Mågefugle - Alkefugle
Kjover
De fire kjovearter, som forekommer i Danmark, er alle registreret ved Rørvig. Kjoverne yngler i Nordskandinaven og Sibirien og overvintrer alle i Atlanterhavet. Trækket forløber langt til havs og kun i forbindelse med kraftig blæst bliver kjoverne synlige fra land. Hovedparten trækker gennem Atlanterhavet og Nordsøeen, mens en mindre del trækker ned gennem Østersøen. Hvis vinden er kraftig fra det vestlige hjørne blæses en del trækkende kjover ind i Skagerrak. Hvis vinden så drejer op i nordvest bliver de presset ned til den sjællandske nordkyst. Denne vejrsituation er ideel. Hvis man vil se kjover ved Rørvig. Antallet af kjover er meget afhængig af vejret, og derfor svinger antallet meget fra år til år. Den perfekte vejrsituation kombineret med den enkelte arts trækkulminationstidspunkt kan give et stort træk af kjover. På grund af den store afhængighed af vejret og kjovernes relative sjældenhed er det i flere tilfælde være svært at drage konklusioner udfra materialet.
Måger
Mågerne er en af de fuglegrupper, som har størst problemer med at få plads i notesbøgerne. Mågetrækket forbi Korshage er svært at holde styr på, og der foreligger kun materiale for de absolut største trækdage. Det kan ikke undre, at de lidt sjældnere arter i mågegruppen tiltrækker mere opmærksomhed. Bortset fra de aller tidlgste år er næsten hver sæson blevet belønnet med en eller flere „hit-måger“.
1997: Mellemkjove Stercorarius pomarinus (18, 150, 7 6)
Fænologi: (18/5) og (7/9) - (29/1)
Meget sjælden vinter- efterårstrækgæst. Tilfældig vinter og forårsgæst.
Hovedparten af Mellemkjoverne (65%) er set i november måned og det skyldes især 1985, som slog alle recorder, idet ialt 79 fugle trak forbi Korshage. Det er over halvdelen af alle Mellemkjover set igennem 25 år. Materialet viser en lille tendens, idet der med 3 års mellemrum er en pæn forekomst af Mellemkjove. Det kan være udtryk for, at arten hvert tredie år har en vellykket sæson i sine sibiriske yngleområder. Materialet er småt, men viser tydeligt, at årene med mange Mellemkjover har en stor andel juvenile fugle. I 1985 var 95 % af de aldersbestemte fugle således juvenile. For Sjælland kan årene 1982, 1985 og 1988 fremvise årstotaler på over hundrede, hvorimod årene imellem ligger omkring 25 fugle. Mellemkjoven overvintrer spredt i Atlanterhavet, og det er helt normalt med fugle, som tilbringer vinteren i Nordsøen. Det forklarer hvorfor Mellemkjove er kjovearten med flest vinterfund.
| Største | 3/11-1985 | 11/11-1985 | 8/11-1985 | 12/11-1985 | 29/10-1988 |
| Trækdage | 30 | 17 | 11 | 11 | 11 |
| Årstotaler | 1973 – 77 | 1978 – 82 | 1983 – 87 | 1988 – 92 | 1993 – 97 |
| Middel / Max | 0 / 0 | 3 / 12 | 18 / 79 | 5 / 12 | 5 / 7 |
1997: Året bød på 6 Mellemkjover, og det må siges at være et ganske pænt resultat. Året gør sig bemærket ved, at alle observationerne er gjort i oktober: 1/10 1 1k SØ/R 08:45, 2/10 1 ad NV 08:51, 3/10 1 subad NV 10:06, 5/10 1 ad S 07:32 samt 24/10 2 1k V (06:55 og 07:13) alle Korshage.
1997: Almindelig Kjove Stercorarius parasiticus (18, 1049, 99)
Fænologi: 19/4 - 25/5 og 13/6 – 26/8 – 26/10 (27/11)
Sjælden/fåtallig efterårstrækgæst og tilfældig forårstrækgæst.
Den 5/9 1991 var vejrforholdene helt perfekte for havfugletræk og i ugen op til dagen faldt temperaturen i det nordlig Skandinavien. Den tidligere sjællandsrekord på 79 fugle blev hurtigt slået, da 187 Almindelige Kjover træk forbi Korshage. Forårsfund af Almindelig Kjove var indtil midten af 1980’erne årlige, men er siden gået hen og blevet en stor sjældenhed. Kun fire år med sommerfund siden 1984 afspejler dette. Almindelig Kjove overvintrer i det sydlige Atlanterhav og vinterfund af arten er uhyre sjældne i Danmark.
| Største | 5/9-1991 | 15/9-1979 | 18/9-1988 | 1/9-1984 | 28/9-1985 |
| Trækdage | 187 | 39 | 24 | 23 | 23 |
| Årstotaler | 1973 – 77 | 1978 – 82 | 1983 – 87 | 1988 – 92 | 1993 – 97 |
| Middel / Max | 18 / 24 | 56 / 98 | 51 / 95 | 75 / 223 | 29 / 99 |
1997: Et rigtig flot år. Vi skal tilbage til 1991 for en højere årstotal. Et par forårsfund blev det også til begge fra Korshage: 29/3 1 NV og 11/4 1 V. Efteråret rystede 97 fugle af sig. Alle observationer nævnes: 10/9 2, 17/9 1 NV og 2 SØ, 18/9 5 NV, 19/9 20 NV og 2 R, 20/9 12 NV, 21/9 8 NV, 1 S, 2 R, 22/9 1 NV og 1 R, 23/9 5 V og 1 Ø, 25/9 2 N, 1 Ø og 1 S, 28/9 1 R, 1/10 2 V, 2/10 8 NV og 6 Ø, 3/10 6 og 1 R Skansehage, 4/10 1 V og 1 SV, 5/10 1 NV og 11/10 2 Ø + 1 R Skansehage. Hvor andet ikke er nævnt, drejer det sig om observationer fra Korshage.
