Lærker - Drosler
SVALER
Ankomstdatoerne for de tre almindelige svalearter fremgår af figuren. På trods af meget store variationer tegner der sig et ret klart billede af udviklingen. Bysvalen viser mindst ændring og ankommer nu ca. 1 uge tidligere end for 25 år siden, Digesvalen ankommer ca. 2 uger tidligere og Landsvalen er næsten 3 uger tidligere i dag. Bemærk, at hvor de tre arter tidligere ankom næsten samtidig, er der nu en ganske klar adskillelse. Forklaringen kan muligvis være, at nogle svaler, især Landsvaler, overvintrer betydeligt nordligere end tidligere. Det skal bemærkes, at der ikke har været nogen tilsvarende ændring i kulminationstidspunktet. Der er snarere en tendens til, at hovedparten af svalerne nu passerer landet senere end for 25 år siden. Dette er specielt udpræget for Digesvalen.
Mediandato
| Ankomst | 1973 - 77 | 1978 - 82 | 1983 - 1987 | 1988 - 1992 | 1993 - 1997 |
| Digesvale | 29/4 | 1/5 | 29/4 | 15/4 | 21/4 |
| Landsvale | 29/4 | 13/4 | 19/4 | 12/4 | 8/4 |
| Bysvale | 25/4 | 1/5 | 30/4 | 22/4 | 19/4 |
1997: Korttået Lærke Calandrella brachydactyla (0, 2, 0)
Tilfældig gæst, 2 observationer.
1995: 23/4 1 SØ Korshage.
1996: 6/10 1 trækforsøgende Korshage.
Arten blev tidligere hovedsagelig fundet på Christiansø, men siden 1985 har den geografiske fordeling været: Jylland 5, Sjælland 2 og Christiansø 2. De fleste ses i maj måned. Til og med 1996 var der i alt 20 fund i Danmark.
1997: Toplærke Galerida cristata (?, 3, 0)
Tilfældig gæst, 3 observationer.
1973: 2/6 1 Nykøbing.
1991: 1/8 1 syngende Nykøbing.
1993: 4/10 1 syngende Nykøbing.
Arten er en meget sjælden ynglefugl i Danmark. Kerneområdet er i Nordjylland. Enkelte par yngler dog i det øvrige Jylland samt på Fyn. Toplærken havde den største udbredelse i Danmark i 1950'erne, hvor den var relativt almindelig flere steder på Sjælland. Sidenhen har arten været i tilbagegang.
1997: Hedelærke Lullula arborea (?, 1692, 52)
Fænologi: (22/2) 10/3 - 2/5 og 6/10 - 17/10 (19/11)
Tilfældig yngletrækfugl. Sjælden/fåtallig på forårstræk og meget sjælden på efterårstræk.
Arten ynglede i 1970'erne i et par relativt åbne sommerhusområder. I 1973 blev bestanden anslået til 6 par, i 1978 var vi nede på 1 par. Siden den tid er der kun gjort et sikkert ynglefund: Ringholm Skov 1991. Flere andre år har der dog været mistanke om yngel i bl.a. Korshageområdet. Arten lider hårdt under manglen på egnede ynglelokaliteter, d.v.s. åbne skovnære områder, uden forstyrrende færdsel i yngletiden.
Arten ses nu næsten kun på træk om foråret. Kulmination medio marts - primo april, typiske dagstotaler i denne periode 3 - 10 fugle. Årstotalerne fra 1973 til 1996 varierer mellem 10 og 307, med et gennemsnit på 65 og viser ingen klare udviklingstendenser.
| Årstotaler | 1973 - 1977 | 1978 - 1982 | 1983 - 1987 | 1988 - 1992 | 1993 - 1997 |
| Middel / Max | 79 / 156 | 80 /128 | 55 / 80 | 36 / 59 | 100 / 307 |
| Største | 7/4 1996 | 25/3 1974 | 28/3 1981 | 14/3 1993 | 23/3 1982 |
| trækdage | 135 | 35 | 35 | 35 | 33 |
1997: Tidlig ankomst 1/3 1 NØ Korshage, men generelt blev det et temmelig ringe forår. Største dagstotal 7/3 7 Ø Korshage. Årets fordeling: Primo marts 29, medio marts 3, ultimo marts 14, primo april 2 og medio april 4. Heller ikke i år blev det til nogen ynglefund, men 1 - 2 fugle blev set rastende i Korshageområdet i marts og april. Ingen efterårsiagttagelser.
1997: Sanglærke Alauda arvensis
Almindelig yngletrækfugl. Meget almindelig forårstrækgæst, almindelig efterårstrækgæst og meget sjælden vintergæst.
Arten yngler primært i landbrugsområderne på Ringholm, Nakkehalvøen og Nørrevang. Bestanden beregnet til 400 - 500 par. Forårstrækket starter nogle år allerede i januar - februar, men hovedrykket kommer normalt medio marts. Det er ikke muligt at opgøre det reelle antal trækkende fugle.
Hvis vi kigger lidt nøjere på trækintensiteten (materiale: 139 observationer med angivelse af tidsperiode i årene 1991 - 1996) ses, at der normalt trækker under 100 fugle pr time, men på gode dage stiger intensiteten til 500 - 1000 pr time, en enkelt dag når op på 4000 pr time. Tidsmæssigt kulminerer trækket ofte mellem kl. 7.00 og 9.00.
| Største | 14/3 1993 | 4/3 1975 | 19/2 1977 | 21/3 1996 | 16/3 1974 |
| trækdage | 4580 | 4025 | 3300 | 1950 | 1325 |
Efterårstrækket er betydeligt dårligere registreret. Kulminationen ligger primo - medio oktober. Eneste større efterårstrækdag: 9/10 1976 3470.
1997: Kun 1 januarfund: 25/1 1 V Korshage. Kort efter registreres de første regulært trækkende: 2/2 4 SØ Korshage og første syngende: 8/2 Nykøbing N. Ingen nævneværdige træktal fra foråret, men et par ganske pæne rasttal fra Nørrevang: 23/3 400 og 24/3 180. Største efterårstal: 15/10 40 rst Korshage.
1997: Bjerglærke Eremophila alpestris (62, 62, 1)
Fænologi: 26/9 - 29/4
Uregelmæssig forårstrækgæst, meget sjælden efterårstrækgæst og tilfældig vintergæst.
Figuren viser, at der er en meget klart defineret trækperiode medio oktober - primo november. I alt 38 fugle er registreret trækkende. De resterende 86 er fundet rastende, typisk i mindre flokke på 2 - 5 fugle (undtagelsesvis dog op til 25 i 1972). Flest er set i Hovvig, på Søndervang, på Ringholm og i Korshageområdet.
