her et andet godt eksempel på en gammel kystskrænt.
De mange gravhøje på Nakkehalvøen er et andet tydeligt eksempel på, at vandet har dækket langt mere af området end i dag. Mange af disse fortidsminder ligger på de gamle kystskrænter. Området har åbenbart været et godt fiske- og jagtsted for datidens beboere.
Efterhånden som isen smeltede, og landet hævede sig, opstod det kuperede landskab, som i dag er Nakkehalvøen. Efter landhævningen var der en kraftig tilsanding af de lave områder ud mod Kattegat. Det kan tydeligt erkendes på gamle kort, at sandvoldene startede ude ved Kattegat og arbejdede sig ind mod det, der idag er den nordlige ende af Hovvig. Samtidig med at landet lukkede ud mod Kattegat, skete der en aflejring af tang og andet i bunden af fjorden. Den lavvandede fjordarm Hovvig opstod langsomt.
Næste store skridt mod det landskab, som man oplever i dag, var bygningen af Hovvig og Ringholm dæmningen.
Krigen mod tyskerne i midten af 1860`erne førte til, at man herhjemme de efterfølgende år mange steder levede op til de berømte ord: “Hvad udad tabes, skal indad vindes”. Den nemmeste måde at få nyt land på var at inddæmme nogle af de mange lavvandede fjorde rundt om i landet. Staten støttede de lokale kræfter, der ville gå i gang med indvinding af land, idet der f.eks. ikke skulle betales jordskatter, førend de inddæmmede områder var dyrkningsklare.
Dæmningen fra Nakkehalvøen ind mod Nykøbing blev påbegyndt i denne periode. Nogle initiativrige borgere fra Nykøbing så muligheden for at indvinde et stort landområde og samtidig sikre baglandet mod oversvømmelse. I løbet af et par år blev dæmningen bygget fra Nakke ind over det, der dengang var øen Ringholm og ind til Nykøbing Havn. Der blev desuden bygget et mindre dige ved Lille Egenæs, det er det, der idag er skellet mellem Ringholm og Hovvig.  For at pumpe vandet ud fra de inddæmmede områder blev der ude på dæmningen opstillet nogle store hollandske vindmøller. De efterfølgende år frem mod 1902 blev området mere og mere tørlagt, og det hele var snart ved at være så tørt, at det kunne dyrkes som landbrug.
Året 1902 blev vendepunktet, idet en kraftig storm i juledagene ødelagde digerne flere steder. Vindmøllerne brændte sammen, og vandet oversvømmede igen både Ringholm og Hovvig. Diget ved Ringholm blev hurtigt repareret og området tørlagt igen, hvorimod hullerne i Hovvig-dæmningen først blev lukket efter et par år. Uvist af hvilken grund besluttede man sig herefter for, at landbrug ikke skulle være det væsentligste, men jagt, fiskeri, rørskær og græsning skulle være de fremtidige indtægtskilder for Hovvig. Området blev derfor ikke tørlagt igen. Man sikrede sig dog at kunne styre vanddybden i området, idet man bevarede slusen ude på dæmningen. Den er stadig intakt og bruges jævnligt nu om dage for at regulere vandstanden i vigen.
Hovvig skiftede frem til 1979 ejer adskillige gange. I 1979 overtog staten området og den daglige administration blev henlagt til Odsherred Statsskovdistrikt.

Fredninger
Allerede for mange år siden var man klar over, at Hovvig var et særpræget og meget spændende område. Den første fredning af Hovvig skete i midten af fyrrerne, hvor den daværende ejer, lod en frivillig fredning tinglyse på det meste af ejendommen. Kun den nordligste del af området blev ikke fredet. Fredningen blev revideret i midten af tresserne, igen på frivillig foranledning af ejerne, dog var det stadig muligt at drive jagt i området.
Med statens overtagelse i 1979 sikredes området yderligere ved en administrativ fredning, hvilket bl.a. indebar, at den nordlige del af Hovvig nu også sikredes mod udstykning og dræning. Jagtmulighederne blev begrænset, og driften af området skulle ske med størst mulig hensyn til de store naturværdier i området.
Endelig i 1996 udlægges hele Hovvig som vildtreservat. Derudover indføres der begrænsninger i jagt på vandfugle på nogle af de tilgrænsende private landarealer, og fjorden ud for Hovvig bliver jagtfredet. Med oprettelsen af dette vildtresevat har man dels sikret det rige fugleliv, der er i området, og dels givet almindelige mennesker mulighed for fortsat at opleve fuglelivet på tæt hold.

Den daglige drift
Hvis Hovvig får lov at ligge urørt hen, vil store dele af rørskoven og engarealerne i løbet af en årrække gro til, først med pil og sidenhen med bl.a. birk, røn og skovfyr. En sjælden naturtype vil forsvinde og med den en lang række fugle-, plante- og dyrearter. For at bevare rørskoven og de åbne engarealer udfører Odsherred skovdistrikt naturpleje i området.
De vigtigste elementer i den daglige pleje af området er: Græsning, rørhøstning, nedskæring af opvækst samt vedligeholdelse af de gamle kanaler.

Græsning
Tidligere var det almindeligt, at nabolandmændene lejede de store engarealer, der hører til Hovvig, til græsning for kvierne om sommeren. Ligeledes blev alle de private englodder brugt til græsning og høslet. Efterhånden som mange malkekvægbesætninger forsvandt, ophørte også græsningen på de flest af engene. De mest fugtige områder begyndte at gro til med tagrør og de lidt mere tørre områder med pil, og endelig forsøgte man at dyrke korn på nogle af de tørreste af engparcellerne.
Dette betød, at mange af de fuglearter, som er knyttet til kreaturgræssede enge, stort set forsvandt. Arter som Rødben og Vibe var efterhånden ved at være sjældne på engene, Rylerne og Brushønsene forsvandt helt.
I løbet af firserne erhvervede staten dels ved magelæg med de lokale landmænd, dels ved opkøb de fleste af de engarealer, der på østsiden støder op til Hovvig, og de indgår nu som en naturlig del af hele området. Alle engene er atter forpagtet ud til græsning, og en del af den tilgroede rørskov er ligeledes taget ind til græsning. I dag er det derfor atter muligt at se kreaturer på alle engene. Der græsser normalt hver sommer omkring 120 kreaturer på engene. Alle kreaturerne tilhører lokale landmænd.
Viber og Rødben er nu atter talrige på engene, der er igen kommet mange snoge og frøer, og efteråret igennem bruger bl.a. Grågæssene engene til at fourgere på. For yderligere at forbedre forholdene for fuglene er mange af de grøfter, som tidligere drænede engene nu sløjfet, og kun de grøfter, som hindrer at private naboarealer får vandproblemer, er stadig virksomme.

Rørhøstning
Rørhøstningen har altid været en vigtig indtægtskilde for ejerne af Hovvig. Mange af de lokale landmænd havde om vinteren et hårdt og slidsomt arbejde med at høste tagrør, og man høstede dengang hele området. Der høstes i dag stadig tagrør i området. Men af hensyn til de mange fugle, som er afhængige af den gamle rørskov både til at skjule rederne i og til at finde føde i, høstes der i dag kun ca.1/6 af det samlede rørskovsareal hvert år. Hvis man undlader at høste tagrørene vil området i løbet af en årrække gro til først med pil og siden bl.a. med birk. Det ønsker man ikke skal ske, og derfor høstes tagrørene. Rørskæret er forpagtet ud, og indtægten ved rørhøsten er med til at betale for den naturpleje, der udføres i området.

Nedskæring af opvækst
For at hindre området i at gro til, er det hver vinter nødvendigt, at bl.a. pil og birk skæres ned i de områder, hvor der ikke er rørhøstning, eller græsning med kreaturer. Enkelte pilekrat lades dog urørte af hensyn til de fuglearter, der har pilekrattet som deres levested.

Vedligeholdelse af  kanaler
Oprindeligt var formålet med kanalerne, at de skulle dræne området. I dag er kanalernes vigtigste funktion, at de er “våde landeveje” rundt i rørskoven mellem de åbne vandflader. Desuden er tagrørene normalt kraftige langs kanalerne, og solen har mulighed for at skinne ind her, hvilket tiltrækker en lang række insekter, som f.eks. Rørspurv, Rørsanger og den sjældne Sivsanger lever af.
For at sikre at kanalerne ikke gror til, bliver de oprenset. Det er nødvendigt, at oprense kanalerne ca. hvert 10 år. Der er ialt ca 8 km. kanaler i forbindelse med Hovvig. Den eneste kanal, der bliver renset oftere, er landvandskanalen, som løber hele vejen rundt om Hovvig, idet den fungerer som afvandningskanal for de store sommerhusområder nord for Hovvig. Dette drænvand løber ud i Isefjorden og har ikke umiddelbar forbindelse med selve Hovvig.

