Brugerværktøjer

Webstedsværktøjer


nyheder

RF Blog

DOFbasen midlertidigt lukket - men du kan alligevel se observationer her

DOFBasen er desværre stadig lukket mht visninger af observationer, men hvis du ønsker at se vores Rørvig observationer her på hjemmesiden, kan du benytte følgende lille fif:
1) Først åbner du DOFbasen i et vindue og logger på
2) Herefter åbner du vores hjemmeside i endnu et nyt vindue.

Så skulle der gerne dukke en masse spændende observationer op.

Hvor mange rekords har vi egentlig i DOFbasen?

Jeg kastede mig over opgaven , og selv om det var lidt af en mundfuld, så var den overkommelig, når man først havde fundet en god metodik.
Vælg tabeller i menuen til venstre (flere) og du finder resultaterne nederst under ”Diverse oversigter”.
Da disse oversigter kun giver et øjebliksbillede, og flere glædelig nok er i gang med at indtaste ældre observationer, vil vi være taknemmelige for et praj, når man er færdig med et år, så vi kan få oversigterne ajourført.
Selv er jeg gået i gang med at indtaste de oplysninger jeg har liggende fra før Rørvigrapportens tid, dvs t.o.m 1972. Disse tal har oftest bare fremgået som udokumenterede tal i de fleste sammenhæng. Desværre ligger jeg ikke inde med alt materialet selv, men jeg håber, at også EVR og Sten Asbirk vil grave i deres arkiver.

Obs fra DOFbasen

DOFbasen har problemer med hacker-angreb.

Det betyder desværre at du på denne side kun kan se den sædvanlige liste af obs hvis du er logget på DOFbasen.

Det kan du gøre her: Log ind på DOFbasen

Hvis du ikke er oprettet som bruger af DOFbasen, så følg vejledningen her: Brugeroprettelse i DOFbasen

Opfølgning på ynglefund af Rødrygget Tornskade

På baggrund af det sene forår kom de Rødryggede Tornskader sent frem, med deraf sen redebygning og yngel. Normalt kan udfløjne unger ses fra primo juli, men i år er de først kommet frem hen over midten af måneden. Endvidere har sommerens dårlige vejr med lave temperaturer, kuling og regn nok ført til at antallet af succesfulde ynglende fugle er reduceret. Enten er yngleforsøget gået tabt eller også er der kun 1 – 2 unger.

Følgende ynglepar og unger er registreret.
Ved samtlige ynglefund er der set voksne fugle med føde i næbbet på vej til rede.

Korshage:

Et par helt oppe NØ for det nordligste sommerhus. Reden forladt, og ingen unger registreret.
Et par nord for sydklitten. To unger set.
En ungfugl er registreret umiddelbart øst for parkeringspladsen. Redested ukendt.

Langesøengen:

Et par på ”Korshagen´s” grund overfor Gyvelbo. 3 unger set

Skansehage:

Et par i sommerhusområdet syd for ”Per Henriksens hus”. Ingen unger registreret.
Et par på Skansehage. Ingen unger registreret.

Søndervang:

Et par syd for skydebanen. Ingen unger registreret.

Nakkehage:

Et par i sommerhusområdet øst for P-pladsen. Ingen unger registreret.

Nakke Syd:

Et par på Rishøjvej i området syd for vejen umiddelbart før sommerhusområdet. Ingen unger registreret.

Slettermosegård:

Et par i det sydlige del ud mod fjorden. En unge set.
Et par i hegnet langs stien syd for bevoksningen på det høje areal. (Bevoksningen hvor Aften/Lærkefalkene holder til). Ingen unger registreret.
Et par øst for den store bevoksningen nord for ovenstående. En unge set.
Et par i hegnet mellem ovenstående to sidste. En unge set.

Konklusion:

I alt 13 par som er en fremgang på 5 par i forhold til sidste år, og langt over de for få år siden 4 par. Parret på Langesøengen eller den enlige unge øst for parkeringspladsen kan stamme fra nyt yngleforsøg af parret der forlod området NØ for det nordligste sommerhus.

Der er desværre kun registreret 9 unger fordelt på 6 kuld. Men da kontrol af ynglesucces ultimo juli/primo august, på grund af vejret, har været begrænset kan der sagtens være flere par der har haft ynglesucces.

Undertegnede modtager gerne meldinger om yderligere ynglefund ligesom at bemærkninger/tilføjelser til ovenstående modtages med tak.

