RF Blog
- 2023:
- 2022:
- 2021:
- 2020:
- 2019:
- 2018:
- 2017:
- 2016:
- 2015:
- 2014:
0 indlæg i oktober 2024
Hvad skal vi – især – kikke efter de næste 5-15 år i Rørvig
For nogen tid siden skrev jeg en lille artikel, der tog udgangspunkt i efterårskratlusk i Rørvig gennem de seneste 15-20 år. Den dokumenterede, at det bestemt kan svare sig at lede efter sjældne fugle i lokalområdet også om efteråret og resultaterne må betragtes som absolut tilfredsstillende. Artiklen kan idag læses på RF´s hjemmeside www.rfst.dk og på www.club300.dk, som også har opdateret den for den interesserede læser.
For 14 dage siden fremsendte jeg nogle såkaldte 5-års planer, hvilket jo bare laves for sjov og som rent kuriosum. Det samme blev jo gjort i 1975 og igen i 1980 – dengang tog det udgangspunkt i om det i det hele taget var muligt, at opnå magiske 300 fuglearter for vores lokalitet omkring årtusindeskiftet. Iflg JB´s indledning i Rørvig rapporten 2017, er status i dag 316 rene A-C arter for vores lokalområde. Operationen lykkedes.
Når jeg tidligere har sammenlignet med Skagen og Blåvand – for bare at tage et par eksempler, er der mange der har ”taget sig til hovedet”. Man kan naturligvis ikke sammenligne Skagen med Rørvig – eller omvendt – var meldingen. Men, man skal huske på, at vores holdning til at såkaldte ”Skagens-arter” – altså arter, der kun kan ses på Skagen og ikke andre steder - der tidligere antoges aldrig nogensinde at ville komme til at optræde i Rørvig, i de seneste år har ændret sig. Tvivlerne er gjort til skamme. Hvis man nævnte, at disse arter måske kunne komme forbi Rørvig – har folk ”grint af en” i det skjulte – men tænk over, hvad vi sammen reelt har præsteret i de seneste år af såkaldte tidligere kun-Skagens-arter: Ådselsgrib, Sortbrynet Albatros, Sortstrubet Drossel og Nonnestenpikker. Der kunne såmænd godt nævnes et par stykker mere.
Realiteterne er sådan, at ved en målrettet indsats og ved at sætte sig grundigt ind i potentialet, ihærdighed, fastgroede daglige rutiner, stædighed og høj aktivitetsniveau, focus, focus og atter focus, er det reelt muligt at skabe resultater. Ikke kun på arbejdsmarkedet, salgsbudgetter – men i aller højeste grad også indenfor ornitologien. Det er den virkelige verden. Se blot hvad Mandø er blevet til ved hjælp af – focus.
De seneste 5-års perioder har produceret følgende nye Rørvig arter:
- 2005 – 2009: Nilgås, Amerikansk Skarveand, Middelhavsmåge, Kaspisk Måge, Hvidskægget Terne, Grønspætte, Brun Løvsanger og Ørkenstenpikker.
- 2010 – 2014: Stribet Ryle, Steppehøne B og Sneugle B.
- 2015 – 2019: Sortbrynet Albatros, Amerikansk Sortand, Ådselsgrib,Sortstrubet Drossel, Nonnestenpikker og Dværgværling.
Denne artikel tager udgangspunkt i, hvad det er mest realistisk at finde – hvilke arter kan det svare sig at bruge energi på at lede efter i vort lokalområdet i de kommende år. Hvor skal indsatsen sættes ind – hvor er mulighederne størst. Oversigten i 1980 viste, at flere af dem som vi troede ville kikke forbi (f.eks Rødhalset Gås, Fuglekongesanger) endnu ikke er fundet. Til gengæld har vi fået andre, som ingen havde regnet med.
Jeg har gennemgået en del SU-rapporter og dels Sällsynte Fåglar i Sverige (SOF 2003) for at se nærmere på potentialet. Der er jo størst chance for at nappe en Rødhalset Gås, der idag ses hvert år i landet fremfor en Bartramsklire, hvor der kan gå 100 år før den næste kommer forbi i Danmark. Men ellers er vort potentiale faktisk ret stort.
Lad os se på de primære muligheder - et par eksempler:
Rødhalset Gås Branta ruficollis. Arten behøver ingen særlig præsentation, da vi har talt om den flere gange tidligere. Arten ses idag årligt i Danmark og der er en tendens til hyppigere forekomst på øerne. Hver gang vi tæller gæs, skal der tjekkes for Rødhalset Gås. I Sverige passerede man 200 Rødhalsede ved årtusindeskiftet.
Brilleand Melanitta perspicillata. Arten har været notorisk sjælden på Sjælland gennem alle tider, men de senere år, er arten blevet mere hyppig med fund fra Asserbo, Kikhavn, Lumsås, Gniben og Vesterlyng. Af de ca 46 fund der er fra Danmark, er kun 2 fra Sjælland (SU 2016, Netfugl). Men især vintrene 2016 og 2017 / 2018 har der været flere observationer. Udviklingen for landet generelt ser således ud:
Brilleand Danmark, ikke helt opdateret med seneste fund, SU 2016, Netfugl.
Som det fremgår af tendenslinien ses en markant stigning i forekomsten og hyppighed, idet SU har taget højde for potentielle gengangere. Kun 5 % af fuglene er frem til 2015 set på Sjælland, men med ændring i forekomsten som vi har været vidne til i de senere år, er arten klart på potentiale listen for Rørvig i de kommende år.
I Sverige er der registreret 47 fugle frem til 2000 (SOF 2003) og de fleste ses i april og maj måned. Hvilket er forskelligt fra Danmark, hvor de fleste som bekendt ses under efterårs- og vintertællingerne. De fleste i Sverige ses ved kysterne om foråret når Sortand og Fløjlsand kommer retur.
Brilleand 3k, Eskebjerg Vesterlyng (Foto: Lars Andersen).
Opskriften: Ved enhver andefugle tælling på de traditionelle lokaliteter, skal der kikkes grundigt efter denne art. Hannerne er nemme at opdage og bestemme. Oplagte steder er Kysten udfor Plantagen, Flyndersø nordkyst, Korshage og Skansehage. Der er kun at komme igang!
Blå Glente Elanus caeruleus. For ikke så mange år siden var denne art slet ikke set i Skandinavien, men efter førstefundet i 1998 i Skagen, er arten konstateret i stigende hyppighed i både Danmark og Sverige. Idag er der set 13 Blå Glenter i Danmark – i 2016 var der 3 fugle (SU 2016).
Blå Glente, Gedser (Foto: Klaus Malling Olsen).