Periodefordeling af alle Bjerglærker 1963 - 1996. N = 124.
| Jan | Feb | Mar | Apr | Maj | Jun | Jul | Aug | Sep | Okt | Nov | Dec | |
| pri | 4 | 0 | 1 | 1 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 3 | 26 | 0 |
| med | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 27 | 2 | 0 |
| ult | 12 | 1 | 1 | 3 | 0 | 0 | 0 | 0 | 2 | 40 | 0 | 1 |
| Årstotaler | 1973 - 1977 | 1978 - 1982 | 1983 - 1987 | 1988 - 1992 | 1993 - 1997 |
| Middel / Max | 1 / 3 | 3 / 12 | 1 / 3 | 4 / 6 | 5 / 9 |
| Største | 30/10 1993 | 29/10 1995 | 15/10 1963 | 20/10 1963 | 18/10 1965 |
| trækdage | 7 | 7 | 6 | 3 | 3 |
1997: Beskedent år, kun ét fund: 1/3 1 NV Korshage (EVR). Datoen er usædvanlig, der er kun to andre martsfund, som stammer helt tilbage fra 1972 og 1973. Desuden findes en observation fra ultimo februar 1989.
1997: Digesvale Riparia riparia
Fænologi: (11/4) 21/4 - 21/9 (30/10)
Fåtallig/almindelig yngletrækfugl samt almindelig for- og efterårstrækgæst.
Arten yngler hvert år et eller flere steder i kommunen. Korshage kunne i 1980'erne have op til 66 ynglepar, normalt dog betydeligt færre, men har i de senere år kun kunnet mønstre 0 - 3 par. Skredbjerg var i mange år den mest konstante koloni med 20 - 40 par hvert år, men i 1993 - 1995 forsvandt de alle. I 1996 var der igen 12 par. Årsagen til variationerne kendes ikke. Enkelte år har arten også ynglet i Hovvig. De sidste par år har den eneste større koloni været i en jordbunke på en oplagringsplads ved havnen i Nykøbing (50 - 70 par). Dette er dog næppe nogen særlig fremtidssikret placering.
Året starter normalt med enkelte trækkende medio - ultimo april. I denne periode kan der også være mindre antal (10 - 50) rastende fugle i Hovvig. Antallet af trækkende og rastende fugle øges kraftigt, når vi kommer ind i maj, men kulminerer først hen imod månedens slutning. Trækintensiteten kan på gode dage være 100 - 200 pr time.
Som for de øvrige svalearter stammer de fleste efterårsobservationer fra Hovvig, hvor rasttallene i august og primo september typisk ligger på 50 - 200, undtagelsesvis op til 450 (30/8 1992).
| Største | 6/5 1978 | 21/5 1993 | 26/5 1992 | 19/5 1996 | 22/5 1989 |
| trækdage | 800 | 660 | 600 | 500 | 420 |
1997: Temmelig sen ankomst 26/4, hvor der flere steder blev set 1 - 2 trækkende fugle. Første større rasttal: 2/5 75 Hovvig. Træktallene fra maj måned er få og små, 17/5 270 på 9 timer er det eneste nævneværdige. Der er i år kun fundet 6 ynglepar ved Skredbjerg og 1 par ved Korshage. Der er ingen rapporter om havnekoloniens skæbne. Efterårets sidste: 7/9 1 rast Hovvig.
1997: Landsvale Hirundo rustica
Fænologi: (31/3), 16/4 - 11/10, (5/11)
Almindelig yngletrækfugl. Meget almindelig trækgæst om foråret og almindelig trækgæst om efteråret.
Det totale antal ynglepar er vanskeligt at opgøre. Bestanden skønnes at være på 150 - 300 par. Kendte ynglelokaliteter: Østerlyng, Hovvig, Nakkehalvøen samt flere steder i udkanterne af sommerhusområderne. Yngler også i byerne. Landsvaletrækket kulminerer medio - ultimo maj. Trækintensiteten kan da nå op på 1000 - 1600 pr time, men vil normalt ligge væsentligt lavere: 100 - 200 pr time.
| Største | 6/5 1978 | 22/5 1996 | 9/5 1981 | 19/5 1996 | 18/5 1996 |
| trækdage | 5000 | 4300 | 3360 | 2800 | 2000 |
Efterårsrasttallene fra Hovvig når primo september normalt op på 500 - 1000. Rekorden er fra 11/9 1984 med 1200 rastende. Efterårstrækket er kun sparsomt registreret: 14/9 1979 500 er største tal, normalt ses ikke over 100 - 200 pr dag.
1997: Sen ankomst: 21/4 1 R Hovvig. Største aprildag blev 28/4 med 55 rastende i Hovvig og 33 trækkende.
Primo maj, rasttal på omkring 100 i Hovvig. Største trækdage: 17/5 810 på 9 timer og 18/5 173.
Efterårstræk: 20/9 11 og 21/9 21 Korshage er de største tal. Årets sidste: 27/9 1 R Hovvig.
1997: Rødrygget Svale Cecropis daurica (0, 1, 0)
Tilfældig gæst, 1 observation.
1988: 8/5 1 trækforsøgende Korshage.
Det år var et usædvanligt godt år for arten, med i alt 6 fund. Til og med 1996 var der i alt 34 fund i Danmark.
1997: Bysvale Delichon urbicum
Fænologi: (17/4), 25/4 - 20/9, (23/11)
Almindelig yngletrækfugl, almindelig trækgæst om for- og efteråret.
Arten yngler bl.a. i Nakke og Nykøbing by, men har sit kerneområde ved Amtshospitalet, hvor der er 50 - 100 ynglepar. Kommunens samlede bestand skønnes at ligge på 150 - 300 par.
Rast- og træktallene om foråret ligger noget lavere end for Landsvalen. Således er der i perioden 1991 - 1996 registreret i alt 14517 trækkende Landsvaler mod 6821 Bysvaler og kun 2882 Digesvaler. Disse tal skal naturligvis kun ses som et mål for de tre arters relative hyppighed, de reelle træktal er langt større. Bysvalen kan dog nogle dage være meget talrig, f.eks. 18/5 1996, hvor både By- og Landsvaler blev registreret med omkring 500 - 1000 pr time.
| Største | 19/5 1996 | 6/5 1978 | 18/5 1996 | 2/6 1995 | 26/5 1992 |
| trækdage | 3500 | 2400 | 2000 | 650 | 600 |
De største efterårsrasttal fra Hovvig nås normalt ultimo august, 18/8 1979 500 er højeste notering. Efterårstrækket er generelt meget dårligt registreret.
1997: Meget sen ankomst: 3/5 1 Ø Korshage. Primo maj lå dagstotalerne på under 10, hvilket formodentlig blot betyder, at arten har været kraftigt underregistreret. „Tælledagen“ 17/5 gav 540 trækkende på 9 timer, (sammenlign med Digesvale og Landsvale).
Sidste efterårsfugl: 27/9 1 R Hovvig.
1997: Storpiber Anthus richardi (0, 7/7, 2/2)
Tilfældig gæst, 8 fund.
1974: 29/9 1 trk Korshage.
1978: 27/9 1 trk Korshage.
1987: 6/9 1 rast Nordstranden 4/10 1 rast Korshage.
1992: 3/4 - 25/4 1 rst Nakke N.
1996: 24/9 1 S Korshage og 20/10 1 rast senere S Korshage.
Ultimo september til medio oktober ser ud til at være den periode, hvor der er størst chance for at finde en Storpiber. Den langtidsrastende forårsfugl i 1992 er på mange måder helt enestående: Den er det eneste forårsfund, den eneste i „indlandet“ og den eneste, som er set mere end en dag. Det er ofte blevet diskuteret, om det kunne have været en Mongolsk Piber, men der er ingen konkrete beviser i den retning. Kaldet er beskrevet som et ret normalt storpiberkald.