1997: Lille Kjove Stercorarius longicaudus (0, 17, 3)
Fænologi: (26/8) - (3/10)
Uregelmæssig gæst.
Den første Lille Kjove på Rørvighalvøen blev set 7/9-1985. Årene 1991 og 1994 var gode år begge med 5 småkjover. Siden 1972 er der set 136 Lille Kjove på Sjælland. Lille Kjove yngler i tundra og på højfjeld og lever især af lemminger. Antallet af denne lille gnaver varierer voldsomt og derfor varierer ynglesuccesen for Lille Kjove meget og visse år opgives yngleforsøg helt. Dette kan være en forklaring på, at Lille Kjove varierer meget i antal. Lille Kjove er den sjældeste af de fire kjovearter, der forekommer herhjemme.
Største trækdage: 2/10-1991 2 og 1/10-1995 2.
1997: Første forårsfund nogensinde på Rørvighalvøen gjordes 3/5 1 2k NV 05:39 KH (EVR). Lille Kjove er ikke, hvad man normalt regner med at se på en morgentur i maj måned. Efteråret gav 2 fugle og begge fugle sås inden for kulminasionsperioden. 19/9 1 1k 10:04 Korshage (HVR) og 23/9 1 juv V 06:30 Korshage (LB, JHC, AT). Flot årstotal, som faktisk er fjerde højeste notering.
1997: Storkjove Stercorarius skua (0, 56, 7)
Fænologi: (23/7) - (24/1)
Uregelmæssig gæst.
Den første Storkjove blev set ved Rørvig 4/10 1975. Antallet af Storkjover har gennem perioden været meget svingende og arten kan ikke betragtes som årlig gæst på Rørvighalvøen. De Storkjover, som ses ved Rørvig, er hovedsagligt ynglefugle fra den norske vestkyst og øer i nordatlanten. Storkjoven overvintrer i Atlanterhavet, men hovedsagligt nord for ækvator.
| Største | 7/9-1983 | 14/10-1984 | 7/9-1985 | 12/10-1985 | 29/9-1995 |
| Trækdage | 8 | 6 | 6 | 3 | 2 |
| Årstotaler | 1973 – 77 | 1978 – 82 | 1983 – 87 | 1988 – 92 | 1993 – 97 |
| Middel / Max | 1 / 2 | + / 1 | 7 / 14 | 1 / 2 | 3 / 8 |
1997: Et godt år for Storkjove med første reelle forårsfund og et pænt efterår. Foråret åbner med 3 fugle fra Korshage: 11/4 3 NV (1 06:32 og 2 09:14) (EVR). Efteråret bød på 4 Storkjover på to observationsdage: 9/9 2 (1ad) NV (13:42 og 16:15) (BBP, HVR) og 2/10 2 1k NV (12:06 og 15:04) samtlige Korshage.
1997: Kjove sp Stercorariinae non det (0, 156, 17)
De ubestemte kjover igennem 25 år fremgår af figuren.
1997: Fra foråret en enkelt observation: 14/4 1 R Korshage.
Efterårets 16 ubestemte kjover er alle set fra Korshagespidsen: 14/9 2 V (antagelig Lille Kjove), 18/9 1 NV, 19/9 5 NV, 21/9 3 NV, 2/10 3 NV, 5/10 1 V og 24/10 1 NV.
1997: Sorthovedet Måge Larus melanocephalus (0, 7, 0)
Tilfældig gæst, 7 obsevationer.
1981: 4/10 1 ad V Korshage.
1988: 5/10 1 2k NV Korshage.
1991: 2/10 1 1k R Korshage.
1994: 27/5 2 imm NØ Hovvig og 29/9 1 1k V Korshage.
1996: 3/11 1 ad R Korshage.
Fundenes månedsvise fordeling: Maj 2, september 1, oktober 3 og november 1. De første tre fund på Rørvighalvøen falder inden for få dage. Disse fund ligger sammen med septemberfuglen fra 1994 fint inden for den periode, hvor flest fugle ses på landsplan. Novemberfundet hører derimod til den sene skuffe, mens fuglene set i maj 1994 ligger i en periode med mange observationer. Fundet i 1988 er ikke overraskende, idet der på landsplan blev set 20 Sorthovedet Måger. På Sjælland er der siden 1972 set 79 Sorthovedet Måger.
1997: Dværgmåge Hydrocoloeus minutus (5, 359, 20)
Fænologi: 23/3 - 21/5 og (22/7) 12/8 - 18/10 (16/11)
Meget sjælden forårstrækgæst, sjælden/fåtallig efterårstrækgæst og tilfældig vintergæst.
