Det du holder i hånden, er den 30. årsrapport fra Rørvig Fuglestation ­ i kontinuitet! Hvorfor skal man blive ved med at producere en årsrapport endsige læse den? Netop af samme grund ­ fordi der er de 30 års kontinuitet. Vi har et spejl af fuglebestandenes udvikling, et „laboratorium“ i form af Rørvighalvøen og dermed et overvågningssystem. Vi har tal og et bud på, hvordan næsten alle de arter, der opholder sig i eller passerer Danmark, udvikler sig. Vi har f.eks. tal på Vandrefalkens fantastiske tilbagevenden efter pesticid-chokket og kan se, at vi endnu ikke har nået plateau. Vi ser mange småfugle vige, det tynder ud, fluesnappernes krise, Vendehalsens deroute, Markpiberens forsvinden. Klimatiske ændringer, der tydeligt skubber til fuglenes ankomsttidspunkter. Vi kan erkende invasioner og temporære bestands-chrash som det, der ramte fuglekonge dette efterår. Rapporten er ikke blot en udadvendt beskrivelse af et lokalt fugleår, men også en bearbejdsningsfase og kvalitetskontrol af observationer og tal. Derfor er der stadig en Rørvigrapport.

Nu er det jo ikke ønsket om at være laboratoriemedarbejder i et fugleprojekt, der driver feltfolket ud. Trods 30 års aktivitet er det jo heldigvis fortsat sådan, at ingen kender dagen før solen går ned. De store dage og de uventede fugle er det vigtigste drev, der holder aktiviteten i gang. Og efter et temmelig mådeligt og småtamt 2001 blev 2002 et særdeles begivenhedsrigt og dynamisk år.

Endnu engang blev det dokumenteret, at det er, når vejret er rigtigt på de rigtige dage, at chancerne er størst! Hvad skete der f.eks. på 3 dage i maj ­ 9/5 - 11/5?: Allerede den 9/5 syder det om morgenen af varme og sydøstenvind. Græshoppesanger snurrer, 3 Blåhalse fører sig frem i Flyndersø i et generelt smådrosselfald med Bynkefugle og Stenpikkere alle vegne. Det er sådan en dag Lærkefalk brager igennem ­ 24 i dagens løb, og der var også en Pungmejse. Den 10/5 er østenvinden blevet mere hidsig og det er svært at finde småfugle. Kl. er 7.48 ­ tiden hvor mange observatører regenererer efter morgenobsen og andre er på kratlusk. En enkelt observatør hænger på Korshage og ser pludseligt op på en uventet fugl - sort/hvid, terneagtig let, men alligevel kraftfuld, en Braksvale, sorte undervinger og mørk bagkant, lidt kort i „ørentvisthalen“ ­ sagen var klar: Sortvinget Braksvale. Efterhånden blæste trækket helt i stå denne dag, men kl. 17.10 sker miraklet for de 9 der hænger på: Den Sortvingede Braksvale forsøger igen. Om aftenen er 22 Dværgmåger i Hov Vig. 11/5: Braksvalen dukker ikke op igen, men Korttået Lærke fører sig frem på morgenobsen og har et par trækforsøg, inden den slipper videre. 5 Vandrefalke og en lang obsdag, senere er der igen det uventede fund - gammel Mellemkjove med køllehale indlandstrækkende over Nørrevang.

Altså grib dagen! For Fiskeørne-entusiaster var det f.eks. den 19/4: 53 trækker som ny dagsrekord. Vandrefalk er 21/4 med 7 ­ også en dagsrekord. Personer med hang til brantagæs skulle være på plads 14/5, hvor Bramgås 9830 Ø er endnu en trækrekord. Hvis man ville se Sodfarvet Skråpe i 2002 var det 28/10 10 NV. Alle disse observertaioner falder typiske på dage, der har potentialet. Det er dynamisk og hurtigt væk og det gælder om at være på plads.

Året bød på yderligere en perlerække af observationer. Kongeederfugl i januar. Rørvig konsoliderer positionen som Sjællandsmester i Sortstrubet Bynkefugl 10/3. Vendehals nåede med 12 fugle sit første 2-cifrede niveau i årevis. Flodsanger synger 21/5 Flyndersø. Hvidvinget Korsnæb dukker allerede op i maj og optræder som invasionsart i efteråret. Og nåede man ikke andet, så var der Sølvhejre 18 dage i Hovvig i september ­ vi er ikke forvent med langtidsstationære sjældenheder.

Der blev i 2002 set 236 arter i på Rørvighalvøen. Fortsat et meget højt antal for et så lille område, men jo en funktion af beliggenhed og det meget brede habitat-spekter. Samt ikke mindst at effektiviteten i årenes løb er blevet øget i takt med at området er blevet ornitologisk gennemudforsket. Men heldigvis er det sidste aldrig set!

JB