Sjældne rovfugle ses kun uhyre sjældent i Rørvig, men efter at Ådselsgribben faldt på plads i 2017, er det på tide at kikke lidt i krystalkuglen. Hvis man skal give et bud på den næste nye rovfugleart for vores område, kunne det ad åre blive en Blå Glente, der ses stadig oftere i Danmark og Sydsverige. Tilmed er vi en god rovfuglelokalitet i forårsmånederne, hvis ellers vindforhold tillader det.
Opskriften: På dage med lun vind fra sydøst og syd fra ultimo marts, april og maj, skal vi være på mærkerne. Arten er set ved Gilbjerg for et par år siden og kom med en lunere luft og vind fra syd – sydvest. Havde der været en spids mere sydøst i vinden kunne fuglen være kommet over Korshage. Vi skal være på stikkerne i perioder” når et vindue åbner sig” med lun søndenvind. Arten kan også ses om efteråret, men det er naturligvis primært i perioder med varmluftsgennembrud i april, at vi skal nappe denne art.
Taigapiber Anthus hodgsoni. Danmark har i alt 12 fund af denne eksklusive art, hvoraf næsten alle er set i Sydvestjylland – Blåvand. Arten er aldrig set på Sjælland, men Rørvig har meget fine habitater og muligheder for denne art. Jeg så den selv ved Blåvand for nogle år siden og bemærkede habitaten.
Taigapiber, Ho, Blåvand (Foto: Ib Jensen).
Opskriften: Vi har samme habitat i forbindelse med Flyndersø – pilekrat og spredte små birketræer med våde enge, der ligger lige ud til Kattegat kysten. Mit bedste bud er, at Taigapiper skal nappes her – kan tjekkes fra grusstien, der deler Flyndersø. Tjek dagligt alle pibere omkring månedsskiftet september / oktober. En dag napper vi den her. En anden mulighed, er Skansehage med kun lidt buskbevoksning og små strandsøer. Vær agtpågiven ved enhver sen ”Skovpiber” omkring 1/10 på Taiga-habitat de kommende år. Så napper vi den.
Alpejernspurv Prunella collaris. Denne art har vi bestemt mulighed for at finde. Populationerne i Tatra bjergene, Karpaterne og Bøhmen ankommer til ynglelokaliterne i april / maj måned og næsten hvert år, forekommer der fugle på forlænget træk i forårets nordlige normaltrækretning – de såkaldte ”forlængere”, der ryger for langt helt op til Finland, Sverige og Danmark.
Ved at kikke nærmere på alle de fund, der foreligger i Danmark, kan man målrette indsatsen. Yderdatoer er 10/4 Christiansø og 11/5 Blåvandshuk. Der er en ”skævert” 21/6, som er udenfor nummer. I Sverige har de 11 Alpejernspurve frem til 2003 – i 2016 var der et influx med 3 fugle på en og sammen lokalitet – Stenshuvud, Skåne, og Sverige har nu 19 fund til og med 2016 (SU 2017). På Sjælland kan anføres, at Gilbjerg har to fugle og Spodsbjerg ligeledes to fugle. Men Rørvig - har nul.
Opskriften lyder på: Der skal dagligt ledes efter denne art fra ca 10/4 og frem til ca 15/5 på strækningen Korshage klitterne, buskads mv omkring p-pladsen, hele nordlige kyststrækning ud til Kattegat og frem til Dybesø nordkyst. Husk at tjekke tagrygge, skorstene og tagrender på sommerhusene når man går forbi.
Alpejernspurv, Spodsbjerg (Foto: Claus Halkjær).
Asiatisk Ørkensanger Sylvia nana. En art vi bestemt har mulighed for at finde. I Danmark har vi 4 fund af denne eksklusive art, heraf har Sjælland 2 fugle – Stængehus, Tisvilde (1994) og Saltholm (1998). Fuglene ses altid i det yderste klitområde, hvor de huserer i bl.a rynket rose. I Sverige er der set 11 fugle frem til år 2000 (SOF 2003, p. 303). Det er en ret sent forekommende art og sidste halvdel af oktober og november måned, er tidpunktet for at nappe arten – i perioder med østenvind. To af de danske fund, er dog fra forårsmånederne, herunder har Skagen 1. Finland har 9 fugle i alt.
Opskriften: ordinær daglig kystkontrol af alle hybenrose ansamlinger, der ligger lige ud til Kattegat kysten i maj, oktober og november (nærmeste bevoksning ud til havet). Ad åre bør det give ”en enkelt”. Vi har fine habitater, ikke kun på Korshage, men hele Flyndersøkysten og ja, hele Plantagekysten kan udemærket huse en enkelt fugl. Problemet er her, at vi aldrig tjekker rynket rose-krattene udfor Plantagen.
Asiatisk Ørkensanger, Skagen
Fuglekongesanger Phylloscopus proregulus. Arten udgik af SU-listen for ca 25 år siden. Ses hvert år i Danmark, og Sverige har for længst passeret 1000 Fuglekongesangere i landet. Ved årtusindeskiftet havde man 968 fugle. Vi skal naturligvis stadigvæk lede efter denne phyll, især i perioden 10-25 oktober, hvor de fleste fugle ses. Formentlig mest realistisk at finde i østenvindsperioder med stille vejr og mange småfugle. Vi har ledt efter denne art årligt og i årtier siden i hvert fald 1982, hvor det første store influx i DK indfandt sig. Arten skal fortsat have stor focus.
Sibirisk Bynkefugl Saxicola maurus /stejnegeri. et vanskeligt artspar, der er ved at blive splittet yderligere. Lort, fjer og DNA er nødvendigt for endelig bestemmelse. Men med de mange Sortstrubede vi efterhånden ser og i det perspektiv, at Rørvig altid har været en rigtig god Bynk lokalitet med fine habitater, ligger det i luften at en Sibirisk absolut er en mulighed.
Opskriften: tjek alle bynk ultimo maj og sene fugle om efteråret – typisk september og oktober. Kik efter overgumpen – den skal være ”ren” og ustribet. Enten hvid/lysbeige, eller rustorange. Skal suppleres med fotos.
Pileværling Schoeniclus rusticus. Arten yngler med en rimelig bestand i Finsk, Norsk og Svensk lapland, især i det østlige Finland, er der fortsat en pæn population, men dog vigende flere steder. I Danmark er der indtil nu set 52 fugle, der fordeler sig således:
Det fremgår af lagkagen, at hovedparten af de danske fugle er set på Bornholm – det vil sige Christians Ø med hele 46 % af samtlige danske fund.
Som det fremgår var der større inflow i 1990´erne sammenlignet med de andre 10-års perioder. Udviklingen fra 1960 og fremefter skyldes bedre optik, bedre viden og analyse, langt bedre feltbøger, veluddannede og erfarne ornitologer, så udvilingen er givetvis reel. Desværre kan man så tilføje, at nedgangen helt sikkert også er reel, og skyldes bl.a vigende bestande i Skandinavien.