Den 2/5 1993 blev der talt 87 Dværgmåger østtrækkende på Korshage. Dette er en fjerdedel af det totale antal Dværgmåger, der er set ved Rørvig. På Sjælland blev Dværgmågetrækket estimeret til 492 fugle, hvoraf Rørvigs 87 fugle er en ganske pæn andel. Størstedelen af fuglene denne dag var adulte fugle. Det passer fint med, at det er de gamle fugle, som trækker igennem Danmark i starten af maj, og de yngre fugle følger i midten af måneden. Enkelte sommer-og vinteriagtagelser er også gjort, men det hører til sjældenhederne, at se Dværgmåger uden for artens trækperiode. Det første vinterfund blev gjort i 1993 og der er siden registreret yderligere 3 fund i de kolde måneder. Det drejer sig om strejfende fugle fra den del af bestanden, som overvintrer i den sydøstlige Nordsø.
| Største | 2/5-1993 | 27/7-1975 | 13/9-1979 | 21/9-1978 | 2/10-1996 |
| Trækdage | 87 | 13 | 10 | 10 | 7 |
| Årstotaler | 1973 – 77 | 1978 – 82 | 1983 – 87 | 1988 – 92 | 1993 – 97 |
| Middel / Max | 6 / 14 | 15 / 29 | 10 / 23 | 8 / 18 | 37 / 99 |
1997: Tre observationsdage i foråret: 27/4 2 ad Ø Digterparken i Nykøbing, 14/5 1 2k Korshage og 22/5 3 (2 ad + 1 2k) Korshage. Efterårets gav 14 ungfugle ved Korshage: 14/9 1 V, 15/9 1 R, 17/9 1 R, 18/9 1 NV, 19/9 2 NV, 20/9 1 NV og 3 SV, 21/9 1, 3/10 1, 5/10 1 V og 24/10 1, alle 1k på nær den sidste, der var en anden kalenderårs fugl.
1997: Sabinemåge Xema sabini (0, 9/9, 15/15)
Tilfældig gæst, 9 observationer.
1979: 15/9 1 1k V-NV Korshage.
1980: 19/11 1 1k NV Korshage.
1983: 7/9 1 1k V Korshage
1988: 18/9 1 1k Korshage.
1990: 15/9 1 1k NV Korshage.
1995: 28/9 1 1k N Korshage, 29/9 1 1k V Korshage og 30/9 1 R Flyndersø og Korshage.
1996: 2/10 1 1k NV Korshage.
Fundenes månedsvise fordeling: September 7, oktober 1 og november 1. Denne arktiske gæst finder årligt vejen til Danmark, men ses kun 1 - 5 gange årligt udenfor den jyske vestkyst. På Sjælland er den ikke årlig gæst. Den overvintrer i det sydlige Atlanterhav og blæses under trækket af og til ind i Kattegat. De adulte fugles træk kulminerer august/primo september, mens de juvenile fugles træk kulminerer primo september/medio oktober. Bortset fra fundet i 1980 passer tidspunkterne fint med kulminationerne. Novemberfuglen fra 1980 er seneste fund i november på Sjælland. Til sammenligning er der på Sjælland gjort 38 observationer siden 1972.
1997: Kanonår for denne art. Rørvig kunne, som det meste at Nordvesteuropa notere et rekord stort antal Sabinemåger. Således blev der i efteråret set 15 juvenile Sabinemåger ved Korshage: 9/9 1 09:17, 19/9 2 NV (06:41 og 10:09), 20/9 2 NV (09:26 og 10:48), 21/9 2 NV (15:22 og 15:35), 23/9 2 NV (06:10 og 10:19), 2/10 1 Ø 07:52 og 1 NV 14:46, 3/10 1 V 07:18, 4/10 3 (1 V 07:29, 1 R 13:00 – 14:00 og 1 V 15:53).
1997: Hættemåge Chroicocephalus ridibundus
Uregelmæssig ynglefugl, fåtallig/almindelig vintergæst og meget almindelig gæst resten af året.
I midten af 1970'erne ynglede der Hættemåger ved Flyndersø, antagelig en rest af den store koloni, der var i Hovvig i 1960'erne. Betanden blev i 1973 opgjort til 350 ynglepar. Denne koloni forsvandt desværre i årene 1977 og 1978. Arten har siden haft en mindre bestand i Hovvig. I 1984 ynglede 10 par Hættemåger i Hovvig og det er den højeste notering fra Hovvig i den periode fuglestationen har eksisteret. Konkurrencen fra de større måger har haft sin betydning. Siden 1986 har det ikke været muligt at påvise et sikket ynglefund i Hovvig.
| Største | 2/5-1993 | 27/9-1978 | 19/7-1981 | 20/8-1989 | 21/8-1978 |
| trækdage | 1500 | 1200 | 810 | 680 | 600 |
1997: Det indsendte materiale på Hættemåge har i år været ekstra tyndt. Indsendelserne fremgår af skemaet.
Største ratstal per måned i Hovvig (1997, gennemsnit 1992 - 1996 og alle år):
| JAN | FEB | MAR | APR | MAJ | JUN | JUL | AUG | SEP | OKT | NOV | DEC |
| - | - | 90 | 80 | - | 75 | 560 | 150 | - | 40 | - | - |
| 11 | 205 | 59 | 97 | 105 | 168 | 498 | 370 | 1247 | 96 | 79 | 27 |
| 285 | 1200 | 400 | 200 | 750 | 600 | 2200 | 1900 | 2600 | 1000 | 1200 | 550 |
1997: Stormmåge Larus canus
Sjælden/fåtallig ynglefugl og almindelig gæst hele året.
