Brugerværktøjer

Webstedsværktøjer


rapp:2017:ind

Rapport 2017

Fugleåret 2017 i Rørvig

af Jørgen Bech

Rigtigt mange odds var imod på Rørvighalvøen i 2017. De store trækmåneder marts og april blev igen plaget af en næsten kontinuerlig vind fra vest med de velkendte følger for trækket, hvor en stribe talrige trækarter sank ned på 25 – 50 % af gennemsnittet. Et koldt forår og forsommer, en dårlig ynglesæson i Skandinavien inklusive et dårligt gnaverår. Det blev fra starten af efteråret hurtigt klar, at ynglesæsonen i Arktis var slået fejl med negative konsekvenser for tilgangen af unge kjover og vadefugle.
Alligevel endte det som et legendarisk år på Rørvighalvøen skabt af en forbløffende stor tilgang af sjældne fugle.
2017 var året, hvor ordene Grib og Albatros skrev sig ind i historien. Begge meldt udefra: En Ådselgrib i juni med meget kort aftræk fra Hundested og en Sortbrynet Albatros i oktober med meget langt aftræk fra den begyndte sin Kattegat odyssé højt oppe på den svenske vestkyst. Men halvøen kunne også selv. Med Nonnestenpikker og Amerikansk Sortand i november lagde året 4 oven i artslisten suppleret af en ny race: Sortbuget Knortegås. Læg dertil Brun Løvsanger, Hærfugl, stationær Storpiber, Kongeederfugl, Hvidhalset Fluesnapper, Hortulaner på rast, Lundsanger, Sort Stork, indlands Thorshane…. Glemt var de tomme forårsdage på Korshage i april. 2017 – hittenes år.
Året var Rørvigs 45. sæson. Generelt god dækning af lokaliteterne og forårstrækket, som vanligt mere sporadisk af efterårstrækket. Basis skyldes en mindre gruppe meget aktive feltornitologer. Materialet har været gennem tal- og kvalitetskontrol. I alt 247 arter blev set i 2017, og Rørvighalvøens artsliste kunne opgraderes til 316 (A-C arter).

Vinter
Året åbnede sig hurtigt med 4/1 Stor Stormsvale 1 NV Korshage og dermed stationens første januarobs og 8/1 + 14/1 Kongeederfugl 1 ad han ud for Plantagekysten – begge med forbindelse til observationer i december 2016. Det samme gjaldt en stationær Bjergpiber på Skansehage. Siden en udramatisk, varm vinter. I en kort kuldeperiode en stor ansamling af Bjergænder 22/1 2240 ud for Plantagekysten og samme sted 17/1 Sortand 6100. Kun et par arter med invasionspræg, især fine bølger af Silkehaler. En enkelt Isfugl og en isoleret observation af et par af Lille Flagspætte. Overgangen til forår blev helt diffus.