Venlig hilsen
Peter Ellegaard Larsen
Mail: pel@rfst.dk

Stort Drama i Hovvig

Vores Havørnemor kom ind fra vestsiden af sydbassinet i trætophøjde og fortsatte ned over rørskoven, det virkede som om den var på jagt efter bytte. Da den nåede rørkanten udså den sig en Grågås, forsøgte at slå på vandet. Grågåsen opdagede ørnen og gik i luften for at undslippe, men ørnen fortsatte jagten og slog den i luften. Ørnen prøvede at få godt tag i fuglen og det lykkedes efter at have vendt lidt rundt på den at slå en klo i kroppen og den anden i vingen, men byttet var alligevel for tungt for ørnen, så den blev trukket mod vandet, så den til sidst måtte slippe Gåsen.

Ørnen fortsatte mod syd og lod gåsen være, så hvis ikke den blev for slemt skadet, reddede den livet i denne omgang.

Hele forløbet vises med billedserien og dramaet varede kun 10 sek.

Dennis Olsen















Atlas 2015

Tabellen med oversigt over vores Atlaskvadrater er nu opdateret med 2015 resultaterne. Vi ligger ganske pænt, men der er stadig flere arter at finde i de fleste kvadrater. For de fleste arter er lavet et direkte link til artskortet i Atlasbasen.
Vi kan konstatere, at vi er helt færdige med 5 arter (Blishøne, Solsort, Musvit, Rødrygget Tornskade! og Skovspurv).
For 12 arter (Knopsvane, Grågås, Gråand, Strandskade, Stor Flagspætte, Bysvale, Hvid Vipstjert, Tornsanger, Blåmejse, Spætmejse, Gråkrage og Stær) mangler der kun at blive fundet en „3“ i et kvadrat.
Der skal lyde en opfordring til at tale kvadratansvar for et kvadrat længere nede i Odsherred, idet der er store huller i dækningen her.

Tårnets dag

Traditionen tro afholdt vi for 10'ende gang tårnets dag på den tredje søndag i august fra kl. 6:00 - 12:00.
Vejret var ikke det bedste med en del regnbyger, heraf en enkelt kraftig.
Da arrangementet blev meldt ud med meget kort varsel var tilslutningen ret begrænset, der var dog dækning i alle seks timer.
Vi registrerede 4 nye arter for dagen: Sølvhejre, Snegås, Atlingand og Ravn og har nu set 134 på denne august dag i løbet af de ti år - vel ganske flot.
De faste årlige arter (set alle år) blev reduceret med 4 (Toppet Skallesluger, Musvåge, Tårnfalk og Rørspurv).
Vi regner med at gentage arrangement til næste år, måske meldt lidt bredere ud - så det også får lidt pr effekt.

Lasse Braae

Ynglefund af Rødrygget Tornskade‏

På baggrund af det sene forår kom de Rødryggede Tornskader sent frem, med deraf sen redebygning og yngel. Normalt kan udfløjne unger ses fra primo juli, men i år er de først kommet frem hen over midten af måneden. Endvidere har sommerens dårlige vejr med lave temperaturer, kuling og regn nok ført til at antallet af succesfulde ynglende fugle nok er reduceret. Enten er yngleforsøget gået tabt eller også er der nok kun 1 – 2 unger.

Følgende ynglepar er registreret i løbet af juni/juli måned. Status omkring ungeproduktion følges op.

Korshage:

Et par helt oppe NØ for det nordligste sommerhus.
Et par nord for sydklitten. En unge set.

Skansehage:

Et par i sommerhusområdet syd for ”Per Henriksens hus”.
Et par på Skansehage.

Søndervang:

Et par syd for skydebanen.

Nakkehage:

Et par i sommerhusområdet øst for P-pladsen.

Nakke Syd:

Et par på Rishøjvej i området syd for vejen umiddelbart før sommerhusområdet.

Slettermosegård:

Et par i det sydlige del ud mod fjorden. En unge set.
Et par i hegnet langs stien syd for bevoksningen på det høje areal. (Bevoksningen hvor Aften/Lærkefalkene holder til)
Et par øst for den store bevoksningen nord for ovenstående.
Derudover muligvis et par i hegnet mellem ovenstående to sidste. En han er set adskillige gange.

Ved samtlige ynglefund, på nær det ekstra på Slettermosegård, er der set voksne fugle med føde i næbbet på vej til rede.
Altså i alt 10 – 11 par som er en fremgang på 2 – 3 par i forhold til sidste år, og langt over de for få år siden 4 par.

Undertegnede modtager gerne meldinger om yderligere ynglefund ligesom at registrering af unger fra ovenstående par modtages med tak.

Peter Ellegaard Larsen
Mail: pel@rfst.dk
Mobil: 20 26 34 10

Obs forår 2015

Vi går meget snart i gang med gennemgangen af obs fra 1. halvår 2015.
Vi vil derfor bede om at du indtaster dine obs fra denne periode senest lørdag den 4. juli.

