Rørvig Fuglestation

2009:  Rødstrubet Lom  Gavia stellata  (4, 1128, 206)
Træk Korshage:

Et flot år for Rødstrubet Lom, som dog løftes op af det store tal i december måned. Efteråret forløber normalt frem til november, hvor der dog ikke registreres nogle fugle. Men december måned med 114 fugle er dog usædvanligt. En af årets sidste dage viser sig fra sin rigtige ”pæne” side med hele 75 fugle, bl.a. med en flok på hele 23 fugle (28/12 - JHC). Det er formodentlig fugle på flugt fra den hårde vinter. Arten har nærmest været væk fra de indre farvande.
Af rastende fugle kan nævnes 1 – 2 fugle ud for Sandflugtsplantagen i måned 03, 11 og 12.

Rettelse 15/2-2015 LB
Træk Korshage:

Desuden 10/1 1 rast Rørvig Bugt. Årstotal 216.

Tilføjelse 12/3-2016 LB: 26/9 18 V (Brian Wielsøe) - dermed 216 trækkende i efteråret - årssum 235.

DOFBasen:2009

2009:  Rød-/Sortstrubet Lom  Gavia stellata/arctica  
Træk Korshage:

94 ubestemte smålommer fordelt over året med typisk top april/maj og sep/okt.

DOFBasen:2009

2009:  Sortstrubet Lom  Gavia arctica  (0, 2145, 94)
Træk Korshage:

29 fugle i første halvår og 45 fugle i andet halvår, er en pæn fremgang fra sidste år, hvor sølle 15 og 31 fugle passerede forbi. Ingen store trækdage for arten. Største forårsdag er 6 fugle og største efterårsdag er 7 fugle.
Færre fugle havde valgt at raste ud for Sandflugtsplantagen i år. Et maks. på 11 fugle er mere end en halvering i forhold til de to forgående år.

Tilfjelse 31/3-115 LB: Efterårstræk aug 3 og okt 10 - i alt 48.

DOFBasen:2009

2009:  Islom  Gavia immer  (0, 40, 1)
Kun en enkelt Islom fandt forbi Korshage i 2009. Den 6/9 trak en formodet 2K fugl syd (EVR). Kun anden fugl i september siden 1973.

DOFBasen:2009

2009:  Islom/Hvidnæbbet Lom  Gavia immer/adamsii  (0, 36, 1)
Blandt de mange Rødlommer, der trak forbi Korshage 28/12, blev det til en enkelt storlom. På grund af for stor afstand blev den ikke sikkert bestemt.

DOFBasen:2009

2009:  Lille Lappedykker  Tachybaptus ruficollis  
Flotte tal af rastende fugle fra Nykøbing Havn og Bugt (maks. tal):

Fordeling af arten hen over året i Hovvig – alle rastende fugle (maks. tal):

4 1K fugle rapporteret rastende i august, men ingen registrering af ynglefugle.
Fra Dybesø er rapporteret om en enkelt syngende fugl i maj måned, og fra Søndervang er rapporteret om en enkelt ynglefugl visende urolig adfærd.
Fra området omkring Nakke, hvor der før er rapporteret om syngende fugle, foreligger der kun en enkelt observation fra marts måned med 2 rastende fugle ved Nakke Øst.
Endelig blev 1 Lille Lappedykker set i Rørvig Bugt, hvilket muligvis er første fund fra den lokalitet.

DOFBasen:2009

2009:  Toppet Lappedykker  Podiceps cristatus  
Trækkende (Korshage) og rastende fugle (maks. tal) for 2009:

Rapportering af ynglefugle stammer fra Dybesø – 2 pull 10/7 (JHC) og fra Hovvig 11/8 1 par med 3 pull og 1 ad med 1 unge på ryggen. Senere i august er der fra Hovvig rapporteret om op til 3 par med henholdsvis 3, 3 og 1 pull. En fremgang fra sidste års nul registrering af ynglesucces.

DOFBasen:2009

2009:  Gråstrubet Lappedykker  Podiceps grisegena  
Fra Korshage er der rapporteret om 5 rastende fugle i februar. Fra efteråret er der rapporteret følgende træk: august 5, september 14, oktober 34 og endelig november 19 fugle. Totalt blev der set 72 trækkende Gråstrubede Lappedykkere med flest 5/10 med 24 fugle.
Fra Hovvig er der rapporteret om en spillende fugl i april og maj måned. Ingen ynglende fugle registreret i området for 2009.
Af rastende fugle er det især kysten ud for Plantagen, som gør sig gældende med følgende maks. tal:

Herudover foreligger der enkelte observationer af få (1 - 4) rastende fugle fra øvrige kystområder og Dybesø.