1997: 11/10 1 rast Skansehage (JHC m.fl.).
Tilføjelse 18/9-2018 LB: 9/5 1 trk Korshage (RS).
1997: Markpiber Anthus campestris (?, 78, 0)
Fænologi: (16/4) - (28/10)
Uregelmæssig forårsgæst. Tilfældig gæst sommer og efterår.
Periodefordelingen af trækket fremgår af tabellen. Arten ses næsten udelukkende om foråret og hovedparten er fra maj måned. Indtil 1975 var der nogle få ynglepar på klitheden ved Amtsplantagen, men siden den tid er der kun et år med et sikkert ynglefund, nemlig 1981. Enkelte Markpibere ses dog stadig i dette område, bl.a. så sent som 10/6 1993. Selve biotopen er ikke ændret synderligt meget, så tilbagegangen skyldes formodentlig hovedsagelig den øgede færdsel på i området.
Periodefordeling af trækkende Markpibere 1973 - 96. N = 62.
| JAN | FEB | MAR | APR | MAJ | JUN | JUL | AUG | SEP | OKT | NOV | DEC | |
| pri | 0 | 0 | 0 | 0 | 14 | 5 | 0 | 1 | 4 | 0 | 0 | 0 |
| med | 0 | 0 | 0 | 2 | 22 | 1 | 0 | 0 | 1 | 0 | 0 | 0 |
| ult | 0 | 0 | 0 | 2 | 6 | 0 | 0 | 1 | 2 | 1 | 0 | 0 |
| Årstotaler | 1973 - 77 | 1978 - 82 | 1983 - 87 | 1988 - 92 | 1993 - 97 |
| Middel / Max | 6 / 11 | 4 / 6 | 1 / 3 | 1 / 5 | 1 / 3 |
| Største | 20/5-73 | 8/5-76 | 18/5-79 |
| trækdage | 4 | 2 | 2 |
1997: Skovpiber Anthus trivialis
Fænologi: (3/4) 15/4 - 5/10 (19/10)
Sjælden/fåtallig yngletrækfugl. Almindelig trækgæst om foråret og fåtallig trækgæst om efteråret.
Der er meget få konkrete oplysninger om Skovpiberens yngleforekomst. I 1970'erne og begyndelsen af 1980'erne var Skovpiberen en rimelig almindelig ynglefugl i Korshage- og Skansehageområderne samt i Sandflugtsplantagen. I 1990'erne er der kun ét sikkert ynglefund, nemlig 1995 i Ringholm Skov. Arten er dog også registreret syngende i Korshageområdet i 1993 og 1994. Efter den voldsomme tilbagegang vurderes bestanden at være på 3 - 10 par.
Skovpiberen er én af de arter, der har den mest komprimerede forekomst ifølge materialet. Hele 64% af alle fugle er set primo maj og 99% indenfor perioden ultimo april til ultimo maj. Arten er formodentlig i høj grad underregistreret. Trækintensiteten kan på topdage nå op på 2500 fugle pr time, men ligger normalt væsentligt lavere 100 - 500 fugle pr time.
| Største | 9/5 1984 | 10/5 1978 | 8/5 1981 | 4/5 1986 | 2/5 1991 |
| trækdage | 4000 | 2500 | 2340 | 2160 | 2000 |
Sammenlignet med foråret er efterårstrækket utroligt svagt. Der registreres normalt under 10 fugle pr dag.
1997: Sen ankomst: 21/4 1 Korshage, derefter ganske mange trækobservationer ultimo april med største tal 26/4 75. Maj måned blev derimod usædvanlig ringe, ingen dage over 20! Dette resultat kan kun skyldes manglende optælling på de store trækdage. Arten blev hørt syngende primo maj på Korshage og primo juni i Ringholm Skov. I hvert fald sidstnævnte må kunne tolkes som ét ynglepar. Fra efteråret: 7/9 12 SV Korshage er største træktal og årets sidste fund er 27/9 2 hørt Korshage.
1997: Engpiber Anthus pratensis
Fåtallig yngletrækfugl. Meget almindelig trækgæst om for- og efteråret samt meget sjælden vintergæst.
Enkelte ynglepar findes normalt i Korshage- og Skansehageområderne samt nogle år også ved Hovvig. Bestand vurderes til 6 - 10 par.
Overvintrende fugle ses næsten hvert år på Korshage. Det egentlige forårstræk starter så småt i marts, med dagstotaler på under 100, primo april registreres ofte op til 500 - 600 fugle pr dag og kulminationen nås ultimo april, hvor dagsrekorden er intet mindre end 30000. Trækket slutter bemærkelsesværdigt brat omkring 10 maj. Højeste registrerede trækintensitet er 6000 pr time 4/5 1991.
| Største | 22/4 1990 | 28/4 1991 | 4/5 1991 | 24/4 1994 | 2/5 1980 |
| trækdage | 30000 | 26000 | 12000 | 9000 | 8600 |
I modsætning til Skovpiberen har Engpiberen en klart defineret efterårstrækperiode primo og medio oktober. Største dagstotal: 8/10 1995 768.
1997: Ingen januar- eller februar-fund, dette er faktisk ikke sket siden 1981. Ankom 1/3 1 Ø Korshage, men trækket kom ikke rigtigt i gang før 18/4 med 450 Ø på 1,5 time. Største trækdag: 30/4 500 Korshage. Efter 1/5 gik trækket tilsyneladende helt i stå. Til gengæld var der et meget registreret syngende ynglepar på Korshage. Som et kuriosum kan nævnes, at årets sidste udtrækkende Engpiber blev set så sent som 14/6.
Efterårstrækket er repræsenteretmed to store trækdage: 29/9 200 og 1/10 113 SV. Enkelte rastende fugle blev set året ud på Korshage med 8/11 18 og 29/11 som de højest rapporterede tal.
1997: Rødstrubet Piber Anthus cervinus (2, 80, 3)
Fænologi: (2/5) - (5/6) og (1/9) - (29/10)
Uregelmæssig forårstrækgæst og meget sjælden trækgæst om efteråret.
Årstotalerne viser ingen klar tendens, bortset fra at variationerne fra år til år bliver større og større. Trækperioderne forår og efterår fremgår af tabellen. I alt 20 er set i forårsperioden og 63 om efteråret. Hovedparten af fuglene er registreret som trækkende på Korshage.
Tabellen viser middel og max årstotaler pr. 5-årsperiode.
| 1973 - 77 | 1978 - 82 | 1983 - 87 | 1988 - 92 | 1993 - 97 | |
| Middel | 2 | 3 | 3 | 7 | 3 |
| Max | 4 | 6 | 5 | 12 | 7 |
Periodefordeling af alle Rødstrubede Pibere 1973 - 96. N = 81.
| JAN | FEB | MAR | APR | MAJ | JUN | JUL | AUG | SEP | OKT | NOV | DEC | |
| pri | 0 | 0 | 0 | 0 | 1 | 1 | 0 | 0 | 9 | 5 | 0 | 0 |
| med | 0 | 0 | 0 | 0 | 3 | 0 | 0 | 0 | 27 | 5 | 0 | 0 |
| ult | 0 | 0 | 0 | 0 | 15 | 0 | 0 | 0 | 14 | 1 | 0 | 0 |
1997: Det blev et gennemsnitsår med 3 trækkende fugle indenfor de normale forårs- og efterårsperioder: 19/5 1 (LB, HVR), 19/9 1 (EVR) og 21/9 1 (LB, HVR) alle Korshage.