Adgang
Man kan komme til Hovvig enten ved at parkere bilen på Østerlyngvej på Nykøbing-siden, eller køre mod Rørvig og videre gennem Nakke by til Hovvigvej, hvor der for enden af vejen findes en mindre p-plads.
Hele Hovvig er udlagt som reservat, med visse begrænsninger i adgangsforholdene. Det er kun tilladt at færdes til fods eller på cykel ad vejen over reservatet. Det er ikke tilladt at færdes ude på engene, i rørskoven eller på den yderste dæmning. Disse områder er forbeholdt fuglene. Denne begrænsning i adgangen hindrer dog ikke, at man ikke kan komme tæt på det meget rige og varierede fugleliv. Der er etableret to overdækkede fugletårne, hvortil der er adgang hele året. Der er også en mindre platform, hvorfra det er muligt at se den store skarvkoloni på ganske tæt hold. Desuden er det gamle bådehus indrettet med borde og bænke således, at man også herfra kan nyde naturen og fuglelivet.
I 1995 erhvervede staten jorden til naboejendommen “Slettemosegård”, og området blev udlagt som naturområde og lagt ind under Hovvig. Dette område drives i dag på samme måde som Hovvig, idet langt de fleste åbne arealer er udlagt til græsning. Der er etableret flere vådområder og gamle dræn er gravet op og ligger nu som åbne grøfter i området. De spændende enebæroverdrev bevares og plejes, således at de kan sprede sig. Skoven drives forstligt, men der tages stort hensyn til naturen f.eks. lades meget dødt træ tilbage på skovbunden og udgåede træer for lov til at blive stående til glæde for f.eks. både Sortspætte og den Store Flagspætte. Adgangen til området er muligt til fods og på cykel ad veje og stier. Kun til en mindre del af området er der ikke adgang, idet det er en del af reservatet. Det er for at sikre fred til fuglene, at færdsel ikke er tilladt her.
Det totale areal for Hovvig er i dag 292 ha. Det fordeler sig med åbent vand 72 ha, rørskov 65 ha, enge/overdrev 107 ha, skov 42 ha og krat 6 ha. Vandet er overvejende ferskt og vanddybden er de fleste steder under 1,2 m.

af Lasse Braae

Årstidernes skiften er et af de forhold ved naturen, der fascinerer flest danskere. Vekslinger mellem varme og kulde, lys og mørke dikterer livsbetingelserne for alle dyr og planter. Fuglene udmærker sig i forhold til mange andre dyre- og plantegrupper ved at være aktive på alle årstider.

Januar - det nye år gryr
Hvad vil det bringe? Starten på et nyt fugleår er altid inspirerende. Her midt i den koldeste årstid er der rig lejlighed til at filosofere over de kommende måneders oplevelser. Udgangspunktet varierer fra år til år. Hvis Kong Vinter rigtig har tag i os, står den nærmeste fremtid på egentlige vinteriagttagelser. Er det derimod en mild grøn vinter, kan du allerede i januar se de første spæde tegn på, at foråret ikke er alt for langt væk.

Dykænder - det åbne havs herskere
I kolde vintre, når frosten rigtig har fået fat, er både søer og fjorde helt lukket af is. Dette er et af de mest spændende tidspunkter for observationer af andefugle. Vind- og strømforhold bevirker, at der næsten altid er åbent vand ved gabet af Isefjorden ud for Korshage. De titusinder af Ederfugle, der holder til i området, samles i enorme flokke. Hvis elementerne er med dig, er der åbent vand tæt på land, og du kan se flere andre arter. Sortand og Fløjsand er de mest nærliggende, men også de smukke Havlitter er der god mulighed for. Er du rigtig heldig, kan du måske få øje på en Kongeederfugl. Observationer af dykænder kan dog være lidt af et lotteri. På vindstille dage er der oftest et meget stort jagttryk i området, og fuglene ses mere flyvende end liggende på vandet.

Tornskaden - småfuglenes falkeøje
I det åbne land ses kun få fugle og oftest i flok. Opdager du en enlig mindre fugl, der sidder i toppen af en busk, er der en god chance for, at det er en Stor Tornskade. Den holder tit til i det samme område vinteren igennem. Den holder et vågent øje med omgivelserne. Dens syn er imponerende. Pludselig kan du se, at den har fået øje på noget oppe på himlen. Oftest skal du se godt efter for at finde rovfuglen, der flyver over i stor højde. En af de episoder, der står klarest i min erindring er ude fra Korshage. Jeg betragtede Tornskaden, der sad i toppen af sin sædvanlige busk. Med et forandrede fuglen holdning. Det var tydeligt, at der var noget skråt oppe til højre, der generede den. Jeg bevægede kikkerten i den anbefalede retning, og bingo - i toppen af en flagstang sad min første Høgeugle.

Falke - specialiserede predatorer
Kommunens almindeligste rovfugl, Tårnfalken, kan ses året rundt. Den er dog mest iøjnefaldende i et ellers øde vinterlandskab. Fouragerende musende Tårnfalke kan ses på Nakke, Nørrevang og landbrugsområderne vest for Nykøbing. Utroligt at den er i stand til at få øje på en lille mus, når den står stille i luften på svirrende vinger i 20 meters højde. De mere sjældne falke, Dværgfalken og Vandrefalken, kan ses i Danmark om vinteren, men dukker først op hos os, når vinteren for alvor går på hæld.

Lærker - de mest robuste forårsbebudere
Er vinteren mild, dukker de første lærker op allerede i januar. En spæd trille fra en overflyvende fugl varsler, at nu går det atter mod vår. Sanglærken er det åbne lands karakterfugl. Dens sang er mere end noget andet den lydmæssige kulisse i det danske landbrugslandskab. Den virkelige sangvirtuos bland lærkerne, er dog Hedelærken. Den er sjælden, men de sidste par år har vi haft en enkelt fugl at lytte til. Den egentlige vintergæst blandt lærkerne, Bjerglærken, skal du være heldig for at finde.

Februar - brydningstid mellem vinter og forår
Dagene kommer og går, februar bliver det vinter eller vår? Uanset om vejret hælder til den ene eller den anden side, vil der i denne måned være mulighed for både iagttagelser af vintergæster og den egentlige indledning af forårstrækket. Selvom det er frost og jorden er snedækket, kan der på solskinsdage i sidste halvdel af måneden være et ganske pænt træk af de mest robuste martsarter.

Bekkasiner - langnæbbede mysterier
Den største af bekkasinerne, Skovsneppen, er en almindelig yngletrækfugl i Skandinavien og jagtudbyttet her i landet er af en anselig størrelse. Hvorfor får ornitologerne så ikke set flere? Tja. Jeg er ikke i stand til at give en opskrift på, hvordan du finder en Skovsneppe her i kommunen. De dukker op de mest uventede steder på de mest uforudsigelige tidspunkter. En kold vinterdag, hvor sneen væltede ned og gjorde ethvert fuglekikkeri umulig, skræmte jeg en op, da jeg gik ud for at tømme postkassen. Det var den eneste fugl, jeg så den dag. Efter jeg flyttede ind til byen, er der tre gange blevet set Skovsneppe i min have, men jeg har dog kun haft fornøjelsen af at være til stede ved den ene lejlighed. Årets fugl bankede ind i stuevinduet. Enkeltbekkasinen er lidt af samme kaliber, men her kan dog peges på et par gode observationssteder - Flyndersøengen og kysten langs Rørvig Bugt.

Skarven - nutidens debatskaber
Ingen anden fugleart er vel så elsket og hadet. Tidligere talte vi Skarver på træk både om foråret og efteråret, men efter at kolonien i Hovvig er kommet, kan dette ikke længere lade sig gøre. Nu ses der Skarver året rundt stort set over hele kommunen. De første fugle begynder aktiviteterne i ynglekolonien i februar, og der er fuldt leben i adskillige måneder. Kolonien er en af landets største og lidt af en turistattraktion. Der er gode muligheder for at nærstudere livet i kolonien. Skarven æder fisk og ødelægger træerne. Vi frygtede, at deres guano ville forringe vandkvaliteten i Hovvig og dermed påvirke det øvrige fugleliv. Den frygt har heldigvis vist sig at være ubegrundet. Hvis du kikker på fugle i Hovvig på en søndag i højsæsonen, er der altid mulighed for en “god” skarvdebat. Du må dog påregne, at ikke alle debattører er lige saglige i deres argumenter.