Forår
Allerede fra februar lå vinden i vest – og der blev den til ultimo april. Dermed blev også martstrækket hårdt ramt. De to talrige arter med hovedtræk i marts Ringdue (total 17.540) og Allike (total 9096) endte begge på omkring 1/3 af de sidste 10 års gennemsnit. Det gik helt galt med Musvågetrækket, der med 1186 kom ned på det laveste niveau i 40 år! De øvrige martsarter landede med samme tendens, men pålidelige Sortstrubet Bynkefugl og Rødtoppet Fuglekonge lyste lidt op. Månedens fugl var en 2k Gråmåge 24/3 – 31/3, der blev tiltrukket af et marsvinkadaver på nordkysten og siden blev set flere steder.
Den fortsatte vestenvind ind i april lagde Korshage periodisk øde. Finketræk på ¼ af forventet, halvtomt for rovfugle og f.eks. kun sølle 8 Svaleklirer i topperioden. Fiskeørn fik bedste dag 15/4 10 Ø ud af en moderat forårstotal på 58. Lidt opmuntring fra havet: 2/4 Islom rast ved Plantagekysten, 14/4 et højt antal Sortstrubet Lom 62 Vesterlyng og 2/4 Nordisk Lappedykker 10 ud for Plantagekysten.
Vejromslaget kom omsider, og perioden 28/4 – 14/5 blev forårets absolut mest produktive og spændende. En kold, østenvinds domineret periode med generelt ustabilt vejr, der ind i maj blev afløst nogle dage af en iskold nordøst, der også viste sig at have sit potentiale. Alle artsgrupper var involveret. 29/4 var præget af et meget stort småfuglefald med Løvsanger myldrende og et tal på 175. Synkrone Broget Fluesnapper 12 denne dag og 60 i alt frem til 12/5 og ledsaget af Hvidhalset Fluesnapper 6/5 1 2k han Dybesø. Ringdrossel fik et boost på 46 fugle 29/4, der grundlagde et solidt årsresultat på 138. 8/5 rastede Hortulan med 2 hanner ved Dybesø – blæst ned i en nordøsten kuling og de første stationære Hortulaner i en længere årrække. Rovfugle kom især frem 30/4, som blev en af årets bedre trækdage, herunder Rød Glente 11, Sort Glente 2, Havørn 6, Blå Kærhøg 10, Steppehøg 1 2k (siden yderligere 4) og Dværgfalk 10. En speedy Isfugl Ø fra Korshage samme dag. Lærkefalk kom igennem fra 1/5 18 og 2/5 23, og arten nåede igen og for sjette gang over 100 på en forårssæson. Modsat Fjeldvåge med 1/5 16 som årets bedste - her fortsatte nedturen med kun 46 på et forår. Også vadefugle var involveret i disse dage. Brushane 57 på træk (og op til 30 rast i Hovvig) er ikke normalt, 30/4 23 Småspover og 1/5 forårsrekord for Tinksmed 42 Ø. Mosehornugle toppede i samme periode med 9 ud af et forår på 17. 2 trækkende Islom i sdr 1/5 og 12/5. Endelig blev 14/5 en pæn dag for rovfugle: Hvepsevåge 127 (ud af et bundår på 337), Sort Glente 2, Hedehøg 1 2k, og en enkelt Aftenfalk. Samme dag også Hvid Stork på tf og en Pomeransfugl udtrækkende fra Korshage.
Skovsanger (40) og Gul Vipstjert (træk 2050) fik et godt forår, Vendehals (7), Stenpikker og Bynkefugl mere moderat.
2. halvdel af maj blev til gengæld en kold og tam affære. I et lille hul 18/5 sås en yderst spektakulær ad han Hedehøg og 3 Aftenfalke fra Nørrevang. Det blev svært med de sene subhits, men trods alt Natravn 2, Pirol 2 og Karmindompap 3, samt især en kort optrædende Lundsanger 29/5 på Korshage. Fra Hovvig kom de snart rutinemæssige meldinger om Silkehejre (29/4 1 + 16/5 – 18/5 1) og Skestork (16/5 1 2k).

Sommer og ynglefugle
Primo juni kølig, åbnede med lidt NV-vind og 1/6 Almindelige Skråpe V Korshage. Så kom chok meldingen 3/6 om en trækkende adult Ådselgrib fra Hundested, og 2 observatører nåede at kaste sig ud og fik fuglen ind i Rørvigs historie. I hvert fald blev data: 3/6 Ådselgrib 1 ad SV Rørvig 11:59 – 12:02. Det gik hurtigt og aktivt, og den kom lavt. I øvrigt en anden sort-hvid bredvinge i luften samme dag i form af Hvid Stork 1 SV, måske samme 6/6 på tf Korshage. Et sent juni highlight var 15/6 – 1/7 Hærfugl 1 rastende Hovvig/Ringholm, der sås regelmæssigt på de sidste dage af dens ophold på en typisk mosaik af ryddet skov, mark, eng og hegn.
Hærfuglen gav et nyttigt fokus på dette lidt oversete hjørne: Sortstrubet Bynkefugl par med 1k, Hedelærke med 1k (3 yngleterritorier i alt på halvøen) og også lokal Bomlærke og Agerhøne. Fra ynglefuglesegmentet kunne desuden noteres et nyt succesår for Rødrygget Tornskade trods endnu en forsinket ankomst (18/5) med 12 par, der klarede mindst 19 1k i en kølig, insektfattig sommer. Også arter som Skovsneppe (6), Dobbeltbekkasin (Flyndersø), Skovhornugle, Græshoppesanger og Husrødstjert i ynglefaunaen. Skarvkolonien steg lidt igen til 788 par. Nattergal synes fortsat at falde (6). Uddøende Pungmejse nåede det gennem flere år frygtede 0.
Årets enkelte Rovterner og Sortterner blev overvejende set i august. 20/8 efterårets eneste ualmindelige rovfugl med en Hedehøg ad han V Højsandet. 29/8 fik Hovvig en ny art, da en forvirret 1k Tejst smed sig på ferskvandssiden af dæmningen mod fjorden.
Den store begivenhed i august kom imidlertid 9/8, da en 1k Sort Stork dukkede op i Flyndersø. Begejstringen blev hurtigt afløst af bekymring, da fuglen blev mere og mere inaktiv og ignorerende over for iagttagere. 12/8 lå den så død – vægten var meget lav.