DOFBasen:2009

2009:  Nordisk Lappedykker  Podiceps auritus  (3, 109, 4/16)
42 rapporteringer i 2009, primært fra kysten udfor Sandflugtsplantagen. Fra Korshage forligger trækobservationer af 1 fugl 9/10 og igen 1 trækkende 28/12. Maks. rast forekomst ud for Plantagen:

DOFBasen:2009

2009:  Sorthalset Lappedykker  Podiceps nigricollis  (81, 116, 3)
2 fugle i Hovvig. En fugl i perioden 2/8 – 16/8 og igen en fugl i perioden 12/9 – 1/10. Desuden blev der observeret 1 ad Sorthalset Lappedykker rastende 2/8 på Korshage (LAN). Det er kun tredje fund fra lokaliteten, så her er tale om et rigtig lokal hit. De tidligere fund er fra 7/10 1984 og 8/9 1996.

DOFBasen:2009

2009:  Lappedykker sp  Podiceps non det  
I september 1 trækkende Korshage og i november 1 rastende ud for Sandflugtsplantagen.

DOFBasen:2009

2009:  Havfugletabeller    
Generelt må havfugleåret 2009 på Korshage opsummeres som ganske fint. Pæne tal for basis arterne – i alt fald indenfor gruppen havfugle – og også enkelte bonusarter.
Vurdering af havfugle forekomster er ikke altid helt let, små og spredte tal med en hel del variationer fra år til år. For at give lidt bedre baggrunds informationer er de sidste ti år forekomster summeret for de mere almindelige arter i tabellen nedenfor.
Tabel visende udvalgte opsummeringer for årene 1999 – 2008.
Kolonne 1: Gennemsnit af de sidste 10 års årstotaler.
Kolonne 2: Gennemsnit af de sidste 10 års dagsmaks.
Kolonne 3: Tendens vurderet ud fra summen af de sidste 5 år i forhold til summen af de første 5 år i perioden.
Kolonne 4. De største trækdage i 10 årsperioden.
Kolonne 5: Den største trækdag vi har noteret.

Det ses, at bortset fra Almindelig Skråpe, så har arterne været to - seks gange så talrige i sidste del af 10 årsperioden.

DOFBasen:2009

2009:  Mallemuk  Fulmarus glacialis  (0, 1673, 99)
Mallemuk er ikke en helt nem art hos os. I år gik de generelt betydelig længere ude end de Sodfarvede og opdages som regel først i NNØ retning. Totalen er antagelig noget større, idet andelen ”soloobs” – eller i det mindste fugle, som ikke alle ser – er større for denne art end for Sodfarvet. Vi burde hver dag udnævne en chiefobs, der så har pligt til også at notere fugle, som kun andre ser. En sådanne fremgangsmåde ville antagelig have produceret en 5 – 10 stykker mere i 2009.
Selv uden disse ekstra tiltag må årets serie efter lokale forhold siges at være flot: 28/5 1, 4/6 1, 13/6 2, 25/9 2, 28/9 14, 29/9 5, 1/10 42, 4/10 2, 5/10 7, 7/10 1 samt 9/10 21 trk og 1 rast alle Korshage.
En sammenligning med de fem bedste trækdage for henholdsvis 1. og 2. halvår i perioden 1973 - 2008

viser, at topdagen i 2009 – 1/10 42 – faktisk er bedste efterårsdag, hvis man bortser fra det rimelig ekstreme havfugleår 1997, og tilsvarende er 9/10 22 ottende (alternativt fjerde) højeste efterårs notering.
Årets total er den største siden 2004 og fjerde højeste i det hele taget. Totalen er ligesom for de øvrige havfugle hentet hjem i den blæsende periode ultimo september – primo oktober, hvorefter årets havobs stort set døde.
Et diagram over årstotalerne afslører, at havfugleåret 1997 var outstanding for denne art, og det næstbedste år 1993 skiller sig ligeledes markant ud.