Hønsefugle - et yndet jagtobjekt
Vores to hønsefugle, Agerhønen og Fasanen, indtager begge pæne placeringer i jagtstatistikken. Vi formoder, at der ind imellem bliver udsat fugle af begge arter i området. Medens Fasanen har en “naturlig” bestand, der er i stand til at opretholde sig selv, især i sommerhusområderne, så fører Agerhønen en kummerlig tilværelse, og var muligvis uddød uden den menneskelige “hjælp”. Tilkomsten af Nakke Skov og naturområderne ved Slettermosegård kan forhåbentligvis give Agerhønen en renæssance. Hvis du vil se Agerhøns, er en travetur i et snedækket vinterlandskab den bedste recept. Fasanen bliver oftest forbigået i tavshed i vores rapporter, så her er en lille historie fra det virkelige liv. Helt tilbage i 1975, da jeg studerede fugletrækket hver morgen, var der en Fasan, der som spilleplads havde valgt den lille bakke, hvor jeg skulle foretage mine observationer fra. Da jeg kom ud den første morgen, fløj Fasanen væk i sin sædvanlige skræppende stil. Næste morgen gentog scenariet sig, men efter en time kom Fasanen tilbage for at se, om jeg stadig var der, men den holdt sig på behørig flugtafstand. Som dagene gik, blev Fasanens bortflyvning mindre spektakulær, og den kom langsomt, men sikkert tættere på. Efter et par uger gad den dårligt flytte sig, men trippede dog noget vrangvilligt 5 - 10 meter væk, når jeg kom. Ja vanens magt er stor, og tolerance er noget man lærer med tiden.

Spætter - naturens redekassebyggere
Da vi startede fuglestationen var Sortspætten en ret fåtallig ynglefugl i Danmark. Selv om vores bestand er relativt lille og har været isoleret i mange år, har den holdt stand. Ind imellem har der været en del indavl, hvilket vi har kunnet konstatere ved, at vi har haft spætter med et rødligt skær på vingerne. Dette var i en periode så markant, at nogle vittige personer ligefrem talte om “rødspætter”. Den Store Flagspætte har en pæn bestand, medens vi flere gange har håbet på, at Lille Flagspætte ville etablere sig. Det er dog kun blevet til enkelte fugle hist og pist. Gamle spættehuller er ofte eftertragtede redesteder for andre fuglearter. Finder du et gammel hul, så hold øje med det og prøv og finde ud af, hvilke andre arter, der benytter det.

Marts - de store tals måned
Får vi nogle store årstotaler? Forårstrækket er for alvor kommet i gang. Det er de store tunge talstærke arter, der dominerer. Selv om vejret kan være koldt, så er der fugle at kikke på. Der er som regel altid gang i trækket i de tidligste morgentimer, medens aktiviteten op af dagen er mere vejrbetinget. De tidligt ynglende arter er gået i gang med forberedelserne til familieforøgelsen. De etablerer territorier og bygger rede. Det pibler og gror overalt i naturen. Solen passerer vendekredsen, og dagene længes ligesom feltornitologernes arbejdsdag.

Duer - de stille flokkes silhouetter
Et af forårstrækkets mest markante indslag er duerne. De er i gang allerede ved solopgang. På de rigtig gode dage fortsætter trækket langt hen på eftermiddagen. De fleste fugle ses normalt sidst på morgenen eller først på formiddagen. Der kan dog også være en meget markant kulmination først eller midt på eftermiddagen. Det er fugle, der er startet fra Tyskland tidligt om morgenen. Trækket størrelses afhænger dels af vejret, dels af hvor mange fugle, der er i baglandet. I de situationer, hvor rekruteringsområdet for vores træk går et godt stykke ned i Tyskland, bevirker baglandets store areal, at vi får en kanon trækdag. Duerne kommer i mindre eller større flokke. Når der er modvind, kan de gå så lavt, at du kan høre suset fra de mange vinger. Andre dage går de så højt, at selv store flokke kun opdages tilfældigt ved at vingerne blinker, når flokken drejer. Ringduen er den dominerende art, men først på sæsonen kan der være et pænt islæt af Hulduer. Kulminationstidspunktet for Hulduen ligger senere på dagen end Ringduens.

Glenten - glideflugtens mester
Østenvind - bidende koldt. Det gælder om at finde et godt læsted. I en jævnt spredt strøm af Musvåger opdager du pludselig en rovfugl, der virker mere graciøs. Den basker ikke nær så voldsomt med vingerne. Da den kommer ud bag skovens læ, giver det ikke det sædvanlige voldsomme ryk i den, som du har set hos Musvågerne, i stedet kompenserer den på flot vis ved at korrigere med den lange kløftede hale - en Rød Glente. Arten er gået meget kraftig frem som ynglefugl i Sverige. Fra 30 til 50 par i 1972, hvor den kun ynglede i Skåne, til 730 par i 1996, heraf de 50 par nord for Skåne. Især disse nordlige bestande har bidraget til, at Glenten , der før var en sjælden gæst ved Rørvig, nu er blevet et regelmæssigt indslag i trækbilledet. En glædelig udvikling for denne utroligt smukke rovfugl.

Lappedykkere - pingvingdanserne, fugleverdens ballerinaer
Er det mildt bliver Hovvig isfri allerede i marts og scenen er klar til året dans. Det er de Toppede Lappedykkere, der er aktører. Blot man interesserer sig en lille smule for natur, bør man unde sig selv at overvære dette skuespil. Det kan ikke beskrives, det skal ses. Naturen er forunderlig. Vore to andre almindelige lappedykkere, den Gråstrubede og den Lille yngler også i Hovvig. Bestanden af sidstnævnte skranter dog noget efter de sidste par kolde vintre. Hovvig er en rigtig fin lappedykkerlokalitet, ved en enkelt lejlighed blev alle fem arter set på samme dag.

Stære - himlens formørkere
Stæren er desværre gået meget kraftigt tilbage i de år fuglestationen har eksisteret. Derfor er selve trækket ikke nær så imponerende, som det har været. For haveejere med fuglekasser i den rigtige størrelse, er Stæren den egentlige forårsbebuder. En martsdag med høj sol lyder dens første glade forårsfløjten. Hvis du har øre for fuglestemmer, kan du forsøge at finde ud af, hvor mange andre fugle din Stær efterligner. Arten er en af fugleverdenens bedste imitatorer, og det er ikke kun fuglestemmer, der står for skud, men mange andre af hverdagens lyde. På de fleste årstider samles områdets Stære til kollektiv overnatning. Hos os foregår det i Hovvig. At betragte de store flokke på tusindvis af fugle, der bølger frem og tilbage over rørskoven, inden de falder til ro, når mørket sænker sig, er en lise for sjælen i vor stressede hverdag. En fin oplevelse at afslutte dagen med.

April - forårstrækket blomstrer
Er vejr og vind med os, så vi får nogle af de helt uforglemmelige dage? De store talstærke arter forekommer stadig i rimelige mængder, og hver dag måneden igennem dukker nye forårsarter frem. Der er fuld fart på foråret overalt. Anemonernes flor - de første sommerfugle - frøernes kvækken - enhver har sin april favorit. For en fugleelsker er der dog intet, der overgår en lun aprildag med høj sol og østenvind. De ideelle betingelser for et fugletræk, der viser sig fra sin bedste side. Der er både store tal, mange arter og ofte sjældnere arter på agendaen. Ornitologens arbejdsdag kan nemt komme op på 10 timers feltarbejde.

Rovfugle - forårstrækkets magnet
Østenvind og sol kan få alle ornitologer af huse. Der kan være meget at kikke på. Nu om dage ligger en standard aprildag vel på et par hundrede fugle fordelt på en halv snes arter. Rovfuglene er uden sammenligning den artsgruppe, hvor vi har bedst styr på trækkets størrelse. Gruppen har som helhed vist fremgang igennem alle år. Årsagerne er mange. Der er ingen tvivl om, at menneskes større naturforståelse og tolerance igennem de sidste par årtier har været til gavn for rovfuglene. Vores stadigt stigende tal skyldes dog også en gennemgående beddre dækning i de senere år. Vi er blevet flere, og observatørerne er mere standhaftige på de gode dage. Rovfuglene er relativt nemme at tælle og har en bred appel, så alle bidrager med materiale.