Pileværlingen er helt klart en art vi skal kikke godt og grundigt efter. Vi ligger generelt godt til småfugle i Rørvig, selvom tik-værlinger generelt er super sjældne i vort område.
Opskriften: alle rastende værlinger skal tjekkes grundigt i maj måned og ikke mindst september, der er topmåned for Pileværling. Korshage spidsen i træktiden, men ellers kan arten dukker op alle steder – Skansehage, Flyndersø, Hovvig, Slettemose etc.
Pileværling, Mandø (Foto: Henrik Pedersen).
Det var blot et par eksempler på arter, som vi idag mangler på vores artsliste. Der kunne nævnes mange andre. Om 10 – 15 år vil det nok vise sig, at nogle af de nye kommende arter vil være blandt de ovennævnte, men formentlig også flere, som vi aldrig havde drømt om kunne komme forbi vores lokaliteter. Tjah, her tænkes f.eks. Gåsegrib, Triel, Hætteværling med flere.
Det er jo det, der gør fugle kikkeriet så spændende. Nyt kan dukke op – alt kan ske.
Med feltornitologisk hilsen – og til inspiration
Erik Vikkelsø Rasmussen.
Efterårs kratlusk i Rørvig
Status, resultaterne og potentialet
Rørvig halvøen er vel nok i brede kredse mest kendt for sit forårstræk og havfugletræk om efteråret. Det er veldokumenteret i mange årtier, og idag kan vi næsten læse på vejrudsigten, hvornår vi skal sidde et par timer og få registreret nogle Fiskeørne, eller et par Sodfarvede. Man kan sidde og vente på vinddrejningen, vejrændringen etc og rykke ud et par timer – så er Sodfarvet i bogen. Vores viden idag om forårstræk og efterårstræk i lokalområdet er meget stor. Desuden har vi opnået stor viden omkring, hvilke dage det kan svare sig at lede efter Hortulaner, Karmindompapper, tælle duer og andet. Jeg har selv den opfattelse, at med vores nuværende viden er målet næsten fuldt – forstået på den måde, at der givetvis ikke dukker meget nyt op i de kommende år på den front. Det meste er idag veldokumenteret via næsten 50 års feltarbejde i Rørvig og underbygget, beskrevet i rapporter år efter år. Der kan altid opnås en ny rekorddag for Ringdue, Fiskeørn eller lignende, hvis man venter længe nok, men overordnet og generelt set, er der givetvis ikke meget nyt at hente.
Atlas 3, der er løbet af stablen 2014 – 2017 er færdigt, og nu er det blot af vente på bogen, der kommer om nogle år. Vores lokale ynglefugle er der rimeligt styr på, men der kan jo altid dukke en ny ynglefugl op – og andre kan forsvinde af f.eks. klimatiske årsager, habitatforringelse, forstyrrelser eller lignende.
En vinkel lokalt, der først lige er startet og som under ingen omstændigheder er endeligt belyst og undersøgt til bunds, er de såkaldte ”tilfældige gæster” om efteråret. Vores focus har nemlig altid været at få styr på forårstrækket primært, få forårstallene og arterne på plads, efterårstrækket sekundært, men med markant focus på havfuglene. Efter at Storskråpen i 1993 og Sortbrynet Albatros i 2017 kom på plads, hvad er så den næste havfugl, som vi har mulighed for at se – altså sådan realistisk set? En disciplin der er ”understimuleret” af mange og ikke særligt højt prioriteret – er kratlusk om efteråret i lokalområdet. Og potentialet er enormt. Igennem årene 1970 – 2000 blev der sporadisk set arter som Storpiber, Hvidbrynet Løvsanger etc, men efter år 2000 er der opnået resultater lokalt, som man ikke tidligere troede var muligt på vores lokalitet – det var kun super lokaliteterne Christians Ø, Blåvands Huk og Skagen, der kunne producere sjældne arter på stribe i en årrække. Men der er vendt op og ned på dette billede de sidste 10 – 15 år. Rørvig kan sagtens være med i det fine selskab, og vi har idag adskillige arter på listen – en meget smuk buket, som ikke engang Skagen endnu har produceret.
Med denne lille artikel, der har focus på de sjældne efterårsgæster, vil jeg se på resultaterne – hvad har vi opnået, status – og hvad er vores potentiale i de kommende mange efterår.
Udgangspunktet har været at gennemgå Fugleåret for relevant information og inspiration – den ordinære årsrapport samt SU rapporterne, der giver et fingerpeg på hvad vi kan forvente, eller hvad vi især skal kigge efter i de kommende årtier ved en målrettet indsats. Også SOF 2003 er gennemgået for potentiale. Men hvis der skal vises resultater, kræver det daglig focus i lokalområdet, hvis projektet skal lykkes. Ordinær daglig kystkontrol er nødvendigt!
Resultater
Lad os se på resulaterne først – i de fleste tilfælde er kun efterårsrekorder medtaget, vel vidende, at flere arter også er set om foråret. Arter som vi har set om foråret (f.eks. Rosenbrystet Tornskade*, Citronvipstjert*, Hvidskægget Sanger* etc), er ikke medtaget her, da vi endnu ikke har efterårsrekorder af disse arter. Men de er reelt også på potentiale listen. Arts SU-godkendte fund er som altid markeret ved *.
Hvad har vi så af resultater, status – lad os kikke lidt på det:
Korttået Lærke * Calandrella brachydactyla. Arten var rimelig regelmæssig i 1980-1990´erne i Danmark, men var i de efterfølgende år på vej ud af landet. De sidste 3-5 år er arten dog dukket op igen, herunder et ynglefund på Rømø. Vi har opnået følgende efterårsfund: 6/10 1996 1 rast – trækforsøgende.
Storpiber * Anthus ricardi. Efter første fundet den 29/9 1974 har vi registreret i alt 34 fugle, heraf 3 såkaldte forårs- og vinter fund.
Fra at være en super sjælden og nærmest tilfældig gæst i Danmark i 1970´erne – som jeg husker det var fundet den 29/9 1974 nr 7 i landet, er arten blevet mere regelmæssigt forekommende og de senere år næsten årlig. Tendenslinien viser pil opad, og udviklingen er gældende for hele Danmark.
Vi har super habitater gældende for denne art. Ikke kun Korshage, der opsnapper trækkende fugle fra havet, men også hele Flyndersø engen og stranden, der ligger direkte ud til Kattegat suger enhver piber til sig. Også Skansehage har flere gange vist sig som en ret god Storpiber lokalitet.