1997: Skærpiber Anthus petrosus
Fænologi: (23/7), 7/9 - 16/4, (23/5)
Sjælden/fåtallig gæst om efteråret, vinteren og foråret samt tilfældig gæst om sommeren.
Skærpiberens forekomst forår og efterår er ret vanskelig at vurdere. Der er til dels tale om regulært træk, men hovedparten registreres som rastende fugle, der opholder sig én eller flere dage forskellig steder langs kysten.
Periodefordeling af rastende Skærpibere 1073 - 96. N = 540.
Tabellen er baseret på den maksimale dagstotal pr 10-dages periode. Arten ses primært ved Korshage, men kan findes rastende i lige så store antal langs kysten ved Dybesø/Flyndersø samt ved Skansehage.
| JAN | FEB | MAR | APR | MAJ | JUN | JUL | AUG | SEP | OKT | NOV | DEC | |
| pri | 19 | 12 | 49 | 12 | 4 | 0 | 0 | 0 | 12 | 28 | 37 | 16 |
| med | 16 | 15 | 27 | 7 | 0 | 0 | 0 | 5 | 9 | 32 | 27 | 5 |
| ult | 18 | 32 | 21 | 7 | 1 | 0 | 1 | 4 | 38 | 45 | 19 | 22 |
Der foreligger en enkelt observation fra juli måned: 23/7 1991 1 Skansehage. Desuden kan nogle af de seneste majfund og tidligste augustfund måske opfattes som oversomrende fugle eller strejfere fra ynglebestanden på Hesselø eller fra øerne i den nordlige del af Kattegat.
1997: Et ret normalt år. Alle observationer er af rastende fugle i Korshageområdet. I januar - februar dagstotaler på 1 - 5. Primo marts giver en simpel sammentælling en sum på 14 rastende fugle, men på den anden side er der højst set 2 fugle samtidigt. Sidste forårsfund: 9/4 1 og første efterårsfund: 14/9 1. Årets største dagstotal blev 20/10 7 og året sluttede nogenlunde som det startede med 1 - 3 rastende i november - december.
1997: Bjergpiber Anthus spinoletta (0, 1/1, 0)
Tilfældig gæst, 1 observation.
1996: 17/11 1 rast Korshage (EVR).
Bemærk: Er først udskilt som art i 1996. Blev tidligere betragtet som en race af Skærpiber.
1997: Gul Vipstjert Motacilla flava
Fænologi: (21/4) 29/4 - 21/9 (11/10)
Muligvis tilfældig yngletrækfugl. Almindelig trækgæst om foråret og fåtallig/almindelig trækgæst om efteråret.
Enkelte fugle ses næsten hvert år i sommermånederne, men der er praktisk talt ingen indicier på yngel.
I øvrigt registreres arten næsten udelukkende i trækperioderne. Specielt om foråret kan det præcise antal være svært at bedømme. Ofte raster mange Gule Vipstjerter på Flyndersøengen, største antal 17/5 1993 850, samtidig forgår der dagen igennem en langsom „gennemsivning“, hvor der hele tiden kommer nye til og andre trækker videre. Dette foregår ofte på tidspunkter, hvor der ikke er kontinuerlig dækning af småfugletrækket. De største registrerede trækintensiteter er fra rekordåret 1996. Baseret på 5-, 10- og 15-minutterstællinger er der fundet tal på mellem 500 og 1900 fugle pr time i dagene 18 - 21 maj.
Fordelingen på racer varierer tilsyneladende en del, normalt vil der dog være flest thunbergi.
| Største | 19/5 1996 | 21/5 1996 | 17/5 1993 | 17/5 1993 | 18/5 1996 |
| trækdage | 3169 | 1937 | 1665 | 1499 | 1329 |
Efterårstrækket er betydeligt mindre intensivt, med træk i perioden primo august til primo oktober og kulmination ultimo august: 30/8 1990 300 rastende i HV er efterårsmaksimum.
1997: Normal ankomst: 26/4 1 Hovvig. Usædvanligt mange blev set primo maj med kulmination 9/5 364 Ø Korshage og 10/5 300 rast Hovvig. Derimod lidt skuffende tal fra medio maj, hvor største notering blev 14/5 361 Ø Korshage. Forårstotalen blev på 2498 fugle, hvoraf dog kun 1819 er noteret som udtrækkende. Dette er væsentligt lavere end de sidste par år, men på grund af store variationer i dækningen af trækket, kan det næppe tillægges nogen reel betydning. Ingen fund tyder på yngel. Set i efteråret fra 16/8 til 1/9, flest sås 26/8 234 S Hovvig, hvilket faktisk er næststørste efterårsnotering på 25 år.
1997: Gulhovedet Vipstjert Motacilla f flavissima/lutea
Tilfældig gæst, et fund:
1990: 6/5 2 hanner rast Flyndersøengen.
Racen er tidligere iagttaget i 1950'erne.
1997: Bjergvipstjert Motacilla cinerea (0, 243, 15)
Fænologi: (12/2) 19/3 - 21/4 (22/5) og (23/8) - (27/10)
Sjælden trækgæst om foråret, meget sjælden trækgæst om efteråret og tilfældig sommergæst.
Forårstrækket kulminerer ultimo marts til primo april, desuden findes en mindre top medio maj. Efterårstrækket kulminerer ultimo september til primo oktober. I alt 169 fugle er set i forårsperioden, 2 er set i juli måned og 72 i efteråret.
Der har været en bemærkelsesværdig fremgang i antallet af trækkende Bjergvipstjerter indenfor de sidste 4 - 5 år. Se figuren. De to juli-observationer er fra 1994, hvor der 27/7 blev set 1 juv og 29/7 1 han - begge Korshage. Dette kan vel næsten kun tolkes derhen, at arten har ynglet indenfor en ikke alt for stor afstand fra området. Der findes der ud over et fund fra en mulig ynglelokalitet: 26/3 1995 1 rastende ved bækken i Grønnehave Skov.
| Største | 8/4 1996 | 9/10 1995 | 6/4 1996 | 4/4 1985 | 7/4 1996 |
| trækdage | 7 | 6 | 6 | 4 | 4 |
1997: Vi kom lidt ned på jorden igen efter de seneste års rekordtal, 15 fugle set på 12 dage svarer til normaltilstanden før 1994. Periodemæssigt fordelte observationerne sig ret traditionelt: Marts 4, april 3 og maj 4. Fra efteråret: September 3 og oktober 1. Alle fund drejer sig om enlige fugle, de 13 er set trækkende på Korshage og de 2 sidste i Hovvig, heraf 1 rastende 31/3.
1997: Hvid Vipstjert Motacilla alba
Fænologi: (4/3) 16/3 - 16/10 (12/11)
Almindelig yngletrækfugl og almindelig trækgæst for- og efterår.