Pibere - undseligheden selv
Rovfuglenes diametrale modsætning er piberne. De er undselige og vanskelige at bestemme. At tælle dem er endnu være. Selvom vores tal ikke altid afspejler det, så hører de to almindelige piberarter, Engpiberen og Skovpiberen, til blandt forårets karakterarter. Det er dog kun et fåtal, der tæller dem, og de bliver oftest kun talt, når der er rigtig gang i den, og tælleren er i det rette psyke. Undseelig eller ej, to markante begivenheder er knyttet til denne artsgruppe. Først en positiv. Vores hidtil eneste langtidsrastende superraritet er en forårs Storpiber fra Brentebjerg. Dernæst en negativ. Vores sjældneste ynglefugl set i et landsperspektiv, Markpiberen, har ikke kunnet tåle trykket fra badeturisterne. Det er langsomt, men sikkert gået ned af bakke. Der er dog foretaget plejetiltag og en mindre færdselsregulering. Vi kan kun håbe, at Markpiberne synes at denne hjælp er nok, og at de igen finder vores pragtfulde halvø tilstrækkelig tillokkende.

Trane - halvøens kæledække
Rørvig Fuglestations logo art. Tranen optræder i betydelig større tal i de mere østlige dele af landet, såsom Københavnsområdet og Bornholm. Dette skyldes, at artens hovedtræk fra Rügen kun lejlighedsvis berører Rørvighalvøen. Vi skal have en god gang østenvind på det rigtige tidspunkt for at komme i salveten. Ser vi på antallet af observationsdage i stedet for antallet af fugle, så kan vi godt være med. Hvis du vil se Traner i Danmark, så er Rørvighalvøen ikke det værste sted at gøre forsøget. Inde i artsgennemgangen kan du læse om, hvordan du kan optimere dine muligheder for at se Traner. En god gang Traner, med et par større flokke med fugle i flot plovformation, gerne med kraftig lyd på, sætter altid stemningen i top.

Finker - fugleverdens kinesere
På de fleste træksteder i vores del af landet er der to arter, der uden sammenligning udgør hovedparten af trækket rent antalsmæssigt. Det er Bog- og Kvækerfinken. Rørvig er ingen undtagelse. På de gode dage kommer flok på flok trækkende forbi fra solopgang til langt ud på eftermiddagen. Du når dårligt nok at tælle den ene flok, før du skal i gang med den næste. Optællingen vanskeliggøres ofte af, at fuglene kommer på en relativt bred front. Fugle kan ses fra et stykke ude over Kattegat helt ned til Skansehageområdet. Trækrutens tyngdepunkt varierer og kan også forskydes i løbet af dagen. Hvis der blæser en moderat vind, foregår trækket også i flere forskellige højder samtidigt. Tre typiske niveauer er strygende lavt hen over jorden i ½ meters højde, moderat højde (15 - 20 meter) og knapt synlige for det blotte øje. Når trækket bliver tilstrækkelig intensivt smelter de enkelte flokke mere eller mindre sammen til en lind strøm af fugle. Vi får det, der på ornitolog jargon hedder tæppetræk. Det er dog kun undtagelsesvis, at finketrækket får disse dimensioner ved Rørvig. Jeg har kun oplevet dette en gang tilbage i 1973. Optælling af træk af denne størrelse er utrolig svært. Set i lyset af senere erfaringer vil jeg mene, at tallene fra de helt store dage i stationens barndom sandsynligvis er undervurderet. Mindst lige så imponerende som selve trækket er et besøg i baglandet efter en stor trækdag. Markerne på Nørrevang kan være som levende af fugle.

Maj - de sidste trækfugle kommer på plads
Kommer der friske pust fra sydøst med varme og spændende fugle? Når man færdes i naturen året rundt, forstår man fuldt ud poeten, der skrev “kom maj du søde milde”. Fuglemæssigt har måneden stor set alt. Selv om trækket synger på sidste vers, er der højdepunkter. Et af de mere spektakulære er Hvepsevågerne. På småfugle siden må Gul Vipstjert nævnes. Sangfuglenes kor bliver komplet, og som prikken over i-et, kan der dukke en raritet op. Feltornitologerne kan virke lidt nedslidte. Skal hele repertoiret dækkes - morgenobservationer, rovfugletræk og natture efter natsangere - må selv den mest garvede feltrotte ty til en middagslur i ny og næ.

Fiskeørne - lystfiskernes overmand
Det store ryk af Fiskeørne foregår normalt i april, men der er også en mindre træktop i begyndelse af maj. På dette tidspunkt har ørnene lidt mindre travlt. I april drøner de som oftest forbi uden at ænse potentialet af det område, de flyver over. Senere på sæsonen kan du være heldig at se rastende Fiskeørne. Et af de bedste steder er Dybesø, der har en stor tiltrækningskraft på ørnene. Grundet søens lidenhed er der god mulighed for at komme tæt på. En musende Fiskeørn, der fylder stort set hele kikkertfeltet, er ikke nogen dårlig oplevelse at komme hjem med.

Storke - myternes skaber
Er himlen høj og vejret flot, så falder snakken hurtigt på Storken. De mest entusiastiske begynder at fabulere allerede i marts. Hvis forløsningen ikke er kommet i april, så er det ved at være sidste udkald nu. Om det bliver en Hvid eller Sort er oftest ligegyldigt. Hvis det skal være helt outreret, kan en Skestork godt bruges, især efter frustrationen i 1994, hvor en noget aparte Skestork ved et nøjere eftersyn, viste sig at være en Afrikansk. En Hvid Stork skulle være til at kende. En flok på 10 i 1986 var ved at få et par af de lokale observatører til at gå ud af deres gode skind. Det var bare for mange. De mulige psykiater besøg kunne dog aflyses, da de uafhængige observatører erfarede, at de ikke var ene om dette års scoop.

Sejlere - himmelrummets herskere
Flyv fugl flyv. Dette må være Mursejlerens slogan. Ingen anden af vore fuglearter tilbringer så megen tid i himmelrummet som denne art. Mursejleren er en af majtrækkets karakterarter. På stive vinger kommer de piskende gennem luften. Trækket i maj kan være lunefuldt. Selv på dage med godt vejr og rigtig vind, kan himlen være helt fugletom. Hvis der er gang i Mursejlerne, falder der som regel også lidt andet af. På lune sommeraftener er flokken af skrigende Mursejlere fra byens ynglebestand med til at berige aftenstemningen over Nykøbings tage.

Sangere - hovedleverandørerne til sommerens fuglekor
Selv om de fleste sangere i de seneste par år er begyndt at dukke op allerede i april, så ankommer hovedtrækket af stort set alle arter stadig i maj. Sangerne er en artsrig gruppe, og mange af arterne ligner hinanden. De fleste kendes derfor lettest på sangen. For nybegyndere kan det godt være svært, men i dag findes der mange gode hjælpemidler i form af bånd, cd-er og videoer, der gør indlæringen lettere. Du kan selvfølgelig også bare nyde fuglesangen i almindelighed, men det bliver lidt morsommere, når du er i stand til at genkende de enkelte arter.

Juni - gang i yngelplejen
Nu er det vores egne fugle, det gælder. Lykkes det at sikre den næste generation? Flere af de lokale ornitologer er travlt beskæftiget med ynglefugleoptællinger. Vi har efterhånden ret godt styr på mange arter og lokaliteter. Der er dog et stort område, hvor vores viden stadig er ret begrænset, nemlig sommerhusområderne. Stikprøvetællinger har vist, at artssammensætningen varierer en del fra område til område. I flere sommerhusområder er der konstateret meget tætte bestande. For mange arter er det faktisk hovedparten af kommunens bestand, der yngler i sommerhusområderne.

Gøg - elsket af alle
Kukkeren er kendt af alle, men mange steder høres den mere end den ses. Vi har en pæn bestand, så det volder ingen større besvær at få den at se her på halvøen. Vores gøgebestand udmærker sig endvidere ved, at vi har ganske mange af de røde hunner. Gøgen træffes i mange forskellige landskabstyper. De traditionelle fuglelokaliteter Korshage, Skansehage og Hovvig er alle sikre steder for arten.

Klirer - frustrationens mestre
Vi taler om forårstræk og efterårstræk. Derimellem ligger ynglesæsonen, så de to trækperioder plejer at være ganske klart adskilt tidsmæssigt. For en del vadefugle har vi dog problemer. Forårstrækket ligger sent og nedtrækket starter meget tidligt. Mest ekstremt er det hos Sortkliren, der trækker nordpå i maj. Lige så snart de er ankommet til ynglepladserne, lægger hunnerne deres æg, og inden de er klækket, overlader hunnerne hele herligheden til hannerne. De første nedtrækkende hunner ses allerede i de første dage af juni. Hvis du ser en Sortklire den 31 maj eller den 1 juni, kan der faktisk både være tale om en forsinket forårstrækker på vej mod nord eller en tidlig efterårsfugl, der drager mod sydligere himmelstrøg.