Arten forekommer altovervejende i september måned (38 %) og oktober (59 %). Dette svarer helt til artens forekomst på landsplan. Udviklingen for denne art er tilfredsstillende og Rørvig kan også her været godt med.
Men, hvor er det lige vi ser de Storpibere. Det fremgår af nedennævnte ”lagkage”. Bemærk, at her er alle fund inclusive forårs- og vinterfund med fordelt på lokaliterne, og det skal også tilføjes, at der er gengangere (N: 38). Endelig skal tilføjes, at der er set flere Storpibere lokalt, der aldrig er registreret i DOF-Basen – så det reelle tal er højere end de officielle 34 fugle. De uregistrerede ligger på niveauet ca 3-7 fugle med forbehold for gengangere. Bedste lokaliteter er som ventet Korshage (50 %) og Flyndersø engen (16 %).
Storpiber på Skansehage (Foto: Dennis Olsen).
Ørkenstenpikker * Oenanthe deserti. Super sjælden efterårsgæst, men i Rørvig har vi skam to fund af denne eftertragtede art: den 27/10 2007 1 rst udfor Plantagen ved Dybesø og den 1/11 2010 1 rst Korshage. Der foreligger kun 4 fund i alt af Ørkenstenpikker på Sjælland, og Rørvig har taget de 2! De to øvrige er taget ved Ishøj og Gilbjerg. Danmark har i alt 19 fund af denne art, så den er fortsat en mega raritet i landet. Blåvand har dog 3 fugle og Skagen 0. Sverige har i alt min 25 fugle frem til år 2000 (SOF 2003, p. 267). Rørvig området har super habitater for Stenpikkere – vi har altid mange rastende fugle både forår og efterår. Det er kun et spørgsmål om, hvor mange år der går før Rørvig har Ørkenstenpikker nr 3 på listen – mit gæt og bedste bud er, at den sidder mellem Korshage og Dybesø nordkyst en ultimo oktober dag.
Ørkenstenpikker på Korshage, den 1. november 2010 (Foto:Dennis Olsen).
Ørkenstenpikker ved Sandflugtsplantagen udfor Dybesø, den 27. oktober 2007 (Foto: Klaus Bjerre).
Nonnestenpikker (endnu ikke godkendt af SU) Oenanthe pleschanka. Fortsat en super raritet af 1. kaliber, og i efteråret 2017 lykkedes det af finde fuglen: den 31/10 – 6/11 2017 1 rastende ved Skansehage – ny art for Sjælland og Danmark´s 10. fund. En længe ventet art er faldet på plads for Rørvig´s vedkommende. Sverige har 19 fund frem til 2000 (SOF 2003, p 263) – næsten alle svenske fund er fra ultimo oktober.
Nonnestenpikker, Skansehage, den 31/10 2017 (Foto: John Rieland).
Sortstrubet Drossel * Turdus ruficollis. Vi har foreløbigt 1 fund: 3/11 2016 1 1k hun rastende kortvarigt kun 200 m syd for Korshage´s p-plads sammen med Silkehaler, Vindrosler og Sjaggere. Sjælland har 9 fund af denne mega-sjældne drossel og det kan tilføjes, at Skagen har 2 og Blåvand 1 fugl. Sverige har 18 fugle frem til 2000, men den er mere regelmæssig i både Norge og Finland. Arten har altid været i mine tanker – vi har fine drossel habitater og ofte stort drosselfald, som vi næsten årligt oplever i april og maj, herunder super-dage med Ringdrosler, og en dag – så sidder der en Sortstrubet Drossel på Nørrevang, eller i folden ved transformatorstationen. Men, det var således lidt af en overraskelse, at det så blev et november fund.
Vandsanger * Acrocephalus paludicola. Denne art er måske den allervigtigste – og sværeste – af alle de kratluskerarter, som vi har registreret: den 5/9 2004 1 1k ved grusstien, Flyndersø ved Korshage. Folk taler stadigvæk om dette enestående fund – så sent som for 14 dage siden ved Blåvand, kom Freddy hen til mig og sagde, at han stadigvæk ærgrede sig over, at han ikke kørte på vores Vandsanger – en DK-art han formentlig aldrig får. Det var super-godt fundet af KES, der viste skarphed og agtpågivenhed på rette sted og tid, og arten er en af vores helt store stjerner efter min vurdering. Vi kan selvfølgelig prøve af finde fugl nr 2 langs Flyndersø i de kommende år, men tror aldrig at vi finder en Vandsanger til – ikke i felten. Danmark har 33 fund af denne art, men kun 2 fugle er fra Sjælland – en fra Klydesøen, den anden fra Rørvig. Blåvand og Christians Ø er formentlig de bedste lokaliteter for denne art med flere fund hver, Skagen har 0. I Sverige er der set 23 Vandsangere frem til år 2000 (SOF 2003, p. 322) – stort set alle ringmærkede fugle på Øland.
Vandsanger, Flyndersø ved Korshage, den 5/9 2004 (Fotos: Jørgen Scheel og Knud Erik Strange).
Brun Løvsanger * Phylloscopus fuscatus. Efter vores første fund den 14-15/10 2006 ved p-pladsen på Korshage, blev der 24/10 2017 fundet en fugl mere. Denne holdt til i tæt krat af rynket rose, tjørn, brombær og små birke (dette fund er indsendt, endnu ikke behandlet af SU). Vi har altså 2 fund lige nu, og det er fremragende set med Sjællandske briller. Idag er der registreret 51 Brune Løvsangere i Danmark, hvoraf kun 7 på Sjælland (se Netfugl og SU-rapporterne). Ishøj, Gilbjerg, Klarskov, Klint og Stevns har hver 1 fugl. Men Rørvig har 2. Der er ingen tvivl om, at med en ihærdig indsats i de kommende år, er det en art vi ligger godt for, især krattene ud til Kattegatkysten er giftige, og vil formentlig producere fugl nr 3 om nogle år. Det er jeg helt sikker på.
Brun Løvsanger har optrådt hos os sidste halvdel af oktober, hvilket er kulminations tidpunktet for arten i Danmark. Næsten alle fugle i landet ses på dette tidspunkt.
Brun Løvsanger på Korshage, den 14/10 2006 (Foto: Lars Jensen)
Lundsanger * Phylloscopus trochiloides. I Rørvig har vi idag registreret 11 Lundsangere, hvoraf kun 1 fund er fra efteråret: den 21/8 2004 set og hørt Hovvig. En svær art at nappe i august / september, med mindre man ringermærker, og da vi ikke gør dette for tiden, er chancen for fugl nr 2 meget svær.
Lundsanger fra Højsandet, 31/5 2013 (Foto: Dennis Olsen).