Arten yngler på næsten alle egnede lokaliteter i kommunen. Ud fra vores ynglefugleoptællinger er bestanden beregnet til 100 - 175 par.
Forårstrækket starter primo marts og kulminerer primo - medio april. Hvid Vipstjert trækker normalt enkeltvis eller i små flokke, og da trækket kan foregå hele dagen igennem, er det vanskeligt at opgøre det reelle antal trækkende fugle. Trækintensiteten ligger på gode dage på omkring 50 - 60 pr time.
| Største | 1/5-1974 | 30/4-1974 | 17/4-1986 | 8/4-1979 | 2/5-1974 |
| trækdage | 256 | 215 | 200 | 150 | 124 |
Efterårstrækket starter ultimo august og kulminerer primo oktober. Dagstotalerne ligger typisk på under 20, og højeste notering er 8/10 1995 42.
1997: Tidlig ankomst: 7/3 4 Ø Korshage. Det ser ud til at have været et meget dårligt år for arten, de største træk- og rastdage blev: 10/4 11 Ø Korshage og 25/4 15 rast Hovvig. Spredte meldinger fra yngletiden. Fra efteråret: 16/8 25 rast Korshage er et meget stort antal så tidligt på træksæsonen. Det har sandsynligvis drejet sig om lokale fugle med afkom. Sidste observation: 17/10 1 rast Nykøbing.
1997: Sortrygget Hvid Vipstjert Motacilla alba yarrellii
Tilfældig gæst, et fund.
1983: 8/4 1 rast Hovvig.
1997: Silkehale Bombycilla garrulus (505, 4743, 131)
Fænologi: (11/10) 4/11 - 10/4 (29/5)
Invasionsart.
Antallet af Silkehaler svinger voldsomt fra år til år. Siden 1973 har der været 3 egentlige invasionsår: Efteråret 1988 med 534 fugle samt vintrene 1990/91 med 1240 og 1995/96 med 1280. Det kan være meget svært at opgøre det reelle antal Silkehaler. Arten optræder normalt i mindre flokke, som strejfer rundt i området i kortere eller længere tid. Dagsrekorden er fra 5/11 1988 med 235 fugle.
Periodefordeling af alle Silkehaler 1973 - 1996. N = 4955.
| JAN | FEB | MAR | APR | MAJ | JUN | JUL | AUG | SEP | OKT | NOV | DEC | |
| pri | 334 | 184 | 244 | 109 | 29 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 613 | 109 |
| med | 225 | 57 | 181 | 30 | 2 | 0 | 0 | 0 | 0 | 243 | 608 | 12 |
| ult | 374 | 144 | 187 | 20 | 2 | 0 | 0 | 0 | 0 | 603 | 270 | 375 |
Det ser ud til, at det er muligt at opdele forekomsten i 3 perioder: Efterårstræk fra medio oktober til primo december, vinterrast ultimo december til primo februar samt forårstræk ultimo februar til primo maj.
| Største | 11/11 1990 | 1/12 1990 | 16/3 1996 | 3/3 1996 | 24/12 1991 |
| trækdage | 100 | 56 | 55 | 49 | 42 |
1997: Antalsmæssigt kommer året ind på en syvende plads. Det mest bemærkelsesværdige er, at næsten alle fund faldt i trækperioderne: 5/3 - 27/4 med i alt 118 samt 25/11 12 og kun en enkelt var vinterrast: 28/12 1 Korshage. Største antal: 25/3 52 rast Nykøbing.
1997: Vandstær Cinclus cinclus (0, 6, 1)
Tilfældig gæst, 6 fund alle rastende fugle.
1976: Oktober 1 Hovvig.
1980: 12/12 1 Hovvig.
1981: Ukendt dato 1 Hovvig.
1984 1983: 20/10 1 Rørvig.
1988: 30/4 1 Dybesø Kyst og 24/10 1 Hovvig.
Nykøbing-Rørvig kommune rummer næsten alle typer biotoper, men rindende vandløb er afgjort en mangelvare. Derfor artens status som tilfældig gæst.
1997: 30/10 1 rast ved den sydlige sø i Grønnehave Skov (Anna Andersen).
1997: Gærdesmutte Troglodytes troglodytes
Almindelig yngletræk/standfugl. Almindelig/meget almindelig trækgæst for- og efterår samt sjælden vintergæst.
Arten er udbredt i både skov-, sommerhus- og byområderne. Ynglebestanden vurderes til 375 - 600 par. Forårs- og efterårstrækket er vanskeligt at gøre op, eneste mulighed er at registrere antallet af rastende fugle i f.eks. Korshageområdet. Det ser ud til at forårstrækket kulminerer medio - ultimo april (største rasttal 11), og efterårstrækket medio - ultimo oktober (op til 35 rastende).
1997: Et normalt år uden nogen særligt bemærkelsesværdige observationer. De største rasttal fra Korshage er næppe værd at gemme på. Forår 8/4 3 og efterår 14/10 12.
1997: Jernspurv Prunella modularis
Almindelig yngletrækfugl, almindelig forårstrækgæst, fåtallig efterårstrækgæst og meget sjælden vintergæst.
Ynglebestand vurderet til 100 - 200 par.
Første syngende høres normalt primo marts, den absolut tidligste dog 23/2 1990. I 1990'erne har trækintensiteten primo - medio april kunnet nå op på 40 - 50 pr time, men oftest ligget på under 10 - 20 pr time. Største notering fra denne periode er 8/4 1992 226. Tidligere registreredes betydelig flere Jernspurve. Dette er nok en kombinationseffekt af flittigere tællere i 1970'erne og tilbagegang for arten i de senere år. I et enkelt sommerhusområde registreredes en tæthed på 40 par pr kvadratkilometer først i 1970'erne.
| Største | 2/4 1974 | 4/4 1974 | 3/4 1974 | 22/4 1973 | 5/4 1974 |
| trækdage | 927 | 350 | 337 | 240 | 233 |
Efterårstrækket i september - oktober er meget svagt og uden nogen tydelig kulminationsperiode.
1997: Årets første iagttagelse var samtidig også den første syngende og en tangering af rekorden: 23/2 1 Nykøbing. Største trækdag: 17/4 29 Korshage. Årets sidste observation: 18/10 1 rast Dybesø.
1997: Rødhals Erithacus rubecula
Almindelig ynglestand/trækfugl. Meget almindelig trækgæst for- og efterår. Fåtallig om vinteren.
Ynglebestand vurderet til 175 - 250 par.
Første syngende høres normalt ultimo februar, med 16/2 1990 som absolut tidligste dato. Trækket er ligesom for Gærdesmutten vanskeligt at registrere. Materialet er dog noget mere omfattende.
| Største | 14/4 1987 | 23/4 1988 | 4/5 1991 | 25/4 1992 | 18/4 1993 |
| rastdage | 100 | 75 | 50 | 50 | 50 |
1997: Kun ét vinterfund: 4/1 1 rast Skansehage. Forårstrækket gav bl.a. en enkelt dag med et meget højt rasttal: 26/4 mindst 75 i Korshageområdet. Spredte meldinger fra yngletiden. Ingen nævneværdige tal fra efteråret.
1997: Nattergal Luscinia luscinia
Fænologi: (30/4) 8/5 - (7/9)
Fåtallig yngletrækfugl. Fåtallig trækgæst om foråret og meget sjælden om efteråret.