B-arter

Vi har føjet to „nye“ arter til vores artsliste !
Vi er dermed oppe på 310 ABC-arter.

Atlas III

Ynglesæsonen er allerede i fuld gag for de tidlige arter. Vi har en række „huller“ vi gerne skulle have fyldt ud. Husk der er ikke andre end dig, der taster dine observationer ind i Atlasbasen.
For at gøre det lidt nemmere at se, hvad der mangler, har vi oprettet en oversigt under tabeller, der viser, hvad der er registreret i de enkelte kvadrater i de 3 Atlasundersøgelser. Husk denne tabel er manuelt ajourført, så hvis du registrerer nye ting, bedes du venligst ajourføre tabellen - eller bede undertegnede om at gøre det.

Lige nu er der fuld gang i de redebyggende kragefugle.
Rågen mangler som sikkert ynglende i 3 kvadrater - er det rigtigt?
Også Husskade og Gråkrage mangler som sikker i enkelte kvadrater.

Der er ledige kvadrater umiddelbart vest for Nykøbing. Så hvis du ikke allerede er med i projektet kan du endnu nå at booke et kvadrat tæt på.
Der er flere spændende steder i den øvrige del af Odsherred, hvor der godt kan gemme sig noget morsomt.

29/3-15 LB

Nyheder på hjemmesiden

Der er nu mulighed for at se daglige træktal for alle år. I første omgang indeholder træktabellerne alle de tal, der har været publiseret i rapportene igennem årene. Yderligere tal vil blive tilføjet hen ad vejen.

Du kan nu også se vores månedsstatistik over, hvor mange arter der er set på de enkelte lokaliteter. Denne statistik opdateres hver måned umiddelbart efter månedsskiftet.

Du finder begge de nye tiltag som menupunkter i menuen til venstre under hhv „Tabeller“ og „Obs fra DOFbasen“

11/2 2015 LB

Dagbogen

Se mere om dagbogen under 1 januar nedenfor.

2 januar

Det blev ikke til så meget her. Ovre på den anden side har de dog haft en del Suler og Mallemukker, så mon ikke der skulle være bedre held i morgen.

Også fint med flere gåsearter op Ringholms marker.

Selv har jeg arbejdet lidt på at booste min Boligbirding liste. En ganske underholdende fornøjelse her først på året. Skal opfordre flere til at deltage. Indtil videre er Odsherred slet ikke kommet på kortet i denne lille konkurrence. Er muligt at se forskel på fuglelivet i Nykøbing og Rørvig? I Rørvig kunne vi få deltagere i stort set alle ender af byen – vil der være forskelle? Konkurrencen kunne måske også vise lidt om de arter vi normal ikke får gjort så meget ved, f.eks. hjem har Gråspurv i sin have her om vinteren? Hos mig er der i alt fald ikke nogen – de dukker først op, når foråret nærmer sig.

Chancerne for lidt ordentlig havobs skulle være til stede i morgen og vel især på søndag.

God weekend.

LB

1 januar

Først og fremmest et rigtig godt og fuglerigt Nyt År til alle RF’ere.

Formålet med denne nye rubrik er at skabe lidt mere liv på vores hjemmeside. Den er først og fremmest tiltænkt en feltornitologisk vinkel, hvad bød dagen i dag på af spændende ting – og ikke mindst hvor eller hvad kan/skal man satse på i morgen – det sidste efter ønsker fra flere sider.

Hvem skal skrive/bidrage til dagbogen?

Alle der har lyst. I første omgang er det undertegnede der lægger tekster på, men alle har lyst kan få adgang til at skrive – kontakt KES.

2014 blev et rigtigt fint år for RF – især foråret. Som det nok er rygtedes godt nok til at redaktionen har besluttet at lave den årlige rapport endnu engang – den bliver nr 42 i rækken – i sandhed en flot serie! Det er ’same procedure as last year’ – der dog åbent for nye skribenter. Hvis du er interesseret i at deltage kontakt JB. Arbejdet med rapporten starter med det traditionelle forfattermøde 10 januar.

Vi laver udtræk til bearbejdning fra DOFbasen en af de nærmeste dage – så hvis du ikke er færdig med tastning af sidste års materiale er det ved at være tid.

Vejret i dag har ikke været det bedste, men der er dog kommet et par ”godbidder” i bogen: Tyrkerduen kurrer – det førte spæde forårstegn og en bekræftelse på at lyset er vendt. En tur i skoven gav en del Korsnæb – dog kun små, men ude på Korshage havde de mere held – en fin flok på 14 Hvidvingede. Dagens topscorer blev dog en Lille Skallesluger i Dybesø (EVR) – vel året første ’overraskelse’.