Yngleaktiviteten for Stormmåge har været svingende, men siden starten af firserne årlig ynglefugl. Skansehage har næsten hvert år kunne fremvise ynglende Stormmåger, men med svingende succes. Korshage og Hovvig har også markeret sig med enkelte par. Konkurrencen i Hovvig er stor med de andre måger. Forstyrrelser og predation er problemet for de ofte tagrugende Stormmåger på Korshage og Skansehage.
Trækket gennem Danmark kulminerer i månedsskiftet marts/april. Materialet begrænser sig til enkelte dage med over hundrede trækkende Stormmåger. Efterårstrækket forløber i september/oktober.
| Største | 2/5-1993 | 7/11-1986 | 8/10-1990 | 7/5-1991 | 24/4-1991 |
| træktal | 188 | 160 | 140 | 110 | 100 |
1997: Et par Stormmåger gjorde yngleforsøg på Stenhuset på Korshage. Ét større rasttal er indsendt: 26/8 210 Søndervang. Årets få indsendelser fremgår af skemaet nedenfor.
Største ratstal per måned i Hovvig (1997, gennemsnit 1992 - 1996 og alle år):
| JAN | FEB | MAR | APR | MAJ | JUN | JUL | AUG | SEP | OKT | NOV | DEC |
| - | - | - | - | - | 2 | 8 | 4 | - | - | - | - |
| 0 | 0 | 6 | 18 | 8 | 4 | 5 | 3 | 18 | 17 | 8 | 3 |
| 15 | 10 | 50 | 21 | 16 | 30 | 10 | 4 | 16 | 15 | 25 | 6 |
1997: Sildemåge Larus fuscus (min.27,1277, 95)
Fænologi: (8/2) 13/4 – 6/10 (21/11)
Sjælden forårtrækgæst og sommergæst, fåtallig efterårstrækgæst samt tilfældig vintergæst.
Arten ses oftest i forbindelse med kraftige nordvestlige vinde. Trækket er formentlig noget overset, idet Sildemåge ikke har stor prioritet i notesbogen. Sildemåge er en landdistancetrækker, som overvintrer i tropisk Vestafrika. Vinterfund af Sildemåge er derfor meget sjældne. Der foreligger tre fra Rørvighalvøen: 20/2 1973 1 ad, 8/2 1981 1 ad og 26/2 1989 1 imm alle Korshage.
| Største | 16/9-1992 | 27/9-1987 | 12/9-1977 | 15/9-1980 | 12/9-1984 |
| trækdage | 77 | 38 | 35 | 20 | 19 |
| Årstotaler | 1973 – 77 | 1978 – 82 | 1983 – 87 | 1988 – 92 | 1993 – 97 |
| Middel / Max | 43 / 99 | 65 / 99 | 55 / 80 | 46 / 123 | 62 / 97 |
1997: Forår: 11/4 15 ad + 3 imm NV Korshage, 15/4 16 ad V Kattegat udfor Dybesø, 22/4 1 Ø Korshage (svarede til racen intermedius) og 26/4 1 par Hovvig.
Efterår: 28/7 1 ad V Korshage, 9/9 34 T Korshage, 21/9 5 NV + 1 R Korshage, 23/9 3 ad V Korshage, 25/9 1 ad R Dybesø, 1/10 2 ad R Korshage, 2/10 1 1K V Korshage, 3/10 1 1k V Korshage, 4/10 1 ad V Korshage, 5/10 5 ad NV Korshage og 11/10 2 ad R Nørrevang.
1997: Sølvmåge Larus argentatus
Fåtallig ynglefugl i Hovvig. Almindelig gæst hele året.
Den danske ynglebestand overvintrer dels i de danske farvande, dels i Nordsøen. I vinterhalvåret bliver de danske farvande besøgt af ynglefugle fra Skandinavien og Nordrusland. Trækket er meget svært at registrere, fordi mågerne meget ofte foretager fourageringstræk langs kysterne.
1997: I år blev der talt 20 ynglende par Sølvmåger i Hovvig. Herudover kan nævnes et par rasttal: 15/6 80 Hovvig og 18/10 70 Hovvig. 12/9 sås en partiel albanistisk Sølvmåge på Nørrevang og 13/12 sås en leucistisk Sølvmåge ligeledes på Nørrevang.
Største ratstal per måned i Hovvig (1997, gennemsnit 1992 - 1996 og alle år):
| JAN | FEB | MAR | APR | MAJ | JUN | JUL | AUG | SEP | OKT | NOV | DEC |
| - | - | - | - | - | 80 | - | 35 | - | 70 | - | - |
| 11 | 20 | 32 | 57 | 60 | 46 | 67 | 493 | 380 | 80 | 30 | 13 |
| 35 | 40 | 170 | 470 | 150 | 330 | 100 | 1720 | 920 | 170 | 230 | 45 |
1997: Hvidvinget Måge Larus glaucoides (0, 3, 0)
Tilfældig gæst. 3 observationer:
1973: 17/2 1 2k NV Korshage.
1984: 7/4 1 2k Ø Korshage.
1994: 10/4 - 11/4 1 3k Korshage.
Hvidvinget Måge ses i Danmark hyppigst i forbindelse med større fiskerihavne, såsom Gilleleje og Skagen. Den søger her, som andre måger, den lette føde vi mennesker tilbyder i form af fiskeaffald.