Efterår
Det blev hurtigt klart, at der næsten ikke kom 1k fra Arktis, og at det ville blive et dårligt år for arktiske kjover og vadefugle. Med Dværgryle som en overraskende undtagelse blev det et sløjt år for disse vadere – Stenvender (6 på et år) og Almindelig Ryle (forsvandt helt efter 17/10 efter en nedtur på trækket) noterede sig for bundrekorder. Det gik bedre med klirerne i Hovvig, hvor Sortklire havde et stort år. I september 4 1k islandica Stor Kobbersneppe, og ansamlingen af svømmeænder kulminerede: Knar 128, Krik 2225, Spids 352, Ske 668 – der var pakket i Hovvig. Samtidig op til 9 Sølvhejrer på en dag. 8/9 – 9/9 en 1k Plettet Rørvagtel ude på mudderet i regnvejr. Fra Korshage 2 Storpibere 19/9 og 27/9.
I oktober åbnede havfuglene med et kæmpebrag. En Sortbrynet Albatros – subad og dermed ”ny” – bevægede sig 5/10 langsomt ned langs den svenske vestkyst. Nerverne hang i laser, men så til sidst krydsede den langsomt og smårastende mod SV og ramte Korshage kl. 16.00, blev hængende og sås igen 6/10 frem til 09:15, hvor den fortsatte mod NV. Korshage var blevet en ”albatros positiv” havfuglelokalitet! Samme dage gav Sodfarvet Skråpe 4 + 1 (fra et fåtalligt år med en meget lille tilgang til danske farvande) og Stor Stormsvale 1 V 6/10. Også de hårdt ramte Lille Kjove og Mellemkjove reddede året med et par ældre enkeltfugle på disse 2 dage.
Fra havfuglene skiftede fokus til småfugle. Endnu et år med en tilgang af Hvidvinget Korsnæb (7 i alt) og Stor Korsnæb kom omsider ind i pænt tal. Rødtoppet Fuglekonge fastholdt sit gennembrud med i alt 5 i efteråret (11/10 -7/11). Bjerglærker på Korshage, en rekord sen Vendehals 15/10 i Wiebrandts Mose, mens årets eneste ”sib phyll” var fra den dyre ende: 24/10 – 25/10 Brun Løvsanger rast Dybesø, nr.2 for Rørvig.
Hit-stormen havde imidlertid slet ikke lagt sig: 31/10 – 6/11 Nonnestenpikker rast Skansehage! Sjællands første, fin hun i sarte, kølige farver og meget tilgængelig. Fundet udløste den største twitcherbølge i Rørvigs historie. Skansehage er under naturgenopretning med græsning og rydning af rynket rose, og ornitologisk blev der virkeligt kvitteret for indsatsen på disse dage. Ud over Nonnestenpikker op til 9 Bjerglærker, Bjergpiber tilbage med 2, en sen Gulirisk og livligt med Bjergirisk og Snespurv. Rejsende til Skansehage kunne som ekstra gevinst runde Hovvig, hvor der 31/10 – 3/11 lå den fineste 1k Thorshane i sydøsthjørnet af det sydlige bassin. Et indlandsfund og et stormfald efter en heftig nordenkuling et par dage tidligere. 5/11 lå der så en Sortbuget Knortegås i søen på Skansehage. Ny race til halvøen! En enkelt observatør (EVR) fungerede i disse uger som en sand hitfinder-maskine og kunne samtidigt lande endnu en ny art for Rørvig på efterbevilling fra 2016 (Sortstrubet Drossel 3/11 2016 Korshage kom gennem SU).
Efterårstrækket af landfugle blev ikke mindeværdigt. Der var dog en stor invasion af Gråsisken, der blev noteret for et efterårstræk på 3854 og en trækrekord 5/11 1809 V overvejende Plantagekysten. Det blev lige netop til én Hvidsisken (lige som i foråret). Årets alkefugletræk var ganske pænt og inkluderede 4 Søkonger (atter et lille år) og 8/11 1 Lunde ved Plantagekysten. Modsat de andre ryler havde Sortgrå Ryle et fremragende efterår med 27 fugle, de 16 på træk.
Fra november store antal af rastende dykænder med Ederfugl 5/11 9850 Nakke Hage, Sortand 19/12 5500 Nakke Hage og Fløjlsand 27/12 600 ud for Plantagen. Aktiviteten ved havet medførte nogle fine enkeltfund med årets Hvidnæbbede Lom 9/12 1 vdr Korshage på forlængning fra Kikhavn og igen Kongeederfugl 23/12 + 29/12 1 ad han ud for Korshage. Det helt store scoop kom dog 30/11 ud for Plantagekysten med en længe efterlyst ny art for Rørvig: Amerikansk Sortand 1 han, der lå fint og længe nok til at få adskillige observatører og fotos.
Helt i tråd med dette efterår var det en Storpiber, opdaget 3/12, der bar året ud mod 31/12. Stationær i et fint område højt på Nørrevang med hestegræsninger og småbrak, hvor den havde indledt sin overvintring i det milde vintervejr.