Udsigterne for i morgen er heller ikke for lovende, men mon ikke det kan blive til lidt lommer og lignende i den vestlige kuling de lover især om eftermiddagen. Selv om det suser i træerne kan formiddagen måske bruges til at finde nogle Hvidvingede Korsnæb – der er ingen der ved, hvor længe de bliver.

Hvis du har ønsker/ideer til dagsbogen så send et par linjer til

			Lasse Braae

start

Citronvipstjert

Rørvig er forårstrækkets næstbedste lokalitet i Danmark

Citronvipstjerten (Motacilla citreola) er udbredt over store dele af Asien – fra Kanin-peninsula´en over centrale Asien – Tomsk og Altai sydpå til Mongoliet videre til europæiske Rusland. Allerede i 1980´erne var der i Rusland tegn på, at arten spredte sig vestpå (Cramp et al. 1988). Arten vurderedes som meget sjælden i store dele af Europa, og det stod således skrevet: ”Most vagrants to western Europe occur September – November. Apart from isolated breeding records, very few spring records (Finland, West Germany, Poland and Austria” (Cox and Inskipp 1978, Cramp et al. 1988). Meget er sket sidenhen.

Idag ved vi, at arten har ekspanderet kraftigt og den yngler nu i det gamle Livland – Estland, Lithauen og Letland. Fund de senere år bl.a fra Sverige – specielt Uppland, Västmanland, Södermanland etc – viser at man på formode en snart kommende ynglebestand af arten i dette område. Bølgen, eller rettere fugle på forlænget træk i forårets østlige og nordøstlige normaltrækretning, vil ganske naturligt ramme ind omkring Stockholm og de nævnte län vil formentlig først ”opluge” en potentiel ekspansion.

Frem til årtusindeskiftet 2000 var der i Sverige registreret 171 Citroner og Finland havde 181 bogført – arten var i Finland allerede taget af SU-listen meget før, nemlig i 1994 – det er 20 år siden. Arten er betydeligt sjældnere på de Brittiske Øer, hvor der dog var opregnet 124 fugle (SOF 2003, Sällsynta Fåglar i Sverige, p. 238).

Ser vi lidt nærmere på de danske fund, kan vi konstatere at der er ca 51 fugle /fund (SU 1981-2012, SU´s hjemmeside) i Danmark. Jeg har opsummeret fundene i 4-5 års perioder, og figuren dokumenterer fremgangen også herhjemme. Især efter år 2000 er der sket meget – rekordåret hidtil var 2012 med 7 fund (SU 2012) – et år, hvor arten atter gæstede Rørvig.

Citronvipstjert 1981-2014

Det første fund i Danmark blev gjort ved Skagen i juni 1981. Derefter har der været spredte fund og ikke årligt frem til 2000 som nævnt – og især de seneste 4-5-6 år er der sket en markant fremgang. Fundene fordeler sig på 32 forårsfund (62,7 %) og 19 efterårsfund (37,3 %).

Skagen er den ubetingede bedste lokalitet for Citronen, da de har ikke færre end 16 forårsfugle. Dernæst kommer Rørvig (Korshage-Flyndersø) med 3 fund. Der er to lokaliteter, der har 2 fund om foråret og det er Busemarke, eller Busene, Møn samt Dalegårdsbruddet, Bornholm. Yderligere 9 lokaliteter har registreret arten om foråret. Så kikker man på forårsmaterialet, er Rørvig næstbedste location i Danmark.

At Skagen er bedste lokalitet for arten skal ses på baggrund af artens markante fremstød fra øst – bølgen, eller som nævnt ”forlængerne” kommer fra Livland, brager ind i det centrale Sverige, som foran nævnt – og fortsætter bølgen vestpå – ja, så rammer fuglene ud over Kattegat og naturligt ind i Skagen, som nærmeste land – ø-effekten er skam også meget vigtig her. Skagen har desuden mange folk på banen hele foråret – og jo flere folk, der er ude at lede efter spændende arter, desto flere Citroner bliver der naturligvis registreret.

Citronvip på Flyndersøengen – Henrik Nielsen
Citronvip på Flyndersøengen. Foto: Henrik Nielsen

I Rørvig har vi tre godkendte Citronvipstjerter:

17. maj 1999 – adult han trækkende Korshage, efter flere trækforsøg kl. 5.05. Det var Citron nr 14 i Danmark.
8. maj 2012 – adult han rastende ved Flyndersø-mudderfladen, hvor den opholdt i 20-30 min (se foto ovenfor). Herefter sås fuglen flyve ud mod Korshage og passerede p-pladsen. Den blev set af en del folk, der i forvejen var ude i området.
28. april 2014 – adult han trækkende Korshage kl. 6.04.