Hvidvinget Måge betragtes ikke som en årlig gæst på Sjælland. Mest almindelig på den jyske vestkyst.
1997: Gråmåge Larus hyperboreus (0, 11, 0)
Uregelmæssig gæst.
Fundene af denne art fordeler sig således.
| JAN | FEB | MAR | APR | MAJ | JUN | JUL | AUG | SEP | OKT | NOV | DEC |
| 3 | 1 | 2 | 1 | 1 | 0 | 0 | 0 | 2 | 0 | 2 | 1 |
Gråmågen er en gæst fra arktiske egne og de fleste fund fra Sjælland drejer sig om fugle, som er mellem 1 og 3 år gamle. Næsten alle fund er fra Isefjord- og Kattegatkysterne. Enkelte af fuglene har holdt til i området gennem længere tid, men hovedparten er forsvundet samme dag.
1997: Svartbag Larus marinus
Sjælden ynglefugl i Hovvig. Fåtallig/almindelig gæst hele året i området.
I træktiden får de danske farvande besøg af ynglefugle fra Skandinavien og Nordrusland. Overvintringsområdet spænder fra Østersøen til den Engelske Kanal.
1997: Ses på Rørvighalvøen hele året, men det kniber med indrapporteringen. Hovvig kunne i år fremvise 4 ynglepar. Et enkelt rasttal uden for Hovvig: 11/10 29 Nørrevang.
Største ratstal per måned i Hovvig (1997, gennemsnit 1992 - 1996 og alle år):
| JAN | FEB | MAR | APR | MAJ | JUN | JUL | AUG | SEP | OKT | NOV | DEC |
| - | 12 | 13 | 8 | 8 | - | 17 | 12 | - | 14 | 11 | 38 |
| 4 | 8 | 51 | 14 | 8 | 7 | 8 | 7 | 23 | 18 | 10 | 22 |
| 40 | 40 | 169 | 19 | 24 | 17 | 10 | 8 | 27 | 23 | 70 | 100 |
1997: Ride Rissa tridactyla (1, 33751, 577)
Sjælden vinter- og forårstrækgæst, samt almindelig efterårstrækgæst.
Et gennemsnit af årstotalerne gennem 25 år ved Rørvig giver 1375 Rider pr. år. Riden yngler i Danmark kun ganske få steder bl.a. på Bulbjerg i Nordjylland. Fuglene, som ses ved Rørvig, er en del af den store bestand, som yngler i store kolonier på klipper og i havne i store dele af Nordatlanten. En varierende bestand af Rider overvintrer i Kattegat og derfor ses Rider hele vinterhalvåret. Forårsfund drejer sig mest sandsynligt om strejfende fugle, som af den ene eller andet grund har opgivet at yngle. Rider ses helt overvejende i forbindelse med kraftige vinde fra vest og nordvest. Riden er tilknyttet det åbne hav og kommer kun i nærheden af fastlandet, hvis den er skadet eller, hvis den presses af kraftig vind.
| Største | 21/10-1978 | 20/10-1980 | 25/10-1980 | 23/1-1993 | 27/11-1979 |
| trækdage | 4225 | 2535 | 1631 | 1336 | 1149 |
| Årstotaler | 1973 – 77 | 1978 – 82 | 1983 – 87 | 1988 – 92 | 1993 – 97 |
| Middel / Max | 172 / 776 | 2987 / 4897 | 2270 / 4557 | 384 / 840 | 1068 / 1728 |
1997: Med kun 3 iagtagelsesdage fra første halvår må det betragtes som et meget sparsomt forår: 11/4 4 ad V, 15/4 1 V og 29/5 4 ad V alle Korshage. Andet halvår ligger med 568 fugle også under gennemsnittet for de sidste 5 år, men antallet minder om det som gjorde sig gældende i starten af 1990'erne. Trækket forløb i tidsrummet 9/9 – 23/10. Tre større dage alle fra Korshage: 17/9 66 NV, 20/9 45 NV og 23/10 256 V.
1997: Sandterne Gelochelidon nilotica (0, 2, 2)
Tilfældig gæst, 2 observationer.
1994: 29/5 1 ad R Korshage.
1995: 7/8 1 ad R Hovvig.
Sandternen er en udryddelsestruet ynglefugl i Danmark. De danske ynglefugle tilhører en meget isoleret bestand, som holder stand i det dansk/tyske Vadehav. Nærmeste tættere bestand findes i Middelhavet. Er gået kraftigt tilbage fra flere hundrede par i starten af dette århundrede.
1997: 4/6 2 NV 20:35 Korshage (HVR). Observationen er godkendt af SU, og dermed er alle tre fund godkendt af SU.
1997: Rovterne Hydroprogne caspia (1, 29, 2)
Fænologi: (11/5) - (3/9)
Meget sjælden gæst.
Rovterne blev første gang set på Rørvighalvøen i 1968. De Rovterner, som passerer Rørvig, er sandsynligvis en del af den bestand, som yngler i Østersøen og Botniske Bugt. Man kan kigge efter Rovterne næsten overalt ved Rørvig, idet arten er blevet set ved alle kystnære lokaliteter.
| Største | 14/8-1992 | 6/8-1988 |
| trækdage | 4 | 2 |
| Årstotaler | 1973 – 77 | 1978 – 82 | 1983 – 87 | 1988 – 92 | 1993 – 97 |
| Middel / Max | 1 / 2 | + / 1 | 1 / 3 | 2 / 5 | 2 / 2 |
1997: To observationer blev det til i år, og det må siges at følge tendensen fra de senere år. 8/6 1 SØ 06:11 Korshage (EVR) og 5/7 1 R Hovvig (NHV).