Arten yngler primært i områderne: Korshage, Hovvig og Nakkehalvøen. Materialet bærer naturligvis i høj grad præg af, at det næsten kun er syngende fugle der registreres. Da Nattergalen stopper med at synge sidst i juni er sommer- og efterårsobservationer er meget sjældne.
Antallet af rastende fugle i maj måned i Korshageområdet er faldet kraftigt. I 1970'erne og 1980'erne hørtes ofte 5 - 10 syngende i Langesømosen, mens tallet nu kun er 1 - 2. Udviklingen i det samlede antal ynglepar på halvøen fremgår af figuren. Det skal bemærkes, at materialet fra nogle år er ret mangelfuldt, men der kan ikke være tvivl om, at der er betydeligt færre ynglepar nu end i 1980'erne.
1997: Første observation: 8/5 1 Korshage. I øvrigt en helt traditionel fordeling, med største antal rastende ultimo maj: 23/5 4 Korshage. Antallet af ynglepar har minimum været: Korshage 2, Hovvig 2 og Nakkehage 2.
1997: Blåhals Luscinia svecica (3, 63, 1)
Fænologi: (6/5) - (11/6) og (4/8) - (13/9)
Meget sjælden trækgæst om foråret og tilfældig gæst om efteråret.
Årstotalerne fremgår af figuren. Med lidt god vilje kan den tolkes derhen, at vi siden midt i 1980'erne har haft gode blåhalseår med 3 - 4 års mellemrum.
Forårstrækket er i udpræget grad koncentreret til medio maj. Der er en tendens til at hannerne ankommer før hunnerne, mediandatoer: Han 15/5 og hun 19/5. Næsten alle fund er fra Korshageområdet, enkelte fra Hovvig. Kønsfordelingen er meget skæv: Han 45, hun 11 og 10 er uspecificerede. Kønsfordelingen hænger naturligvis sammen med, at syngende hanner er langt nemmere at opdage. Generelt er der størst chance for at finde arten i forbindelse med masseforekomster af Bynkefugle, enten samme dag eller, hvad der ser ud til at være næsten lige så sandsynligt, inden for de for de næste 2 - 3 dage.
Fra efteråret foreligger der kun 2 observationer: 13/9 1974 1 og 4/8 1991 1 begge rastende Hovvig.
1997: 21/5 1 han rast Dybesø (HVR).
1997: Husrødstjert Phoenicurus ochruros (5, 119, 4)
Fænologi: (28/3) 14/4 - 22/10 (16/11)
Meget sjælden yngletrækfugl og meget sjælden trækgæst både om foråret og efteråret.
Det vides ikke præcist, hvornår arten begyndte at yngle i Nykøbing, men enkelte par har formodentlig forsøgt allerede i slutningen af 1970'erne. Antallet af ynglepar toppede i 1989, hvor der blev registreret syngende hanner 7 forskellige steder i byen. Siden har tallet varieret mellem 1 og 5 pr år. Det skal bemærkes, at der kun er få helt sikre ynglefund i form af æg/unger. Formodentlig har arten også ynglet i Rørvig enkelte år.
Forår og efterår findes arten i øvrigt tilfældigt rastende over det meste af halvøen, men normalt med højst 2 - 5 fund pr år.
| Årstotaler | 1973 - 1977 | 1978 -1982 | 1983 -1987 | 1988 - 1992 | 1993 - 1997 |
| Middel / Max | 1 / 2 | 1 / 2 | 5 / 8 | 12 / 17 | 6 / 13 |
1997: Et dårligt år, kun 4 fund: 27/4 1 han Nørrevang, 11/5 1 hun Nørrevang, 12/5 1 han Flyndersø og 15/10 1 hun Korshage. Der er ingen oplysninger om mulige ynglepar.
1997: Rødstjert Phoenicurus phoenicurus
Fænologi: (8/4) 24/4 - 1/10 (22/10)
Almindelig yngletrækfugl. Fåtallig/almindelig trækgæst om foråret. Sjælden/fåtallig trækgæst om efteråret.
De fleste ynglepar findes i sommerhusområderne, bestanden vurderes til 75 - 150 par. Forårstrækket kulminerer medio maj.
| Største | 13/5 1978 | 21/5 1973 | 11/5 1982 | 11/5 1985 | 4/5 1986 |
| rastdage | 28 | 25 | 25 | 22 | 19 |
Efterårstrækket er betydeligt svagere/dårligere registreret, men kulminerer tilsyneladende medio september, største rasttal 14/9 1994 7.
1997: Normal ankomst: 20/4 1 han på yngleplads i sommerhusområde. Største rasttal på Korshage 9/5 8, hvilket er ret normalt. Der er indsendt mange observationer fra forskellige dele af kommunen, således at forårstotalen faktisk sætter rekord med i alt 155 registrerede fugle. Man skal dog næppe lægge for meget i dette tal, indrapporteringen har årene igennem været meget uensartet. Ingen nævneværdige observationer fra efteråret.
1997: Bynkefugl Saxicola rubetra
Fænologi: (17/4) 29/4 - 9/9 (23/10)
Uregelmæssig ynglefugl. Almindelig trækgæst for- og efterår.
De fleste ynglefund stammer fra Nakke/Hovvig. Nogle år har arten muligvis også ynglet i Korshageområdet. Det vil blive meget spændende at følge udviklingen i Nakke Skov og på Slettermosegård. Bynkefuglen er en af de arter, som forhåbentlig vil få væsentligt bedre ynglebetingelser.
Forårs- og efterårstrækket er karakteriseret ved, at arten på enkelte dage i maj henholdsvis august/september, kan optræde rastende i meget store antal. Periodefordelingen fremgår af tabellen.
Periodefordeling af rastende Bynkefugle 1973 - 1996. N = 2784.
| JAN | FEB | MAR | APR | MAJ | JUN | JUL | AUG | SEP | OKT | NOV | DEC | |
| pri | 0 | 0 | 0 | 0 | 565 | 11 | 0 | 4 | 174 | 1 | 0 | 0 |
| med | 0 | 0 | 0 | 4 | 1224 | 1 | 0 | 52 | 57 | 1 | 0 | 0 |
| ult | 0 | 0 | 0 | 72 | 318 | 0 | 0 | 88 | 11 | 1 | 0 | 0 |
| Største | 15/5 1994 | 18/5 1980 | 12/5 1988 | 13/5 1978 | 8/5 1976 |
| rastdage | 159 | 140 | 137 | 132 | 110 |
1997: Normal ankomst: 26/4 1 han Nørrevang. Trækket kulminerede tidligt, de største rastdage blev: 8/5 42, 9/5 99, 11/5 50 og 12/5 35 samt fra slutningen af maj 24/5 31. Forårstotalen på 334 fugle er vores næststørste, kun overgået af 1994 med 356. Ingen deciderede ynglefund - 16/8 3 Nakke Skov kan have været ynglefugle - men det er lige så sandsynligt, at det blot var tidlige trækgæster. Efterårets største rastdag 1/9 18 og sidste fund 15/9 2 begge Korshage.
1997: Sortstrubet Bynkefugl Saxicola torquatus (0, 21, 0)
Meget sjælden forårstrækgæst og tilfældig gæst om efteråret.