At vi i Rørvig kun har set hanner hænger flot sammen med resultaterne fra det øvrige Skandinavien, og Europa i øvrigt. Eksempelvis har svenskerne i deres forårsmateriale opgjort det til 68 % hanner (SOF 2003, p. 239) – af de aldersbestemte iøvrigt lå 42 % på adulte hanner, og resten på 2k fugle. Det formodes, at hannerne er mere motiverede for forlænget træk i starten af en såkaldt expansions-periode (SOF 2003, p. 239) – måske for at tage potentialet i øjesyn når man når frem.

Fordelingen af Citroner på regioner fremgår her:

Citronvipstjert forår 1981-2014

Nordjylland – Frederikshavn, Lønnerup Fjord, Skagen etc – står for 54 % af alle Citronvipper og kan forklares på basis af ovennævnte ekspansions teorier. Næstbedste region er Sjælland med 18 % af fuglene – eller rettere, hver femte fugl der ses i landet er på Sjælland.

Der er ingen tvivl om, at vi i de kommende år skal kikke godt og grundigt efter Citronvippere i lokalområdet. Især mudderfladerne ved kystområder nær Flyndersø, er oplagt til den næste fugl. Også mudderfladerne nedenfor tårnet i Hovvig er kandidat til næste fugl .

Med feltornitologisk hilsen

Erik Vikkelsø Rasmussen, 2014/08/15

start

Sydlig Nattergal 2/5 2014

- og hvordan man kender forskel på kald af Nattergale

Indledningvis skal bemærkes, at observationen endnu ikke er behandlet af DKU's Kvalitetsudvalg.

Under en morgentur rundt om Flyndersøengen denne dag havde jeg fornøjelsen af en meget vokal Nattergal. Den sad i en stor busk lige syd for vejen, der hvor Markskellet munder ud i Korshagevej. Jeg blev straks klar over, at dette var en lidt usædvanlig Nattergal. Den blev bare ved med at sige noget. Typiske høje tynde ”i” lyde med den karakteristiske nattergaleknarren iblandet med jævne mellemrum. Umiddelbart gav den en hidsig fornemmelse – uden at jeg dog kunne sige, hvad det var specifikt, der bevirkede dette. Tre gange brød den ud i egentlig sang, men hver gang så kort, at den lige præcis ikke kunne bestemmes med sikkerhed, men klangfarven på sangen gav helt klare associationer i retning af Sydlig Nattergal. Det lykkedes også at se fuglen flere gange, men kun i glimt som forventet en havstor brunlig sag – helt klart en Nattergal - måske var halen noget rustrød – men igen, ikke set god nok til en 100% diagnostisk bestemmelse. Jeg havde dog hørt den kalde uafladeligt i adskillige minutter, så bestemmelsen burde ikke være svær, når jeg kom hjem til noget sikkert kildemateriale.

Ved hjemkomsten greb jeg fat i Svenssons ”Fugle i felten” og det var lidt af en nedtur at læse: Sydlig Nattergal advarer med et pibende let opadgående ”yihp” og et knurrende ”errrr”, medens Nattergalen advarer med et gennemtrængende gnistrende ”ihp” og et hårdt knurrende ”errr” – det var altså ikke meget klogere jeg blev.

Derfor ud igen først på aftenen i et forsøg på at høre noget ordentlig sang. Fuglen snakkede stadigt lystigt videre, men synge ville den ikke. Mørket begyndte at sænke sig, nu måtte den da komme i gang, men nej – i stedet begyndte den at bevæge sig mod SV igennem vegetationen og var kort efter uden for hørevidde – det lykkedes ikke at finde den igen.

Jeg ville ikke opgive helt, så da jeg fik tid gravede jeg min stemme bibel Andreas Schulze’s (17) CD’ere ”Vogelstimmen (fra Europa, Nordafrika og Forasien)” frem og voila – Sydlig Nattergal spor 2 sad lige i øjet, men da Nattergalen også (stort set) kan sige de samme lyde kan man så være helt sikker?

Sekvenserne med kald for de 2 arter på ovennævnte CD samling ligger ikke så langt fra hinanden. De enkelte lyde ligner hinanden, men Nattergalen er ikke helt så kontinuert i sine lydytringer. Jeg kan heller ikke erindre at nogensinde have hørt en Nattergal herhjemme, der har været så insisterende. Jeg har hørt masser af Sydlige Nattergale sydpå, men kan ikke med 100% sikkerhed udtale mig om fugle, der kun har kaldt – de er altid slået over i sang, så kaldene ikke har haft betydning for bestemmelsen.