Skrigefugle - luftens ædelstene
Sjældne fugle har altid en særlig bevågenhed hos ornitologerne. Skrigefugle er så karakteristiske, at andre end fagfolk reagerer, når de ser en. En overvintrende Hærfugl i 1993/1994 er uden sammenligning den fugl, der har fået den bedste dækning i den lokale presse. Hvis du skulle være så heldig at iagttage en af disse ædelstene, vil vi meget gerne høre om det. Den art, der er størst chance for, er Isfuglen. I øvrigt bør det bemærkes, at Ellekragen er den eneste af de arter, der er set i kommunen, som ikke er registreret af fuglestationens personale.

Hejrer - fuglekikkernes favorit
En art alle kender og lægger mærke til er Fiskehejren. Fugle fra kolonien i Annebjerg Skov fouragerer regelmæssigt i Hovvig, hvor arten i øvrigt kan ses året rundt. Når der er fugletur, vækker det altid jubel, hvis der spottes en Fiskehejre. Store fugle er altid imponerende.

Juli - de første efterårstrækkere drager mod syd
Sol, sommer, badning, dasning, turisme og måske lidt fugl? Hvis menuen står på det sidste, bør du notere, at efterårstrækket allerede er i gang. Det er de gamle vadefugle, der drager sydpå. De unge følger efter i august. Hvis vejret er dårligt med blæst og gråvejr, er der gode muligheder for at iagttage trækket på Korshage og Skansehage. Hvis det derimod er hedebølge, giver et besøg i Hovvig de bedste muligheder.

Lommer - badestrandenes nordbør
Hvis du kikker i en fuglebog for at se, hvornår du bedst ser lommer, siger de enstemmigt, at der er flest efterår, vinter og forår. Hos os forekommer der lommer året rundt. Oftest ligger de et stykke til havs og bølgegang kan gøre observationer svære. Det bedste tidspunkt for fine lomobservationer er derfor om sommeren, hvor vejret er roligt. Et varierende antal lommer oversomrer langs vores Kattegatkyst. Tidligt om morgenen og sidst på aftenen kommer fuglene helt ind under land for at fouragere. Du kan se både Rødstrubede og Sortstrubede Lommer. Der plejer at være flest af sidstnævnte art.

Vandhøns - rørskovens skulkere
De to almindelige arter, Blishønen og Rørhønen, svømmer frit rundt ude på den åbne vandflade, dem kan alle få at se uden større problemer. Vandriksen er derimod betydelig mere vanskelig. Den yngler i Hovvig og dens karakteristiske grisehyl høres ofte, især om aftenen og natten. Hvis sommeren er varm og tør, så falder vandstanden i Hovvig og bunden af rørskoven tørrer ud. Jordbunden skal være fugtig for, at Vandrikserne kan fouragere, og de bliver derfor nød til at komme frem i kanten af rørskoven. De sidste par tørre somre har budt på mange fine observationer. Et par gange har vi også været heldige at se den sjældne Plettede Rørvagtel.

Vadere - sensommerens trækplastre
I de senere år har Hovvig udviklet sig til en klasselokalitet for vadefugle. Tørre somre giver store mudderflader, der er ideelle fourageringsområder for vaderne. Hvor mange fugle, der benytter området, er meget vanskeligt at sige. Fuglene raster oftest nogle dage, inden de trækker videre. Der sker hele tiden udskiftninger, nye fugle kommer til og erstatter dem, der trækker væk. Hvis du er heldig og besøger vigen en af de dage, hvor der er rigtig mange fugle, kan du se et par og tyve vadefuglearter. En af de mest spændende arter, der optræder regelmæssigt er Odinshanen.

Svaler - sommerens karakterfugle
En af sommerens karakterlyde er svalernes kvidren. I Danmark har vi tre svalearter. De yngler alle i vores kommune. Landsvalen er dens mest almindelige og Digesvalen den mest fåtallige. En stor del af områdets svaler overnatter i Hovvigs rørskove, især hen på sommeren. I de senere år har vi kunnet se op mod et par tusind svaler på de dage, hvor der har været rigtig mange. Digesvalen må betegnes som en truet art i vores kommune. Bysvalen har det til tider også ret hårdt. Det er desværre ikke alle husejere, der er lige begejstrede for svalernes besøg.

August - sommeren går på hæld
Har ynglesæsonen været god, og hvad er indikationerne for efteråret? Der er et mylder af ungfugle overalt, især børnekamrene i Hovvig kan være godt fyldt op. Mange af områdets ynglende Gravænder samler deres unger i vigen, og nogle år kan kæmpe børneflokke ses. Vaderne træk fortsætter med de unge fugle, og mange andre arter starter deres rejse mod syden.

Gæs - naturbevarerens hjertevenner
En af de arter, der har vist mest positiv respons på oprettelsen af et egentlig reservat i Hovvig er Grågåsen. Ynglebestanden har vist støt fremgang igennem de sidste tyve år. Den mest markante forandring er dog, at området nu benyttes som rastområde for mange gæs i sensommeren. Tidligere forsvandt områdets ynglefugle lige så snart ungerne kunne flyve, så de var væk i god tid inden gåsejagten startede. Hvis det er mildt, bliver de sidste nu om dage, indtil vinteren kommer. I efterårsmånederne ser vi efterhånden også en del andre rastende gåsearter. Der er dog endnu ikke nogle af disse, der er blevet helt stabile gæster.

Terner - kysternes elegante patruljer
Hvis du vil stresse af en smuk sensommerdag, er et af de bedste midler at sætte sig ude ved kysten og kikke ud over havet eller fjorden. Der er fast trafik frem og tilbage af terner. Nogle på direkte træk andre blot på fouragering. Ternen flyver langsomt og elegant afsted, medens den spejder ned i vandet. Pludselig stopper den op, svirrer intens med vingerne, står stille i luften et øjeblik, og plumps - så er den dykket. Et øjeblik efter kommer den til syne igen, oftest med en lille fisk i næbbet. Hvis den har unger på slæb, bliver der en tiggen og plagen for at få del af godbidden.

Kjover - havenes parasitter
Alle fire kjovearter optræder regelmæssigt ved Rørvig. Kjoverne yngler i Nordskandinavien og Sibirien og overvintrer alle i Atlanterhavet. Trækket forløber oftest langt til havs og kun i forbindelse med kraftig blæst bliver kjoverne synlige fra land. Hovedparten trækker gennem Atlanterhavet og Nordsøen, mens kun få trækker ned gennem Østersøen. Hvis vinden er kraftig fra det vestlige hjørne blæses en del trækkende kjover ind i Skagerrak. Hvis vinden herefter drejer op i nordvest, bliver kjoverne presset ned til den sjællandske kyst. Denne vejrsituation er ideel, hvis du vil se kjover ved Rørvig.

Svømmeænder - sensommerens klimaks
Hvis du virkelig vil se mange fugle, skal du besøge Hovvig sidst på sommeren. Her er et mylder af ænder. Tilgangen af fugle varierer godt nok fra år til år, men de sidste par somre har der faktisk være så mange fugle, at det har været et heldags job at tælle dem. Op mod 10.000 ænder og Blishøns har ikke været usædvanligt. At tælle 10.000 fugle burde være overkommeligt. Det der gør det vanskeligt er, at der er så mange forskellige arter, og de næsten altid ligger hulter til bulter imellem hinanden. Du kan derfor kun tælle en art ad gangen, og det tager tid, når hver enkelt fugl skal artsbestemmes. Helt hyggeligt bliver det, når Rørhøgen slår et sving ud over vandfladen og får hele herligheden på vingerne. Forfra og om igen med et smil. Jo, det kan være lidt af en prøvelse.

September - variationens måned
Vestenstorm med havfugle eller østenvind med landfugle træk? Globalt set er september om nogen fuglemåneden. Efterårstrækket når sin kulmination. På grund af de mange ungfugle er det talmæssigt to til tre gange større end forårstrækket. Ydermere har fuglene ikke nær så travlt om efteråret, så trækket bliver tit meget mere synligt. Der er ikke nogen af de store hovedtræklandeveje, der passerer lige hen over Rørvighalvøen om efteråret, så hvis vi skal have de helt store tal, skal der lidt sidevind til, der kan give noget afdrift. Den rigtige vind på det rigtige tidspunkt kan give nogle imponerende tal. Den absolut højeste notering for en af vores paradearter, Blå Kærhøg, er fra efteråret og i 1993 oplevede vi et gåsetræk, der sagde spar to, også i et landsperspektiv.