Kikker vi på den årstidsmæssige fordeling af vores 1774 Mallemukker plukket hjem på 213 observationsdage

kan det igen konstateres, at de ganske få ekstreme topdage i høj grad præger diagrammet.
I gennemsnit er der set 8,3 Mallemukker per iagttagelsesdag. En umiddelbar pudsighed i materialet er, at dette tal stort set er ens for første og andet halvår – henholdsvis 8,4 og 8,3.
For at eliminere effekten af ekstremerne er de fem største dage i begge halvår fjernet, hvilket moderer diagrammet til følgende udseende

Overvægten af fugle i andet halvår bliver mere tydelig og slår også igennem på det gennemsnitlige antal fugle per iagttagelsesdag, der nu lyder på 2,7 og 4,6 for de to halvår og 3,9 for året som helhed.
Mallemukkens forekomst er i høj grad vejrbetinget, og da det jo oftere blæser om efteråret, giver dette naturligvis flere fugle. Selvom vores tal er små i forhold til andre danske lokaliteter, så viser det alligevel en del om Mallemukkens forekomst.
Hvis vi på en simpel måde forsøger at fjerne forskellene betinget af hyppigheden af blæsevejrsdage så ender vi op med dette diagram

der viser det gennemsnitlig antal fugle per iagttagelsesdag efter fjernelsen af de største dage (samme data som i figuren overfor).
Det ses, måske lidt overraskende, at Mallemukken ses nogenlunde jævnt året rundt og at træk toppene er ikke specielt markante, hvilken måske er en af årsagerne til, at vi ikke ser flere, end vi gør. I modsætning til skråperne kan vi jo ikke kalde denne for en parade art.

DOFBasen:2009

2009:  Kuhls Skråpe  Calonectris diomedea  (0, 8/8, 1/1)
23/5 09:10 – 09:25 1 langsom trækkende V Korshage (JB, EVR, BV) og 09:50 – 09:59 Skærby Strand (Niels Behrendt). Samme fugl set Børstrup Hage ved Gilleleje kl. 05:16. Fuglen havde ikke specielt travl og nåede tilsyneladende aldrig Klint, hvor der blev kikket forgæves i perioden 09:40 – 11:03.
Hermed set hvert andet år i dette årti. Vores første maj fund. De 9 iagttagelser er fordelt på ikke mindre end 8 måneder, november er topscorer med 2, medens feb, mar, apr og jul endnu står på 0. Skal traditionen følges, kommer næste 2011 rimeligvis i juli.
Fundet bringer den danske total op på 54, d.v.s. vi står for (eller måske rettere er med på) knapt 17 % af samtlige observationer i DK – en andel, vi vist ikke kommer i nærheden af for nogen som helst andre arter. Artens relativt mange forekomster i Kattegat underbygges af de 93 svenske fund – vel den eneste havfugl, der er mere hyppig i Sverige end her i landet?

DOFBasen:2009

2009:  Sodfarvet Skråpe  Puffinus griseus  (1, 513, 60)
Et rigtigt fint år: 23/9 13, 24/9 11, 25/9 2, 28/9 5, 1/10 4, 4/10 14, 5/10 10 og 9/10 1 alle Korshage.
Evaluering i forhold til sidste år model må lyde: De 8 observationsdage er fjerde højeste antal (3 år med 9 dage) og de 14 er syvende største dagstotal – og endelig er der selve vurderingen af årstotalen, der må siges at være helt oppe og ringe. Hidtil højeste var 1993 med 55.
Generelt bør det bemærke, at året bød på mange rigtig gode observationer. ”Moderat” vind, fuld sol og lange observationer af fugle, der var rimelig tæt på.
Kikkes der på årssummerne ses, at der slet ikke er de samme ekstremer som for Mallemukken og havfugleåret 1997 bekræfter dette – for den Sodfarvede var det blot et godt år.

Sammenlignes årstotalerne med Mallemukken, bemærkes hvor tæt de to arter ligger hos os. Det er påfaldende, hvor mange år forekomsten er helt ens. Diagrammet viser antallet af Sodfarvede i forhold til antallet af Mallemukker.
.
Der er forbavsende som de to arter følges ad. Gennemsnit værdier for de 37 år er 0,78, dvs ret tæt på 1 (samme forekomst). Mallemukkens to topår giver som ventet små værdier 1993 (0,18) og 1997 (0,09). Begge år var også fine for Sodfarvede, hvilket jo kunne forventes, da de begge arter er stormfugle, men i 1993 sås alle Mallemukker i januar, medens de Sodfarvede sås i efteråret, så tilfældigheder må også spille ind. En egentlig yderligere analyse skal ikke foretages her, men kunne måske være et tema engang i fremtiden.