Den pibende lyd hos de to arter er klart forskellig.
Nattergalen er meget mere spids og tynd i det og noget grov (ikke velklingende), medens en Sydlige har meget mere blød ilyd i sit kald og er mere melodisk (velklingende) – en forskel der også går igen i det generelle indtryk, når de to arter synger. Der indgår faktisk lignede lyde i sangen hos den Sydlige, så ikke så underligt, at kaldene gav klare associationer i retning af denne art.

Den knurrende ”err” er betydelig mere problematisk. Hos Nattergalen høres de mere enkeltvis, medens den Sydlige oftere kommer med dem i serier. Nattergalen går helt klart på en ”e” lyd, medens den Sydlige nærmer sig noget en ”æ” lyd.

Har forsøgt at finde nogle illustrative eksempler fra ”Xeno-canta”.

Pivende kald Nattergal:
http://www.xeno-canto.org/142675
http://www.xeno-canto.org/103769
http://www.xeno-canto.org/87125
http://www.xeno-canto.org/144543

Det er ikke lykkedes at finde en Sydlig, hvor der ikke også er en knarren.

Knarren Nattergal:
http://www.xeno-canto.org/149938
http://www.xeno-canto.org/91171

Knarren Sydlig Nattergal:
http://www.xeno-canto.org/175952

Blandede kald, Nattergal
http://www.xeno-canto.org/25848
http://www.xeno-canto.org/152506
http://www.xeno-canto.org/27290

Blandede kald, Sydlig Nattergal
http://www.xeno-canto.org/187710
http://www.xeno-canto.org/184114
http://www.xeno-canto.org/165744
http://www.xeno-canto.org/148859
http://www.xeno-canto.org/148779
http://www.xeno-canto.org/146716

Som et PS kan nævnes optagelser, hvor sangen angives som utypisk, f.ex:

http://www.xeno-canto.org/176967
http://www.xeno-canto.org/176966

der dog skulle være til at bestemme. Værre er det med denne:

http://www.xeno-canto.org/135038

Sagde du Nattergal?

Ja helt nemt er det ikke. Selv om materialet på ”Xeno-canta”. Er meget stort, vil jeg anbefale at høre ovenstående tyske CD, hvis det er muligt – her synes jeg forskellen på de to arter illustreres meget fint.

start

Rødrygget Tornskade 2014 (indsatsart)

2014 bliver et meget stort år for Rødrygget Tornskade. Større end for 3 år siden (6 par).
De 2 store år har i øvrigt til fælles, at artens hovedankomst lå stærkt forsinket (begge år forsinkelse på den østlige trækrute, tørke i Somalia, regnhelvede på Balkan). Kan derfor ikke lade være med at genlufte teorien om, at Rødrygget Tornskade i disse år ankommer i avanceret yngle-mode, og derfor kan etableres meget hurtigt fremfor at være alt for kritiske og trække videre.
8 par ser ud til at være årets resultat, mest har der været tvivl om antallet af par på Korshage. Fremgangen er på den sydlige del af halvøen, hvor der bl.a. er bonus på naturplejen ved Slettermosegård.

 Korshage 2014-05-22. Foto DO
 Korshage 2014-05-23. Foto DO
Rødrygget Tornskade. Korshage maj 2014. Foto DO

Par 1: Korshage (nord/midtfold) hun med 2 1k 23/7, han måske præderet.

Par 2: Korshage. Længe 2 hanner på Korshage, desuden par i parring omkring tidligere slåenkrat og samtidig etableret par sydligere (HVR oplyst). Også i den tidlige fase par omkring Flyndersø. Herefter lidt usikkert men 23/7 ser PEL 2 ungeførende hunner: ovenstående par 1 + hun med 3 1k nær P-plads.

Par 3: Søndervang - par hele perioden syd for skydebanen, 9/7 par med 1 1k.

Par 4: Slettermosegård. Klassiske par ved kysten og han med 2 1k set 16/7.

Par 5: Slettermosegård. Nyetableret par længere inde mellem skov og sø. 16/7 ses han med 4 1k.

Par 6: Nakke Syd (Rishøjvej). Således 28/6 han+hun med føde til unger, 9/7 parret + 1 1k.

Par 7: Nakke Hage (øst for Hagen). 4/7 par med føde til unger. Ingen oplysninger om evt. udfløjne unger (9/7 1 han).

Par 8: Hovvig (bag skovløberhuset), 5/7 han + hun, rede imidlertid præderet af kat.

Især PEL har været flittig og målrettet med Tornskaderne og KES holder især øje med Slettermosegård.

1k-fugle bliver ofte længe i territoriet, så endnu tid til måske at få suppleret oplysninger om yngleresultaterne. Alle obs af Rødrygget Tornskade er interessante! Lige nu vides at kun 1, måske 2 af parrene er slået fejl.