Havfugle - et glimt fra fjerne lande
En af ornitologernes absolutte favorit discipliner er havfugleobservationer fra de yderste klitter på Korshage. Det bliver først rigtigt spændende, når stormen raser så meget at skum og sand fyger. Det kan være lidt af en barsk affære. Varm påklædning er et must. Sidst på sæsonen må selv den mest hærdede og bedst indpakkede havobservatør hjem til optøning efter et par timer. Vejrsituationen, der giver de bedste betingelser, er beskrevet ovenfor under kjover, der er en af de artsgrupper, der er omfattet af den brede betegnelse havfugle. En rigtig god havfugledag kan byde på Suler, Mallemukker, Skråper, Stormsvaler, Kjover, Sabinemåger og Alkefugle. Min personlige favorit er så ubetinget den Sodfarvede Skråpe, der på sin vej til ynglepladserne på Falklandsøerne er så venlig at slå et slag forbi Rørvighalvøen.

Smådrosler - en inhomogen gruppe
Mange fugle, især småfugle trækker om natten. Det er derfor, der oftest er flest fugle tidligt om morgenen. En af de mest talrige arter på nattræk er Rødhalsen. De mest iøjnefaldende af smådroslerne er dog Stenpikker og Bynkefugl. De holder begge til ude på det åbne land og er derfor lette at se. Hvis der af mange af disse to arter, kan det svare sig at lede efter andre fugle. For et par af de mere sjældne smådrosler, Blåhals og Sortstrubet Bynkefugl, er Rørvig virkelig flot med på landkortet.

Skalleslugere - upåagtede fiskeeksperter
En af de vandfugle, der har den største udbredelse i vores kommune, er den Toppede Skallesluger. Den ses stort set langs hele kysten, i Dybesø, Flyndersø og Hovvig. Oftest er der dog tale om små tal 20 til 30 fugle her og der, så de samlede bidrag plejer ikke at give den store omtale i den årlige rapport. Vore to andre skalleslugere, den Store og den Lille, er begge udprægede vintergæster.

Viben - det åbne lands smertens barn
Forekomsten af en af efterårets markante artgrupper, vadefuglene, går på hæld. En af de få arter, der stadig kan ses i september er Viben. Da vi startede vores observationer for 25 år siden ynglede Viberne stadig mange steder på markerne i det åbne land. Sidenhen er det gået jævnt ned af bakke ligesom i resten af kongeriget. Statens overtagelse af Hovvig og pleje af engene, har dog sikret arten et levested, hvor en bestand kan opretholdes. Det er antagelig fugle herfra, der ind imellem dukker op som ynglefugle andre steder på halvøen. Der burde være gode betingelser på Flydersøengen og i Langesømosen, men selv her kniber det for Viberne at holde sig fast.

Oktober - efterårets klimaks
Er det nu, vi skal finde årets overraskelse? Det er ved at være råkoldt om morgenen, og artspektret skifter for alvor karakter. De sidste afrikatrækkere er ved at være væk og de første vintergæster dukker op. I Europa bliver der i oktober set flere sjældne fugle end på noget andet tidspunkt af året. Derfor har de lokale ornitologer både øjne og ører i højeste beredskab. Det er flokfuglene, der dominerer trækket. I østenvind kan der komme pænt med Musvåger, og der er stadig pænt gang i havfuglene, når vinden kommer fra det rigtige hjørne.

Fuglekonge - den nordlige fugleverdens benjamin
Disse små dunbolde på 9 gram trækker nu. De er nattrækkere. Enkelte morgener kan du vågne op til et sandt mylder af Fuglekonger. Selv midt inde i byen sidder de i hver eneste træ og busk. Deres spæde pippen høres overalt. Når du ser dem flyve fra træ til træ, er det svært at forstille sig, at de kan tilbagelægge større afstande. Ikke desto mindre er der mange Fuglekonger, der flyver tværs over Nordsøen til England. Imponerende. Fuglekongen har en lille fætter af samme størrelse, den Rødtoppede Fuglekonge, hvis du er heldig, kan du også finde denne art i vores område.

Kragefugle - efterårstrækkets karakterfugle
Kragefuglene er den eneste artsgruppe, der optræder helt stabilt på dagtræk om efteråret over Rørvighalvøen. De har åbenbart en rute langs Sjællands nordkyst, der benyttes både for- og efterår. De største tal forekommer normalt midt i oktober. Hvis vejret er rimeligt betyder vindretningen ikke så meget. På de dage, hvor der er gang i trækket, kan du i løbet af et par timer tælle flere tusind fugle. Krager, Alliker og Råger i rene og i blandede flokke. Hvis heldet er med dig kan du også se kragefuglenes nestor, Ravnen eller den spraglede Nøddekrige. I de sidste par år har vi haft en lille ynglebestand af denne art.

Mejser - haveejernes favoritter
Mejsetræk over Rørvighalvøen er nært knyttet sammen med Korshage. Scenariet er altid det samme, årstiden har ingen betydning. Større eller mindre blandede flokke af mejser foretager ihærdige forsøg på at komme til Halsnæs. Allerede ved solopgang dukker flokke op i skoven mod vest. En del tager højde allerede inde over skoven, medens andre ivrigt kvidrende flyver lavt fra busk til busk indtil de når kystlinien, så tager de pludselig højde. Store sværme opbygges og flokkene bølger frem og tilbage over spidsen af Korshage ofte i så stor højde, at de kan være vanskelige at se med det blotte øje. Pludselig som på kommando bliver hele flokken enig om, at nu er det pausetid og kommer hvirvlende ned. Der bliver rigtig trængsel i buskene. Efter en kort pause gentages proceduren. Hele flokken op igen og frem og tilbage. At følge med i, hvor mange fugle, der reelt trækker ud over vandet, er et fuldtidsarbejde.

Kærhøge - de åbne landskabers miljøindikatorer
Af til kan du se en rovfugle stryge lavt hen over det åbne land, det er nok en Blå Kærhøg. Dette er en af de få rovfugle, der har vist tilbagegang igennem de senere år. De Blå Kærhøge foretrækker uopdyrket land og bræmmer. Det er her, der er føde at finde. Enkelte fugle plejer at holde til i Hovvig fra sidst på efteråret og vinteren over. Etableringen af Nakke Skov og naturområderne på Slettermosegård har medført, at vi nu også kan se Blå Kærhøg i disse områder. Hvis du ser en han i et klart sollys forstår du, hvorfor den hedder Blå Kærhøg.

November - vintergæster fra det høje nord bebuder vinterens komme
Efteråret går mod vinter. Den første nattefrost kommer som regel uden varsel i denne måned. Hvis sommeren har været varm og havet er blevet god lunt, kan det tydeligt mærkes, at vi har et mildere vejr her helt ude ved kysten. Efterårstrækket ebber efterhånden ud, men en god vestenstorm kan stadig byde på spændende fugle. Enkelte efternølere af arter, der burde tilbringe vinteren under varmere himmelstrøg kan stadig ses.

Måger - altid nærværende i luftrummet og derfor upåagtede
Repræsentanter for denne artsgruppe ses stort set året rundt alle steder. Det kniber derfor ofte med at få et talmateriale ind til rapporten. Flere af mågerne optræder talrigt på træk, men indrapportering af tal hører til undtagelserne. De indkomne tal har tit et noget tilfældigt præg. Erfaringer har dog vist os, at det godt kan betale sig at kikke mågerne efter i sømmene. Stort set hvert år kommer der en observation eller to af de mere sjældne mågearter.

Alkefugle - små charmetrolde fra det høje nord
Storm i november er ensbetydende med alkefugle i store antal. Alk og Lomvie er basisarterne, og vores mere eller mindre lokale Tejster ses altid i mindre antal. Hvis lykken er med dig, bliver din indsats krydret med en Lunde. For femten år siden skulle du også være heldig for at se en Søkonge. I dag kan de komme flyvende forbi i flokke på op til 10 fugle. Søkongen er nok den art, hvis statusskift har været mest markant. Selv om de seneste år har budt på mange fine søkongeobservationer, står en fugl nede ved bådhuset i Hovvig fra 1989 stadig klarest i erindringen. Denne oplevelse var ydermere speciel ved, at der natten inden havde været et helt fantastisk nordlys, hvor over halvdelen af himlen spillede i alle regnbuens farver.

Vandstær - de gamle feltgeneralers Waterloo
For de fleste arter er der nær sammenhæng mellem forekomsten i Danmark og forekomsten i Rørvig. For en del sjældne og sjældnere arter, er vores antal større end man måske ville forvente. Eksempler på de modsatte findes også, men i intet tilfælde er forskellen så markant som for Vandstæren. Den er en almindelig vintergæst i Danmark, men en rigtig raritet hos os. Hvis man ser på, hvem der har set vores få Vandstære, bliver det først rigtig morsomt. Der er faktisk ikke en eneste, der er blevet set af de mest ihærdige lokale ornitologer. Hvis vi lægger antallet af år, hvor disse ornitologer har været aktive ved Rørvig sammen, kommer vi nok op på over 200 års fuglekikkeri uden en Vandstær. Ikke underligt at nogle af de gamle feltgeneraler er ved at gå lidt bananas, når de erfarer, at de atter har kikset en Vandstær.