Arten har igennem de sidste 10 år optrådt forbløffende regelmæssigt, med ét eksemplar pr år. Eneste undtagelser var 1993 med 0 og 1994, hvor der så til gengæld var 2. Periodefordelingen af de i alt 21 fugle fremgår af tabelllen. Arten opdages som regel i Korshageområdet, hvor man så ofte vil kunne se fuglen raste et døgn eller to. I februar 1994 holdt en ung han dog til over en uge ved grenpladsen syd for Rørvig.
Periodefordeling af alle Sortstrubede Bynkefugle 1973 - 1996. N = 21.
| JAN | FEB | MAR | APR | MAJ | JUN | JUL | AUG | SEP | OKT | NOV | DEC | |
| pri | 0 | 0 | 0 | 2 | 1 | 0 | 0 | 0 | 1 | 0 | 0 | 0 |
| med | 0 | 1 | 1 | 4 | 1 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
| ult | 0 | 1 | 1 | 5 | 2 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 1 |
| Årstotaler | 1973 - 1977 | 1978 - 1982 | 1983 - 1987 | 1988 - 1992 | 1993 - 1997 |
| Middel / Max | 2 / 7 | 0,2 / 1 | 1 / 1 | 1 / 1 | 1 / 2 |
1997: Stenpikker Oenanthe oenanthe
Fænologi: (2/4) 12/4 - 28/9 (24/10)
Uregelmæssig ynglefugl. Almindelig trækgæst for- og efterår.
Sikre ynglefund i 1979, 1980, 1981, 1982, 1987, 1991, 1992, 1993 og 1994. Arten har formodentlig også ynglet flere andre år. Fundene stammer fra Korshage, Skansehage og Rørvig. Et muligt ynglefund 1996 i Nakke Skov antyder, at dette kunne blive et interessant område for arten i de kommende år.
Periodefordeling af rastende Stenpikkere 1973 - 1996. N = 2795.
| JAN | FEB | MAR | APR | MAJ | JUN | JUL | AUG | SEP | OKT | NOV | DEC | |
| pri | 0 | 0 | 0 | 9 | 486 | 5 | 0 | 17 | 568 | 10 | 0 | 0 |
| med | 0 | 0 | 0 | 35 | 898 | 0 | 0 | 25 | 109 | 3 | 0 | 0 |
| ult | 0 | 0 | 0 | 121 | 281 | 0 | 0 | 203 | 63 | 2 | 0 | 0 |
Forekomsten i forårsperioden minder i høj grad om Bynkefuglens. I 8 ud af de sidste 12 år (1985 - 1996) har det faktisk været således, at de to arters topdage er faldet på samme dato. Som det fremgår af tabellen, er der i maj måned normalt flest Bynkefugle, mens det er omvendt om efteråret. Bemærk dog at hovedparten af alle primo september Stenpikkere er set på kun to dage (se nedenfor).
| Største | 4/9 1977 | 5/9 1981 | 15/5 1982 | 7/9 1997 | 13/5 1993 |
| rastdage | 288 | 106 | 79 | 78 | 68 |
1997: Normal ankomst: 11/4 1 Korshage. Ligesom Bynkefuglen havde også Stenpikkeren et rigtigt godt år, forårstotalen blev på 298 fugle, hvilket er den højest registrerede. Største rastdage: 26/4 11, 11/5 68, 12/5 55 og 24/5 27. Desværre ingen sikre tegn på yngel. Enkelte rastende fra 16/8. Første og eneste store dag blev 7/9 med 80 rastende i Korshage/Nørrevangsområdet. Sidste fund: 24/9 1 Skansehage.
1997: Ringdrossel Turdus torquatus (12, 1459, 67)
Fænologi: (1/3) 9/4 - 16/5 (24/6) og (2/10) - (3/11)
Sjælden forårstrækgæst og uregelmæssig efterårstrækgæst.
Langt de fleste Ringdrosler findes rastende i Korshageområdet og på Nørrevang. En del ses dog også regulært udtrækkende. De angivne totaler er beregnet udfra den antagelse, at den enkelte fugl kun raster én dag i området. Dette er næppe helt korrekt. Der er mindst et eksempel på at samme let genkendelige fugl har rastet i adskillige dage før den trak videre. Samtidig viser mere tilfældige fund rundt omkring i kommunen, at der også raster en del Ringdrosler på mindre velbesøgte lokaliteter. Selvom tallene derfor skal tages med et vist forbehold, ser det alligevel ud til at udviklingen i 1970'erne og frem til 1988 var klart positiv, men efter dette rekordår er antallene stagneret på samme niveau som midt i 1980'erne.
| JAN | FEB | MAR | APR | MAJ | JUN | JUL | AUG | SEP | OKT | NOV | DEC | |
| pri | 0 | 0 | 0 | 33 | 391 | 3 | 0 | 0 | 0 | 10 | 1 | 0 |
| med | 0 | 0 | 1 | 282 | 96 | 0 | 0 | 0 | 0 | 7 | 0 | 0 |
| ult | 0 | 0 | 5 | 610 | 15 | 1 | 0 | 0 | 0 | 1 | 0 | 0 |
| Årstotaler | 1973 - 1977 | 1978 - 1982 | 1983 - 1987 | 1988 - 1992 | 1993 - 1997 |
| Middel / Max | 35 / 64 | 40 / 88 | 57 / 72 | 121 / 182 | 52 / 67 |
| Største | 17/4 1988 | 25/4 1989 | 5/5 1990 | 21/4 1994 | 22/4 1995 |
| rastdage | 61 | 27 | 22 | 22 | 22 |
1997: Årstotalen på 67 er den bedste siden 1992, så vi kan måske håbe på en ny opgangsperiode.
Årets fund:
| 18/4 | 20/4 | 21/4 | 23/4 | 25/4 | 26/4 | 27/4 | 29/4 | 4/5 | 9/5 | 11/5 | 12/5 | 16/5 | |
| han | 1 | 2 | 2 | 1 | 12 | 15 | 1 | 0 | 4 | 2 | 0 | 0 | 1 |
| hun | 0 | 0 | 0 | 0 | 2 | 4 | 2 | 0 | 2 | 1 | 1 | 1 | 0 |
| ubest | 0 | 0 | 0 | 0 | 2 | 0 | 0 | 5 | 1 | 0 | 0 | 5 | 0 |
Bemærk, at der i modsætning til de sidste 3 år, ikke var nogen efterårsobservationer i 1997.
1997: Solsort Turdus merula
Meget almindelig yngletræk/standfugl og almindelig trækgæst for- og efterår. Antagelig fåtallig vintergæst.
En af kommunens almindeligste ynglefugle. Den tætteste bestand findes i villakvartererne og i sommerhusområderne. Bestanden vurderes til 700 - 1900 par.
De første syngende Solsorte høres ofte allerede i januar, som regel er der dog kun tale om lidt subsang. Mediandatoen for første egentlige sang ser ud til at ligge omkring 20/2 - 25/2.
Regulært trækkende fugle observeres sjældent, men hvert år primo - medio april, kan man se enkelte fugle som foretager trækforsøg fra Korshage. Største noterede træktal: 25/4 1974 29. Der registreres normalt ikke nogen større rasttal i forbindelse med forårstrækket.
