Brugerværktøjer

Webstedsværktøjer


blog:kuhls_skrape_2022

Rørvigs tolvte ”Kuhls” 14. september 2022: En Scopolis kandidat.

En Kuhls Skråpe, eller det nu korrekte en Atlantisk/Scopolisskråpe, gennemførte 12/9-17/9 et perfekt Kattegatloop på energien fra friske vinde fra vest drejende nordvest. Den tog hele den klassiske tur fra Bohuslän ned langs Hallandskysten (13/9) til Skåne og 14/9 slap den Sverige ved Kullen 0727 og ramte Gilleleje 0847, fortsatte langs Nordsjællandskysten til Korshage og trak efter et 35 minutter langt rast målbevidst ud mod NW 1215. Den forlod således kysten ved Korshage mod åbent hav – og fortsatte dermed ikke vestpå mod Klint og Gniben. For så at dukke op off Skagen 16/9 aften og igen 17/9. Loop completed!

Undervejs feltobset, fotograferet, filmet, gransket på foto og diskuteret. Gennemgående var konklusionen, at det var en Scopolis Skråpe. Men ville de marginale karakterer være så overbevisende, at den kunne bæres igennem der hvor den endelige autoritet lå i sjældenhedsudvalgene i Sverige og Danmark?

På Korshage fulgtes meldingerne om fuglen med stigende optimisme. Og kl. 1117 blev den kortvarigt set på ekstrem lang afstand ovre mod Halsnæskysten (EVR,JSJ) og så væk, sikkert parkeret længere nede i Isefjordstragten. Men så: 1140 kom den frem forbi spidsen (KB, JR) og blev nu hængende i et langvarigt rast ud for havobsklitten til storslået glæde for de 4 observatører her (JB, JHC, KES, JSJ). En helt overdådig observation, hvor fuglen kørte frem og tilbage, kom ind omkring ”den indre bøje” som vi ved ligger ca. 700 meter ude og senere længere ind omkring 500 meter. En stor langvinget skråpe, rolig, men ganske hurtig i bløde buer, skarpe vendinger og kantende sig over bølgerne. Hånden lidt hængende når den rullede nedad. De typiske Kuhls karakterer sås let: hvid underside, gråbrun ryg med skællet præg og mørkere mere brunlige vingeoversider, hvid undervinge med den sorte ramme. Bedre ses en ”Kuhls” ikke! Det var 35 minutters topklasse havobservation – hvad enten den ender med en artsbestemmelse eller ej.

Og ja: Der var meget hvidt ud i håndens svingfjer. En subjektiv karakter var også, at vi fandt den relativt slank i dimensionerne for en Kuhls. De helt afgørende karakterer er fotokarakterer mere end feltkarakterer. Vores materiale er vedhæftet som fotos (JSJ) og et link til video fra JHC. Kan man se hvide stråler ud i håndsvingfjerene? Måske – næsten?

Ud af de mange Calonectrisskråper set i Skandinavien er det uendeligt få der er blevet bestemt til art. DK: 1 atlantisk, 0 scopolis. Sverige 1 atlantisk. Norge 0. Fra Polen 3 scopolis (!) og fra Tyskland 1. Nogle er bestemt ud fra skind. I betragtning af de store forekomster af Atlantisk Skråpe off Scilly-øerne fylder Scopolis faktisk forbløffende meget (også blandt formodede bestemmelser). Det er primært en Middelhavsart om end der er en lille forekomst af Scopolis ynglende på fastlandskysten af fransk Biscayen. Er det fordi det er en ”indhavsart” i forhold til den pelagiske Atlantisk Skråpe, at den mere villigt navigerer op i Vesterhavet/ Skagerak og videre ind i Kattegat? Man kan i hvert fald ikke udnævne sine Kuhls Skråper til Atlantiske alene ud fra et sandsynligheds-kriterie. Det er 2 arter, der har forskellige strategier.

Spændende om den store ”Kuhls”dag på Korshage bliver til en Scopolis-dag!

/Jørgen Bech


Video. Jørgen Hulbæk Christiansen:


Foto. Jan Svejgaard Jensen:




Diskussion

, 2022/10/02 07:52
Utrolig flot dokumentation - super video - næsten som at være der selv! Kan ikke lade være med at sammenligne med Balear - min erfaring er begrænset til 4 obs, men de har alle været ekstremt kystnære. Har aldrig haft tilsvarende obs af Almindelig. At den aktuelle fugl var ekstrem kystnær dokumenteres også af, at den blev spottet af en boligbirder i Gilleleje! Rent logisk må Middelhavsfugle vel også være mere kystvante end Atlantiske.
Du kunne skrive en kommentar hvis du var logget ind.
blog/kuhls_skrape_2022.txt · Sidst ændret: 2022/09/22 06:19 af kes