Hvidbrynet Løvsanger * Phylloscopus inornatus. Arten er i klar fremgang i disse år – en udvikling, der ikke kun ses i Danmark, men også i det øvrige Nordeuropa. Hvidbrynet har altid været svær i vores område, og den dag idag ved vi ikke hvorfor. Første fugl blev registreret som ringmærket den 28/9 1978 1 ex, og i årene efter er det med hiv og sving lykkedes os, at få i hvert fald 13 fugle på bøgerne. Efter at flere observatører har været ude at rejse og dermed fået mere erfaring med arten, herunder artens kald, kombineret med artens fremgang, har gjort det nemmere, at få fugle registreret. De 13 fugle fordeler sig således:
Artens forekomst er helt i tråd med med billedet i hele Danmark med prime time primo oktober. Men det skal også tilføjes, at det er meget underligt at vi kun har to fugle i september måned i alt. Det burde være muligt at finde nogle flere på de stille dage med småfuglefald i sidste halvdel af september. Især habitaterne ved Nakke Hage, skov og krat ved Skansehage etc er formentlig rigtig dårligt belyst. Aktiviteten her skal op!. Men som også JB udtalte i foråret da vi drøfte sjældne fugle, jamen sjældne fugle – de er jo - sjældne . En af nyopdagelserne i de senere år er, at flere fugle er nappet i sommerhusområdet mellem Dybesø og Flyndersø. Måske lidt af en tilsnigelse, idet HVR så en fugl her i efteråret 1995. Men, aktiviteten i dette område skal opprioriteres, især i september – november måned er det vigtigt. I oktober 2017 blev der også nappet en Brun Løvsanger her – så potentialet i dette område, er endnu ikke belyst ordentligt.
Tendenslinien dokumenterer udviklingen lokalt og underbygges igen af udvikling i landet som helhed.
Hvidbrynet Løvsanger, Rørvig lyng (Fotos: Jørgen Scheel og Dennis Olsen).
Himalayasanger * Phylloscopus humei. Arten har skiftet navn en del gange, og nogle af os kender den bedre under navnet Hume´s Sanger. Never mind, denne super-sjældne fugl har Rørvig 1 record af: den 29/10 – 2/11 2003 Hovvig – og kunne studeres fra tårnet - er også en af vores ”stjerner”. Danmark har idag 26 fund af denne art, hvoraf de 3 fugle er fra Sjælland. Gilleleje og Stevns har hver en godkendt fugl og Stevns har yderligere en, der vist endnu ikke er indsendt. Men Rørvig´s fugl i 2003 var nr 2 for Sjælland, og var dermed et superfund. Arten er fortsat meget sjælden og har ikke oplevet samme fremgang i landet, som fætteren Hvidbrynet Løvsanger. Svenskerne har kun 20 fund i alt frem til 2000, Finland kun 16 og Norge 4 (SOF 2003, p 317) – næsten alle i månedskiftet oktober / november. Det burde være muligt for os, at nappe fugl nr 2 på de stille ultimo oktober dage i de kommende år. Hvis man hører en ”Hvidbrynet” omkring 1/11, skal man udvise agtpågivenhed.
Krognæb * Pinicola enucleator. En anden type efterårshit, der er betinget af andre udløsende faktorer i forbindelse med forekomsten. Så vidt vides, skyldes artens forekomst ikke, som de øvrige nævnte arters omvendt træk i forhold til efterårets normaltrækretning, der for phylloscopussernes vedkommende er mod sydøst (Sydøstasien), men formentlig fødemangel i de normale overvintringsområder. Krognæb er en invasionsart – nogle år kommer der større mængder ned i Sverige og helt til Småland. Meget sjældent og med mange års mellemrum rammer invasionerne og influxet Danmark, således bl.a i 1998, 2004 og 2012. De to sidstnævnte år 2004 og 2012 lykkedes det for os, at få et par registreringer af arten. Den største flok i vort område var den 4/11 2012 med 4 1k/hun ved Myntestien. Med de seneste informationer, er der her i november 2017 mulighed for en gentagelse, da en invasion er i gang. Arten nappes ved at følge fuglenes udvikling – når de rammer Skåne (se Artportalen f.ex), skal man ud på de stille dage. De største muligheder er nok på Korshage, Skansehage og Plantagekysten (ved sydøstenvind).
Dværgværling * Emberiza pusilla. Endelig lykkedes det: den 24/10 2016 1 ex Rørvig By. En art vi har kikket efter i årtier, så den var meget ventet. Lokaliteten, derimod, højst uventet. Nemlig hjemme i en have hos JW, hvor den fløj mod en rude. Den burde kunne findes igen, især ved Flyndersø nordkyst hvor der altid raster mange Rørspurve og Gulspurve. Men, arten er meget sjælden på Sjælland.
Dværgværlig i Rørvig By (Foto: Jes Wilhelmsen).
Det var så de største resultater vi har opnået på aktiviteten efterårs kratluskeri. Her skal man huske på, at disse observationer er kommet i hus via 1000-vis af timer i felten gennem årtier – et resultat af 50 års feltarbejde i Rørvig. Men, aktiviteterne slutter her – vi skal ikke sove på laurbærrene. Nu kommer vi nemlig til det mest spændende, der er
Potentialet:
Generelt er potentialet meget stort i vores område – enormt. Vi skal her se på de primære potentielle arter, som jeg ser det – dem der er størst chance for at vi kan finde. De lidt mindre sandsynlige ser vi på senere. Hvis drømmene skal opfyldes om efteråret, kræver det alle mand af huse, ordinær daglig kystkontrol af alle hegn, buske, haver, hybenkrat etc - altså på dage, hvor der er en reel mulighed. Følg med dagligt i den ornitologiske udvikling og resultater, det kræver dagligt focus og målrettethed – og energi. Selvom man synes, at der hele tiden kun er Gærdesmutter og Tornirisker at notere, skal man blive ved. År efter år – og lige pludseligt, som når man næsten er ved at give op – er det lønningsdag. Lad os se på, hvad der kan ligge i ”lønningsposen” næste gang:
Taigapiper Anthus hodgsoni. Danmark har i alt 12 fund af denne eksklusive art, hvoraf næsten alle er set i Sydvestjylland – Blåvand. Arten er aldrig set på Sjælland, men Rørvig har meget fine habitater og muligheder for denne art. Jeg så den selv ved Blåvand for nogle år siden og bemærkede habitaten. Vi har samme habitat i forbindelse med Flyndersø – pilekrat og spredte små birketræer med våde enge, der ligger lige ud til Kattegat kysten. Mit bedste bud er, at Taigapiper skal nappes her – kan tjekkes fra grusstien, der deler Flyndersø. Tjek dagligt alle pibere omkring månedsskiftet september / oktober. En dag napper vi den her. En anden mulighed, er Skansehage med kun lidt buskbevoksning og små strandsøer. Vær agtpågiven ved enhver sen ”Skovpiber” omkring 1/10 på Taiga-habitat de kommende år. Så napper vi den.