Ørne - ornitologens drøm
Hvis et fugleår skal være helt i top, skal du se en ørn, en af de rigtig store vel at mærke, dvs Hav- eller Kongeørn. En stille krystalklar formiddag først i november kan være et godt tidspunkt at satse på en ørn. I de senere år er Havørnen blevet betydelig mere almindelig, så med en rimelig feltindsats er det ikke umuligt at få drømmen opfyldt.

December - året går på hæld
Det dybeste mørke har sænket sig, selv på en god dag med smukt vintervejr bliver det næppe til mere end et par timers fuglekikkeri. December rummer en af årets mest opmuntrende begivenheder, vintersolhverv. Nu vender det - det går igen mod lysere tider med sol og varme.

Svaner - hvide lyspunkter i vinterens mørke
Vinterens svaner er dels vore egne Knopsvaner, der mest holder til i Nykøbing og Rørvig Bugt, dels Sangsvaner på vinterbesøg. Sangsvanerne overvintrer i Hovvig og flyver hver morgen og aften over Nykøbing By for at komme til fourageringsområderne, der i de sidste par år har ligget ude ved Klint. Hver morgen og aften giver Sangsvanerne koncert i vigen. En betagende forestilling. Hvis vinteren er mild, kan du være heldig at se en enkelt Pibesvane eller to i sangsvaneflokken.

Ugler - vinternattens stemningsskabere
Vinternatten er mørk og lang, men lagt fra kedelig. På vindstille nætter kan du høre ugler. Hannernes “uhu uhuhu hu” lyder i duet, og ind i imellem gennemskæres luften af et “kle-wit” fra en hun, der svarer. Det er Natuglen, der er ved at komme i forårsstemning. Er du heldig kan du også høre en Skovhornugle, hvis stemme dog ikke er nær så kraftig. Enkelte år kommer der invasioner fra Skandinavien af andre uglearter. Det er dog kun meget undtagelsesvis, at disse rammer Rørvighalvøen. Kun en gang har vi været rigtigt heldige - høgeugleinvasionen tilbage i 1983. Den gav mulighed for nogle helt unikke fugleoplevelser. En dag jeg var ude og gå tur med familien i skoven, opdagede vi en Høgeugle på kun ti meters afstand oppe i et træ. Et flot syn. Forestillingen kunne begynde. Uglen fløj direkte imod os, min kone blev så forskrækket, at hun hoppede mindst en halv meter tilbage. Dette interesserede dog ikke uglen, som slog en mus blot to meter fra os. De næste minutter bød på intens observation af en effektiv jæger. Iagttagelsen er blot en af mange, der viser at fuglenes forhold til os mennesker afhænger af, hvordan vi behandler dem. Stof til eftertanke!

Drosler - vinterens varslere
I december kommer der nogle år enorme drosselflokke fra Skandinavien. Især Sjaggere, men også Vindrosler. Ifølge folketroen skulle droslernes forekomst sige noget om vinterens strenghed. Fødetilgangen på nordligere breddegrader er dog nok den væsentligste parameter. Hvis du har et foderbræt og gerne vil have besøg af drosler, kan du lægge æbler ud. Det er deres livret.

Våger - vinterens renovationsmestre
Rundt omkring i landskabet på pæle og i træernes toppe sidder enkelte større mørke fugle. Det er våger, mest Musvåger, men også enkelte Fjeldvåger. Musvågen er Danmarks almindeligste rovfugl, men hos os yngler der kun et enkelt par engang imellem. Det kan forekomme besynderligt, at vi ikke har flere Musvåger ynglende, for om vinteren er der mange af dem. Når de kan klare sig vinteren igennem, burde der også være fødegrundlag nok i ynglesæsonen. Er det fordi, der er for mange mennesker heroppe om sommeren? Som du kan se, ved vi ikke alt endnu. Der er mange spændende emner at undersøge i de kommende år.

Året er gået - et par pluk om vores fugleliv har du fået.
Tid til at gøre status, kom det hele i hus? Julen er vel overstået og årets gaver er blevet delt ud. Fik du hvad du ønskede? Fuglemæssigt har Rørvigområdet kvaliteterne til at opfylde mange af dine ønsker. Med en rimelig indsats året igennem skulle det være muligt at komme på den rigtige side af de 200 arter. Denne oversigt har forhåbentlig givet dig et par ideer til nogle spændende fugleoplevelser. God fornøjelse med dine observationer.

Et af de spørgsmål vi som ornitologer uværligt må stille os selv er: Hvor mange fugle yngler der i vores kommune? At svare blot nogenlunde korrekt på dette er ikke lige let. Vi har igennem årene samlet et stort materiale, der kan benyttes til at fremskaffe et rimeligt svar. Vi har foretaget flere forskellige former for ynglefugleoptællinger igennem årene. Det nuværende projekt er inspireret af Dansk Ornitologisk Forenings atlas-projekt. I den landsdækkende undersøgelse er Danmark delt op i kvadrater på 5 * 5 km (UTM-nettet). Da Nykøbing-Rørvig kommune kun udgør to hele samt hjørner af tre andre kvadrater i denne undersøgelse, har vi valgt et mere finmasket net i vores projekt. Vores kvadrater er 1 * 1 km. Kommunen er herved blevet delt op i 62 kvadrater. Vores undersøgelse er både kvalitativ og kvantitativ. Vi skal først og fremmest finde ud af hvilke arter, der yngler i de enkelte kvadrater. I den udstrækning optællerne har tid og lyst, opfordres de til at tælle, hvor mange fugle, der er af de enkelte arter. De mere sjældne arter optælles i hele kvadratet, medens mere almindelige arter optælles i udvalgte repræsentative arealer i de enkelte kvadrater. I enkelte kvadrater er dog foretaget optællinger i hele kvadratet. Ved disse detaljerede optællinger har vi anvendt den metode, der hedder kortlægningsmetoden. Vi startede projektet i 1994.

I løbet af de fire år undersøgelsen har kørt, er der kommet materiale ind fra 60 kvadrater. Det er dog ikke alle, der er dækket lige godt. For at svare på spørgsmålet om, hvor mange fugle der yngler i vores kommune, har vi derfor måttet foretage nogle beregninger. Vi har nogenlunde styr på fordelingen af landskabstyper. Ud fra vores kortlægningsoptællinger har vi beregnet tætheden af de enkelte arter i de forskellige landskabstyper. Da vi desværre ikke har oplysninger fra alle biotoper, har vi suppleret med oplysninger fra litteraturen samt nogle af vores ældre optællinger. Vi har f.eks. foretaget en kortlægningsoptælling i et sommerhusområde i Rørvig området i 1972 og 1973. Da fuglebestandene varierer fra år til år, kan vi ikke umiddelbart bruge disse tal til vores beregninger. Vi har forsøgt at tage højde for de enkelte arters generelle frem- og tilbagegange. Endelig er der det problem, at bestandene ikke er lige tætte overalt i de enkelte landskabstyper. Skove og sommerhusområder er gode eksempler på biotoper, hvor der er store variationer fra sted til sted. Vi har derfor brugt følgende princip. For hver landskabstype har vi beregnet et interval indenfor hvilket, vi anser det for sandsynligt, at tætheden af den enkelte art ligger. Som eksempel kan nævnes, at vores vurdering for Gærdesmutten lyder på 10 - 30 yngle par per kvadratkilometer i sommerhusområderne. Når disse tæthedsintervaller er fastlagt, og arealerne af de enkelte biotoper er kendt, er det bare at gange ud og lægge sammen. Resultatet kan du se i tabellen nedenfor. Der er givetvis usikkerheder ved vores beregninger, især for de almindelige arter, der visse steder kan have meget høje tætheder (over 100 par kvadratkilometer). Det er derfor ikke utænkeligt, at der er arter, hvor den virkelige ynglebestand ligger udenfor det interval vi har angivet. Sammenligninger mellem de enkelte arter bør foretages med forsigtighed. Der er ingen garanti for, at Bogfinken er mere almindelig end Solsorten, men den er med sikkerhed mere talrig end f.eks. Gærdesmutten.