1997: Splitterne Sterna sandvicensis
Fænologi: (13/3), 1/4 – 7/10 (31/10)
Fåtallig forår- og efterårstrækgæst, samt sjælden sommergæst.
Efter yngletiden samles de danske ynglefugle i føderige områder og trækker herfra til kysten udfor Vestafrika.
Splitternen er gået kraftig tilbage i løbet af de 25 år. Fremgår bl.a. at de største trækdage har adskillige år på bagen.
| Største | 11/8-1973 | 10/9-1974 | 17/8-1975 | 17/8-1988 | 15/8-1982 |
| trækdage | 110 | 305 | 200 | 136 | 74 |
1997: Forårstrækket løb af staben i perioden 26/3 – 22/6, hvor 55 Splitterne blev noteret trækkende. I andet halvår blev der noteret 330 trækkende Splitterner i tidsrummet 26/7 – 12/10, det bedste resultat i mange år. De tre største trækdage: 18/9 58, 19/9 61 og 20/9 47 samtlige V Korshage.
To større rasttal: 24/9 9 Skansehage og 23/9 12 Korshage.
Sidste fugl var 12/10 1 V Korshage.
1997: Fjordterne Sterna hirundo
Fænologi: (10/4) - 19/9 (19/10)
Sjælden forårstrækgæst, meget sjælden sommergæst og fåtallig efterårstrækgæst.
Den danske bestand samles i Vadehavet og trækker herefter til Sydafrika.
| Største | 5/5-1994 | 5/8-1989 | 2/5-1993 | 6/5-1994 | 22/7-1984 |
| trækdage | 125 | 66 | 61 | 22 | 22 |
1997: Endnu et lille år. Der foreligger kun følgende trækobservationer fra Korshage: 27/4 9 SØ, 8/5 5 Ø, 14/9 2 V, 19/9 20 V og 23/9 27 NV. Mange Fjordterner bliver uden tvivl indsendt som Hav/Fjordterne.
1997: Fjordterne/Havterne Sterna paradisaea/hirundo
De store forekomster af terner ved Rørvig ses i første halvår i forbindelse med sydøstenvind og ved en vedvarende vejrsituation kan der tælles helt op til 200 trækkende fugle, som det skete den 2/5 1993. Andet halvår skal helst være domineret af nordvestenvind. Hvis det er tilfældet, kan der tælles mange terner ved Rørvig. Største notering er fra 5/8 1989 med 1.261 trækkende Hav/Fjordterner. I de forløbne år er der set mange Hav/Fjordterner og de to ternearter er derfor betydelig mere almindelige end det indsendte materiale antyder.
| Største | 5/8-1989 | 8/9-1983 | 7/9-1983 | 26/8-1978 | 8/10-1988 |
| trækdage | 1261 | 422 | 262 | 261 | 243 |
1997: Mellem 27/4 og 16/6 blev der noteret 551 trækkende Hav/Fjordterner. Tre største dage var: 7/5 92, 8/5 178 og 21/5 56 alle trækkende Korshage. Andet halvår bød på sølle 37 i perioden 28/7 til 9/10.
1997: Havterne Sterna paradisaea
Fænologi: (8/4) 22/4 - 18/9 (15/10)
Sjælden forårstrækgæst, meget sjælden sommergæst og fåtallig efterårstrækgæst.
Overvintrer i havområderne nord for Antarktis. Rørvig passeres forår og efterår af ynglefugle fra den skandinaviske bestand.
| Største | 6/8-1988 | 7/8-1993 | 10/8-1986 | 4/8-1989 | 21/6-1986 |
| trækdage | 117 | 98 | 73 | 65 | 61 |
1997: I perioden mellem 3/5 og 22/6 sås 200 trækkende Havterner. Markant ankomst 3/5 21 R Korshage og største dag var 8/5 123 Ø Korshage. Andet halvår kunne kun byde på 24 fugle mellem 5/7 - 25/9.
1997: Dværgterne Sternula albifrons (61, 233, 3)
Fænologi: (4/4) 2/5 – 14/8 (14/9)
Sjælden forårstrækgæst og sommergæst, samt tilfældig efterårtrækgæst.
Dværgternen er en fåtallig dansk ynglefugl. Danmark ligger på artens nordlige udbredelsesgrænse, og det må derfor formodes, at fuglene set ved Rørvig overvejende tilhører den danske ynglebestand.
| Største | 11/5-1974 | 10/7-1976 | 24/7-1979 | 4/5-1985 | 23/4-1995 |
| trækdage | 7 | 7 | 7 | 6 | 5 |
| Årstotaler | 1973 – 77 | 1978 – 82 | 1983 – 87 | 1988 – 92 | 1993 – 97 |
| Middel / Max | 11 / 20 | 15 / 31 | 9 / 21 | 4 / 7 | 7 / 12 |
1997: Det blev kun til et enkelt fund af Dværgterne: 14/5 3 R Korshage.
1997: Sortterne Chlidonias niger (5 2, 105 108, 3)
Fænologi: (2/5) - (26/9)
Meget sjælden forårstrækgæst og uregelmæssig sommer- og efterårsgæst.