DOFBasen:2009

2009:  Almindelig Skråpe  Puffinus puffinus  (0, 44, 2)
13/6 07:56 1 V (HBR, JHC) og 5/10 10:54 1 V til rast (smed sig på vandet) og rimeligvis samme fugl V igen 12:45 begge Korshage (JB, HBR, LB, TPA, KR, EVR).
Junifuglen blev inden set både ved Rågeleje (06:55), Liseleje (07:32) og Kikhavn (07:50). Den meget lille tidsforskel mellem Kikhavn og Korshage skyldes, at Korshagefolkenes obsfokus er betydelig mere østligt – tidligere har der for mere sjældne havfugle været eksempel på, at en fugl (Kuhls) er set samtidigt fra de to lokaliteter.
Sikkerheden for at det var samme fugl, der sås 5/10 baseres på, at den begge gange kom så tæt på land, at man næsten skulle tro, at det var en Balear. Flere af de vel efterhånden ret garvede observatører var enige om, at det var den bedste Almindelige Skråpe, de nogensinde havde set – så alene denne fugl bar stort set dagen.
Ses i relation til mængden af blæst og antallet af Sodfarvede, tyder også årets observationer på, at der er relativ større chance for at finde en Almindelig i forbindelse med sommerblæst.

DOFBasen:2009

2009:  Skråpe sp  Puffinus non det  (1, 25, 2)
Første ubestemte skråper siden 2003: 24/9 08:19 1 V (LB) og 28/9 15:25 1 V (LB) begge Korshage. Kommentarer kan ses i DOF-basen.

DOFBasen:2009

2009:  Stor Stormsvale  Oceanodroma leucorhoa  (1, 114, 4)
Fjerde art på stribe med tal over normalen.
29/9 2 V (08:44, 08:52) (JHC, KR), 5/10 16:33 1 V (JB, CG) og  9/10 11:03 1 V (JB, EVR) alle Korshage.
Selv om Korshage er en god havfuglelokalitet, er denne art ikke nem. Årets høst ligger i den pæne ende.
De 22 år vi har set Store Stormsvaler fordeler sig som følger mht. antal fugle:

De helt store år med hhv. 9, 19 og 54 fugle ligger efterhånden en del tilbage i tiden (hhv. 1985, 1983 og 1997).

DOFBasen:2009

2009:  Sule  Morus bassanus  (17, 8638, 569)
Rettelse 2008: 17/10 204 (ikke 193) – korrekt i Fugleåret 2008, men desværre ikke i Rørvig rapporten.
Simpel sammentælling af årets dagsmaks af trækkende hhv. rastende fugle ved Korshage fordelt på måneder ses af nedenstående tabel:

I forhold til de sidste par år en total i den mere beskedne ende (tredje laveste tal indenfor i sidste 7 år). Tallet må dog anses som et minimumstal. Dels var tællingerne af Suler på flere dage besværet af, at trækket foregik i et yderst moderat tempo – ofte afbrudt af kortere rastperioder, dels var der godt med andre fugle at kikke efter. Endelig betyder det en del, at for flere observatører er det blot dagstotalen, der er rapporteret, hvilket begrænser mulighederne for at finde det reelle antal, der er passeret.
Større dage (>20): 23/9 24, 24/9 55, 25/9 47, 27/9 21 rast , 28/9 77, 29/9 47, 1/10 55, 4/10 26, 5/10 22 og 9/10 105. Sammenligning med f.eks. Mallemuk og Sodfarvet viser, at det ikke er de samme dage, der nødvendigvis er de bedste hos de forskellige arter.
Diagrammet over antallet af fugle pr år viser ligeledes de sidste 7 års meget stabile forekomst. I de forudgående 30 år, er der kun to år (1984 og 1995), der når tilsvarende niveau. Yderlige bemærkes, at stigningen er kommet pludselig uden nogen form for forvarsel. De sidste fire år inden rekord året 2003 kan jo ikke just kaldes prangende.
I relation til omtalen under de andre stormfugle, bør 1997 bemærkes – et ganske ordinært år for Sulen.

17-03-23 LB Justering af trk-tal mar 5 (4), aug 8 (9) og okt 223 (231). Årstotal 512 (520).