Tabel 1. Antal ynglefugle i Nykøbing Rørvig kommune 1994 - 1997. Antal kvadrater er angivet som et interval, hvor det mindste tal er antallet af kvadrater med sikre ynglefund og det største tal er kvadrater med sikre + sandsynlige ynglefund. Antal par er angivet på tilsvarende måde. For arter, der kun er registreret som mulige ynglefugle, er der sat et “?” efter tallet. Bemærk for arter, der er lette at optælle, kan antallet af kvadrater godt være større end antallet af par, f.eks. har Rørhøgen ynglet med 0 - 1 par, men de tre år den ynglede var i forskellige kvadrater. For arter der har ynglet tidligere er antallet sat i parentes. I tredje kolonne angives vurderingen af den danske ynglebestand (fra Ornitologisk Forening: Fuglenes Danmark). Vores kommune udgør med sit areal på 40,17 kvadratkilometer 0,093% af Danmarks areal (43043 kvadratkilometer). I den sidste kolonne er der angivet i promille, hvor meget vores bestand udgør af landets samlede bestand for de enkelte arter. Hvis tallet er større end 1 har vi flere fugle end forventet, hvis den på gældende art er jævnt fordelt over hele kongeriget.

Sammenligningen mellem vores ynglebestand og landsbestanden skal givetvis foretages med forsigtighed. Der er usikkerhed på begge tal. En par generelle tendenser kan dog ses. Vores klasse et lokalitet - Hovvig - giver høje værdier for en lang række vandfugle. Agerlandsarterne ligger derimod ret lavt. Når landskabsfordelingen i vores kommune tages i betragtning, kan dette ikke overraske. For stort set alle de almindelige arter er landbestanden vurderet ud fra resultaterne af Dansk Ornitologisk Forenings punktoptællingprojekt. Disse optællinger foretages i perioden 15/5 - 15/6, dvs medens trækket af de sent ankommende arter stadig er i gang. Dette kan være en forklaring på, at vi har forholdsvis lave andele for sangere, medens tidligt ynglende arter ligger højt i vores undersøgelse. Jævnførelse af nært beslægtede arter, der forekommer i samme landskabstyper, viser i en del tilfælde markante forskelle, der kan undre: Vandrikse / Grønbenet Rørhøne, Vibe / Rødben og Dobbeltbekkasin, Svartbag / Sølvmåge og Stormmåge samt Sortspætte / Stor Flagspætte. Vores absolutte topscorere er ikke uventet Skarven. Sortspætte og Nøddekrige udviser også meget høje værdier. Blandt arter med lave værdier bemærkes Ederfugl, Agerhøne, Hættemåge, Stormmåge, Musvåge, Mursejler, Skovpiber, Engpiber, Nattergal og Sangdrossel. Skovpiberen er den absolutte bundskraber.

Konklusionen på det oprindeligt stillede spørgsmål er, at vi vurderer kommunens ynglefuglebestand til at være på 10.000 - 20.000 par. Dette svarer til en bestandstæthed på 250 - 500 par per kvadratkilometer.

Mundtlige bidrag vil normalt ikke blive medtaget, kun i enkeltstående tilfælde ses bort fra denne regel, og observatørens navn vil da fremgå i parentes efter observationen.

Nedenstående personer har bidraget med materiale fra 1997:
Jørgen Bech JB, Klaus Bjerre KB, Lasse Braae LB, Jørgen Hulbæk Christiansen JHC, Peter Cilius Christensen PCC, Anders Fischer AF, Palle Graubæk PG, Erik Hansen EH, Jan Blichert Hansen JBH, Peter Ellegaard Larsen PEL, Lars Gravers Nielsen LGN, Bent Borgmand Pedersen BBP, Erik Vikkelsø Rasmussen EVR, Henning Vikkelsø Rasmussen HVR, Peter Rasmussen PR, Jørgen Scheel JS, Knud Erik Strange KES, Anders Tøttrup AT, Erik K. Thrane ET, Niels Henrik Valerius NHV, Bo Valeur BV.

Alle takkes for de indsendte iagttagelser.
Vedrørende bidragydere for perioden 1973 - 1996 henvises til tidligere årgange af Rørvig-rapporten.

Rapporten behandler alle de 294 arter, der er registreret i Nykøbing-Rørvig kommune. I 1997 blev der i alt iagttaget 226 fuglearter.

For mere fåtallige arter, er der anført tre tal i parentes efter det latinske artsnavn. Det første tal angiver antal fugle set til og med 1972 (d.v.s. iagttagelser fra før Rørvig rapportens tid). Det andet tal dækker perioden 1973 - 1996, og det tredie tal angiver antal fugle registreret i 1997. For de rovfugle, der raster regelmæssigt i området (Hvepsevåge, Rørhøg, Blå Kærhøg, Duehøg, Spurvehøg, Musvåge, Fjeldvåge og Tårnfalk) angiver parentes tallene antallet af trækkende fugle henholdsvis forår / efterår i perioden fra fuglestationens start til sidste år.

Det bør bemærkes, at hvis man sammenligner med tidligere års parentestal, skal man være opmærksom på, at der nu og da indsendes ældre data til redaktionen, hvorved de „ældre“ parentestal bliver reguleret.

For mange arter præsenteres materialet i den traditionelle tre-liniede tabelform, hvor øverste linie er årets resultater, midterste linie gennemsnit af maximums tallene fra de sidste 5 år (1992 - 1996) og nederste linie er den hidtil højeste notering pr måned.

Systematikken følger Voous (1977).

For arter som er anført på Dansk Ornitologisk Forenings sjældenhedsudvalg liste (SU-listen), er kun godkendte iagttagelser nævnt. Observationer der er til vurdering nævnes ikke.

For arter der tidligere har været på SU-listen, er det op til de enkelte rapportredaktioner at fastlægge reglerne for fornøden dokumentation. Rørvig Fuglestations redaktion har besluttet, at fund af følgende arter kan kræves dokumenteret:

Islom, Hvidnæbbet Lom, Alm. Skråpe, Lille- og Stor Stormsvale, Silke- og Sølvhejre, Stellersand, Skarveand, Urfugl, Tredækker, Lille Kjove, Sorthovedet Måge, Hvidvinget Måge, Sabinemåge, Sandterne, Lunde, Grønspætte, Storpiber, Fyrremejse, Topmejse, Korttået Træløber, Fuglekongesanger og Hvidbrynet Løvsanger.

Selve artsgennemgangen består af to dele for hver art. Først gives en status baseret på materialet fra tidligere år, dernæst en kort omtale af 1997 observationerne.

Først i statusafsnittet gives en vurdering af den enkelte arts regelmæssighed og hyppighed. Dette er defineret efter følgende principper:

Tre grupper af regelmæssighed:

Hvis arten er regelmæssig, er der foretaget en vurdering af hyppigheden. For arter, hvor det er muligt at opgøre det totale antal fugle, er vurderingen foretaget ud fra disse tal (sæsontotaler). For arter, hvis antal kun kan vurderes ud fra dagstotaler, er disse tal brugt. Der er derfor anvendt to skalaer. Skalaen for dagstotaler er også benyttet til at angive hyppigheden af vores ynglefuglearter.

Definition af de fem grupper af hyppighed:

Der er foretaget en vurdering af hyppigheden for hver årstid.
Arterne er endvidere beskrevet ved en faunistisk kategori.

Yngletrækfugl - yngler, hele bestanden forlader området om vinteren.
Ynglestrejffugl - yngler, foretager strejf i alle retninger uden for ynglesæsonen.
Ynglestandfugl - yngler, forbliver i området hele året.
Sommergæst - forårstrækket afsluttes i området, men arten yngler ikke.
Trækgæst - forårs- og / eller efterårstrækket af nordlige bestande passerer området. Arten kan ses på direkte træk eller rastende i området.
Vintergæst - efterårstrækket afsluttes i området.

For fuglearter, der kun forekommer i kommunen en del af året, er fænologidata angivet efter overskriftlinien. For en art der kun træffes i sommerhalvåret, f.eks.
Rørhøg (18/3) 31/3 - 25/9 (20/10)
angiver tallene i parentes tidligste (18/3) henholdsvis seneste (20/10) iagttagelse. 31/3 er median ankomst datoen for de 25 år (1973 - 1997) og 25/9 er median afrejse dato. Medianen findes ved at opstille ankomst (afrejse) datoerne i de enkelte år sorteret efter kalenderen. Medianen er den midterste dato i denne sekvens.
For en art der kun træffes i vinterhalvåret, f.eks.
Blå Kærhøg (23/7) 13/9 - 18/5 (8/6)
angiver tallene i parentes tidligste (23/7) efterårsiagttagelse henholdsvis seneste (8/6) forårsiagttagelse. 13/9 er median for ankomst om efteråret og 18/5 er median for afrejsen om foråret.

Rapport 1997