Blåstjert Tarsiger cyanurus. Blåstjerten er blevet mere almindelig de sidste 20-30 år i Finland og for nogle få år siden steg population til over 300 ynglepar (se SU rapporterne). I den forbindelse er efterårsfund i Nordeuropa blevet mere hyppigere. I Danmark er der foreløbigt i alt 17 fund, hvoraf de 7 er fra Nordjylland. Arten er endnu ikke set på Sjælland, men på nærliggende Omø og Saltholm. Det er en glimrende kandidat til en ny Rørvig art og samtidigt ny for det egentlige Sjælland. Prime time er her typisk i slutningen af september og primo oktober, hvor hovedbevægelsen af fugle er startet i Finland. I princippet kan arten dukke op hvorsomhelst, i hvilken som helst sommerhus have, eller lignende. Aktivitet omkring Dalstrøget, Havstokken, Soldalen, Gåsemosen mv skal op og intensiveres i områderne omkring Flyndersø og Dybesø primært.
Sibirisk Sortstrubet Bynkefugl Saxicola torquata maura / stejnegeri et vanskeligt artspar, der er ved at blive splittet yderligere. Lort, fjer og DNA er nødvendigt for endelig bestemmelse. Men med de mange Sortstrubede vi efterhånden ser og i det perspektiv, at Rørvig altid har været en rigtig god Bynk lokalitet med fine habitater, ligger det i luften at en Sibirisk absolut er en mulighed. Kik efter overgumpen – den skal være ”ren” og ustribet. Enten hvid/lysbeige, eller rustorange. Skal suppleres med fotos.
Asiatisk Ørkensanger Sylvia nana. En art vi bestemt har mulighed for at finde. I Danmark har vi 4 fund af denne eksklusive art, heraf har Sjælland 2 fugle – Stængehus, Tisvilde (1994) og Saltholm (1998). Fuglene ses altid i det yderste klitområde, hvor de huserer i bl.a rynket rose. I Sverige er der set 11 fugle frem til år 2000 (SOF 2003, p. 303). Det er en ret sent forekommende art og sidste halvdel af oktober og november måned, er tidpunktet for at nappe arten – i perioder med østenvind. To af de danske fund, er dog fra forårsmånederne, herunder har Skagen 1. Finland har 9 fugle i alt. Opskriften: ordinær daglig kystkontrol af alle hybenrose ansamlinger, der ligger lige ud til Kattegat kysten i oktober og november (nærmeste bevoksning ud til havet). Ad åre bør det give ”en enkelt”. Vi har fine habitater, ikke kun på Korshage, men hele Flyndersøkysten og ja, hele Plantagekysten kan udemærket huse en enkelt fugl. Problemet er her, at vi aldrig tjekker rynket rose-krattene udfor Plantagen.
Schwartz´ Løvsanger Phylloscopus schwarzi. Danmark har nu 22 fund af denne ekstemt skulkende phyll, hvoraf Sjælland har 1 fund. Når vi har to Brune bør vi også kunne finde en Schwartz i løbet af nogle år. Den er lige så ”umulig” af få at se som Brun, og skal findes på kaldet. Samme steder som de Brune – i krattene ud til Kattegatkysten – primo oktober. Sverige har ikke færre end 42 fugle frem til 2000 (SOF 2003, p. 320), Finland 17 fund og Norge 7. I Rørvig bør vi kunne nappe sådan en fætter.
Fuglekongesanger Phylloscopus proregulus tja, det er et kæmpe krater i vor artsliste, at vi endnu ikke har fundet denne art. Arten udgik af SU listen for snart 25 år siden, og så troede vi, at det blev nemmere alt sammen. Men, nej. Det er ikke blevet nemmere, til gengæld er det blevet et traume. Jeg har ikke lyst til at skrive mere om denne åndsvage art.
Nuvel, potentiale listen er alen lang og ovennævnte er kun nogle ganske få, som vi bør kunne nappe i det kommende årti, hvis hele mandskabet hjælper til. Kan vi bare få et par stykker på bøgerne må vi betragte det som en fortsættende stor succes.
Med feltornitologisk hilsen
Erik
Zello Walkie App
Vi er efterhånden nogle stykker der bruger Zello i stedet for en rigtig Walkie Talkie.
Der er i hvert fald to klare fordele:
- Rækkevidden er ubegrænset, men der skal selvfølgelig være mobil-dækning!
- Man skal ikke indkøbe og medbringe et ekstra elektronisk apparat!
Hvis du er interesseret kan du downloade Zello fra et af nedenstående link
- iPhone
- Android
Installation burde gå rimeligt nemt, men ellers ligger der vejledninger på Zellos hjemmeside
- iPhone App Quick Start Guide
- Android App Quick Start Guide
Jeg har fremstillet en kort vejledning, der viser hvordan man i praksis bruger Zello-app'en: Download Mini-guide som pdf.
Du kan finde vores kanal ved at søge efter „Birding Rørvig“ under Channels i Zello-app'en, eller ved på telefonen at klikke på følgende link: Birding Rørvig.
–
KES
TV Øst på besøg i Hovvig
Jørgen Scheel og Vagn Wendel Sørensen har haft TV Øst på besøg i tårnet i Hovvig.
Se indslaget her:
https://www.tveast.dk/nyheder/31-08-2017/1930/glaeder-sig-til-efteraret?autoplay=1#player
Solsort fanger Stålorm
Store larver og orme kan en gang imellem kræve en længere behandling før de er klar til transport. Men her til aften var virkelig gang i den! Solsortehunnen arbejde hårdt nede ved en trærod og fik endelig halet byttet frem - en Stålorm, godt nok kun en lille, men alligevel…
Efter noget tid smed Stålormen halen, og tricket var lige ved at lykkes, men uheldigvis for Stålormen dukkede endnu en Solsort op og snuppede halen, hvorefter den første Solsort kunne koncentrere sig om at gøre arbejdet færdigt!
–
KES
Ændret lokalitetskort
Der er en enkelt større ændring i områdeinddelingen. Tidligere var Flyndersø (FS) kun angivet som et delområde indenfor Korshage (KH). Det har givet anledning til en del forvirring. Nogle obs er indrapporteret med KH som lokalitet og andre med FS, selvom der faktisk er tale om de samme fugle. For at gøre efterbehandlingen i forbindelse med årsrapporterne nemmere, vil vi derfor bede om at man fremover skelner mellem de to lokaliteter og ikke betragter Flyndersø som en del af Korshage.