Jørgen (B)

start

Atlas Rørvigkvadrater

Jeg har savnet en samlet nem overskuelig oversigt over atlasregistreringer i vores områder. Øverst under Atlas i tabeller (findes under ”flere” i tabelmenuen til venstre) finder du et forsøg på at rode bod på dette. Håber du også synes at det er en hjælp.
Tabellen dækker alle tre atlasundersøgelser, så du også kan se, hvordan det gik i de forrige. Fra Altas I har jeg brugt nogle kontrollister jeg har liggende, medens alle oplysning for Atlas II er taget direkte fra bogen. For arter der er registreret i begge undersøgelser kan man ikke se hvilken kategori, der er registreret, heraf de mange type ”2” registreringer i Atlas II.
Vores sydvestlige kvadrat (sydvest hjørnet af Nakke) hører med under Anneberg kvadratet, så en del af registreringerne i dette kvadrat ligger uden for vores område. Har også tilladt mig at tage vores nærmeste nabokvadrat (Klint sø – herunder Nygård Sø) med, idet det jo kan fremvise en af de mere spændende registreringer i år.
Tabellen viser, at der stadig er noget at komme efter i stort set alle kvadrater. Måske har du allerede supplerende oplysninger stående i notesbogen.
Tabellen viser et øjebliksbillede af oplysningerne i Atlasbasen – og den skal derfor løbende opdateres. Hvis du tilføjer registreringer til Atlasbasen – bør du derfor gøre undertegnede opmærksom på ændringen – eller bedre selv rette i tabellen. (Der er også mulighed for at der er tilkommet registreringer, medens jeg har udarbejdet tabellen)
Tabellen burde vel også indeholde opsummeringer af henholdsvis gruppe 1, 2 og 3 registreringer i hvert kvadrat, men det kan jeg ikke lige få til at virke – så jeg håber på hjælp fra en ekspert i regneark.

Lasse Braae, 2014/06/24 09:48

start

Lundsanger lukker foråret 2014

SKOVOMRÅDET PARADISDALEN HAR GJORT DET GODT I 2014: SKOVMÅR, PIROL OG LUNDSANGER

8/6 blev en Lundsanger fundet af KES (ikke overaskende!) i den gode skov ved Myntestien syd for Langesømosen. Sang livligt fra positioner højt i træerne. Det er vores hidtil seneste forårsfund af Lundsanger, hvor alle tidligere 8 forårsfund har ligget i sidste uge.
af maj. Det sene tidspunkt kunne give håb om en flerdagsfugl, men endnu engang var den væk dagen efter.

Som vanligt havde arten fundet kvalitetsskov, men det er første gang den er truffet hernede i dette område, der benævnes Paradisdalen.
Den kystnære del af dette område var stedet for en fantastisk dag-rastende Skovmår i marts. Og her endte årets eneste Pirol syngende 23/5 efter tidligere om morgenen at være hørt af JS hjemme fra matriklen fra østligste Højsandet.

Et vejrskift nogle dage efter Lundsangerdagen fik hurtigt stemningen til at skifte. Kølig nordvest – og minsandten straks en Almindelig Skråpe fra Korshage.

Superforåret 2014 var forbi. Men der er jo altid huller. Lille Fluesnapper og Blåhals blev for eksempel ikke fundet. Begge kan nås til efteråret

Jørgen Bech, 2014/06/23 08:28

start

Stylteløber yngler!

18/5 er der Hvidvingede Terner i Hovvig og en gruppe ornitologer er fortrukket til broen væk fra støjniveauet i tårnet. Men kom mere end hurtigt tilbage, da Ole Søgaard forpustet kommer løbende og meddeler, at han netop har set 2 Stylteløbere i området ud for tårnet. Og dér stod de i indledningen af en lokal karriere, der skulle blive yderst interessant.


Hovvig 2014-05-18. Foto: KB

Det bliver klart, at det er et par, hannen silkeblank i det sorte, hunnen mere brunsort og med mindre markant hovedtegning. Den næste time rakker de rundt i Hovvig og når blandt andet at efterse Ringholm/yderdæmningen inden de ender i Hovvigs norddel, der bliver hovedbasen. Her kan fuglene ses i hvert fald frem til 19/5 kl. 20:35. 20/5 er de væk, men kun for 21/5 at blive genfundet i Nygaard Sø af Kristian Bruus Jensen, der i år har gjort det til sit speciale at finde store, spektakulære og sjældne vadefugle.