DOFBasen:2009

2009:  Skarv  Phalacrocorax carbo  
Forårstræk på Korshage gav i tidsrummet marts – april 74 fugle, der trak øst eller nordøst.
Største antal fugle pr. måned i Hovvig: Antallet i maj måned er ynglepar/optalte reder.

Ynglefugle: Bestanden er i 2009 optalt til 1083 ynglepar/optalte reder i kolonien i Hovvig, hvilket er en nedgang i forhold til de 1132 ynglepar/optalte reder fra 2007 (optalt af PG), men en fremgang i forhold til de 974 ynglepar/optalte reder der blev optalt i 2008 (PG)
Det er en fremgang på 109 par fra 2008 til 2009. Øgningen er alene sket i den sydlige ende af kolonien. Her er fremgangen på 156 par, hvorimod der i den oprindelige del af kolonien er sket et fald i ynglepar (PG).
Det bliver interessant om Skarvkolonien ved Hovvig er ved at indfinde sig på et niveau omkring 1000 - 1100 ynglepar. Det må fremtiden vise.
Derudover er der følgende max observationer:
Dybesø  28/2 12 rast.
Rørvig Bugt: 1/7 18 rast og 5/12 16 rast.
Flyndersø Kyst: 20/10 125 rast og 5/12 108 rast.

DOFBasen:2009

2009:  Rørdrum  Botaurus stellaris  (2/2, 26/26, 1/1)
Der er 4 observationer af Rørdrum fra Hovvig. Observationerne er listet her:

Som det fremgår af tabellen blev der hørt paukende Rørdrum i februar og oktober. Herefter blev den observeret 1 gang i både marts og oktober. Det er mest sandsynligt at antage, at det drejer sig om samme individ.
Da Hovvig er hyppigt besøgt, kan det undre, at Rørdrummen ikke høres oftere, end det er tilfældet. Som tidligere antaget, kan det skyldes, at energien skal bruges på at yngle i stedet for at underholde fuglekiggere. Siden der ikke er behov for at territoriehævde sig, kunne det tyde på, at der kun er tale om max 1 ynglepar.

DOFBasen:2009

2009:  Silkehejre  Egretta garzetta  (0, 7/7, 1/1)
9/7 1 rastende (PG). Den ottende Silkehejre for området. Helt i tråd med de forrige fund, drejer årets fund sig om en endagsfornøjelse, hvilket er mere reglen end undtagelsen som f.eks. i 2007.
De tidligere fund er fra perioden 13/5-29/6, så her kan vi konstatere, at vi har fået Hovvigs første juli fund.

DOFBasen:2009

2009:  Sølvhejre  Egretta alba  (0, 5, 3)
27/4 1 trækkende øst Korshage (LB).
8/5 1 fouragerende, derefter trækkende mod øst Hovvig (AF, JS).
24/6 1 ad sdr rastende Hovvig (JHC, CG, KES, JS).
Det er fjerde år i træk med begge hvide hejre i Hovvig. Til forskel fra 2008 har der i 2009 kun været endagsfund af Sølvhejre. Hvad der i 2008, med langtidsstationære fund af Sølvhejre, kunne give håb om muligheder for et tilbagevende fænomen med hvide hejre i Hovvig, må man sige, at 2009 kun har budt på 4 hvide hejre dage.
Den trækkende Sølvhejre fra Korshage 27/4 er første fund uden for Hovvig.

DOFBasen:2009

2009:  Fiskehejre  Ardea cinerea  
Træk på Korshage:

Dette års forårstræk med 70 fugle er lavere end både 2007 med 114 fugle og 2008 med 110 fugle.
De største antal af rastende Fiskehejrer i Hovvig på månedsplan er listet her.

Som det fremgår af tabellen, ser det ud til at max antallet af Fiskehejre i Hovvig skal registreres i september og oktober.
Som noget helt nyt, har der i år været 4 ynglepar i Hovvig (PG).

17-03-23 LB Samlet efterårstræk 2/8 - 29/11 26 fordelt på 15 obsdage.

DOFBasen:2009

2009:  Sort Stork  Ciconia nigra  (0, 7, 1)
15/4 17:10 1 trækkende nord Nykøbing by.
Det er kun andet fund i dette årtusinde. Det første var i år 2000.
Fuglen blev opdaget kl. 17.10 fra Nykøbing af EVR. Fuglen blev set i kredseflugt mod nord, hvor den formentligt er fløjet ud over Kattegat. Fra kl. 17.15 blev der ikke set mere til årets eneste stork.

DOFBasen:2009