Iagtagelserne af Sortterne falder typisk i maj måned i forbindelse med varme SØ-vinde. Sommerforekomsten kan være fugle, som ikke yngler og derfor strejfer omkring. I august og september ses Sortterner gerne i forbindelse med SØ-vinde. At forekomsten af Sortterne ved Rørvig er uhyre vejrbetinget ses tydeligt i de uregelmæssige årstotaler.
Den procentvise fordeling af Rørvigs 108 Sortterner (1973 - 1997) ser således ud: maj 65%, juni 8%, juli 6%, august 10%, september 11%.
| Største | 15/5-1992 | 19/5-1996 | 15/5-1994 | 20/5-1988 | 17/5-1996 |
| trækdage | 19 | 6 | 4 | 4 | 4 |
| Årstotaler | 1973 – 77 | 1978 – 82 | 1983 – 87 | 1988 – 92 | 1993 – 97 |
| Middel / Max | 3 / 4 | 5 / 12 | 1 / 4 | 6 / 22 | 6 / 13 |
1997: I år blev der set 3 Sortterner og de blev alle set samme dag: 21/5 1 T 19:37 og 2 R 19:46 Kattegatskysten udfor Dybesø. (HVR).
1997: Hvidvinget Terne Chlidonias leucopterus (0, 0, 46) NY ART FOR OMRÅDET
1997: Ny art for Rørvighalvøen. Den mest omtalte fuglebegivenhed i 1997 var invasionen af Hvidvinget Terne. Danmark fik i løbet af ganske få dage besøg af over 2000 Hvidvingede Terner. For at sætte invasionen lidt i perspektiv var der til og med 1994 gjort 49 fund af 72 individer i Danmark. Invasionen forklares af ugunstige forhold i yngleområderne, kombineret med kraftige østlige vinde.
Rørvig fik sin del af de invaderende fugle. 13/5 7 Ø 17:00 Hovvig (AF), 14/5 3 Ø 06:35 (EVR) Hovvig og 28 R Hovvig (LB, AF, HVR m. flere), 15/5 2 R Hovvig (HVR), 23/5 5 Ø Korshage (PKK, HVR) og 1/6 1 ad S 13:20 Korshage (LB). Det kan her oplyses, at der 13/5 rastede ikke færre end 98 Hvidvingede Terner i Højby Sø.
1997: Lomvie Uria aalge (0, 3137, 508)
Fænologi: (17/7) - (17/5)
Meget sjælden forårs- og sommergæstgæst, fåtallig efterårstrækgæst og sjælden vintergæst.
I starten af 1970'erne var Lomvien sjælden i forhold til Alken. I 1990’erne ses den i samme antal som den nærtbeslægtede art. Lomvierne, som ses i Kattegat ved Rørvighalvøens kyster, er vintergæster fra Atlanterhavets og Nordsøens populationer samt Østersøbestanden.
| Største | 20/10-1995 | 18/10-1985 | 12/10-1984 | 30/10-1996 | 29/10-1988 |
| trækdage | 258 | 208 | 169 | 155 | 1220 |
| Årstotaler | 1973 – 77 | 1978 – 82 | 1983 – 87 | 1988 – 92 | 1993 – 97 |
| Middel / Max | 1 / 4 | 29 / 75 | 248 / 683 | 116 / 240 | 335 / 508 |
1997: Et flot resultat med 508 Lomvier. Kun 1985 slår med 683 fugle dette års resultat.
Træk Korshage:
| JAN | FEB | MAR | APR | MAJ | JUN | JUL | AUG | SEP | OKT | NOV | DEC |
| 0 | 1 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 334 | 171 | 2 | 0 |
De største trækdage: 19/9 99, 2/10 58 og 5/10 31.
1997: Alk Alca torda (0, 5149, 155)
Fænologi: 5/7 - 21/5
Meget sjælden vinter- og forårstrækgæst, tilfældig sommergæst og fåtallig efterårstrækgæst.
Alken yngler i Østersøen og langs Norges kyster. Det er fugle fra disse populationer, som overvintrer i Kattegat og ses trækkende eller rastende ved Rørvigs kyster. Ynglefuglene vender tilbage til deres ynglepladser allerede i starten af marts og det må formodes, at observationer efter denne tid drejer sig om ungfugle, som ikke yngler.
| Største | 7/11-1985 | 29/10-1995 | 3/11-1985 | 21/10-1995 | 13/11-1996 |
| trækdage | 949 | 740 | 281 | 246 | 246 |
| Årstotaler | 1973 – 77 | 1978 – 82 | 1983 – 87 | 1988 – 92 | 1993 – 97 |
| Middel / Max | 30 / 96 | 88 / 286 | 427 / 1485 | 63 / 124 | 455 / 1225 |
1997:
Træk Korshage:
| JAN | FEB | MAR | APR | MAJ | JUN | JUL | AUG | SEP | OKT | NOV | DEC |
| 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 14 | 141 | 0 | 0 |
I forhold til det store antal Lomvier er årstotalen for Alk en skuffelse. De største trækdage: 5/10 10 og 29/10 99.
1997: Tejst Cepphus grylle (46, 1066, 174)
Meget sjælden vinter- og forårstrækgæst, sjælden sommergæst og fåtallig efterårstrækgæst.