Efterårstrækket er også meget sparsomt registreret, men der er dog enkelte større rasttal, bl.a: 23/10 1996 28 i Korshage og Dybesø-området.
1997: Første syngende: 1/3 Nykøbing. Kun én trækobservation: 10/3 1 trækforsøgende Korshage. I øvrigt ingen bemærkelsesværdige iagttagelser.
1997: Sjagger Turdus pilaris
Fænologi: 28/8 - 14/5
Tilfældig ynglestrejffugl. Meget almindelig trækgæst for- og efterår, almindelig vintergæst og meget sjælden sommergæst.
I 1993 ynglede et par med succes i Hovvig-området og i 1994 var der et sandsynligt ynglepar nær Rørvig. Enkelte andre år har der også været sommerobservationer.
| Største | 4/5 1991 | 30/4 1989 | 3/5 1974 | 25/4 1992 | 4/5 1990 |
| trækdage | 12250 | 2030 | 2010 | 1662 | 1350 |
Forårstrækket starter primo marts, men kulminerer først ultimo april - primo maj. På den absolutte rekorddag 4/5 1991 nåede trækintensisteten op på ca 1750 fugle pr time. Enkelte andre dage ligger på ca 800 pr time, men normalt er intensiteten væsentlig lavere. Efterårstrækket kulminerer ultimo oktober - primo november.
Mindre flokke, som regel under 100 fugle, holder normalt til i området vinteren igennem. Undtagelsesvis ses også større flokke, således 10/12 1995 mindst 1000 rastende ved Hovvig.
1997: Generelt et temmeligt sløvt år. Ingen vinterflokke på over 50, og største forårstrækdag: 26/4 150 Ø. Forårets sidste fugl sås 31/5 1 Ø Korshage. Herefter blev der ikke set nogen før 6/10 2 rast Nykøbing, altså ingen sommer/ynglefund i 1997. Meget få observationer fra efteråret og begyndelsen af vinteren 1997/98. Største tal 18/10 35 rast Korshage.
1997: Sangdrossel Turdus philomelos
Fænologi: 7/3 - 1/11
Almindelig yngletrækfugl og trækgæst for- og efterår samt tilfældig vintergæst.
Ynglebestanden er gået voldsom tilbage. Først i 1970'erne registreredes tætheder på 35 par pr kvadratkilometer i et sommerhusområde. Ved vores ynglefugletællinger i 1990'erne har vi ikke været i stand til at finde over 3 par pr kvadratkilometer. Den samlede bestand vurderes til 50 - 75 par.
Forårstrækket starter primo marts og i løbet af måneden kommer de fleste af vore egne ynglefugle på plads, men trækket fortsætter og kulminerer først ultimo april - primo maj.
| Største | 28/4 1973 | 3/4 1974 | 28/4 1973 | 22/4 1992 | 4/5 1974 |
| trækdage | 185 | 106 | 75 | 67 | 65 |
Efterårstrækket kulminerer medio - ultimo oktober, største trækdag 12/10 1995 60.
Vintergæster er registreret i årene 1978, 1989, 1992, 1993 samt i 1995 både i december og i januar, med 1 - 3 fugle pr år.
1997: Normal ankomst: 9/3 3 rast Korshage og første syngende 28/3 ligeledes Korshage. Der er kun registreret ganske få egentligt trækkende fugle, men til gengæld et par store rastdage ultimo april: 25/4 50 og 26/4 200. Kun få meldinger fra sommer- og efterårsperioden. Sidste observation: 18/10 2 rast Dybesø.
1997: Vindrossel Turdus iliacus
Fænologi: 26/9 - 13/5
Fåtallig/almindelig trækgæst forår og efterår. Sjælden vintergæst. Tilfældig sommergæst.
I 1984 blev en syngende fugl observeret flere gange på Korshage i perioden indtil 1/7. Dette må karakteriseres som i det mindste et yngleforsøg. Også i 1988 blev en syngende fugl hørt i juni, denne gang i Hovvig den 5/6.
Forårstrækket starter normalt medio marts og kulminerer medio - ultimo april. Igennem hele maj måned ses stadig enkelte fugle. Da arten i høj grad er nattrækker, er det umuligt at opgøre det totale antal trækkende. Det skal bemærkes at rekordtrækket 24/4 1973 i virkeligheden var langt større, det reelle antal er vurderet til 10000 - 11000.
Efterårstrækket kulminerer medio - ultimo oktober.
| Største | 24/4 1973 | 22/10 1995 | 19/4 1974 | 22/4 1995 | 22/4 1978 |
| trækdage | 1830 | 965 | 700 | 617 | 410 |
1997: Ingen vinterfund. Set i foråret fra 26/3 til 6/5. En enkelt større trækdag: 26/4 300 Ø Korshage. Første efterårsfugl: 2/10 1 rast Nykøbing og endelig sidste og største efterårsdag 18/10 med i alt 190 trækkende og rastende fugle.
1997: Misteldrossel Turdus viscivorus
Fåtallig ynglestand/trækfugl, fåtallig/almindelig forårstrækgæst, sjælden om efteråret og vinteren.
I alt omkring 15 - 25 ynglepar spredt i kommunen. Arten ses hvert år i vinterperioden, med langt hovedparten i Korshageområdet. Det drejer sig formodentlig om lokale ynglefugle. Tabellen viser forårs- og efterårstrækkets periodefordeling. Som det fremgår ses kun relativt få fugle om efteråret. Variationerne fra år til år er ganske store, men der ser ikke ud til at være nogen overordnet tendens i udviklingen.
Periodefordeling af trækkende Misteldrosler 1973 - 1996. N = 5069.
| JAN | FEB | MAR | APR | MAJ | JUN | JUL | AUG | SEP | OKT | NOV | DEC | |
| pri | 0 | 0 | 255 | 1487 | 9 | 1 | 0 | 8 | 7 | 123 | 2 | 0 |
| med | 0 | 1 | 396 | 733 | 7 | 0 | 1 | 5 | 16 | 72 | 0 | 0 |
| ult | 0 | 9 | 1569 | 268 | 1 | 0 | 3 | 8 | 35 | 53 | 0 | 0 |
| Forårstræk | 1973 - 1977 | 1978 - 1982 | 1983 - 1987 | 1988 - 1992 | 1993 - 1997 |
| Middel / Max | 684 / 780 | 259 / 414 | 256 / 320 | 479 / 1039 | 498 / 917 |
| Største | 31/3 1992 | 4/4 1987 | 11/4 1995 | 7/4 1996 | 11/4 1993 |
| trækdage | 673 | 251 | 238 | 196 | 150 |
1997: Enkelte vinterobservationer på Korshage: 5/1 2 og 3/2 1. Første syngende: 28/2 1 Nykøbing. Forårstrækket blev meget beskedent med i alt kun 186 i perioden 1/3 til 25/5 og med 26/3 42 som bedste dag. Største rastdag: 24/3 108 Myntestien. Sikre ynglefund i Korshage-, Skansehage- og Nykøbingområderne. Kun få meldinger fra efteråret: 18/10 8 rast Dybesø er største antal, og arten er i øvrigt set året ud.