Den lille nyanlagte sø var nærmest designet til Stylteløber. De vegetationsløse øer var allerede opdaget af bl.a. et Klydepar og Små Præstekraver. Det går hurtigt. 24/5 redebygning, parring og aggressiv territorial adfærd. 25/5 rugning indledt! De kommende uger samme billede. Hun ruger med korte afløsninger af han. Han vogter og afviser med stort temperament krager, måger og lignende.
Søen er imidlertid ikke stabil og vandstanden - designet til + 1 meter - stiger langsomt. Et skybrud kunne have druknet yngleforsøget, men der er tørke, og det svinger over til netto-fordampning. 16/6 – efter 22 dage – klækkes alle 4 æg til 4 fine pull. Kortbenede og solide fouragerer de fra dag ét vogtet af forældrene. Spændende hvor mange der når frem til at blive flyvefærdige juv.


Nygård Sø 2014-06-18. Foto: Carl Bohn

Søen kommer sandsynligvis til at udvikle sig med vandstandsstigning og tilgroning. Stylteløber er en omkringstrejfende art med opportunistisk valg af yngleplads. Så der er mange grunde til at nyde dette år som unikt i Nygård Sø.

Arten har helt klart ekspansive tendenser mod nord. Fra at være et kæmpe-hit er det nu en årlig om end sjælden gæst i DK. I 1992 sås en Stylteløber trække på Korshage af en enkelt observatør, så det var stort at få fuglen ned i Hovvig. I 1994 sås det første yngleforsøg i DK, da et par lagde et æg, men forsvandt fra Tipperne. Fra 2005 hyppigere fund af omkringstrejfende par. I 2012 lagde et par æg i en lille forladt grusgrav i Nagbøl i Sønderjylland, men reden blev præderet af Blishøne. I 2013 gennemførte et par for første gang ynglecyclus i Lille Vildmose og et par lurmærkede danske Stylteløbere blev flyvedygtige.
Og så i 2014 opfanges et par af Hovvig og slår til på en fin yngle-satellit i form af Nygård Sø.

Jørgen Bech, 2014/06/23 08:25

start

Invasion af Hvidvinget Terne

16/5 – 18/5 2014 væltede det ind med observationer af Hvidvinget Terne. En invasion var i gang – og den var større end den historiske invasion i 1997 (over 2000 fugle). Dagene var præget af en let vestlig vind og det stod hurtigt klart, at Rørvighalvøen lå uden for trækkets motorvej. 16/5 toppede Ulvshale møn (ca. 450), Vestamager (over 200), men også flokke i f.eks. Holløse Bredning og Selsø. I løbet af 17/5 er der ca. 700 gennem Lille Vildmose og 18/5 flokke i klitsøer syd for Skagen.

Frem for desperat at køre rundt efter de flygtige terner bed de lokale sig fast i Hovvig. De måtte komme – og de kom. I alt 31 Hvidvingede Terner blev set i Hovvig fordelt 16/5 5, 17/5 0, 18/5 24 og 19/5 2. Flere fugle havde kun få minutters ophold. Lå pludseligt fouragerende for så at stige højt til vejrs og forsvinde. De fugle der blev registreret tilgå/afgå kom fra sydvest og forsvandt mod øst. Især 18/5 kunne 7, siden 9 fugle ses i en længere rastperiode. Æstetisk jo noget af det smukkeste…..

Invasionens årsag må ses i det voldsomme vejr i Østeuropa. Oversvømmelser i det sydøstlige Polen og nabolande kan have fået flokke til at fortsætte mod nordvest. Arten er nomadisk og kan trække højt og hurtigt over meget store afstande. En anden mulighed er at store flokke er trukket vest om det ekstreme lavtryk over Balkan i denne periode og er kommet op over en mere nordvestlig kurs.

Arten var ikke set på Rørvighalvøen siden 2007 og totalen fra tidligere invasioner og småfund var 48. Et formidabelt gensyn. I det hele taget kogte det den 18/5 i Hovvig. 2 Stylteløbere, 24 Hvidvingede Terner, 1 Hedehøg og om aftenen en syngende Drosselrørsanger. En god dag i vigen.
Den 21/5 kom vinden så i øst og focus skiftede til Korshage og Hvepsevåger mm.
Var der nogen der talte om super-foråret 2014!!!



Hovvig 2014-05-18. Foto DO

Jørgen Bech, 2014/06/23 08:08

Diskussion

, 2014/03/17 08:09, 2014/03/17 09:57
Denne nyhedsside er stadig under udvikling.
Desværre har det vist sig umuligt at lade den være åben for kommentarer fra alle.
Der gik kun et par timer før de første rene spam-beskeder dukkede op :-(
Du kunne skrive en kommentar hvis du var logget ind.
nyheder.txt · Sidst ændret: 2014/11/23 12:11 af kes