Derudover er der nogle praktiske småændringer. KH-området udvides en smule, således at obs fra området N og Ø for Øretanggård og Korshagegård nu med god samvittighed kan indrapporteres under KH. Højsandet (HS) omfatter nu hele området langs stien fra Rørvig og helt frem til den sydlige P-plads ved Dybesø. Dybesø-området (DS) reduceres tilsvarende.
Endelig har vi af forskellige grunde stadig en række delområder, som man kan anvende i forbindelse med indtastning af obs i DOFBasen: Langesømosen (LSM), Rørvig Havn (RØH), Skredbjerg (SKB), Skærby Plantage (SKP) og Vangen (VAN). Husk at man i DOFbasen også kan angive den helt præcise placering, hvis dette skønnes fornuftigt.
Der er derudover tale om en teknisk opdatering således at kortet nu er i en væsentlig bedre opløsning end tidligere. Samtidig skulle det også gerne fungerer bedre på en lille skærm, som f.eks. en SmartPhone.
Endelig er det stadig muligt at downloade en pdf-version velegnet til udprintning.
p.b.v.
KES
PS: Hvis man ønsker at sammenligne med den gamle udgave, kan den downloades: HER
Boligbirding – tør du tage udfordring op?
Rørvig plejer at markere sig stærkt på det ornitologiske danmarkskort – dog ikke i dette projekt. DOF Vestsjælland kører på fjerde år et ”Boligbirding Projekt” og fra vores talstærke skare af feltornitologer har deltager antallet begrænset sig til en enkelt. Mange af jer skulle eller have en fin mulighed for at ende højt oppe på resultatlisten.
Det er en ganske underholdende og fornøjelig måde at starte fugleåret på – og så er det i forhold til mange andre ornitologiske aktiviteter ganske miljøneutralt – blot for at nævne et par grunde til at melde sig.
Projektet er kommet godt fra start og der er allerede rapporteret 61 arter. Flertallet af deltagerne har selv tastet ind i det nye rapporteringsskema, og undertegnede har suppleret med oplysninger fra de øvrige v.h.a. udtræk fra DOFbasen.
Det er givetvis alt for tidligt at spå om resultatet, men sandheden er jo, at nogle bor med mulighed for mange fugleobservationer, medens andre må arbejde mere for at få nogle arter på listen. Vores anden del af konkurrencen – hvor man primært kæmper mod sig selv – er meget mere retfærdig. Her har alle lige store chancer for at vinde.
Stillingen viser at undertegnede – der ikke delager i konkurrencen – har set flest arter, men i den relative og retfærdige konkurrence ligger jeg kun midt i feltet. Jo flere arter man plejer at se, desto mindre tæller den enkelte art. Hvis man kun plejer at se få arter tæller det derfor meget, hvis man er heldig at finde en ”ekstra” art. Denne del af konkurrencen bliver formodentlig først afgjort den 15 marts, hvor en overflyvende forårsfugl kan gøre udslaget.
Umiddelbart er de mest ”skæve” arter, der er blevet set, Sule og Ride – begge dog forbindelse med blæsevejr. Og Rød Glente må vel også anses for helt normalt nu om dage. Den relativt milde vinter afspejles i arter som Fiskehejre, Grågås, Pibeand og Rødben, medens mere forårsbebudende arter stadig mangler. Et lille influx af Silkehaler først på året gav afkast for et par odsinger. Når jeg kikker på mine egne observationer, har det mest spektakulære været Taffeland og Fuglekonge, begge nye ”boligbirding arter” for mig. Fuglekonger ser jeg normalt kun i min have i forbindelse med udprægede toppe i efterårstrækket.
Hvis mange nok melder sig, kan projektet måske også vise nogle overraskelser i forbindelse med udbredelsen af nogle af de almindeligere arter, der normalt ikke får så meget fokus.
Hvis du tør at tage dysten op bør du melde dig – se hvordan under ”Projekter/Boligbirding” i menuen til venstre på DOF Vestsjællands hjemmeside.
Forsat godt dyst til alle.
Lasse Braae
RF rapport 2016 - første status opdatering - "midt i 1. halvleg"
Godt Nyt År til alle bidragydere – og tak for god tålmodighed med diverse henvendelser i forbindelse med første gennemgang af vores datamateriale fra 2016.
Alle de præliminære tal forligger nu og de fleste er tilgængelige via hjemmesiden:
Desuden er der lavet en oversigt over støre dage (flere rovfugle + trane)
De store trækdage kan være yderst vanskelige at vurdere og enkelte noteringsfejl kan give udslag – jeg vil derfor opfordre dem, der var heldige at være med, til at kikke på disse dage og se om det ser rimelig ud. Det havde nok været lettere, hvis disse tal havde været lidt før på banen, så planen er fremover, at udarbejde dem løbende (få dage efter – hvor det nok også er lidt mere interessant at kikke på).
Tak til alle for de mange bidrag. Det er lige før det er overvældende – i ordets egentlige forstand! - over 53.000 obs. Det tager altså lidt tid at tygge sig igennem dette materiale. Mange oplysninger finder vej til rapporten – ikke bare i år, men også på sigt, der er dog også en del ”fyldtal” som ”bare” giver en masse arbejde og slører det væsentlige. I stedet for daglige ”upræcise” tal er det bedre med præcise tal fra fx hver tredje dag. Opfordringen er ikke at rapportere mindre, men overveje lidt mere, hvad det et man rapporterer. F.eks. vil mere detaljere oplysninger om trækket kunne generere en del større tal for mange arter.
Det er svært at få folk til at ændre vaner, men det naive håb er, at vi stadig kan bevæge os fremad (selvom det til tider gå langsomt). Der er de sædvanlige hjertesuk med Lom sp – brug Rød/Sortstrubet Lom, Alkefugl sp – brug Lomvie/Alk, en del af de ret uanvendelige OF fugle – flere har været oplagt træk (og det er blevet rettet – tak for det) og sågar vintertid spøger stadig ind imellem.
Det vil gå for vidt at kommentere de enkelte tal her, men mange fine dage og flere rekorder fik vi da (husk tallene er ikke endelig endnu – så de kan blive ændret!)
Hermed ønsket god obs med masser af spændende oplevelser ved Rørvig 2017 til alle.
8 jan 2017 LB
Erik Hansen, nekrolog
Erik Hansen – 30. oktober 1922 – 2. december 2016.
Erik Hansen blev født i København den 30. oktober 1922. Allerede som barn var han fugleinteresseret, og i 1935 – som 13-årig – blev han medlem af Dansk Ornitologisk Forening. Dengang var der ikke mange unge i puberteten, der blev medlem af DOF og havde muligheden for at se på fugle. Dengang var det især grosserere, sagførere, og ofte folk med en akademisk baggrund, der var grundstoffet i foreningen, så Erik har givetvis ofte følt sig lidt alene med fugleinteressen uden mange jævnaldrende.