De nærmeste ynglepladser er Hesselø, Sejerø og Hirsholmene. De Tejster, som ses ved Rørvig i og omkring yngletiden, må antages at være strejfere fra de lokale populationer. Kattegat huser en overvintringsbestand af Tejst, som hovedsaglig hører til den danske og sydnorske ynglebestand. Mest stabile alkefugl ved Rørvig.
| Største | 28/9-1994 | 15/9-1977 | 29/9-1995 | 25/11-1981 | 22/8-1980 |
| Trækdage | 31 | 20 | 19 | 18 | 14 |
| Årstotaler | 1973 – 77 | 1978 – 82 | 1983 – 87 | 1988 – 92 | 1993 – 97 |
| Middel / Max | 40 / 102 | 43 / 75 | 51 / 70 | 26 / 35 | 96 / 174 |
1997: Højeste årstotal nogensinde er et flot resultat og kunne tyde på en god ynglesæson.
Med forbehold for gengangere er her træk og rasttal fra Korshage:
| JAN | FEB | MAR | APR | MAJ | JUN | JUL | AUG | SEP | OKT | NOV | DEC |
| 0 | 0 | 0 | 2 | 0 | 0 | 1 | 0 | 93 | 78 | 0 | 0 |
1997: Søkonge Alle alle (0, 2086, 106)
Fænologi: 15/9 - 25/2
Sjælden/fåtallig efterårstrækgæst og yderst sjælden vintergæst samt tilfældig forårstrækgæst.
Søkonger ses ved Rørvig i forbindelse med kraftig blæst fra nordvest. I 1990'erne er arten blevet betydelig mere talrig i de danske farvande og især 1996 var en sand søkongejubel. Således blev der på Sjælland noteret ikke færre end 5457 Søkonger. For Rørvigs vedkommende betød det en tredobling af den tidligere total. Den pludselige invasion af Søkonger kan enten skyldes en omlægning af fødesøgingsområder eller en direkte fødemangel i Nordsøen og Skagerrak, der har tvunget fuglene helt ned i bunden af Kattegat. Det kan nævnes, at der i invasionsmåneden ikke blev noteret nær de samme store mængder Søkonger ved for eksempel Skagen. Omkring månedsskiftet oktober/november og næsten hele november ses det største antal Søkonger. Dette gælder også, hvis man ser bort fra invasionen i 1996.
| Største | 30/10-1996 | 1/11-1996 | 8/11-1996 | 29/10-1995 | 13/11-1996 |
| trækdage | 575 | 546 | 150 | 144 | 120 |
| Årstotaler | 1973 – 77 | 1978 – 82 | 1983 – 87 | 1988 – 92 | 1993 – 97 |
| Middel / Max | 1 / 1 | 1 / 6 | 34 / 127 | 32 / 63 | 370 / 1529 |
1997: Endnu et flot år. Alle observationer nævnes: 11/1 11 Ø, 23/10 2 NV, 24/10 14 V, 29/10 70, 8/11 1 V Flyndersø Kysten og 1 R, 25/11 3 R udfor Flyndersø Kysten + 1 R udfor Plantagen og 13/12 3 R. Hvor andet ikke er nævnt, drejer det sig om fugle set på Korshage.
1997: Lunde Fratercula arctica (0, 39 42, 5)
Fænologi: (22/9) - (26/1)
Meget sjælden efterårstrækgæst og tilfældig sommer- og vintergæst.
Der er overvintrende Lunder i Kattegat hvert år. Flest observeres ved Korshage i forbindelse med kraftige vind, som presser fuglene ind til kysten. Et enkelt sommerfund blev gjort i 1989 og udover enkelte vinterfund ses Lunder hovedsagligt i efterårsperioden. Absolut sjældneste alkefugl ved Rørvig.
| Største | 12/10-1985 | 30/10-1996 | 22/10-1984 | 22/9-1990 | 23/10-1991 |
| trækdage | 3 | 3 | 2 | 2 | 2 |
| Årstotaler | 1973 – 77 | 1978 – 82 | 1983 – 87 | 1988 – 92 | 1993 – 97 |
| Middel / Max | + / 1 | + / 1 | 3 / 7 | 2 / 2 | 3 / 5 |
1997: Et år med lidt flere Lunder end normalt. Her nævnes alle observationer: 19/9 1 1K R-NV 12:41 (HVR, KES), 5/10 1 V 12:28 (JHC), 24/10 2 (JB) og 29/10 1 09:11 (HVR).
1997: Alkefugl sp Alcidae non det (2, 32117, 496)
Alk/Lomvie bestemmelse springes ofte over på dage med mange fugle. Mange Alk/Lomvier kommer derfor i notesbogen, som ubestemte alkefugle. Vejret kan også betyde, at sikker bestemmelse er umulig.
| Største | 1985 | 1983 | 1996 | 1984 | 1995 |
| sæsontotaler | 8233 | 3340 | 3152 | 3005 | 2029 |
| Største | 7/11-1985 | 12/10-1985 | 30/10-1996 | 20/10-1995 | 30/10-1983 |
| trækdage | 2127 | 2009 | 1027 | 1015 | 865 |
1997: En årstotal på 496 ubestemte alkefugle er under middel og ikke i nærheden af de sidste to års antal.
Træk Korshage:
| JAN | FEB | MAR | APR | MAJ | JUN | JUL | AUG | SEP | OKT | NOV | DEC |
| 0 | 2 | 1 | 0 | 0 | 0 | 1 | 0 | 216 | 276 | 0 | 0 |