Bidragsydere 2017

af Knud-Erik Strange

Materialet til årets rapport kan ses i DOFBasen. Primo januar 2018 var der indtastet 49629 observationer fra Rørvig-området for år 2017.

I alt har 221 personer bidraget med materiale i 2017. Den komplette liste kan ses her.

Stor tak til alle, men især til de mest flittige…
Observatører med over 200 indtastninger i DOFBasen:
Erik Vikkelsø Rasmussen (EVR), Jørgen Scheel (JS), Lasse Braae (LB), John Rieland (JR), Vagn Wendel Sørensen (VWS), Jørgen Hulbæk Christiansen (JHC), Stefan Andersen (SA), Christian Glahder (CMG), Peter Ellegård Larsen (PEL), Dan Rostgaard-Nielsen (DRN), Jørgen Bech (JB) og Christian Gade (CG).


Generelle oplysninger

Artslisten

Se samlet artsliste...

I henhold til AERC standard og den officielle danske fugleliste inddeles de trufne fuglearter i de enkelte lande, herunder Danmark, i 5 kategorier (se DOF's danske fugleliste). Denne standard er fulgt i RF siden 2000.

Samtlige registrerede fuglearter i Rørvig-området fordeler sig således:
A-arter 309, B-arter 2 og C-arter 5.
I alt (april 2018): 316 spontant forekommende arter.

I kategorien D er truffet 2 og i kategorien E er truffet 10 arter.

Systematikken følger Voous (1977).

Arternes forekomst kan beskrives verbalt v.h.a. af regelmæssighed og hyppighed - definitioner kan ses her.

Parentestal

For mere fåtallige arter, er der i rapporterne anført tre tal i parentes efter det latinske artsnavn.

Det første tal angiver antal fugle set til og med 1972 (d.v.s. iagttagelser fra før Rørvigrapportens tid). Det andet tal dækker perioden 1973 - til og med foregående år, og det tredje tal angiver antal fugle i det aktuelle år.

For SU-arter og andre lokalt sjældne arter er der fra og med 2017-rapporten både angivet antal fund og antal individer adskilt af en skråstreg.
Se yderligere forklaring her.