I de efterfølgende år tog Erik først cyklen, senere bilen, ud til Amager, hvor Kongelunden, Sydvestpynten, Aflandshage, det Inddæmmede Areal, der dengang var militært område, Utterslev Mose etc, var de foretrukne fuglelokaliteter.
Efter skolen blev Erik ansat i det offentlige - hovedsageligt i Skat, men også i en periode på et såkaldt Rodekontor. Senere i livet blev Erik ansat på Zoologisk Museum i Ringmærkningsafdelingen, hvor han var i mere end 20 år.
Erik Hansen havde også en stor forkærlighed for det gamle danske land, i særdeleshed for de skånske landskaber, hvor der ikke mindst ved Börringesjön og på Falsterbonässet blev brugt i tusindvis af timer. Erik har således flere gange berettet om de første ture til Börringe, hvor man dengang tog færgen over til Malmö, derefter toget til Börringe Station – ja, og så gik man minsandten hele turen rundt om Börringesjön på en søndag. Hvor mange af nutidens skrappe feltornitologer har prøvet det? Men sådan var det i feltornitologiens spæde vår i 1940-50’erne.
Erik Hansen var vel i 1950’erne, 60’erne og 70’erne en af landets absolut mest aktive feltornitologer, og han blev hurtigt en af landets mest respekterede og anerkendte i felten. Dette resulterede også i, at Erik blev medlem af Sjældenhedsudvalget (SU) i en periode og fungerede som udvalgets sekretær fra og med 1972.
De første offentliggørelser af interessante iagttagelser kom drypvist i 1940’erne, eksempelvis med observation af Stor Tornskade i yngletiden nær Henne Strand (DOFT 1942, side 228) og året efter Kortnæbbet Gås ved Selsø (DOFT 1943, side 237). Sidstnævnte fugl sås i øvrigt sammen med en anden kendt ornitolog, Carl Adolph Blume.
Erik Hansen fik opså i sit lange liv skrevet flere videnskabelige artikler. Dansk Fugleforskning opstod i 1950´erne, og meddelelse nummer tre kom fra Eriks hånd. Sammen med Børge Palm beskrev han ænder og vadefugle ved Højer i vinteren 1945-1946 (DOFT 1951, side 101). Den første større afhandling skrev Erik sammen med Niels Hesselbjerg Christensen: Forårstrækket over Skagen. Hermed var den første rigtige beskrivelse af lokaliteten som træksted (DOFT 1954, side 156) en realitet. Nogle årtier senere er lokaliteten jo blevet rimelig berømt, også udenfor landets grænser. I årene herefter fulgte flere afhandlinger, blandt andet om de overvintrende Kejserørne ved Häckeberga i Skåne.
At rejse er at leve, sagde H.C. Andersen engang, og man må sige, at Erik har lyttet til dette gode råd. Adskillige fuglerejser er det blevet til gennem årene, heriblandt til Costa Rica, Florida, Kenya, Tanzania, Israel, Trinidad & Tobago, Sri Lanka, Borneo, Gambia, Indien, Nepal, Thailand, og man kunne blive ved – inklusive næsten alle lande i Europa, som gav Erik uforglemmelige oplevelser, masser af erfaring, og alle rejserne fyldte meget i Eriks liv. Erik spildte ikke tiden.
Erik Hansen havde det svært med evolutionens nyskabelser, især med alle de nye splits af gammelkendte fuglearter. En Gråkrage var en Krage, og Sortkragen var en race etc, og når jeg selv havde været ude at rejse, færdiggjort en rapport og sendt den til ham, var han flux i telefonen for at gøre opmærksom på mine fejl. Det fik vi adskillige timer til at gå med og drøfte over et glas rødvin, enten i sommerhusene på Sjællands Odde, eller i hjemmet i Holbæk.
Erik Hansen traf i 1976 Kirsten Floor. Det skete på en DOF-tur til Sri Lanka, og de havde begge to den samme interesse for naturen og fuglene. Den nye familie betød meget for Erik – Erik og Kirsten fik således 40 år sammen.
Erik Hansen døde den 2. december 2016, 94 år gammel efter et langt liv i selskab med fugle i felten. Og et uafbrudt medlemsskab af DOF på ikke mindre end 81 år – dermed formentlig det medlem, der har støttet foreningen i længst tid.
Erik Vikkelsø Rasmussen, Nykøbing Sjælland.
Store Vandrefalkedag
Den 8 september 2016 fik vi i løbet af få timer - på flotteste vis - fotodokumenteret alle de Vandrefalkedragter, som det er muligt at identificere i felten!
Her er først fotografen, Dennis Olsen's, egen historie:
Den 8. september blev en uforglemmelig dag.
Startede på Hovvig ved broen den daglige foto tur kl 09:30, det skulle vise sig at blive en tur ud over det sædvanlige.
Kl 10:40 viste den første Vandrefalk sig og den blev eksponeret i fint medlys, det var en imm. fugl.
Da jeg var færdig i vigen, besluttede jeg at prøve lykken på P-pladsen og det viste sig at være en god ide.
Kl 12:40 var der Vandrefalk i luften, eksponerede den og et øjeblik efter var der en falk igen, troede at det var den samme fugl, men det viste sig hurtigt at de var to forskellige. En ungfugl og en gammel fugl.
Tre forskellige Vandrefalke på to timer!
Billederne blev sent rundt til medlemmerne af Rørvig Fuglestations mailliste. Efter lidt diskussion frem og tilbage nåede vi frem til følgende…
Klik på billederne for at se en større version!
To fotos taget fra P-pladsen ved Hovvig kl 12:46. Dette en flot frisk juvenil fugl, altså 1k.
To fotos taget fra broen i Hovvig kl 10:41. Dette er en 2k-fugl i ikke specielt avanceret fældning. Fældning af svingfjerene starter først når fuglen er 2k. 1k-fugle kan ikke have så meget tværstribning på kroppen. Hovedet er fældet til adult type. Den gule vokshud peger også på 2k. Juvenile har blågrå vokshud, men farven skifter dog i løbet af 1. efterår til lysegul.
To fotos taget fra P-pladsen kl 12:37. Selvom der er enkelte afvigende armsvingfjer er dette med stor sandsynlighed en adult fugl.
JHC skriver: De fleste gamle fugle fælder her efter yngletiden og jeg har så sent som i dag set yngleparret på Stevns virkelig fint og begge fugle havde en tilsvarende fældning i hale og svingfjer som den her fotograferede fugl viser.
Billedteksterne er primært baseret på Jørgen Hulbæk Christiansens kommentarer, men også stor tak til Tonny Papillon og Kristian Bruus-Jensen.
–
KES