For de rovfugle, der raster regelmæssigt i området (f.eks. Hvepsevåge, Rød Glente, Havørn, Duehøg, Fjeldvåge, Dværgfalk, Lærkefalk og Vandrefalk) angiver parentesen antallet af trækkende fugle henholdsvis forår /efterår i perioden fra fuglestationens start til og med sidste år.

Her skal det tilføjes, at hvis man sammenligner med tidligere års parentestal, skal man være opmærksom på, at der nu og da indsendes ældre data til redaktionen, hvorved de „ældre“ parentestal bliver reguleret.

Observationstabeller

Ændring marts 2015: Øverst på de relevante sider er der nu mulighed for at vise eller skjule observationstabellerne.

Efter hver artstekst er der fra og med år 2013 indsat en tabel der viser fordelingen af årets rapporterede observationer. Se yderligere forklaring her.

Tabellerne skal tolkes med forsigtighed. Hvis f.eks. N=5 i marts måned, betyder det blot at der er 5 forskellige observationer, men det kan godt være at det hver gang er den samme fugl som rapporteres.

Kvalitetssikring

Redaktionen har tilknyttet en kvalitetsfunktion med den opgave at overvåge, at rapportens observationer har et tilstrækkeligt niveau af dokumentation.

Vi følger DOFs retningslinjer. I tvivlstilfælde overlader vi i videst mulige omfang afgørelsen til DOFs institutioner (SU og DKU). Følgende grupper:

SU-arter der er røde på DOF-basen.
Listen over SU-arter og status for indsendte iagttagelser fremgår af siden Status på SU-sager. I rapporten medtages kun iagttagelser der er godkendt af SU. Observationer, der er til vurdering, eller som er forkastet af SU, nævnes ikke.

Subarter der er grønne på DOF-basen.
Her følges retningslinjer fra DKU (DOF-basens Kvalitetsudvalg). Den generelle regel er, at iagttagelser skal dokumenteres i notesfeltet og/eller vedhæftes foto eller lydfil. Den seneste revision af subarter er fra marts 2018, hvor artsantallet blev udvidet.

Fænologisk afvigende observationer er blå på DOF-basen. Disse observationer kan ligeledes kræves dokumenteret.

Redaktionen kan i øvrigt tage et hvilket som helst fund op. Det kan være en meget fåtallig art eller en afvigelse fra normal forekomst i tid eller antal. Det gælder også lokale sjældenheder (eks.Korttået Træløber).

Redaktionen tilstræber, at der er overensstemmelse mellem DOFbasen og observationerne i RFbasen og rapporterne. I enkelte tilfælde er det dog ikke muligt.

Forkortelser

trk = trækkende
tf = trækforsøgende
ovf = overflyvende
ad = adult (gammel/udvokset)
imm = immature
juv = juvenil (1. fjerdragt)
1k, 2k, … = kalenderår
pull = pullus (dununge)
sdr / vdr = sommer-/vinterdragt
syng = syngende fugl – eller rettere lydmarkeret territorial adfærd, f.eks. spillende vadefugle, trommede spætter e.t.c.

Understøttende materiale

I de senere år har vi udarbejdet en række tabeller, der understøtter teksten i selve rapporten. For trækket kan man i træktabellerne finde dagstotaler for alle arter både for- og efterår. Du finder træktabellerne i menuen til venstre.

Under ”Øvrige Tabeller” kan du bl.a. også finde oplysninger om makstal for rastende fugle i Hovvig – kun arter tilknyttet de typiske biotoper er medtaget, herunder arter, der bruger området som overnatningssted.

Bidragsydere

Der er udarbejdet en samlet oversigt over, hvem der har bidraget til rapporten igennem årene:
* Bidragsyder statistik 1973 - 2015
* Bidragsydere igennem årene - bemærkninger

Forfattere

Oversigt over hvem der der har skrevet de forskellige afsnit:
* Forfattere igennem årene - 1973 - 2017

rapp/2017/ind.txt · Sidst ændret: 2022/12/26 09:46 af 127.0.0.1